Ghettoer og marginalisering

Side 1

STX 1.g

STX 1.g

Samfundsfag, 1.c

9. april 2010

Marginalisering (Ghetto og integration)

Side 2

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 2 af 11

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .........................................................................................................................................3

1.1 Problemformulering .........................................................................................................................3

1.2 Afgrænsning ......................................................................................................................................3

1.3 Metodekritik .....................................................................................................................................3

2. Redegørelse for: ...............................................................................................................................4

2.1 Konklusion ........................................................................................................................................5

3. Undersøgelse af: ...............................................................................................................................5

3.1 Konklusion ........................................................................................................................................6

4. Diskussion af: ....................................................................................................................................6

4.1 Konklusion ........................................................................................................................................7

5. Materialesamling ..............................................................................................................................8

6. Bilag ..................................................................................................................................................9

6.1 Tabeller .............................................................................................................................................9

6.2 Spørgeskema ............................................................................................................................ 10-11

Side 3

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 3 af 11

1. Indledning

Jeg vil i dette projekt forsøge at belyse emnet marginalisering. Jeg har valgt underemnet ghetto og integration, hvor jeg vil beskæftige mig med den nuværende integrationspolitik og grunden til at vi har ghettokvarterer i Danmark.

Definition af marginalisering

= Ved marginalisering forstås en marginal position enten i forhold til arbejde (arbejdsløshed),

familie, hverdagsliv, helbred, uddannelse eller politisk deltagelse. Hvis man er marginal på næsten alle disse punkter, så kan man tale om at være ekskluderet af samfundet. [1]

1.1 Problemformulering

Jeg vil i dette projekt redegøre for vanskeligheden af integration og årsagerne til en marginalisering indenfor boligområder. Udover det vil jeg undersøge danskernes holdning til ghettoer, samt kommunernes arbejde i form af integrationspolitik. Jeg vil diskutere forskellige løsningsmuligheder for at formindske marginaliseringen indenfor miljø.

1.2 Afgrænsning

Opgaven vil indeholde en redegørelse, undersøgelse og diskussion af ghettoer og indvandrere i tidsperioden fra 1998 til i dag (2010).

1.3 Metodekritik

Jeg har opstillet mit spørgeskema på en sådan måde, at det vil blive muligt at se, hvad der skal gøres ved de nuværende socialt udsatte boligområder (ghettoer), som fx Mjølnerparken og Gellerup, for at folk kunne tænke sig at flytte ind, så boligområderne i sidste ende faktisk ikke længere kan betegnes som ghettoer. Men fordi hver person selv skal udfylde noget af spørgeskemaet, vil det give mange forskellige resultater, og det vil være meget svært at bruge disse data til en tabel eller diagram. Derudover får jeg ikke besvarelser fra børn og unge under 18,

1

Kilde: Velfærdstatens mange liv, Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen, 2006, side 76 midt.

Side 4

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 4 af 11 så jeg kan ikke vurdere hvor vidt de er glade for at bo i en ghetto og hvad de forudsætter for et godt boligområde.

2. Redegørelse for:

Vanskeligheden af integration og årsagerne til en marginalisering indenfor boligområder.

Et hvert land har sin egen kulturelle kode. Der opstår dog først et problem, når det er at de forskellige kulturer skal leve sammen. Der er på mange områder en stor forskel mellem den danske kulturelle kode og den mellemøstlige kode. Nogle af områderne er; holdning til autoritet, samfund og slægt, kønsroller, børneopdragelse og ældreomsorg. Ofte skaber dette kulturelle sammenstød en utryghed og en konflikt, som gør at vi afviser indvandrere på arbejdsmarkedet, i bogligområderne og i privatlivet. Ligeledes søger nydanskerne en tryghed i det nye og fremmede

                            2
land, og såkaldte ghettoer dannes.

