Sammenligning af Spanien og Danmark

Side 1

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

1

Kulturforståelse

Indledning:

Danmark ligger i nord, Spanien i syd. I Danmark spiser man frikadeller, i Spanien spiser man paella. Ja, forskellene på to lande er mange, men der er også mange ligheder at finde. I denne opgave vil vi sammenligne Danmark og Spanien, med henblik på kulturelle forskelle og ligheder. Vi vil komme ind på den politiske situation (nu og førhen), økonomi, sociale forhold og boligforhold, og sammenfatte det med den danske situation inden for samme emner.

Forskelle og ligheder generelt mellem Danmark og Spanien:

Politik og økonomi: Danmark og Spanien styres begge ved konstitutionelt parlamentarisk monarki. I Spanien består parlamentet (tokammerparlament) både af et senat og en kongres, hvorimod det danske parlament kun består af folketinget. Derudover er Spanien administrativt inddelt i 17 regioner, som hver har valgt et lovgivende råd og en præsident.

Dette har givet en øget tendens til regionale partier, som man ellers ikke kender til i Danmark. I Danmark findes der kun landsdækkende partier og enkelte kommunale lister.

Det er tydeligt at se på landendes magtadskillelse (se skema nedenfor), at regenten i Danmark officielt har en større bestemmelsesret end den spanske. Den danske monark Danmark: Spanien

Lovgivende Folketinget og regenten i forening Parlamentet (Senat og kongres) magt:

Udøvende Regenten (Regering og underorganer) Statsministeren (Udpeges af magt: monarken og til dels parlament)

Dømmende Domstolene Domstolene magt:

Side 2

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

2 udtaler sig dog ikke offentligt om sine politiske holdninger, og udnytter dermed ikke den ret som regenten egentlig er tildelt.

Det stærkeste parti i Spanien er på nuværende tidspunkt det spanske Socialdemokrati

(PSOE). Det er interessant, at netop PSOE har så stor succes. For det første har de altid set op til den universelle velfærdsmodel som bl.a. Danmark bygger på. For det andet har partiet været kriseramt få år forinden valget i 2004 [1]. PSOE har med José Luis Rodríguez Zapatero i spidsen formået at opnå en stor opbakning. For dem har det længe været et mål, at gøre Spanien til en moderne velfærdsstat. Zapatero har forstået at give vælgerne hvad de vil have. I artiklen ”Socialdemokratiet kan lære af spanske Zapatero” [1], forklarer Bjarke Møller, hvordan PSOE i 80’erne og 90’erne beundrede den skandinaviske velfærdsstat. Han mener dog at rollerne nu er byttet om, og at det danske

Socialdemokrati, ja selv Tony Blair, har god grund til at misunde den meget populære Zapatero.

Aktuelle indenrigspolitiske emner i Spanien er:

- Ligestilling: Hård kamp mod vold i hjemmet, fri abort, legalisering af homoseksuelle ægteskaber.

- Skattestop.

- Uddannelse: Flere penge til det offentlige skolesystem og mere uddannelsesstøtte til de unge.

- Stigninger i pension og mindsteløn.

- Miljø- og energiområdet: Opfyldelse af Kyoto-aftalen

- Socialt boligbyggeri til familier med lave indkomster og studerende for at imødegå meget høje boligpriser.

- Bekæmpelse af terrorisme.

Disse emner beskriver samtidig PSOEs værdier om mere lighed, større retfærdighed og flere personlige frihedsrettigheder. Der er alt i alt stærk fokusering på individuelle

1

”Socialdemokratiet kan lære af spanske Zapatero.” Information 22. februar 2005 af Bjarke Møller

Side 3

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

3 rettigheder og værdipolitik – ligesom i Danmark. Man kan deraf fristes til at tro Spanien hører under, hvad Geert Hofstede vil kalde et individualistisk samfund. Vi mener derimod, at eftersom det Socialistiske parti og deres værdier først er blevet anerkendt inden for de sidste år, har Spanien (som en stat med stor befolkning) endnu ikke transformeret sig til at være, hvad der er karakteristisk for den individualistiske stat. Derved kan man opstille Danmark og Spanien med hver især individualistisk og kollektivistisk samfund:

Historisk set har Spanien oplevet store politiske forandringer inden for det sidste århundrede. I 1939 vandt fascisterne et valg der var skelsættende for de spanske politiske partier. Franco udnævnte sig selv som leder af den spanske stat. Han havde ideer om samarbejde mellem national og social harmoni og lighed mellem partier som arbejdere og deres arbejdsgivere. Partierne blev erstattet af én national bevægelse bestående af partier, der havde støttet Franco. Forbuddet mod de politiske partier blev først afskaffet i

