Et eksempel fra STX 2.g
Overvågning - Bliver privatlivets fred taget fra os?
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilke niveauer bruger den: redegør, analysér eller diskutér?
- 4 min
Find en teori eller model. Bliver den brugt på en konkret sag, eller står den bare forklaret?
- 4 min
Find et tal eller en undersøgelse. Står kilden og årstallet ved siden af?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken teori kan forklare sagen i din egen opgave, og hvilken kan udfordre forklaringen?
Skal du selv skrive opgave i samfundsfag? Metoder og emner står her: Samfundsfag i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Samfundsfag A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Horsens Gymnasium 2.a
Overvågning STX 2.g
Side 2
Horsens Gymnasium 2.a
Opgave 1 – Redegørelse for bilag 1
Redegørelse
Hver eneste dag bliver helt normale danskere overvåget uden præcis at vide, hvem der står bag, og hvorfor de gør det. Kriminel eller ej - alle bliver overvåget med den hensigt at hjælpe og beskytte borgerne mod kriminalitet. Men hvornår går grænsen mellem at beskytte og un-dertrykke?
Vort samfund bygger på, at vi danskere har en opfattelse af, hvem vi er som individ og ikke mindst har en forståelse af de individuelle rettigheder, men ifølge kultursociolog Kim Ras-mussen tager overvågningen disse opfattelser fra os og giver os mindre privatliv til at få en forståelse af dem. Vi er så vant til at blive overvåget, og det dermed ligger så langt inde i vores underbevidsthed, så vi nærmest ikke bemærker det mere. Vi har efterhånden indrettet vores liv og ændret vores væremåde efter den præventive effekt af overvågning. Som Per Helge Sø-rensen, bestyrelsesmedlem af den private organisation Digital Rights og forfatter, siger; når det bliver nødvendigt at ændre sin færden, fordi man ved, at man bliver overvåget og dermed er bange for at blive dokumenteret, så er grænsen for overvågning nået.
Men overvågning kan ligeledes ses som frihed. Det ser vi blandt andet skolelærer Jørn Christi-ansen udtale sig om. Hvor de andre ser overvågning som et modangreb på demokratiet, så går Jørn Christiansen den anden vej og mener at overvågning hjælper vort demokrati med at for-hindre kriminalitet i at ske. Jørn Christiansen er grundlægger bag sit eget hus, som kaldes et
“intelligent hus”. I dette hus findes en computer, der skaber disciplin ved blandt andet at væk-ke børnene om morgenen og endvidere at tyverisikre huset. Jørn Christiansen mener derud-over også, at alle mennesker bør få indopereret en chip i tanden, så deres færden altid kan dokumenteres. Kort sagt går Jørn Christiansen ind for demokrati og frihed, men på en kontrol-leret og sikker måde.
En mere ambivalent tilgang til overvågning besidder kulturanalytikeren Michel Foucault, som mener, at overvågning blandt andet er med til at befri os fra nogle af de generelle problemer i
Side 3
Horsens Gymnasium 2.a samfundet. Overvågning er ifølge ham med til at udgrænse det, der ikke er normalt. Det er altså en måde samfundet disciplinere sine borgere på.
Ved en konference om elektronisk overvågning, arrangeret af Teknologirådet, gik snakken på om elektronisk overvågning er “storebroren”, der undertrykker samfundet og gør, at vi skal være bekymret for at blive ramt af undertrykkelsen, eller om det er “den beskyttende mor”, som hjælper og beskytter os imod kriminalitet, og på den måde giver os mere frihed.
Side 4
Horsens Gymnasium 2.a
Opgave 2 – Diskuter med udgangspunkt i bilag 2, inddrag gerne bilag 1
Bliver privatlivets fred taget fra os på grund af den massiv øgede overvågning, der efterhån-den finder sted i større og større mængder, eller er det blot en naturlig og god udvikling af vores samfund? To vidt forskellige synspunkter fremkommer i bilag 2, som henholdsvis be-står af artiklerne ”Ordførere åbner for mere digital overvågning” og ”Ny tænketant: Vores pri-vatliv skal ikke være på statens nåde”.
I sidstnævnte artikel er det den tidligere chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama, der har ordet.
Han mener nemlig at overvågning og kontrol truer danskernes frihedsrettigheder. En af fri-hedsrettighederne indeholder blandt andet paragraf 72, som siger, at myndighederne skal have dommerkendelse, før de må åbne borgernes breve og ikke mindst aflytte deres telefoner.
Hvis udviklingen inden for overvågning fortsætter vil alverdens ting efterhånden være for-bundet med internettet, og oplysninger vil blive ved med at tilfalde de offentlige myndigheder.
Dette vil på ingen måde stemme overens med det som Grundlovens fædre indførte for at be-skytte den enkelte borger - blandt andet i forhold til overgreb fra statsmagten. Politikerne er ifølge Jacob Mchangama alt for villige til at give afkald på nogle ”småting” blot for selv at opnå kortsigtede politiske mål.
