Et eksempel fra STX 3.g

Opgaver om finanskrisen i 2008

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Samfundsfag A 7 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Samfundsfag A og fylder 7 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • What goes up… must come down
  • Litteraturliste

Uddrag fra opgaven

What goes up… must come down

a) Gør ud fra figuren rede for udviklingen i verdensøkonomien. Redegør herunder kort for de større og mindre kriser, som har præget verdensøkonomien i perioden frem til finanskrisen bryder ud.

Som det fremgår af figuren til højre, har verdensøkonomien oplevede mange op- og nedture. Af denne figur fremgår det altså tydeligt, hvornår vi har at gøre med opture i verdensøkonomien, og hvornår vi har haft nedture. Hvis et land har stærk stigning i BNP, kalder man det økonomisk opsving – og hvis det drejer sig om flere år i træk, kalder man det for højkonjunktur. Økonomisk opsving karakteriseres som en periode, hvor BNP stiger med over 2½ pct. om året , hvilket er markeret som det grønne område i figuren. I modsætning hertil har vi, at BNP også kan stige med meget lidt – dette kalder vi økonomisk krise eller lavkonjunktur. Dette karakteriseres som en periode, hvor BNP stiger med under 1½ pct. om året, hvilket er markeret som det røde område i figuren. Det er dog vigtigt at huske, at disse procenter kun gælder for industrilande.

Den første periode, som figuren ovenfor viser, er perioden , som kaldes for 2. oliekrise. Dette var en periode – som navnet afslører – med økonomisk nedgang. Oliepriserne steg til det dobbelte, hvilket medførte, at mange lande var nødt til at nedsætte deres produktion, hvilket igen medførte større arbejdsløshed , fordi virksomhederne ikke havde råd til lige så meget arbejdskraft. Efter en kriseperiode, vil der altid komme et opsving i økonomien. Dette skete i , hvor verdensøkonomien vendte til det bedre, og dette øgede behovet for arbejdskraft – dvs. arbejdsløsheden faldt markant mange steder, dog med undtagelser. Der var flere grunde til, at stigningen i BNP i flere lande var stor – en årsag kunne være, at USA’s præsident Reagan foretog to økonomiske indgreb , der betød meget for USA’s økonomi – og derved også for resten af verdensøkonomien.

Bedre økonomi hos borgerne medførte øget forbrug og derved også øget import. Resultatet blev altså, at USA’s økonomiske fremgang trak resten af verden med op. Efter dette økonomiske opsving, blev verdensøkonomien ramt af krise igen i perioden Denne krise var lidt mere overraskende for økonomerne end de tidligere kriser. I løbet af det opsving, der var forudgående for denne periode, havde mange stiftet gæld i tiltro til, at fremtiden forblev lys.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm