Notat om Syrien til Udenrigsministeren

Side 1

Ella Ravn 3.E Samfundsfag A

1

Notat om Syrien

Denne opgave er et notat til den danske udenrigsminister om dansk udenrigspolitik med fokus på løsningen af konflikten i Syrien. Opgaven vil indenfor international politik komme ind på mål og midler med udenrigspolitik samt de to hovedretninger – realisme og idealisme. I notatet tages der hensyn til at den nuværende danske udenrigsminister er Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, samt at det nuværende regeringsgrundlag udarbejdet af Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Til udenrigsminister Anders Samuelsen ifm. Syrien konflikten

Som udenrigspolitisk rådgiver vil jeg fremsætte to forskellige strategier for, hvordan du, Anders Samuelsen, skal stille dig i diskussionen om løsningen på Syrien konflikten. For at opstille en strategi for landets udenrigspolitik på området, er det vigtigt at tænke på, hvilken udenrigspolitiske målsætning man vægter højest, samt hvilket syn man har på magt på globalt plan. (Realisme og idealisme). Derudover vil jeg også tænke på det nuværende regeringsgrundlag.

Den første strategi jeg vil fremsætte handler kort sagt om fortsat at være imod Assad regimet på trods af, at USA med Trump i spidsen, nu har skiftet udenrigspolitisk kurs og vil lade Assad sidde på magten. Den udenrigspolitiske målsætning, der vægtes højest her er dermed den idepolitiske i og med, at vi som stat ikke går ind for en diktator der begår krigsforbrydelser mod sin egen civilbefolkning. Med denne strategi vil vi altså gå imod USA og Ruslands støtte til Assad regimet. Dette vil man gøre ud fra et idealistisk synspunkt, hvor udbredelsen af demokrati og diplomati vil have stor betydning. Man ville skulle bruge blød magt i form af diplomatiske aftaler, samarbejder og kompromisser. Dette ville man primært prøve med USA, men også med Assad.

Der er flere problematikker og konsekvenser ved denne strategi. Først og fremmest vil den provokere USA og Rusland, som er to meget magtfulde stormagter. Det vil især skade vores forhold til USA, som gennem flere årtier har været Danmarks allierede, også gennem NATO samarbejdet.

Det vil også kunne resultere i udenrigsøkonomiske konsekvenser at gå imod de to stormagter.

Derudover vil det have sikkerhedspolitiske konsekvenser, da USA måske ikke længere ville se på os som allierede i konflikten og beskytte os gennem NATO samarbejdet. Mht. NATO har Trump også udtalt, at bl.a. Danmark skal bidrage mere for fortsat at være med i NATO. Hvis vi griber ind

Side 2

Ella Ravn 3.E Samfundsfag A

2 med blød magt og prøver at præge USA og Assad er det meget usikkert om dette vil have nogen effekt. Assad vil sandsynligvis ikke være særlig positivt indstillet overfor EU så længe han har USA og Rusland på sin side. Og USA er kendt for at handle selv, også selvom EU måske er imod det.

Derudover er det som tidligere nævnt to stormagter, USA og Rusland, der står sammen, hvilket vil sige at EU måske ikke har så meget at sige.

Den anden strategi går overordnet ud på at tilslutte sig USA og Ruslands holdning til at lade Assad sidde på magten. Her ville det være henholdsvis den udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitiske målsætning der vægter højest, mens vi ville give afkald på dele af vores idepolitik. Sikkerhedspolitisk er det nemlig vigtigt at tænke på kampen mod IS. Tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) udtalte, at førsteprioriteten er at bekæmpe IS, selvom det ufrivilligt kan komme til at hjælpe Assad. [1]

Det er samme holdning som Trump handler ud fra. Det nævnes også i det nye regeringsgrundlag, at terrortruslen, og dermed også IS, er en af det vigtigste sikkerhedspolitiske problemer i DK. Denne strategi vil bibeholde et godt forhold til vores allierede

(USA), samt at vi vil stå sammen, og stærkere i kampen mod IS. Et vedvarende godt forhold til USA er yderligere godt økonomisk. Et andet argument for denne strategi er, at det ikke er gået specielt godt for de lande i det arabiske forår, hvor diktatorer og regimer blev afsat. Man kan derfor tale for at det vil skabe mere fred, at lade Assad blive på magten. Hvis vi gør dette kan vi nemlig samtidig præge ham til at blive mere demokratisk og gå i en anden retning. Dette vil han sandsynligvis være modtagelig for, hvis vi lader ham sidde. Altså kan man argumentere for at man ikke helt mister de idepolitiske målsætninger ved at lade Assad sidde, men at det måske endda vil skabe mere fred og demokrati i Syrien.

Denne strategi har dog også en række ulemper. Ved at lade en diktator, der har begået krigsforbrydelser mod sin egen civilbefolkning, sidde på magten vil det se ud som om vi og EU går imod vores egen idepolitik og værdier. Det vil samtidig kunne virke dobbeltmoralsk at støtte noget som Rusland støtter, da vi i EU har været stærkt imod Rusland og det der er sket på Krimhalvøen. I vores regeringsgrundlag [2] står der også at vi forsat skal gå imod Rusland og dets udemokratiske handlinger, samt at de er en sikkerhedspolitisk trussel for mange EU lande. Der er altså sandsynlighed for at en række EU lande ikke vil bakke op om denne strategi. Men samtidig nævner regeringsgrundlaget, at et er vigtigt at beholde et godt forhold til USA, hvilket denne strategi ville gøre.

1

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8599609/kristian-jensen-vi-maa-angribe-is-selv-om-det-hjaelper-assad/

2

https://www.regeringen.dk/media/2711/final02_regeringsgrundlag2016_upload.pdf

Side 3

Ella Ravn 3.E Samfundsfag A

3

Konklusion: Begge strategier har altså fordele og ulemper. Dog vil jeg med det i baghovedet anbefale den anden strategi, når man tænker på de sikkerhedspolitiske og udenrigsøkonomiske konsekvenser det ville have at gå imod USA. Derudover er denne strategi også bedst for bekæmpelsen af IS. Ydermere er pointen med det arabiske forår vigtig at påpege, når man skal forklare hvorfor strategi 2 vil skabe mere fred i Syrien. Altså vil denne strategi vægte Danmarks egen interesser og udenrigspolitiske mål højt, samtidig med at den skal kunne præge Assad i en bedre retning.