1978, hvor en ny grundlov blev vedtaget. ”Den nye grundlov, som erstattede Francotidens love, definerede Spanien som et kongedømme med parlamentarisk demokrati, retssikkerhed, ytrings- og organisationsfrihed, strejkeret, adskillelse mellem kirke og stat samt udvidet selvstyre for regionerne. Grundloven blev vedtaget ved en folkeafstemning i

2

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark og http://da.wikipedia.org/wiki/Spanien

Danmark (individualistisk): Spanien (kollektivistisk):

- Højt BNP pr. indbygger (34.718 USD [2])

- Lavt BNP pr. indbygger (23.300 USD [2])

- Politisk magt udøves af vælgerne

- Politisk magt udøves af interesse-grupper.

- Ideologier om individets frihed går

- Ideologier om lighed går forud for forud for ideologier om lighed ideologier om frihed (Før det

Socialistiske Partis indtræden)

Side 4

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

4

1978.”^{3}. Allerede på dette tidspunkt startede overgangen fra Francos diktatur til demokrati.

Efterfølgende har der været mange spændinger i den spanske politik, og ved sidste valg lykkedes det det spanske socialdemokrati at komme til magten.

Danmarks forholdsvis stabile økonomi gennem tiderne står i stærk kontrast Spaniens meget nuancerende økonomi. Overgangen fra diktatur til demokrati, og medlemskabet i EU, har spillet en stor rolle i dette.

Borgerkrigen lagde Spaniens økonomi i ruiner, og Franco-regeringen forsøgte at genopbygge den vha. en selvforsyningspolitik. Denne fremgangsmåde gjorde dog økonomien endnu værre, og gav stærkt underskud på handelsbalancen og hurtigt stigende inflation. Efter man gik over til demokrati, har økonomien set bedre ud. Dog gav medlemskabet i EU problemer. Spanien mærkede en hurtig liberalisering af økonomien og en massiv tilstrømning af direkte investeringer fra udlandet, hvilket gav en stigende konkurrence der medførte underskud på handels- og betalingsbalancen og voksende arbejdsløshed.

Heldigvis har der særligt de sidste ti år været en høj økonomisk vækst. Gennemsnittet for de europæiske landes økonomiske vækst svarede i 2005 til 1,4 % [4]. Både Danmark og Spanien lå en del højere end dette: Spanien 3,4 % og Danmark 3,1 %. Ud fra skemaet er det tydeligt at se, at Danmark generelt har haft en stabil vækst, dog lidt lavere end den spanske. Den spanske vækst var omkring år 2000 meget høj (1999: Pesetas erstattet med euro), og det viser tydeligt den store fremgang der er sket. Alt i alt må man sige, at Danmark og Spanien begge har fået opbygget en god økonomi.

Der dog alligevel punkter i økonomien hvor Danmark står stærkere end Spanien. F.eks.

har vi en markant lavere arbejdsløshed (Tabel 17.3: Danmark 4,8 %, Spanien 9,2 %), men det skal tilføjes, at Spaniens arbejdsløshedsrate er faldet markant inden for de sidste 10 år. Det har længe været ”(…) et hovedproblem for Spanien, at en stor del af ledigheden har strukturel karakter, der bl.a. skyldes en lav mobilitet mellem regionerne og en generel

3

http://www.leksikon.org/art.php?n=2943

4

Se tabel 17.2

Side 5

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

5 tilbageholdenhed med at fastansætte personale pga. store omkostninger i forbindelse med

             5
afskedigelser.” . Derudover har Spanien underskud på handelsbalancen, hvorimod

Danmark har et markant større overskud. I Spanien skyldes dette en lav produktivitet, stor

indenlandsk efterspørgsel, samt dårlig konkurrenceevne^{6}.

Sociale forhold: Vi har her valgt at opstille et skema over henholdsvis Danmarks og Spaniens sociale forhold:

Danmark: | Spanien:

Forsikring: Meget af den sociale sikring Socialforsikringer. Man

betales af skatten. Det | indbetaler et
omhandler ydelser omkring | arbejdsmarkedsbidrag der

sygdom, barsel, børnepasning, giver ret til ydelser. Er man pension mm. ikke forsikret findes der en

Danmark er anderledes på | offentlig forsorg med beskedne
visse | ydelser.

Måder, f.eks.: Arbejdsløsheds-forsikring betales ikke af skatten. Det er op til en selv at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse

Pension:

Folkepension ved det fyldte 65.

år. Man har folkepension, Der skal være indbetalt bidrag privatpension og de sidste 15 år, dog max. 35

arbejdsmarkeds-pension. I | år. Pensionens størrelse
folkepensionen findes et | afhænger af indbetalingerne i
grundbeløb, men derudover | bidragsperioden. Mulighed for

kan der gives tillæg. Beløbet at tegne supplerende fastlægges ud fra hvor mange forsikringer. Obligatoriske år man har boet i Danmark. forsikringer ved

Indtræder ved det fyldte 65. år.

5

Den Danske Encyklopædi

6

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaSpanien.htm

Side 6

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

6

Betingelserne for | sygedagpenge, førtidspension

folkepensionen er at man er og arbejdsløshed.

dansk statsborger, of at man har boet i Danmark i mindst tre år mellem ens 15. og 65. år.

Pensionen er skattepligtig

Sundhedsvæsenet: Sygesikring. Giver gratis Gratis ydelser hos læger og

ydelser hos læger og | sygehuse godkendt af
speciallæger, og tilskud til | Sundhedsministeriet. Der ydes

medicin. Der ydes kun tilskud hvis man har et årligt forbrug der er større end 465 kr. pensionister og

40 % tilskud til lægeordineret medicin, dog 100 % til hospitalsindlagte.

Ældre: Kommunal sektor tilbyder Hviler i høj grad på familien og

ydelser på ældreområdet. | på frivilligt, især kirkeligt,

socialt arbejde.

Det er helt tydeligt at se, at Danmark og Spanien på det sociale område minder meget om hinanden. Begge lande giver mange ydelser, hvilket er karakteristisk for lande med den universelle velfærdsmodel. I denne model er der høj skattebetaling og staten omfordeler goder. Dette sikrer et homogent samfund med lige rettigheder til rige som fattige. Dette er en meget socialdemokratisk model, og den er netop hvad Zapatero og hans parti har villet opnå. Selvom Spanien ikke hører fuldstændig under denne velfærdsmodel endnu, tyder det meget på, at Spanien nærmer sig mere og mere den moderne velfærdsstat – og dermed kommer til at have endnu flere ligheder til Danmark. Tanken om den moderne velfærdsstat er samtidig blevet mere anerkendt hos den spanske befolkning end hidtil.

Boligforhold:

Vi har valgt at karakterisere boligforholdene fra observeringer af rige/fattige kvarterer og

mennesker.

Side 7

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

7

I Barcelona kunne man tydeligt se en del fattige og tiggere rundt omkring på gaderne.

Specielt mange ved turistattraktioner. Her er der mange mennesker, og dermed større mulighed for at få nogle småmønter.

Generelt ser den spanske befolkning ikke rigere ud end den danske. Går man en tur på Strøget i København kan man se mange børn, unge og voksne, der går i ”dyrt” og eksklusivt tøj, hvilket får mange til at føle de er af bedre status. Vi så ikke på samme måde folk i Spanien gå rundt i dyrt tøj. Dette kan hænge sammen med, at der i

Danmark/København ikke er deciderede fattige kvarterer. Der er steder, der er mindre

velstillede end andre, men man kan ikke se, at det er fattigt på nogen måde. Dette skal forstås sådan, at der ganske vist er flere boligbyggerier, men de trods alt pænt vedligeholdte. I Barcelona er der derimod nogle kvarterer, hvor man ud fra bygningerne kan konkludere at det er et fattigt område. Bygningerne i disse kvarterer er mindre vedligeholdte, og selv menneskene på gaderne antyder, at de bor i det fattige kvarter. Vi observerede bl.a. mange mindre mandlige grupper, der færdedes på gaden om aftenen, hvorimod der i den fine ende kun færdedes turister om aftenen. Dette antyder en større arbejdsløshed i de fattige kvarterer og at der er problematik omkring de meget høje priser på boliger. For høje priser kan betyde, at man med lav indkomst, eller slet ingen, er tvunget ud i fattigdom uden tag over hovedet. Dertil skal det også nævnes at Spanien har en meget høj inflation på 4 %, hvor Danmarks kun ligger på 2,2 %. I artiklen ”Spansk velfærd efter skandinavisk model” [7] nævnes det, at socialdemokraten Zapatero vil indføre

180.000 nye sociale ejer- og lejeboliger til familier med lave indkomster og til studerende.

