Et eksempel fra STX 1.g

Unge og identitet

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Samfundsfag A 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilke niveauer bruger den: redegør, analysér eller diskutér?

  2. 4 min

    Find en teori eller model. Bliver den brugt på en konkret sag, eller står den bare forklaret?

  3. 4 min

    Find et tal eller en undersøgelse. Står kilden og årstallet ved siden af?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken teori kan forklare sagen i din egen opgave, og hvilken kan udfordre forklaringen?

Skal du selv skrive opgave i samfundsfag? Metoder og emner står her: Samfundsfag i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Samfundsfag A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Ida Smidt Samfundsfag 11. maj

1.x 2009

Unge og identitet

1) Redegør for den karakteristik af de unge som kommer til udtryk i artikel A, ”Sampler-generationen”.

De unge er i dag, ifølge artiklen, en generation der har ufatteligt mange muligheder. De mange muligheder medfører at vi er nødsagede til at træffe valg – at vælge til og fra i vores liv. Traditionen og de faste rammer om den enkeltes liv, som der var tilfældet i tidligere generationer, er borte.

Hverken forældre, børneinstitutioner eller skole kan længere give retningslinjer for, hvordan man skal leve sit liv. Tilbage er det individuelle valg – og ingen kan fortælle en, hvad der er det rigtige valg. Dette kan virke skræmmende for de unge, og er med til at de føler sig usikre på sig selv. Den svenske socialpsykolog Lasse Dencik udtrykker netop disse mange valgmuligheder – og usikkerheden omkring, om vi tager de rigtige valg – på denne måde: ”Et hvert menneske rummer mange liv i sig. Vort liv kunne forme sig på mange andre måder den det faktisk gør. Det ved postmodernismens menneske. Men man må indse, at livet kun tillader os at realisere en lille del af vores livsmuligheder. Det postmoderne menneskes eksistentielle sorg, hvis man kan kalde det

                                                                    1
sådan, er derfor mest af alt sorgen over de liv – de identiteter – man ikke har levet”. En anden

karakteristika af de unge i dag er, at det er en generation som keder sig. De forrige generationer, for

20, 30, 40 år siden, havde noget at kæmpe for. De havde begrænsede muligheder, og kunne derfor gøre en forskel ved at rykke nogle grænser og bringe deres budskab ud.

Desuden så sampler de unge. I stedet for at udnytte mulighederne der bliver serveret, sampler de deres tøj, film, tanker og følelser fra de ældre generationer.

2) Forklar med udgangspunkt i artikel B, ”Unge brænder formuer af på modetøj for at ligne hinanden” og artikel C, ”Paradigmeskift” hvilke træk i samfundsudviklingen, der har ført til de unges ændrede identitetsdannelse.

Samfundsudviklingen har gjort at de unge i dag, skaber deres identitet og bliver en del af fællesskabet, gennem det ydre. Grunden til dette er ifølge ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen, at de unge ikke skelner mellem det ydre og det indre. Det er vigtigt at ligne de andre for at blive en del

1

Ungdomssociologi, s. 18

Side 2

Ida Smidt Samfundsfag 11. maj

1.x 2009 af det sociale fællesskab. [2] Det senmorderne samfund er bl.a. kendetegnet ved, at vi konstant søger en eksistensberettigende anerkendelse og bekræftelse hos andre gennem sociale relationer, fællesskabet. Det gør vi bl.a. pga. de mange valg vi tager, som vi gerne vil have bekræftelse i, at disse var de rigtige vi tog. Hvis vi ikke opnår den, føler vi en tomhed eller intethed. [3] I det traditionelle samfund, fik man foræret sin identitet, og derved også sin anerkendelse, så der var ingen grund til søgen efter den.

Samtidig er unge i dag opdraget til, at man skal være sig selv. De har en norm om, at man skal være speciel og skille sig ud. Dermed vil de unge både være en del af flokken, men også være specielle.

De unges ændrede identitetsdannelse, kan også forklares med, at vi lever i mere mobile samfund end tidligere. Vores sociale klasser er umiddelbart usynlige, vi fødes ikke længere ind i et fællesskab og vi er derfor nødt til at skilte med vores status. Dette gør vi igennem iscenesættelse af os selv. Ved indirekte at signalere penge med sin identitet, skilter man magt og dermed status. [4] Som skrevet fødes vi ikke længere ind i et fællesskab, og dette skaber en ny slags individualiseringsproces end tidligere. Der er ikke længere traditioner der holder en tilbage, fordi vi ikke længere er bundne til det lokale miljø og dets normer og spilleregler. Der er sket en aftraditionalisering der gør, at samfundets forskellige grupper, ikke længere har traditionerne at samles om. [5] Altså er livet ikke ligeså skæbnebestemt som tidligere. Dette er også den engelske sociolog Anthony Giddens forklaring på unges ændrede identitetsdannelse; at vi nu er nødt til at beslutte mere aktivt hvordan vores egne holdninger til vores følelser, seksualitet, det modsatte køn skal være, og om man vil giftes eller blot bo sammen. Det er et øget tegn på individualisme. [6]

3) Diskuter de muligheder og begrænsninger der er for de unge i det senmoderne samfund.

At leve i det senmoderne samfund, der i stigende grad lægger vægt på forandring som en værdi i sig selv, giver vanskeligheder for personer, som er opdraget med industrisamfundets faste normer og værdier og ikke er i stand til at være fleksibel og omstillingsparat. Zygmunt Bauman udtrykker denne problemstilling ved hjælp af udtrykkene ”turisten” og ”vagabonden” som billeder på den måde det ressourcesvage og det ressourcestærke menneske møder det senmoderne samfund. For

2

Artikel A: Sampler-generationen

3

Artikel: Nynarcissisme: Mig, mig, mig!, af Lars Lavrsen, Information, 01.02.08

4

Artikel B: Unge brænder formuer af på modetøj for at ligne hinanden

5

Ungdomssociologi, s. 16-17

6

Ungdomssociologi, s. 24

Side 3

Ida Smidt Samfundsfag 11. maj

1.x 2009

”turisten” opleves dagens samfund som et frirum hvor der er plads til kreativitet og skabelsesprocesser, mens ”vagabonden” oplever de mange valgmuligheder som rastløshed, uopfyldt lyst og angsten for at vælge forkert. Disse unge har ikke ressourcerne til at klare friheden og konsekvensen af dette, kan være marginalisering og udstødelse fra fællesskabet. [7]

Det senmoderne samfund skaber en større frihed end man har haft tidligere. Dette udløser flere valmuligheder, som kræver at den enkelte reflekterer over sig selv. Dette kan ses positivt, at man lader individualiteten og følelserne komme i centrum, men samtidig også risikofyldt da man kan glemme andre i jagten på at finde sig selv. [8]

Til slut kan de unge blive udsat for et stort købepres under deres selviscenesættelse. Niels Ulrik Sørensen er bekymret for, at de unge som ikke har råd til dyrt mærketøj, bliver mobbet fordi de skiller sig ud. Omvendt kalder han også denne proces, hvor de unge arbejder med deres sanselige del af sig selv og indgår i en læreproces for at begå sig i fællesskaber senere hen, for en ”kreativ

              9
skabelsesproces”.

Konklusion

Karakteristikaene for de unge i dag ifølge artikel A, er at de generelt er bange for de mange muligheder der skal tages i det senmoderne samfund, og især er usikre på om de tager de rigtige valg. Samtidig mangler de en synlig fjende af kæmpe imod, forstået sådan, at forskellene er gjort af generationerne før.

De største træk i samfundsudviklingen der har ført til de unges ændrede identitetsdannelse er, at de i dag er nødvendigt at skilte med sin status og sociale klasse, fordi den ikke umiddelbart er synlig.

Der er også sket en aftraditionalisering, der gør at vi nu er nødt til at beslutte vores egen identitet mere aktivt.

For personer i det senmoderne samfund, der er gode til at omstille sig og være fleksible, opstår mange muligheder, som frihed, skabelsesprocesser, ansvarsfølelse og kreativitet. Derimod kan mennesker der er ressourcesvage, udsættes for mobning, angst for at tage de forkerte valg og rastløshed.

7

Ungdomssociologi, s. 19

8

Ungdomssociologi, s. 23-27

9

Artikel B: Unge brænder formuer af på modetøj for at ligne hinanden

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.