Opgave om integration samfundsfag

Side 1

[navn fjernet] 1. e Integration i Danmark Skriftligt Samfundsfag

Side 1 af 6

11/04/2010

Integration i Danmark

Integration i Danmark

I Danmark har vi over en halv million indvandrere og efterkommere, dette medfører både kulturelle udfordringer og reelle problemer for samfundet. Det medfører også at vigtige færdigheder såsom det danske sprog ikke længere nødvendigvis kommer ind med modermælken hos alle danskere, lige såvel som der oftere og oftere sættes spørgsmålstegn omkring demokrati, ytringsfrihed og ligestilling. I de seneste mange år har vi set en tendens til parallelsamfund og ghettodannelse, som skader integrationen da det bl.a.

indebærer børnehaver og uddannelsesinstitutioner med et markant flertal af børn med anden etnisk baggrund. Dette medfører igen et lavere uddannelsesniveau og derved ringere chancer for beskæftigelse senere i livet. En ond cirkel der i høj skyldes kulturelle forskelle. Der er mange problemer forbundet med indvandring og integration, og mange forskellige løsningsforslag. Nogle vil mene at mange af problemerne kan forklares med 'indvandrernes kultur', 'islam' eller lignende, mens andre ikke mener at dette er forklarende faktorer, men bare politikernes undskyldninger for fejlslagen integrationspolitik.

Beskæftigelse

Noget af det der er allermest fokus på når debatten i Danmark gang på gang falder på integration er beskæftigelse. Uddannelsesniveau, kulturelle forhold, baggrund for indvandring, danskkundskaber og opholdstid i Danmark er alle faktorer, som kan være med til at påvirker ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked, da disse ofte er meget forskellige fra indvandrer fra vestlige lande.

En af grundene til at lige netop dette emne er brandfarligt, er at sammenlignet med etniske danskere har nydanskere en relativ lav beskæftigelse. Dette betyder at de får brug for sociale økonomiske ydelser som bliver betalt af den skattepligtige arbejdende dansker, der i mange tilfælde ikke kan se ’hvad de har gjort for at gøre sig fortjent til vores penge’. Tabel 2 viser at ’kun’ 57 % af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse sammenlignet med 79 % af danskerne (i 2008). Mange vil mene at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrer er meget lav da den er 22 %-point lavere end danskernes. Men kigger man tilbage til 2001 var under halvdelen af indvandrer og efterkommere fra ikke-vestlige lande i arbejde, faktisk var kun 46 % i beskæftigelse.

At flere indvandrere er kommet i arbejde siden 2001 kan være et tegn på vellykket integration, men også resultatet af regeringsskiftet i 2001 som medførte strammere regler bl.a. for nydanskere, fx starthjælpen,

loft over kontanthjælpen og 300-timers reglen som ’presser/motiverer’ den enkelte i arbejde. Enkelte

mener også at starthjælpen og andre lave sociale ydelser er med til at fastholde indvandrerne i arbejdsløshed og derudover sænker integrationsniveauet. Argumenterne for dette er at den meget lave ydelse gør at mange familier for svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og derfor ikke har det nødvendige tid og overskud til at lære dansk, få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Desuden er starthjælpen blevet beskyldt for at være diskriminerende og socialt marginaliserende

Tabel 2 viser også at der er en væsentlig forskel mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens (fra ikke-vestlige lande). Undersøgelser viser at specielt kvinder fra lande som Irak og Somalia har en meget lav beskæftigelsesfrekvens, hvorimod kvinder fra Asien har en relativ høj beskæftigelsesfrekvens. En forklaring på dette kan være at Irak og Somalia er lande med traditionelle samfund som står i stærk kontrast til den senmoderne vestlige levemåde og kultur. I det traditionelle samfund lever man i stil med hvordan vi gjorde det for omkring 100 tilbage i tiden. Familiens overhoved er den ældste mand, han er forsørgeren, mens

Side 2

[navn fjernet] 1. e Integration i Danmark Skriftligt Samfundsfag

Side 2 af 6

11/04/2010

konen ofte er hjemmegående og skal tage sig af børnene og den daglige husholdning. Hun har derfor ikke brug for en uddannelse. Deres normer er ofte bestemt af deres religion, og æren og traditionerne er noget af det vigtigste i tilværelsen. Alt dette er i høj grad modsat af hvordan vi lever i Danmark, med øget fokus på emne individualisering og ligestilling. Vi synes at individet er ansvarligt for sig selv, mens mange indvandre ofte mener at fællesskabet (familien) er vigtigere end det enkelte individ, dette bliver mere eller mindre bekræftet af figur 5.1 som viser at over 10 % af både indvandrere og efterkommere mener at forældrene skal have indflydelse på valg af ægtefælle.

Speciel synet på kvinder har gentagne gange været genstand for debat fordi dette kvindesyn er med til at holde dem som hjemmegående i stedet for at få dem i job. Mange af dem kommer til landet uden en

brugbar uddannelse overhovedet, mens andre ikke bliver tilladt at tage et arbejde af deres familie/mand.

Af de kvinder som er villige til at arbejde vil nogle opleve kulturelle sammenstød med chef eller arbejdsplads omkring fx hvorvidt de må eller ikke må bærer tørklæde på arbejdspladsen. Tabellen viser at

51 % af alle ikke-vestlige indvandrekvinder er i arbejde, dette er 12 %-point lavere end ikke-vestlige mænd.

Den bedste løsning på beskæftigelsesproblemet synes umiddelbart at være en øget indsats på at få indvandrer og efterkommere i uddannelse, men også et individs valg af uddannelse påvirkes af ens baggrund.

Uddannelse

Uddannelse har og vil altid være en vigtig del af integrationen, både fordi en dansk uddannelse er med til at øge kendskabet til den danske kultur, men også fordi en god uddannelse ofte er grundlaget for et godt job senere i livet. Desværre falder mange etniske unge fra før de færdiggør en uddannelse. Heldigvis er uddannelsesniveauet i løbet af de seneste år steget væsentligt, se tabel 3. Faktisk for hele 95 % af ikke-vestlige indvandrer en dansk uddannelse, og hele 20 % havde i 2008 en videregående uddannelse. På trods af at langt flere indvandrer og efterkommere i dag tager en videregående uddannelse end de gjorde nogle år tilbage er der stadig mange som aldrig kommer videre efter grundskolen. Dette er i høj grad problematisk, og en af de mest betydelige grunde til de aktuelle integrationsproblemer i visse tilfælde er, at mange indvandrergrupper har et kvalifikationsniveau, som ikke er i stand til at opfylde de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. De bliver på den måde ofte fastholdt i de lavtlønnede job, har ikke råd til at bo andre steder end det billigste – ofte boligblokke, hvilket kan medfører ghettodannelse og desuden gør at det den sociale mobilitet ofte ikke rykkes, men at efterkommere ligesom deres forældre (indvandrere) desværre ofte kommer til at tilhøre ’den danske underklasse’.

Der kan være mange forskellige grunde til at børn fra indvandrerfamilier i højere grad end danske børn ikke gennemfører en uddannelse. En af de væsentligste årsager kan være den negative sociale arv, fx viser statistikker at indvandrer er stærkt overrepræsenteret i grupper med børnefattigdom, relativ fattigdom og absolut fattigdom. Dvs. at mange indvandrerbørn vokser op i hjem der er socialt dårligt stillede hvilket naturligvis ofte vil afspejle sig på deres koncentration omkring uddannelsen og studierne. Desuden viser undersøgelser at børn med det samme intelligensniveau ofte ikke opnår samme uddannelsesniveau, og at dette afhænger af forældrene, hvilket igen kan være en forklaring på ikke-vestlige unges uddannelsesniveau, da de ofte ikke har haft samme vilkår som deres medstuderende. Alle samfund har regler for hvordan en familie skal udforme sig, ofte er ikke-vestlige idéer omkring dette meget forskellige fra de vestlige forestillinger om familieopbygning deriblandt uddannelse. Betydningen af forældrenes holdninger og forventninger er stor når det gælder den unges valg af uddannelse. Generelt er forventninger at den unge for en uddannelse som er tilsvarende til forældrenes, derfor er det i visse tilfælde problematisk at forældrene i deres hjemland ikke havde brug for en uddannelse for at klarer sig godt i livet og derfor ikke kender nødvendigheden af dette i det danske samfund.

Side 3

[navn fjernet] 1. e Integration i Danmark Skriftligt Samfundsfag

Side 3 af 6

11/04/2010

Desværre er det ikke alene mere uddannelse til ikke-vestlige unge der skal være med til at løse problemet med integration og beskæftigelse. Det viser det sig i mange tilfælde at arbejdsgivere helst vælger en dansker frem for en indvandrer selvom de har de samme kvalifikationer. Det drejer sig derfor også om, at flere danskere får en positiv holdning til at lade indvandrerne få fodfæste på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Dette vil også være med til at tydeliggøre over for indvandrer og efterkommere, at hvis de får en uddannelse, så ér der også større chance for at de får et arbejde efterfølgende. Ligesom en større gæstfrihed over for indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet sandsynligvis vil være med til at motivere flere til at tage en god uddannelse, mener nogle også at man burde fjerne fokus fra det ellers højtprofilerede politiske satsningsområde ’den negative sociale arve’. Professor Erik Jørgen Hansen

(Sociologi, side 118) mener at den store fokus på social arv er med til at marginalisere de etniske unge, og få dem til at føle at deres skæbne, deriblandt valg af uddannelse, er forudbestemt af samfundets lave forventninger, og ender med at leve op til disse forventninger.

