Udviklingen i ungdomskriminalitet i Danmark

Side 1

STX 2.g

2.f Odense Katedralskole

Samfundsfagsopgave – Kriminalitet og straf (ungdomskriminalitet)

Kriminalitet og straf

1: Undersøg, hvad der af det statistiske materiale kan udledes om ungdomskriminalitetens udvikling i Danmark. Besvarelsen skal understøttes af beregninger:

Jeg vil starte med at kigge på figur 6.9 der viser tallene for de 15-17-årige.

Jeg har opstillet en tabel med indekstal, der viser stigningerne i straffeafgørelser hos 5 af de kriminalitetsområder, der er steget mest. Basisåret (100) er ved alle 5 punkter, 1997.

Tre af punkterne, , alvorlig vold og seksualforbrydelser, omhandler legemsforbrydelser, og røveri er ligeledes en grov forbrydelse. Så ud fra de tal, kan man udlede, at der er begået flere grove forbrydelser end tidligere (manddrab og forsøg herpå ikke medregnet).

Med hensyn til den kraftige stigning under punktet ”særloven om euforiserende stoffer”, skal det siges, at der i 2004 blev foretaget en skærpelse af denne. Dette forklarer det kæmpe hop fra 2004 til

2005.

Når man tager disse stigninger i betragtning, er den første tanke, at der er sket en stigning i antallet STX 2.g antallet af afgørelser pr. 1000 unge ikke er steget nævneværdigt, mens det samlede antal straffeafgørelser er steget fra 4610 afgørelser i 1997, til 6595 i 2006, altså 43,05%. Derfor må man konkludere, at der blot er kommet flere unge til, hvilket vi også kan se ud fra tabel 6.8, hvor antallet STX 2.g de 15-17-årige, da de 14-årige i 1999 var 15-årige i 2000, altså er det den samme årgang, blot lidt forskudt.

Ligeledes kan man i tabel 6.8 se en lignende sammenhæng mellem antallet af anmeldelser i alt, og antallet af 10-14-årige. Der er sket en stigning i antallet af anmeldelser på 23% fra 1998 til 2007 mens antallet af børn i samme periode er steget med 25,83%.

Man kan se en kæmpe stigning i punktet ”Vold mod privatperson”, hvor der i 2007 var 322,22% flere anmeldelser end i 1998. Ligeledes kan man se en markant stigning i antallet af hærværks- og røverianmeldelser på henholdsvis 71,58% () og 130,76% ().

Kriminalitet 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

STX 2.g 100 101,6 108,4 169,8 178,9 186,4 215,6 256,2 255,8 273,1

Seksualforbryd. 100 63,3 100 140 83,3 83,3 123,3 163,3 226,7 193,3

Røveri 100 97,3 100,9 126,5 137,2 119,5 161,9 146,9 176,1 173,5

Euf. Stoffer 100 173,6 122,8 159,6 191,2 208,7 236,8 442,1 1108,7 1157,9

Alvorlig vold 100 73,9 115,2 145,6 178,2 158,6 208,6 256,5 195,6 245,7

Side 2

2.f Odense Katedralskole

Samfundsfagsopgave – Kriminalitet og straf (ungdomskriminalitet)

Når man ser på tabel 6.9 er det dog vigtigt at lægge mærke til titlen, hvor der blandt andet står ”Strafferetslige afgørelser for de 15-17-årige”. Strafferetslige afgørelser omfatter, udover frihedsstraffe (fængsel) og bøder, også tiltalefrafald. Det betyder, at tabellen omfatter afgørelser

hvor den unge slet ikke er blevet dømt, for det han/hun er anklaget for. Dét er vigtigt at tage højde

for, da der i statistikken så vil være, efter loven, uskyldige mennesker. Det kan jo være, at der simpelthen bare er flere unge der er blevet meldt, og som er kommet igennem nåleøjet hos Anklagemyndigheden.

Der er nødvendigvis ikke nogen tegn på, at der er flere forbrydelser, måske er der snarere et tegn på, at flere unge er blevet meldt.

Som konklusion kan til slut siges, at antallet af unge er steget, og derfor er antallet af anmeldelser steget samtidigt. Desuden kan det også ses af tabellerne, at der generelt foregår mere volds- og seksualforbrydelser, altså, at der foregår mere kriminalitet mod liv og legeme, da det er de punkter der er steget mest markant.

Jeg har regnet alle procenttal ud ved hjælp af formlen:

((Aktuelt tal – oprindelig tal) / oprindelig) * 100

2: På baggrund af en eller flere kriminalitetsteorier, opstil da en model som viser mulige årsager til at unge begår kriminalitet:

Min model bygger på dele af kontrolteorierne, og så bygger modellen ydermere på motivationsteorierne, og kulturteorierne.

Ineffektiv stat uden offentlige tilbud eller finansielle reguleringer 🡪 Ingen uddannelsestilbud eller politi, og der er stor samfundsskel 🡪 Stor risiko for kriminalitet

I en minimalstat hvor der ikke er kontrol i samfundet, vil der ske større risiko for kriminalitet, og det er der flere grunde til.

For det første er den ydre (og dermed indre) kontrol lav. Politiet er ikke effektivt, og borgerne er ikke stærke (pga. uvidenhed, eller finansielle problemer) nok til selv at tage, eller kræve affære. På den måde vil der, hos de individer der har svært ved at bremse sine instinkter, være en større tendens til at vælge den kriminelle vej, da der ikke er nogen overmagt til at stoppe individets kriminelle handling. Der er ingen magt til at afskrække folk fra at lave kriminalitet.

Side 3

2.f Odense Katedralskole

Samfundsfagsopgave – Kriminalitet og straf (ungdomskriminalitet)

Den svage stat har også den betydning for samfundet, at den ikke har de samme tilbud til uddannelse som en stærkere, eller mere indflydelsesrig stat har. Manglen på uddannelsestilbud gør, at individet i det senmoderne samfund stadig vil ty til alle midler, for at opnå den sociale mobilitet, eller de materielle goder, uddannelse ellers kan være med til at give. De midler kan gå hen og være kriminelle midler. Desuden vil uddannelse give individet forskellige kompetencer til konfliktløsning, men da der jo lige netop er mangel på uddannelse, vil man i modellen ty til vold for at ”løse” konflikter.

Manglen på uddannelse kan, sammen med lav finansiel regulering, også være med til at skabe et stort skel mellem de sociale klasser. Det giver sig til udtryk i en ”os og dem” holdning, idet der sker en polarisering af samfundet både mellem rig og fattig, men også mellem de uddannede og de uuddannede. ”Taberne” i samfundet, altså dem der er nederst i hierarkiet vil lave deres eget lille samfund med deres egne normer og værdier. Dette kan betyde starten på et kriminelt miljø, idet taberne bliver nødt til at tilkæmpe sig respekt på andre måder end de ”normale normer”. De kan ikke få respekt ved at tjene penge, eller ved at have en høj uddannelse, og derfor må de ty til andre metoder, nemlig kriminalitet.

Et eksempel på et samfund hvor denne model kunne passe ind, kunne være USA. Godt nok har USA bevilget mange penge til deres politi, men spørgsmålet er hvor effektivt det så egentlig er. I ghettoområderne bliver politiet nedkæmpet af borgerne, og man har næsten fuldstændigt opgivet social rehabilitering i fængslerne, der tit bare sætter folk i deres celler for at undgå at de laver mere kriminalitet i samfundet.

Der er også en kæmpe forskel på rig og fattig, og en kæmpe forskel på uddannelse. Det er kun de rige som får råd til at få en ordentlig uddannelse, og desuden er der forskel på de forskellige racers plads i samfundet. De sorte i USA bliver næsten automatisk set ned på af resten af befolkningen.

Det er helt klart alt sammen noget der skaber en ”os og dem” følelse.

Så i et samfund som det amerikanske kan man overveje, om statens indflydelse, eller mangel på samme, er skyld i den overvejende store mængde af kriminalitet. Man kan måske sige om denne model, at samfundet har den kriminalitet det fortjener.

Side 4

2.f Odense Katedralskole

Samfundsfagsopgave – Kriminalitet og straf (ungdomskriminalitet)

3: Diskutér, med udgangspunkt i bilag 3, hvilke mulige forklaringer der kan være på, hvorfor unge begår kriminalitet:

SSP-koordinator Carsten Møller Jakobsen forklarer hvordan der er 3 forskellige typer unge kriminelle: Betonbørnene, ligusterbørnene og indvandrerbørnene.

