Finanskrisens løsninger synopsis

Side 1

[navn fjernet], 2k

Samfundsfag

Side 1/5

Synopsis

Finanskrisen

Indledning:

Finanskrisen som har ramt store dele af verden, deriblandt Danmark, er på alle økonomers læber.

Derfor er der rigtig mange bud på hvordan krisen afhjælpes bedst muligt, også i Danmark.

Regeringen har i sit nylige finanslovsudspil afsat 5 milliarder fordelt på de næste fire år til offentlige investeringer. Nogle økonomer mener dette beløb er alt for højt sat, andre er af modsat mening, de offentlige investeringer skal være langt mere massive. Monetarister og Keynesianske økonomer har vidt forskellige opfattelser af hvad der stimulerer samfundsøkonomien bedst. Uanset økonomisk orientering er alle økonomer enige om, at der skal finanspolitiske tiltag til for at økonomien kommer i gang igen og arbejdsløsheden falder. Der er mange finanspolitiske muligheder, og det er når de skal prioriteres, at uenighederne opstår.

Problemformulering:

Hvorfor og på hvilken måde er danske politikere og økonomers løsningsmodeller for krisen modstridende, og hvorledes vil deres forslag påvirke statsfinanserne og det danske samfund?

Arbejdsspørgsmål:

- Hvad er årsagen til at politikere og økonomer, inklusive de danske, er så optaget af krisen?

- Hvilke mulige løsninger på krisen har de forskellige danske parter fremsat, og hvordan argumenterer de for, at deres bud er det bedste?

- På hvilken måde adskiller løsningerne sig fra hinanden, og hvorfor er dette tilfældet?

- Hvordan kan parternes respektive løsninger kritiseres udfra Keynes eller monetaristisk teori?

- Hvilken økonomisk teori benytter de forskellige parter sig af?

Metode:

Problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene vil blive belyst og besvaret via den samfundsfaglige metode, som bl.a. dækker over følgende begreber:

- Komparativ metode: Forskellige parters løsninger og hensigter vil blive stillet over for hinanden og sammenlignet

- Analyse af statistik: Forskellige statistikker vil blive inddraget og brugt til at analysere krisen og løsninger på denne.

Side 2

[navn fjernet], 2k

Samfundsfag

Side 2/5

Diskussion af arbejdsspørgsmål:

Hvordan kan det være at politikere og økonomer, inklusive de danske, verden over, er så optaget af krisen?

• Kriser af et sådant omfang som den nuværende diskuteres af alle politikere såvel som økonomer verden over, fordi dens indflydelse på verdensøkonomien er meget markant.

• Mange økonomiske tiltag foretaget af f.eks. USA eller EU’s Centralbank vil påvirke stort set alle verdens lande økonomisk.

• Af disse grunde prøver politikere og økonomer i hele verden at finde løsninger på krisen, så verdensøkonomien udvikler sig bedst muligt.

• Nogle af disse politikere og økonomer er farvede af deres tilhørsforhold, f.eks.

tilgodeser fagforbund de sektorer, hvor flest af deres egne medlemmer er ansat.

Hvilke mulige løsninger på krisen har de forskellige danske parter fremsat, og hvordan argumenterer de for, at deres bud er det bedste?

Regeringens SF’s/Socialdem Vismændenes Cepos løsning#

løsning#

http://fm.dk/Nyheder/Pr løsning:
essemeddelelser/2009/1
1/~/media/Files/Nyhede
r/Pressemeddelelser/200
9/11/Finanslov%20med

%20vaekst%20og%20v

elfaerd/presseresumeer_

fl10.ashx

#: okraternes løsning

http://www.cepos.dk#

4 udvalgte Regeringen forslag SF og Investeringspakke Cepos mener at løsningsmodeller: skal ”understøtte Socialdemokraterne på 15 mia. kr. vejen ud af krisen

vækst og | går ind for en | Pengene skal | er frihandel, sunde
beskæftigelse” er | endnu mere | investeres i | strukturer og et
mere tilbageholdent | ekspansiv | kommuner og | velfungerende
end | finanspolitik end | regioner. | erhvervsliv.
Socialdemokraterne | regeringen og | Derudover vil de | Tænketanken
og SF’s forslag, | foreslår offentlige | fjerne efterlønnen | mener at
hvilket kunne | investeringer for i | og skære i | deregulering er
forventes da | alt 36 mia. kr. | dagpengene, | fornuftigt, og at

regeringen er | såkaldte | krisen absolut ikke
liberalistisk | automatiske | må medføre ny
orienteret. Trods | stabilisatorer. | lovgivning, da

den liberalistiske | denne vil komme til
orientering, fører | at hæmme
regeringen en | samfundsøkonomie
ekspansiv | n i fremtiden.
finanspolitik vha. | Bankpakker er