Vi har af denne årsag undersøgt, hvad priserne på lejligheder i Barcelona er. En lejlighed,

der ligger forholdsvis tæt på Ramblaen, på 40 m^{2} koster 240.000 € (1.8 millioner kr.)^{8}. Det

er en etværelses lejlighed med et badeværelse og en balkon. Det er rigtig mange penge for så lille en lejlighed, og folk med lav løn, eller som evt. studerer har slet ikke råd til at købe sådanne lejligheder. Derfor må de bo i de mindre velstillede kvarterer. Man kan også sagtens beskrive, ud fra lejlighedens udseende, hvem der bor i den.

Man kan tydeligt se, at der i de mindre velstillede kvarterer hænger meget vasketøj og visne blomster på balkonen. Derudover kan man se at folk selv reparerer på deres lejlighed, og det er sjældent særlig pænt.

7

Politiken 16. april 2004 af Jens Ulrich Pedersen

8

http://www.pisos.cc/en/ver_particular.asp?id_particular=63373

Side 8

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

8

Boligforsikring: Har man et hus eller en lejlighed i Danmark, er det en lov at man skal have en forsikring. Vi har fundet en pris på et hus der er normalt. Hvis du skal have en forsikring for dette hus kommer det til at koste 2104

       9
kr. årligt . Det kan de fleste

mennesker klare – og dette er et hus, ikke en lejlighed. I Barcelona er der visse krav, udover det økonomiske, der skal opfyldes før man kan få en forsikring.

- En sikkerhedsdør

(puerta blindada)

- Gitter for vinduerne (rejas)

- Hvis ikke gitter, så tyverisikret glas

Ud fra hvad vi kunne observere, er der ikke mange der har disse. Det betyder at mennesker der bor i de fattige kvarterer ikke har råd til forsikringer, og det betyder endvidere at vis alle ens ejendele (måske en stor del af de penge man har) bliver stjålet, kan man risikere at blive sat på gaden.

Kultur i Spanien og Danmark er meget forskellig. Danmark er meget individualistisk og Spanien er kollektivistisk. Når man ser på de generelle normer indenfor skole, familie og på arbejdsplads, kan man se nogle små forskelle, som har en stor betydning. F.eks. bliver man i Danmark opdraget til at sørge for sig selv og sine nærmeste. I Spanien derimod, bliver man opdraget til at tage sig af en stor gruppe mennesker. Som spansk familiemedlem skal man være loyal overfor sin familie, ellers vil personen få en uaccepteret status. På den måde kan man også nemt blive fattig, hvis der ikke er nogle til at hjælpe én økonomisk i pressede situationer, og det kan dermed være svært at bryde igennem den sociale arv. Dette mener vi dog er en meget selektiv tankegang, som

9

https://www.codan.dk/web/beregn/GetCodanPage?Publisher=32&Language=da&PageID=3047

Side 9

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

9

Spanien er ved at bevæge sig væk fra. Karakteristisk for denne model er det, at familien spiller en meget stor rolle. Derudover går den ud på, at man skal betale forsikring selv. Har man intet arbejde må man selv sikre sig, f.eks. gennem familie. Spanien minder på flere og flere punkter om Danmark og den universelle velfærdsmodels struktur.

I Danmark er det lidt nemmere, da vi i større grad har ret til privatliv. Privatliv er noget man ikke har så meget af i Spanien, netop fordi familien spiller så vigtig en rolle. Vi ville gerne have undersøgt, hvor meget tid de spanske familier bruger i hjemmet, men dette var desværre ikke muligt. For danskerne spiller hjemmet en stor rolle, da dette ofte er et samlingspunkt for de travle danske familier.

Lille og stor magtdistance

Spanien og Danmark har forskellige magtdistancer. Spanien har en stor magt distance, hvilket betyder at de accepterer en hierarkisk samfundsordning. Enhver person har sin plads i samfundet. Der vil i denne magtdistance være centraliserede organisationer med personer med mere magt. Det går videre på børnene og de bliver afhængige af fx en forældrer eller en lære. Danmark har en lille magtdistance, og det betyder at man i samfundet ser alle folk som lige. Man prøver at minimere de magt der er og man forventer at forskelle retfærdiggøres. Når der anvendes stor magtdistance i Spanien kan man fx se at der ved dem der er mindre magtfulde er afhængige af dem med mere magt, det kan man relatere til Spaniens boligforhold da hvis man først er kommet ned i bunden af hierarkiet har man ingen mulighed for at komme op igen.

I den mere arkitektoniske del af emnet om boligforhold, er det oplagt at nævne den gotiske del af Barcelona. I Barcelona kan man opleve mange forskellige arkitektoniske stilarter, og vi var bl.a. omkring den gotiske del.

Dette er en stilart der er meget iøjnefaldende og karakteristisk for netop Barcelona. Antoni

Side 10

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

10

Gaudi var en catalansk arkitekt der blev født i 1852 og døde i 1926. I denne periode nåede han at bygge mange bemærkelsesværdige bygninger i Barcelona. Han var ikke særlig god i skolen, men han havde et naturligt talent for geometri, hvor han allerede i en tidlig alder udviste store evner. Han blev arkitekt i 1878. Derefter lavede han rigmandshuse, som i starten blev latterliggjorte. Han blev senere meget populær, og tegnede bl.a. kirken ”La Sagrada de Familia”, som aldrig er blevet færdig. Vi fik også set på andre bygninger og værker af Gaudi. Bl.a. ”Park Güell”, hvor alt er lavet af Gaudi, og i blandt den længste bænk i verden. Gaudi har fået en tydelig indflydelse i

Barcelonas gadebillede. Det er en utrolig flot stilart.

Derudover findes den flotte jugend- og Art Noveau stil i Barcelona. Jugend stilen var en kunstnerisk stilperiode i Europa i Den vil forene arkitektur og dekorativ kunst.

Jugend stilen lægger vægt på god udførelse, ægte materialevirkninger og dekorative former baseret på stiliserede, dekorative, slyngende og stregmønstre. Disse materialevirkninger er inspireret af naturen fra f.eks. åkander og tulipaner. Art Noveau var en dekorativ stil 1890 til 1914. Den var en reaktion mod 1800 tallets akademiske historicisme. Art Noveau bygger på post modernisme og den er karakteristisk ved at stilens mønstre er bugtede og asymmetriske og også de er baserede på planteformer.

Diskussion:

Først havde vi tænkt på at vi overhovedet ikke ville føle os sikre i byen om natten, men vi syntes slet ikke at det var slemt. Måske fordi der var så mange turister på gaderne hele natten. Der kørte også politi rundt på gaden alle steder. Det gjorde også en meget mere sikker end hvis der ikke var noget. Normalt tænker man på at i en storby som fx New York er der meget gadekriminalitet. Der ville vi aldrig gå alene om natten fordi man føler sig utryg og fordi der har været så meget oppe om kriminalitet der bliver begået på gaderne.

Der er også utallige mange bander på gaderne i NY som man ikke vil møde om natten.

Dog er det slet ikke sådan i Barcelona. I Barcelona må man ikke drikke alkohol på gaden.

Det synes jeg faktisk er en ret god idé. Det medvirker til at der er meget pænere på gaden.

Side 11

[navn fjernet] og [navn fjernet] 24.04.07

Virum Gymnasium, 2.h

Kulturforståelse – Danmark vs. Spanien

11

På strøget i KBH er der masser af knuste flasker, og man får et lidt andet indtryk når man ser alle de glasskår etc.

Maden i Barcelona var enten et stort plus eller et stort minus. Man kunne gå ind på en restaurant og få den bedste mad. Man skal bare være heldig og vælge restauranten med omhu. Man kan også være uheldig og gå ind på et sted hvor maden smager sådan lidt kedeligt og der er næsten ikke noget af maden.

Konklusion:

Vi kan konkludere at Spanien netop i disse år er under stor forandring. De bevæger sig fra selektiv kollektivisme til universel individualisme. De har oplevet mange op- og nedture på politiske og økonomiske punkter, men er nu ved at stabilisere sig til en moderne velfærdsstat. Fortidens økonomiske krise i Spanien har skabt tårnhøje boligpriser og denne situationen er med til at stoppe udviklingen mellem det fattige miljø og det miljø, der er mere velstillet. Desværre har Spanien længe haft selektivt velfærd, og det har derfor for de spanske vorgere været svært at bekæmpe den sociale arv.

Derudover kan vi konkludere at der er mange ligheder mellem Danmark og Spanien, og skellet bliver mindre og mindre. Zapatero og hans partis forbillede har længe været den skandinaviske (herunder Danmarks) velfærdsmodel, og med ham i spidsen vil Spanien nok indenfor de nærmeste år komme til at ligne Danmark mere og mere.