Et eksempel fra STX 2.g
Ungdomskriminalitet | Hypoteser | Argumenter | Opstil en model
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilke niveauer bruger den: redegør, analysér eller diskutér?
- 4 min
Find en teori eller model. Bliver den brugt på en konkret sag, eller står den bare forklaret?
- 4 min
Find et tal eller en undersøgelse. Står kilden og årstallet ved siden af?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken teori kan forklare sagen i din egen opgave, og hvilken kan udfordre forklaringen?
Skal du selv skrive opgave i samfundsfag? Metoder og emner står her: Samfundsfag i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Samfundsfag A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.
Uddrag fra materialet
STX 2.g
Ungdomskriminalitet
STX 2.g Opgave 1A: Opstil tre hypoteser – tilbagefald til kriminalitet Jo flere tidligere domme en person har, desto flere fremtidige kriminelle handlinger vil personen begå, i og med han/hun føler sig stemplet som kriminel Ud fra statistikken ses en tydelig sammenhæng mellem antallet af tidligere domme og tilbøjeligheden til at begå ny kriminalitet. Ifølge den interaktionistiske teori kan det grunde i, at de kriminelle allerede fra den første dom af føler sig stemplede som kriminelle, hvorved tilbøjeligheden til et kriminelt tilbagefald er større. De accepterer ’øremærkningen’ og føler, at de har fundet deres plads i samfundet. De ser nu politiet som modstandere grundet konsekvenserne af deres kriminelle handlinger. Tidligere straffede personer har et tilbagefald til den kriminelle verden grundet omgangskredsen En persons primær gruppe har stor indflydelse på, hvordan kriminalitet indlæres. Det vil sige, at hvis holdningen i gruppen er positiv, så indlæres dette og de dertilhørende normer. Risikoen for, at en dømt person får et tilbagefald til den kriminelle verden, er større, hvis den dømte ved, at han/hun har en primær gruppe at vende tilbage til, når afsoningstiden er overstået. Ifølge Sutherlands kriminalitetsteori grunder førnævnte udsagn i, at de dømte ønsker at genoptage fællesskabet i gruppen. De indlærte normer medfører, at de dømte – trods konsekvenserne – begår ny kriminalitet.
Mænd under 25 begår mere kriminalitet end mænd over 25, fordi de mangler et skel mellem barn og voksen Børn, som har manglet grænser gennem deres opvækst, har ifølge Bloch og Niederhoffers kriminalitetsteori større risiko for at blive kriminelle. Dette grunder i, at forældrene ikke har sat grænser for, hvad børnene kan og må gøre, hvilket medfører, at de unge er nødt til at afprøve disse grænser selv. De manglende grænser har forvrænget børnenes syn på skellet mellem barn og voksen, og de forsøger derfor at begå sig med en underudviklet voksenadfærd.
Ud fra statistikken ses det, at efter 29-årsalderen, hvor tilbagefaldsprocenten ligger ca. 50 %, er tilbagefaldsprocenten faldende, hvilket må betyde, at de kriminelle har fundet en anden og mere positiv beskæftigelse. I og med tilbagefaldsprocenten er faldende fra 24-årsalderen må man antage, at procentdelen af de tilbagefaldne kriminelle er højere i aldersintervallet 16-20 år.
Opgave 1B: Argumenter for, at forebyggelse af ungdomskriminalitet bedst kan betale sig ved en tidlig indsats Der skal ikke lægges skjul på, at børn, som er socialt udsatte, har større tendens til at begå kriminalitet senere i livet, end …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.