I Danmark var der pr. 1. januar 95 indvandrere og efterkommere. Tilsammen udgjorde de 8,4 procent af den danske befolkning. [3]

I 2004 udgjorde de i alt 8 procent af befolkningen, tallet er altså steget. Men mere interessant er procenttallet af indvandrere i udvalgte boligområder. I

2004 er der i Gellerup-parken hele 66 procent af beboerne udlændinge og i Mjølner-parken er det

93 procent af beboerne, hvor der i 1998 var henholdsvis 81,2 procent og 90,3 procent. Antallet af udlændinge i ghettoer har altså været stigende fra 1998 til 2004. [4]

En af årsagerne til koncentrationen af udlændinge i de udvalgte boligområder kan være, at kommunerne anvender deres anvisningsret til disse boliger, således at en ressourcesvag

befolkningsgruppe samles i boligerne. Derudover det, flytter de familier/personer der har

mulighed for det, væk fra områder med sociale problemer og lignende. Endvidere søger udlændinge tryghed, og finder den ofte i ghettoer, hvor store dele af deres befolkningsgruppe samles. En sidste faktor kan være, at udlændinge i Danmark efter den 3-årige introduktionsperiode kan flytte til en anden kommune, og at de derfor vælger at flytte et andet sted hen, hvor de har familie, venner eller i det hele taget andre personer med samme baggrund som dem selv. Dvs. at koncentrationen i nogle boligområder forstærkes.

2

Kilde: Bassissamf.dk, 3 udgave, Jørgen Winding, 2007, side 24-25

3

Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2005, Tabel 1.1 (se bilag)

4

Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2005, Tabel 4.4

Side 5

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 5 af 11

Men siden 2004 har der været en positiv udvikling i de udsatte boligområder. Fra 2005 til 2010 er antallet af udsatte boligområder blevet halveret og tallet af beboere, der ikke er i arbejde, er faldet mere end tre gange så meget i de udsatte områder. Derudover, er gennemsnitsindkomsten

også steget.^{5}

2.1 Konklusion

Årsagerne til marginalisering indenfor boligområder kan skyldes at udlændingene søger trygge omgivelser, at de er for ressourcesvage og derfor ikke har muligheden for at bo andre steder og at danskere søger væk, da den kulturelle kode ikke stemmer overens. Vi har i dag mindre udsatte boligområder end i 2005, der sker altså en positiv udvikling i Danmark.

3. Undersøgelse af:

Danskernes holdning til ghettoer, samt kommunernes arbejde i form af integrationspolitik De fleste danskere opfatter de udsatte boligområder som Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerup-parken som ucharmerede beton, sted for kriminalitet og samlingssted for etniske minoriteter.

Men sådan opfatter de fleste unge ikke ghettoerne. Rent faktisk forbinder unge mellem 18 og 25 år ghettoerne med et stærkt fællesskab og et godt naboskab. 36 procent af de unge mellem 18 og

25 kunne godt tænkte sig at flytte ind i en ghetto, hvor gennemsnitligt 12 procent af danskerne som helhed ønsker sig dette. [6]

Unges positive holdning til ghettoer er godt for samfundet, i 2008 var der 3 ghettoer mindre i Danmark. [7]

”En ghetto er ifølge Velfærdsministeriets definition et område, hvor mindst 30 eller 40 pct. – afhængig af antallet af beboere – har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.”

Regeringen mener, at det er kommunerne der har ansvaret for at bekæmpe ghettoerne og selvom det går frem ad og der bliver mindre ghettoer i Danmark, er det kun 37 kommuner, der rent faktisk yder en aktiv indsats. Ud af landets 98 kommuner er det nemlig kun 37 kommuner, der har en integrationspolitik. Helt konkret vil det sige, at kun 6 ud af 10 kommuner har nedskrevet, hvad de

5

Kilde: De udsatte boligområder, Jyllands-Posten d.

6

Kilde: Unge synes, at ghettoer er cool: Politikken d. 29. april 2007

7

Kilde: Færre ghettoer i Danmark: Berlingske tidende d. 4 marts 2008

Side 6

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 6 af 11 vil på integrationsområdet. Regeringspartiets integrationsordfører Karsten Lauritzen mener ikke, at kommunerne tager integrationen alvorlig nok og retter sin kritik mod både borgerlige og socialdemokratiske borgmestre.

