Unge er ikke selvoptagede - vi længes efter fællesskab

Side 1

[navn fjernet] 1.d 28. Februar 2016

NAG

Sociologi

Unge og identitet i det senmoderne samfund

I debatindlægget ”unge er ikke selvoptagede – vi længes efter fællesskab” forsøger gymnasieeleven Tor Rabøl Andersen at overbevise læseren om at synet på nutidens generation er forskruet, og det egentligt er den tidligere generation man i stedet burde pege fingre ad. ”Tilsyneladende er den mest dominerende holdning om dagens unge, at vi skulle være mere egoistiske og selvelskende end tidligere generationer. Det tvivler jeg på.” Han udtrykker, at han er træt af de utallige debatindlæg og artikler der anser de unge som værende egoistiske og selvpromoverende. I stedet mener han at den tidligere 40-50+-generation benytter sig meget mere af Facebooks platform, hvor de iscenesætter deres såkaldte perfekte liv, hvilket fremstår kunstigt og overfladisk. Tor Rabøl Andersen tilkendegiver dog også at de nutidens unge har langt flere muligheder for at promovere sig selv på de sociale medier – skribenten mener dog at det langt fra er alle, der udnytter denne mulighed. Han påstår, at det er en generalisering at sige, at alle dagens unge benytter sig af medierne som en mulighed for selvpromovering.

I dag er det den enkeltes ansvar at forme sit eget liv, men denne individualisering og frigørelse af tidligere autoriteter (forældre, traditioner, religion, osv.) har skabt en manglende selvtillid hos det senmoderne menneske og hermed et behov for andre menneskers accept og anerkendelse. Og som menneske har man behov for anerkendelse i sociale fællesskaber - får mennesket ikke denne bekræftelse føler individet sig usynlig og udelukket. Dette mener den tyske filosof Axel Honneth. I bogen ’Kampen om Anerkendelse’ skriver han: ”Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder…” For Honneth er anerkendelse det centrale og er et væsentligt supplement til kommunikationen. Ofte finder individer i den senmoderne tid anerkendelsen gennem de sociale medier via likes, kommentarer og delinger. Tor Rabøl Andersen indleder desuden sit debatindlæg med: ”Den senmoderne individualisme kommer umiddelbart godt til udtryk i den digitale verden. Der er lagt op til, at man i højere grad skal profilere sig selv de steder på nettet, der er sociale mødesteder”. Mediernes platform er altså blevet vejen frem til at skabe sin identitet og føle sig accepteret og anerkendt ved at fremstå fejlfri.

Side 2

[navn fjernet] 1.d 28. Februar 2016

NAG

Sociologi

Den engelske sociolog Anthony Giddens beskriver øget refleksivitet som en central tendens i det senmoderne samfund. Grundet aftraditionaliseringen er normer og traditioner i dag noget vi i højere grad selv vælger, og man kan sige at normen i dag er i stedet at være individualist. Denne øgede refleksivitet er med til at gøre, at individet i det senmoderne samfund står over for utallige valg, og vi har en slags kulturel frisættelse, som sociologen Thomas Ziehe udtrykker det. De mange valg medfører altså at individet kan tilrettelægge og bestemme sit eget liv, også kaldet ”det refleksive livsprojekt”. Det handler meget om, at identitet er blevet et individuelt projekt, hvor den tidligere i langt højere grad var forudbestemt. Man var allerede koblet til et bestemt erhverv, som afhang af ens forældres, ligesom man ville blive på den egn man voksede på, samt blive i sin sociale klasse i samfundet (hvad enten det var fra overklassen, middelklassen eller arbejderklassen). Som skribenten selv skriver, er der ikke længere et tilhørsforhold til alt dette. I dag spiller den sociale arv altså slet ikke en så stor rolle, og der er i stedet frit valg på alle hylder hvad angår uddannelse, religion og bopæl.

Udover denne normløshed og aftraditionalisering mener Giddens bl.a. også at denne øgede refleksivitet skyldes brugen af massekommunikationsmidlerne, som fx internettet. Tor Rabøl Andersen er dog træt af at uafbrudt blive anklaget for at være født i den mest egocentrede generation pga. af denne øgede medialisering, og han konkluderer: ”Samtidig stilles der øgede samfundsmæssige krav til præstation. Vi skal helst klare vores studier til nomineret tid og med høje karakterer. Oveni kommer de kulturelle krav til os om at være sunde og smukke.” En øget refleksivitet medfører altså også flere krav fra samfundet af, hvad angår ting som udseende, uddannelse, sociale relationer og karakter. Dette skyldes de mange valgmuligheder, og derfor mulige præstationer. På grund af den øgede refleksivitet, er spørgsmålet om hvordan man burde opføre sig i samfundet i dag et emne, der kan overvejes og stilles spørgsmål til igen og igen, da identitetsdannelsen er konstant. Individet spejler sig i sig selv for at prøve på at leve op til samfundets mange krav (som fx at være smuk, succesfuld eller velhavende) og på den måde opnå anerkendelse fx gennem de sociale medier.

Anthony Giddens snakker b.la også om en tendens af adskilles af tid og rum i det senmoderne samfund. De sociale medier har gjort os uafhængige af tid og sted, fordi vi altid kan logge på og sociale relationer kan strække sig over store afstande. Via adskillelsen af tid og rum har vi opnået

Side 3

[navn fjernet] 1.d 28. Februar 2016

NAG

Sociologi en globalisering, hvor det enkelte individ bliver en del af en større social arena i form af de sociale medier.