Hos betonbørnene og indvandrerbørnene er det et gennemgående problem, at de er polariseret fra resten af samfundet. Betonbørnene bliver, pga. deres forældres status, set ned på af det øvrige samfund, og de føler sig ikke som en del af det normale samfund. Derfor forsøger de at skabe deres eget samfund med egne normer og værdier, hvor det, som Carsten Møller Jakobsen siger, ”ofte handler om at få respekt og anerkendelse indenfor gruppen”.

Ligeledes føler indvandrerbørnene en polarisering fra det normale samfund. Her handler det dog om, at de fysisk skiller sig ud fra resten af samfundet, samtidig med, at de hjemmefra har en anderledes kultur med anderledes normer, og endda et helt andet sprog, end resten af samfundet.

Derfor har de ikke forudsætninger for at kunne dansk og være en del af samfundet som resten af landet.

Disse 2 grupper af ungdomskriminelle har begge mange lighedspunkter med både motivationsteorierne og kulturteorierne. Mht. motivationsteorierne handler det om, at de to grupper begge lever i et samfund hvor det er en norm at være i stand til at få social mobilitet. Men begge grupper er ude af stand til det. Betonbørnene fordi de kommer fra et ressourcesvagt miljø, og indvandrerbørnene fordi de har uddannelsesmæssige problemer, mht. til sprogbarrieren.

Begge grupper må derfor bruge kriminelle metoder for at nå social mobilitet.

Mht. kulturteorierne passer begge grupper, idet ingen af dem føler sig som en del af det gængse samfund, med dens normer og værdier. Derved samles individerne i en enkelt gruppe der har til formål at skabe et minisamfund, hvor de kan begå sig med de forudsætninger de nu har. I det lille samfund er den eneste måde de kan skabe respekt omkring sig, ved at udøve vold, hærværk, tyveri el. lign.

Nærmest i slående kontrast til de to foregående grupper står ligusterbørnene. De står med alle økonomiske og uddannelsesmæssige muligheder ved hånden, og de er fuldt ud i stand til at følge den normløshed i samfundet, der består i den ubegrænsede evne til social mobilitet. Problemet med ligusterbørnene består i, at deres forældre ikke giver dem faste grænser for hvad man må og hvad man ikke må. Ligusterbørnene bliver overladt til sig selv, og får dermed ikke lært nogle af de normale samfundsværdier, altså hvad man må og ikke må.

Side 5

2.f Odense Katedralskole

Samfundsfagsopgave – Kriminalitet og straf (ungdomskriminalitet)

En del af kontrolteorierne passer godt på ligusterbørnene. Forældrene er svage og konfliktsky, og har derfor svært ved at føre almindelige moralforestillinger videre til deres børn, der derved får svært ved at udøve indre kontrol.

Hvor kultur- og motivationsteoretikerne ville sige, at det udelukkende er samfundets skyld, at beton- og indvandrerbørnene sidder fast i kriminalitet, da det er umuligt for dem at bryde ud af deres minisamfund uden uddannelse, så ville en kontrolteoretiker mene, at de ikke får sat ordentlige grænser af deres forældre, eller dem selv; de bliver ikke kontrolleret ordentligt af nogen kraft, og dermed bliver de ved med at begå kriminalitet.

Hvor man hos disse to grupper af børn kan fastsætte gode argumenter for alle teorier, så forholder det sig anderledes med ligusterbørnene. De har alle fysiske forudsætninger for at være en del af et normalt samfund, det eneste de mangler er blot at få sat grænser i form af normer og værdier. Den eneste teori der kan forklare hvorfor denne gruppe af unge begår kriminalitet er derfor kontrolteorierne. De unge får ikke udviklet en ordentlig moralforestilling pga. svage forældre.

Dermed svigter deres indre kontrol pga. svag ydre kontrol fra forældrenes side.

Så konklusionen må altså være, at al ungdomskriminalitet ikke kan sættes under én teori. Der er mange forskellige samfundslag man skal tage højde for, og derfor passer nogle kriminalteorier meget godt på én bestemt samfundsgruppe, mens andre teorier passer godt på en anden samfundsgruppe.