Ghettodannelse og parallelsamfund

En af de ting der fremmes af et lavt uddannelsesniveau, som ofte medfører lave lønninger eller arbejdsløshed og sociale ydelser, er ghettodannelse. Umiddelbart virker det meget uskyldigt at folk med samme baggrund, sprog og kultur vælger at bosætte sig det samme sted, desværre har de pågældende personer i visse tilfælde ikke andet valg bl.a. pga. økonomien. Denne ghettodannelse er med til at gøre, at Danmark i højere grad bliver et polariseret hvor vi kommer til at leve i isolerede parallelsamfund. De ressourcestærke søger mod villavejene og de private udlejningslejligheder, mens de socialt svage hænger fast i ghettoer, hvor koncentrationen af indvandrere er langt højere end andre steder. Man kan altså sige at der er ghettodannelser begge veje, der er velhaverghettoer – renset for folk med lave indtægter, socialt belastede og enlige forsørgere, disse ghettoer bliver bare ikke set som et problem på samme måde som indvandrerghettoerne. Grunden til dette er at mange danskere føler at deres kultur bliver truet af indvandrerne som har en større tendens til at underminere de grundlæggende danske værdier, når de samles i store grupperinger såsom ghettoer.

Ghettodannelse er et komplekst problem som ikke kan løses fra den ene dag til den anden, faktum er desværre bare at ghettodannelsen er dårlig for integrationen, da indvandrere i en ghetto danner deres egen ’mini samfund’ med deres egne værdier, normer og regler, hvilket betyder at de ofte ikke lære de danske at kende, og derved ikke bliver en del af det danske samfund. En nedbrydelse af parallelsamfundene ville ikke kun gavne integrationen men højst sandsynligt også sænke kriminaliteten blandt etniske unge samt øge mange indvandres danskkundskaber. Desuden vil mange mene at mindre ghettoisering ville sænke antallet af ekstremistiske muslimer samt øge nydanskernes mulighed for social mobilitet.

Ovenstående er mange af de forholdsvis ’små negative sidegevinster’ der er ved ghettodannelse, men den overordnede grund til at både danskere og politikere frygter dannelsen af ghettoer og parallelsamfund er frygten for at miste hele sammenhængskraften i det danske samfund. Et af de vigtigste elementer i et samfunds sammenhængskraft er gensidig respekt fra alle gruppe i et samfund. Med denne respekt følger at man acceptere hinandens behov og er i stand til at leve under samme vilkår regler. I et samfund med overdreven ghettodannelse vil den gensidige respekt forsvinde og det bliver nødvendigt at særbehandle enkelte grupper i samfundet. De seneste eksempler på dette er en badedag i badeland kún for kvinder, der ligesom forældremøder hvor fædre er bandlyst har været genstand for stor debat. Men er hensynstagen det samme som at fremme dannelsen af parallelsamfund og ødelægge det danske samfunds sammenhængskræft? Et parti som Dansk Folkeparti vil argumentere for at lige netop noget som ’badedag kun for kvinder’ er med til at ødelægge den danske sammenhængskraft og kalde det ’at gå på kompromis med de danske grundværdier’. Derimod vil et parti som SF mene at det er almen medmenneskelighed, og at det ikke kun er ’dem’ der skal tilpasse sig ’os’, men at begge parter skal gå på kompromis og tilpasse sig hinanden – altså hverken assimilation eller segregation, men i stedet pluralistisk integration.

Side 4

[navn fjernet] 1. e Integration i Danmark Skriftligt Samfundsfag

Side 4 af 6

11/04/2010

Om hvorvidt et forældremøde hvor mænd er bandlyst er med til at ødelægge sammenhængskraften i det danske samfund kan diskuteres. Til gengæld er der ikke mange der modargumentere at Sharialovgivning er ødelæggende for samfundet. Netop ekstremisme bliver i høj grad fremmet af ghettoiseringen, dette skyldes blandt andet at mange etniske minoriteter føler at de mister deres kultur når de forlader deres hjemland, og derfor ender nogle med at bliver mere ortodokse end de var førhen, og i nogle tilfælde acceptere selvtægt i form af sharialovgivning der styres af den lokale imam.