Thomas Ziehe analyserer unges adfærd i det senmoderne samfund. Han snakker blandt andet om subjektivering. Han mener at unge i dag er præget af individualisering, fordi traditioner og normer er langsomt forsvundet fra vores samfund. (øget refleksivitet). Der sker derfor en øget individualisering, idet man som ung i det senmoderne samfund kun har sig selv at forholde sig til.

Konsekvenserne af dette mener Thomas Ziehe kan være selvoptagethed, fordi individet fokuserer på sig selv. Tor Rabøl Andersen understreget dog, at denne øgede fokus på individet blandt unge ikke er egoisme, men længslen efter fællesskab.

Medialiseringen er sket lige så stille, og gradvist er vi mennesker blevet blevet til delvists afhængige af medierne. Tor Rabøl Andersen er dog træt af den stigende tendens til at generationerne før ham kritiserer nutidens unge for at være afhængige af medierne og bruge dem som et middel til selvpromovering på b.la Facebook. Her har man nemlig muligheden for at give verden sit helt eget billede af, hvem man er – eller hvem man gerne vil være. Thomas Ziehe påpeger, at de unge søger nærhed og individualisering i ungdomsårene – hvilket Facebook er et glimrende eksempel på, da de unge både kan skille sig ud og samtidig vise deres store vennekreds frem. Tor Rabøl Andersen mener dog at denne søgen efter nærhed i medierne også er gældende for de tidligere generationer: ”Men at påstå, at det gælder for hele vores generation, er en forsimpling.

Det er så her, jeg har observeret, at mine forældres generation, som var unge i 80’erne, virkelig bruger Facebook som tegnestue for deres kreative image, og hvor de forsøger, at konstruere det perfekte liv.”. På Facebook kan brugeren give udtryk for nogle af de interesser, jobs, hobbyer, yndlings musik, osv., som vedkommende gerne vil identificeres med – velvidende at der både træffes valg og fravalg. Dette beskriver Anthony Giddens som ”det fragmenterede menneske”, da det kun er få bidder der bliver udstillet til omverdenen, og man derfor kun viser hvordan man gerne selv vil blive opfattet.

Unges brug af medier er i dag et debatteret emne, men alle kan blive enige om at de unges medievaner er nutidens identitetsdannelse. Man kan mene at denne påstand Tor Rabøl Andersen kommer med, om at unge ikke er egoistiske, men derimod længes efter fællesskab er sand alt

Side 4

[navn fjernet] 1.d 28. Februar 2016

NAG

Sociologi afhængig af hvilket vinkel man ser det på. Gennem Facebook, Instagram og Twitter bliver de unge opmærksomme på hinanden og har digital kontakt med hinanden. Tor Rabøl ser al denne digitale kontakt, som et tegn på fællesskab. Omvendt kan denne øgede brug af medier ses som en selvpromovering, hvor unge kun vælger at vise det perfekte og gode i deres liv. Derfor man kan mene, at mange bruger mediernes platform som en scene for selviscenesættelse, hvilket er med til at skabe et urealistisk billede af hvem man er. Om dette er narcissistisk eller udelukkende en proces til at skabe sin egen identitet, kan diskuteres.

Tor Rabøl Andersen mener at det langt fra alle i hans generation, der benytter sig af medierne til at skabe et urealistisk billede af hvem de er, og unges brug af medier ikke altid bunder ud i narcissisme, men ønsket om fællesskab og et forsøg på at blive anerkendt. Her er den amerikanske historiker og samfundskritiker Christoper Lasch uenig. Han betragter denne stræben efter anerkendelse som et tegn på narcissisme, og mener det er blevet et karaktertræk i det senmoderne samfund. I sin bog ”Narcissismens kultur” udtrykker han, at medierne er propaganda, og bruges til at fremtrylle en illusion om berømmelse, så man undslipper hverdagens anonymitet og tomrum.

Han beskriver samfundet som aldrig værende mere fragmenteret end før i form af medier og reklamer, men indholdsmæssigt er det tomt og mangler substans. Det samme gør individerne i det senmoderne samfund, og den eneste måde de kan udfylde deres tomrum på er gennem de sociale medier. Han er enig med den amerikanske sociolog Richard Sennet, som mener at al denne narcissme i det selvmoderne samfund ikke bunder i selvkærlighed, men i stedet skyldes selvhad - hertil er samfundet den egentlige smittebærer af de narcisstiske symptomer. De unge prøver således at finde deres plads, søge efter et fællesskab samt at blive accepteret gennem de sociale medier, ved at promovere dem selv.

Det er ikke urealistisk at tænke, at de unges brug af sociale medier kun vil blive øget i fremtiden.

Om et øget forbrug af den digitale verden er en positiv eller negativ retning, må være op til den enkelte. Konsekvensen kunne være, at de sociale medier ville tage overhånd, og det fremtidige menneske ville føle sig så afhængig, at det ikke ville være i stand til at etablere fysiske sociale relationer i den virkelige verden. En adskillelse af tid og rum ville måske dominere i den post-senmoderne generation, hvilket b.la kunne betyde at nat og dag ville være byttet rundt.