At tage et opgør med den nye generation af kriminelle er derimod et af de politiske mål, som diskuteres i den sidstnævnte artikel. Om det er et kortsigtet politisk mål, må man gøre op med sig selv, men flere af Folketingets medlemmer er altså villige til at indføre nye former for overvågning af almindelige danskere og deres internetbrug, hvis det blot kan resultere i en delvis afskaffelse af kriminalitet. Tidligere formand for Fremskridtpartiet og nu politibetjent og medlem af Det Konservative Folkeparti Tom Behnke mener oveni købet, at danskerne selv er klar til at acceptere mere overvågning, hvis det kan hjælpe politiet med at mindste krimina-liteten. Hans argumentation for dette er henholdsvis, at befolkningen selv synes, at det er en god ide at tjekke folk, der ikke behøvede at blive tjekket, men blot for at være på den sikre side. Dette er Jacob Mchangama uenig i og mener i stedet, at netop det mennesket vil have er et sted, hvor livet og tankerne kan være i fred. Den nye danske lovgivning i forhold til over-vågning består i forvejen af svagheder og faldgrupper, hvilket Jacob’s tænketank vil sætte fo-
Side 5
Horsens Gymnasium 2.a kus på, og som slutresultat skal komme med seriøse og konkrete bud på, hvordan man kan indrette lovgivningen således, at frihedsrettighederne respekteres bedre end i dag. Der er alt-så ifølge Jacob Mchangama brug for juridiske analyser, da nogle ting ikke er, som de burde være. Et eksempel er ”udnyttelsen” af forsvarslovens paragraf 17, som giver myndighederne ret til at overvåge danskerne uden en retskendelse, fordi Danmark er i krig. Man ved derud-over på baggrund af Edward Snowdens afsløringer i 2013, at denne rettighed har været i brug længe og blandt andet giver den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA adgang til alverdens oplysninger om danskerne.
Edward Snowden er tidligere IT-medarbejder og ikke mindst samarbejdspartner med NSA.
Han var derfor kommet i besiddelse af en lang række oplysninger om, hvordan USA i flere år havde overvåget næsten hele verdens lande og ikke mindst andre magtfulde personer. I 2013 valgte han at offentliggøre disse tophemmelige dokumenter, men lod selvfølgelig journali-sterne afdække de forskellige sager. Trods anklager om forræderi mener mange alligevel, at han gjorde det rigtige, eftersom vi lever i et demokrati og dermed fortjener at vide disse ting.
Hans argumentation for at offentliggøre disse dokumenter er, at befolkningen fortjener en forklaring på, hvorfor alt dette overvågning foretages, og hvordan det på mange tænkelige måder ligger helt ved siden af den demokratiske model. Men for at komme tilbage til det egentlige emne, så viser det sig faktisk at forsvarsministeriet både har afvist, at Danmark er i krig, og at NSA har uhæmmet adgang til oplysninger vedrørende den danske befolkning. Og hvis Danmark ikke er i krig, ja så må de faktisk ikke gøre brug af Paragraf 17.
Går man mere ind bag hele det her projekt om at overvåge, kan man på mange måder trække Foucaults teorier ind i billedet, for ifølge Foucault har den gensidige afhængighed mellem magt og viden en stor betydning i forhold til dette. Magt ses her som en frihedsberøvelse og har en neutral evne til at bevirke, påvirke og forandre. Et totalt modsat synspunkt besidder skolelærer Jørn Christiansen, der i artiklen ”Vi ved hvor du er” modsat Foucault fortæller, hvordan overvågning netop kan ses som en form for frihed. Overvågning hjælper demokratiet med at forhindre kriminalitet i at ske. Her snakker han tydeligvis om Foucaults begreb ”be-vidsthedsstyring”, hvilket bygger på at folk, der ikke gør noget dumt, kan være ligeglade med overvågning, og grunden til at denne påpasselighed overhovedet opstår er blandt andet fordi, vi i dag har en forholdsvis stor viden om den ekstreme overvågning. Jørn Christiansen mener
Side 6
Horsens Gymnasium 2.a altså at frihed og demokrati er bedst, hvis det foregår på en kontrolleret og dermed mere sik-ker måde.
Men hvornår og hvor går grænsen så mellem kontrol og undertrykkelse? Og kan man overho-vedet snakke om undertrykkelse? Det mener Foucault i hvert fald. Hvis vi går tilbage til be-grebet om at ”dem, der ikke gør noget dumt, kan være ligeglade” så siger Foucault, at det kan være farligt for vores demokratiske samfund. Det sker nemlig hurtigt, at det udvikler sig til en måde at disciplinere sine borgere på. De fleste indretter sig og bliver til de normale, og det unormale vil derfor udgrænses, hvilket betyder total blindhed for kritikpunkterne. Dette op-fattes netop som meget udemokratisk.
Alt i alt er der altså vidt forskellige holdninger til, om den øgede overvågning er en positiv eller negativ udvikling af vores samfund. De forskellige holdninger er i sidste ende nok base-ret på de forskellige fortolkninger af, hvad der egentlig betegnes som frihed. Er det mindre kriminalitet på grund af øgede overvågning, eller er det det at kunne gå frit rundt og opføre sig naturligt uden nogen som helst ”frygt” om at blive overvåget? Heldigvis er der alverdens forskellige holdninger og argumentationer for både det ene og det andet.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.