Religion og kulturel baggrund

Kigger man hurtigt ned over det udleverede afleveringsark bemærker man også at tabellerne og statistikkerne bevidst ofte skelner mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrer. Der kan være flere årsager til dette, men en af de væsentligste er sandsynligvis at vi her i Danmark ofte har en tendens til at dele udlændinge op i to grupper; muslimer og ikke-muslimer.

I tabel 10.1 kan vi se at det typisk er det Saudiarabiske lande der er muslimske, med Pakistan og Tyrkiet i spidsen. Tabel 1 viser derimod hvilke lande de i alt 526.036 indvandrere og efterkommere oprindeligt

kommer fra – dette bliver rundt regnet (de Saudiarabiske landes sum) omkring 120.000 + et ukendt antal

fra gruppen ’Øvrige’. Dette betyder altså at en relativ stor andel af nydanskerne, og danskerne i det hele taget, i Danmark er tilhængere af Islam som nok er den religion som vi føler os mest truet af. Dette kan muligvis forklares med at muslimer er dem som lever mest i kontrast til os, det førnævnte traditionelle samfund, som umiddelbart er længst væk fra vestens senmoderne samfund.

På tabel A91 kan vi se om vores fordomme omkring ikke-vestlige indvandrer og efterkommeres manglende velvilje til at tilpasse sig det danske samfund holder. Der er mange ting der er med til at vise hvorvidt udlændinge er velvillige til at tage den danske kultur til sig, men meget afgørende er deres sproglige færdigheder, da dette er medvirkende til om de er i stand til at fungere på lige fod med etniske danskere.

Selvom det der foregår indenfor hjemmets vægge gerne skulle være en privat sag, betyder det ofte meget hvordan en familie lever deres hverdag, hvor meget de holder fast i deres kultur og i hvor høj grad de praktisere deres religion i forhold til hvor meget af den danske kultur de er i stand til at optage. Tabel A91 viser at indvandrer i langt højere grad end efterkommere taler hjemlandets sprog derhjemme, hvilket er logisk da deres kendskab til det danske sprog naturligvis ikke kan være lige så bredt, som deres børns. Et mere bekymrende faktum er at f. eks 35 % af efterkommere fra Tyrkiet taler tyrkisk i hjemmet, det problematiske i dette ligger ikke om hvorvidt der snakkes dansk eller tyrkisk, men mere at den høje andel tyrkisk talende andengenerationsindvandrere vidner om at få tyrkere giftes med en dansker, hvilket igen kan være tegn på dårlige relationer til danskere – dårlig integration.

Et meget fremtrædende kendetegn på det senmoderne samfund er som sagt individualitet, individet skal fra en ung alder være i stand til at træffe egne beslutninger uafhængig af familien. Dette er stikmodsat mange ikke-vestlige nydanskere. Dette fremgår også af tabel 5.1 som viser at 14 % af indvandrer og 18 % af efterkommere mener at forældrene skal være med til at bestemme, hvem den unge skal giftes med, hvor procenten i Danmark kun ligger 3. Traditioner som denne kan være med til at få den unge til at føle sig splittet imellem to kulturer - være som vennerne og træffe egne valg, og stadig vide at det egentligt ikke er en reel mulighed. Konflikter som denne er ikke en del af den vestlige verden, men derimod ofte en del af

det ikke-vestlig/muslimske mere traditionsbundne miljø, og det kan være endnu af grundene til at mange

af tabellerne skelner mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrer.

Integration i Danmark

Den omfattende globalisering af Danmark og resten af verden medfører meget positivt, men også mange problemer – heriblandt integration. Der er mange problemer forbundet med integration b. la.

beskæftigelse, ghettodannelse, uddannelse og kulturforskelle. Hvilket problem der er det største er næsten

Side 5

[navn fjernet] 1. e Integration i Danmark Skriftligt Samfundsfag

Side 5 af 6

11/04/2010

umuligt at sige, da de alle sammen skabes og påvirkes af hinanden og derfor hænger mere eller mindre sammen. Uanset hvad, viskes landegrænserne mere og mere ud og det bliver lettere at flytte fra det ene land til det andet, hvilket betyder at indvandring og integration fortsat vil være et vedvarende, og måske endda tiltagende problem.

Kildeangivelse: www.socialistiskfolkeparti.dk www.danskfolkeparti.dk www.lederne.dk www.liberator.dk www.co-industri.dk www.missionintegration.dk www.s-dialog.dk www.informationen.dk

Uleveret afleveringsark

Ungdoms-sociologi – Mogens Nygaard

Sociologi – Poul Brejnrod