Opgave om integration samfundsfag

Integration i Danmark

Integration i Danmark

I Danmark har vi over en halv million indvandrere og efterkommere, dette medfører både kulturelle udfordringer og reelle problemer for samfundet. Det medfører også at vigtige færdigheder såsom det danske sprog ikke længere nødvendigvis kommer ind med modermælken hos alle danskere, lige såvel som der oftere og oftere sættes spørgsmålstegn omkring demokrati, ytringsfrihed og ligestilling. I de seneste mange år har vi set en tendens til parallelsamfund og ghettodannelse, som skader integrationen da det bl.a. indebærer børnehaver og uddannelsesinstitutioner med et markant flertal af børn med anden etnisk baggrund. Dette medfører igen et lavere uddannelsesniveau og derved ringere chancer for beskæftigelse senere i livet. En ond cirkel der i høj skyldes kulturelle forskelle. Der er mange problemer forbundet med indvandring og integration, og mange forskellige løsningsforslag. Nogle vil mene at mange af problemerne kan forklares med 'indvandrernes kultur', 'islam' eller lignende, mens andre ikke mener at dette er forklarende faktorer, men bare politikernes undskyldninger for fejlslagen integrationspolitik.

Beskæftigelse Noget af det der er allermest fokus på når debatten i Danmark gang på gang falder på integration er beskæftigelse. Uddannelsesniveau, kulturelle forhold, baggrund for indvandring, danskkundskaber og opholdstid i Danmark er alle faktorer, som kan være med til at påvirker ikke-vestlige indvandreres tilknytning til det danske arbejdsmarked, da disse ofte er meget forskellige fra indvandrer fra vestlige lande. En af grundene til at lige netop dette emne er brandfarligt, er at sammenlignet med etniske danskere har nydanskere en relativ lav beskæftigelse. Dette betyder at de får brug for sociale økonomiske ydelser som bliver betalt af den skattepligtige arbejdende dansker, der i mange tilfælde ikke kan se ’hvad de har gjort for at gøre sig fortjent til vores penge’. Tabel 2 viser at ’kun’ 57 % af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er i beskæftigelse sammenlignet med 79 % af danskerne (i 2008). Mange vil mene at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrer er meget lav da den er 22 %-point lavere end danskernes. Men kigger man tilbage til 2001 var under halvdelen af indvandrer og efterkommere fra ikke-vestlige lande i arbejde, faktisk var kun 46 % i beskæftigelse.

At flere indvandrere er kommet i arbejde siden 2001 kan være et tegn på vellykket integration, men også resultatet af regeringsskiftet i 2001 som medførte strammere regler bl.a. for nydanskere, fx starthjælpen, loft over kontanthjælpen og 300-timers reglen som ’presser/motiverer’ den enkelte i arbejde.