Derved blev det i 2005 muligt for kommunerne at indføre et stop for en yderligere tilflytning af blandt andet kontanthjælpsmodtagere til landets største ghettoer. Indtil videre er det dog kun København, Århus, Odense og Slagelse der gør brug af det. I Århus er man nået så langt, at man har lavet en helhedsplan for Gellerup-parken og Toveshøj. Denne plan går ud på, at lave disse to udsatte boligområder til en attraktiv bydel ved at etablere en bygade med kontor- og erhvervsfaciliteter, nye kvarterer og boligformer i området og udflytning af kommunale

             8
arbejdspladser.

3.1 Konklusion

Unge danskeres holdning til ghettoer er relativ positive (36 procent af de unge mellem 18 og 25 kunne godt tænkte sig at flytte ind i en ghetto). Medens gennemsnitligt 12 procent af danskerne som helhed ønsker sig dette. Der er derfor en positiv udvikling, da de unge i Danmark gerne vil integrere sig i ghettoer og antallet af indvandrere i de udsatte boligområder falder. På denne måde vil det være nemmere for indvandrere at være en del af det danske samfund, og der vil ske mindre marginalisering. Der er i alt kun 37 kommuner der har en integrationspolitik, alligevel var der i 2008 tre ghettoer mindre.

4. Diskussion af:

Forskellige løsningsmuligheder for at formindske marginaliseringen indenfor miljø.

De konservative Folkeparti mener ikke at det er nok at nydanskerne har et arbejde, taler dansk og overholder de danske love, men at de også skal tage danske demokratiske værdier til sig.

                                       9
Dette kalder de for: ”demokratisk assimilering.” .

Assimilering indebærer, at de fremmede skal tilpasse sig den danske kulturelle kode. Herfra kan der tages konsekvenser, som fx at fjerne bistandshjælp til indvandre, så de vil være nødt til at lære dansk og tilpasse sig den danske kulturelle kode. En fælles kode ville give danskerne en

8

Kilde: Integration: Kun 37 kommuner gør noget, Information d. 30.03.10

9

Kilde: Integrationsplan: Kritik af de konservatives demokratisyn, Information d.

Side 7

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 7 af 11 større tryghed, men ikke nødvendigvis nydanskerne, som bliver nødt til at give afkald på deres egne værdier. Men udover assimileringen, som er den strategi de Konservative vil benytte sig

af, findes der tilpasning/integration og segregerings teorien. Tilpasnings/integrationsteorien går

ud på, at der sker en gensidig tilpasning, hvor begge kulturer kommer hinanden i møde, idet de siger at det er i orden at være forskellige, man skal blot enes sig om en fælles kulturel kode. Ved Segregering forstås, at Danmark skal være et land med mange kulturer, hvor alle har en ret til at leve sit eget liv. Denne strategi skaber mange konflikter, da ghettoområderne vil blive større, tallene for arbejdsløse i disse områder vil også vokse markant, og det er de danske borgere der

skal betale for det.^{10}

Alle partier er enige om at de vil have en mere blandet beboer-sammensætning i de udsatte boligområder. Venstre vil gøre dette ved at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde og tage en uddannelse. Socialdemokraterne og Det Socialistiske Folkeparti har et mere konkret mål; De vil styre en målsætning om, at intet boligkvarter skal stå for integration af mere end 30 procent sociale udsatte indvandrere. Også Dansk Folkeparti vil fastlægge en kvote for hvor mange med anden etnisk baggrund der må bebo et område. Udover det synes de, at der skal afsættes midler til huslejenedsættelse og flyttehjælp samt nedrivning af nogle ghettoområder. Det konservative folkeparti vil også give støtte til hjælp af flytningen og salg af almene boliger.

Enhedslisten foreslår at bygge forskellige boligformer ved siden af hinanden og at huslejen i de almene boliger sættes ned, samt minimumskvoter for alment nybyggeri i alle kommuner.

Derudover, vil de fleste partier placere erhverv i de eksisterende boligbebyggelser. [11] Dog har regeringen besluttet at det er kommunerne der skal stå for integrationspolitikken.

4.1 Konklusion

Det er vigtigt at Danmark endelig beslutter sig for hvilken teori der skal gælde, da nydanskerne ellers vil havne i en marginalisering, hvor de hverken føler sig trygge i deres forældres eller i den danske kultur. Efter min mening skal der ske en fællesbeslutning i alle kommunerne, så alle arbejder ens og resultaterne vil blive bedre. Løsningsmulighederne for at formindske

10

Kilde: Bassissamf.dk, 3 udgave, Jørgen Winding, 2007, side 25-27

11

Kilde: partiernes holdning til ghetto:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/Bolig%20og%20byggeri/Ghettoer.aspx

Side 8

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 8 af 11 marginaliseringen i udsatte boligområder er: at intet boligkvarter skal stå for integration af mere end 30 procent socialt udsatte indvandrere, at der afsættes midler til huslejenedsættelse samt flyttehjælp, nedrivning af nogle ghettoområder, salg af almene boliger, bygning af forskellige boligformer ved siden af hinanden, at huslejen i de almene boliger sættes ned, minimumskvoter for alment nybyggeri i alle kommuner og placering af erhverv i de eksisterende boligbebyggelser.

5. Materialesamling

1

Kilde: Velfærdstatens mange liv, Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen, 2006, side 76 midt.

2

Kilde: Bassissamf.dk, 3 udgave, Jørgen Winding, 2007, side 24-25

3

Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2005, Tabel 1.1 (se bilag)

4

Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2005, Tabel 4.4

5

Kilde: De udsatte boligområder, Jyllands-Posten d.

6

Kilde: Unge synes, at ghettoer er cool: Politikken d. 29. april 2007

7

Kilde: Færre ghettoer i Danmark: Berlingske tidende d. 4 marts 2008

8

Kilde: Integration: Kun 37 kommuner gør noget, Information d. 30.03.10

9

Kilde: Integrationsplan: Kritik af de konservatives demokratisyn, Information d.

10

Kilde: Bassissamf.dk, 3 udgave, Jørgen Winding, 2007, side 25-27

11

Kilde: partiernes holdning til ghetto:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/Bolig%20og%20byg
geri/Ghettoer.aspx

12

Kilde: Forsidebillede: Redigeret; billede af Mjølnerparken

http://www.dac.dk/db/filarkiv/12216/Mjolnerpark_Nicolai_Perjesi.jpg

Side 9

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 9 af 11

6. Bilag

6.1 Tabeller

Side 10

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 10 af 11

6.2 Spørgeskema

Spørgsmål 1:

Er du dansker?

Ja___ Nej___

Spørgsmål 2:

Hvilken aldersgruppe tilhører du?

18-29 år___ 30-39 år___ 40-49 år___

50-59 år___ 60-69 år___ 70 og opefter___

Spørgsmål 3:

Bor du/eller har du boet i et socialt udsat boligområde (ghetto)?

Ja____ Nej____

Hvis JA til spørgsmål 3:

(Hvis nej, slå om på næste side)

Har du selv valgt at bo her?

Ja___ Nej___

Er/var du tilfreds med dit boligområde?

Ja___ Nej___

Hvis ja, hvad er/var positivt?

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Hvis du er flyttet eller vil flytte, hvad er/var grunden? (sæt gerne mere end ét kryds)

Kriminalitet: ___ For få fritidstilbud (fx fodbold): ___

For mange udlændinge: ___ Fordomme fra andre: ___

Bydelens udseende: ___ Dårlig børnehave/skole: ___
For lang vej til job: ___ For lille bolig/dårlige boligforhold: ___

Anden grund: ________________________________

Side 11

9. april 2010

Samfundsfag, 1.c

Side 11 af 11

Hvis NEJ til spørgsmål 3:

Kunne du godt tænke dig at bo i et socialt udsat boligområde (ghetto)?

Ja___ Nej___

Hvis nej, hvorfor ikke? (sæt gerne mere end ét kryds)

For meget kriminalitet: ___ For få fritidstilbud (fx fodbold): ___

For mange udlændinge: ___ Fordomme fra andre: ___

Bydelens udseende: ___ Dårlig børnehave/skole ___
For lang vej til job: ___ For lille bolig/dårlige boligforhold ___

Anden grund:___________________________________

Spørgsmål 4

Hvordan skal et boligområde se ud, for at du synes det er attraktivt?

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________