Et eksempel fra STX 2.g

Integration i Danmark samfundsfag

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Samfundsfag A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilke niveauer bruger den: redegør, analysér eller diskutér?

  2. 4 min

    Find en teori eller model. Bliver den brugt på en konkret sag, eller står den bare forklaret?

  3. 4 min

    Find et tal eller en undersøgelse. Står kilden og årstallet ved siden af?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken teori kan forklare sagen i din egen opgave, og hvilken kan udfordre forklaringen?

Skal du selv skrive opgave i samfundsfag? Metoder og emner står her: Samfundsfag i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Samfundsfag A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.

Uddrag fra materialet

Den hybride forstående identitet mellem danskere og indvandrere reflekteres i den selv samme ulighed mellem os. Jeg vil i denne opgave redegøre for hvilken ulighed, der i dagens Danmark er blandt indvandrere og danskere. Hvilke økonomiske og sociokulturelle forhold, der gør denne ulighed blandt os mulig, samt hvilke strategier, der bruges til at modarbejde den her ulighed, så konsekvenserne ikke rammer. Til sidst kommer min egen vurdering af en fordelagtig løsning på denne ulighed, der gavner for begge parter. Vi kan i nutidens danmark definere integrationen i landet indenfor tre forskellige integrationsformer. Den første er assimilation, der er baseret på en et hundrede procent fordanskning, så den pågældende vil tale, tænke og handle dansk. Man vil ud fra indvandrerens synspunkt være i en observerende rolle af danskerne, og så herefter selv gengive rollen som dansker. Så kort sagt er assimilation en form for rolleovertagelse af den ønskede majoritetsidentitet.

Den anden integrationsform er segregation, der tilnærmer sig at være den komplete modsætning af assimilationen. Den kendes især fra den stærke apartheidpolitik i Sydafrika, der stod på indtil 1994. Segregationen går ud på at holde de forskellige racer og befolkningsgrupper i samfundet adskildt. Integrationsformen gør på, at folk tvinges til at tilpasse sig majoritetskulturen, dog ender det ikke i en så frivillig rolleovertagelse, som i assimilationsformen.

Den tredje og sidste integrationsform er den mere vellykkede form for integration kaldet pluralistisk integration. Det er en form for ʻbindestregʼ / mellemting mellem assimilation og segregation. Man får som indvandrer muligheden for, at kunne bevare noget fra sin gamle kultur, men samtidigt måtte ofre noget, for så at kunne overtage noget fra den nye kultur de er iblandt.

Ind under disse tre overordnede former for integration kan man så kigge længere ind, og finde ulighederne mellem indvandrere og danskere i samfundet. Integrationen af indvandrere og efterkommere er i sit vigtigste element i starten af den samlede integrationsprocess. De skal hurtigt kunne være en brik i samfundslivet og samtidigt få en positiv indgangsvinkel både set fra deres egen vinkel og det danske samfunds. Spørgsmålet om hvilket blik indvandrere har på samfundet kan så stilles. Om hvorvidt indvandrerne har og gerne vil have et positivt syn på samfundet, som var det dens ven. Uligheden er stor i tilpasningen mellem indvandrere og danskere. Med en baggrund fra mellem-østen har man fx ikke videre det samme blik på ligestilling blandt kvinder og mænd, ytringsfrihed, den danske stat osv.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.