Philipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven

S A M F U N D S F A G S O P G A V E

Problemstillinger

 Redegør for den sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed, som vises I Phillipskurven. Forklar i denne forbindelse, hvorfor den langsigtede Phillipskurve er lodret.  Undersøg udvikling i henholdvis arbejdsløshed og inflation (løn og priser) i perioden og vurdér, om udviklingen kan forklares ved hjælp af Phillipskurven.  Diskutér muligheder for at øge beskæftigelsen uden at skabe inflation.

Redegørelse af Phillipskurven

I 1959 fremlagde keynesianeren A. W. Phillips et sæt datamateriale som påviste, at der var en sammenhæng mellem arbejdsløshd og inflation. Denne sammenhæng blev indlagt i en graf, som senere er blevet kaldt for phillipskurven (se Figur 1). Sammenhængen i phillipskurven påviste kan kort beskrives Høj arbejdsløshed → lav inflation Når arbejdsløsheden er høj kan virksomhederne få medarbejdere uden at skulle konkurrere på lønnen. Lønningerne stiger ikke, og inflationen er derfor lav. Lav arbejdsløshed → høj inflation Er arbejdsløsheden derimod lav, skal virksomhederne begynde at konkurrere og overbyde på lønningerne for at tiltrække medarbejdere. Når lønningerne stiger, vil produktionsomkostningerne stige, dermed stiger priserne og inflationen. Phillipskurven er interessant fordi den netop viser et samspil mellem to af de vigtigste faktorer i økonomien. På den ene side ønsker politikerne, at inflationen er så lav som mulig, ellers udhules vores konkurrenceevne. På den anden side vil politikerne også gerne have, at arbejdsløsheden er så lav som mulig, så vores velstandsniveau er højt. Samtidigt kan en regering jo heller ikke vinde et valg, hvis Bilag A s. 104 Bilag A s. 103 Figur 1: Phillipskurven.

arbejdsløsheden er for høj. Men man kan altså ikke have begge dele på en gang, så politikerne må derfor foretage et ”trade-off”, hvor de fx accepterer en lidt højere inflation til fordel for en lavere arbejdsløshed. Dette punkt på phillipskurven kan politikerne regulere henimod, vha. af penge- og finanspolitiske instrumenter.

Senere fremført øknomen Milton Friedman dog, at phillipskurvers ”trade-off” kun gælder på kort sigt. Hvis en regering fører ekspansiv penge- og finanspolitik med henblik på at nedbrige ledigheden, vil det som sagt presse inflationen op. Lønmodtagerne vil derfor kræve en ekstra lønstigning grundet forventningerne til inflationen. På sigt vil inflationsforventningerne simpelthen overstige den faktiske inflation (se Figur 2). Det resulterer i en pris- og lønspiral.

Friedman fremførte enddog at phillipskurven på lang sigt er lodret.