Side 3

[navn fjernet], 2k

Samfundsfag

Side 3/5

offentlige | unødvendige.
investeringer for 5 | Aktionærerne har
milliarder kroner | glæderne i

over de næste 4 år. opgangstider, og de

Derudover er der | bør derfor tage
afsat 3 milliarder til | byrden når der er
offentlige | krise.

investeringer, og der åbnes op for at midler indbetalt på selvpensioneringsk onti kan hæves fra

2010.

Løsningen er bedst Regeringen mener Socialdemokraterne Vismændene mener Cepos mener, at et fordi: at finansloven for og SF finder deres at efterlønnen og til underskud på de

2010 er meget | meget ekspansive | dels dagpengene | offentlige finanser

ambitiøs, og at den finansudspil er fjerner modtagernes er en trussel mod en vil være med til at bedst, fordi det incitament til at stabil og sund

bringe Danmarks | hurtigt vil resultere | søge job, derfor | økonomisk
økonomi tilbage på | i en | mener de at | udvikling i
ret kurs. | efterspørgselsstigni | besparelser på disse | Danmark. Derfor
Regeringen er af | ng i det danske | offentlige ydelser er | foreslår
den mening, at man | samfund. En | nødvendige. | tænketanken en
skal passe på med | naturlig følge af | Besparelser sikrer | meget kontraktiv

at overdrive dette er at der vil også at finanspolitik, som

offentlige | komme gang i | underskuddet på | de er overbevist om
investeringer, da en | forbruget og | statsfinanserne ikke | vil medføre en
alt for ekspansiv | dermed | bliver for drastisk. | hurtigere

politik ikke vil | samfundsøkonomie | konsolidering af de
gavne Danmark på | n. Offentlige | offentlige finanser,
lang sigt. | investeringer har en | end det vil være

høj | tilfældet med en
multiplikatoreffekt, | ekspansiv
og derfor mener | finanspolitik.

Socialdemokraterne og SF, at store investeringer i det offentlige er den bedste måde at stimulere samfundsøkonomie n på.

På hvilken måde og adskiller løsningerne sig fra hinanden, og hvorfor er dette tilfældet?

• En af grundene, til at løsningerne varierer, er, at parterne prioriterer de samfundsøkonomiske mål forskelligt.

• Regeringen, Socialdemokraterne/SF og vismændene er enige om, at der er brug for

offentlige investeringer grundet disses høje multiplikatoreffekt, men de er uenige om omfanget af disse investeringer. Det økonomiske kredsløb forudsiger, at offentlige investeringer vil resultere i øget produktion hos danske virksomheder, der derefter er nødt til

Side 4

[navn fjernet], 2k

Samfundsfag

Side 4/5

at ansætte flere medarbejdere for at følge med efterspørgslen. Dette vil medføre et fald i

arbejdsløsheden. Konklusionen på dette er at regeringen, socialdemokraterne/SF og

vismændene søger at påvirke arbejdsmarkedspolitikken via den økonomiske politik.

• Årsagerne til, at der er afsat så afvekslende beløbsstørrelser, er mange. F.eks. vægter

Socialdemokraterne/SF den sociale fordeling og arbejdsløsheden højere end

betalingsbalancen og konkurrenceevnen. Derfor ønsker de en meget ekspansiv finanspolitik, da en stigning i importen, som deres forslag vil medføre, ikke optager dem nær så meget, som den sociale fordeling og arbejdsløsheden gør. Regeringen bekymrer sig mere om

betalingsbalancen og konkurrenceevnen end Socialdemokraterne/SF gør, derfor mener de

ikke, at der skal investeres større beløb, end det de har afsat, i det offentlige.

• Cepos mener i modsætning til de tre andre parter ikke, at offentlige investeringer er vejen frem. De ser derimod hellere, at regeringen førte en strammere finanspolitik.

• Vismændene er som de eneste af den overbevisning, at det er nødvendigt at beskære offentlige ydelser som dagpenge og efterløn.

Hvordan kan parternes respektive løsninger kritiseres udfra keynesiansk eller monetaristisk teori?

• Keynes fremsatte i 1930’erne en på den tid banebrydende teori, nemlig at man fra centralt hold skal prøve at påvirke efterspørgslen i økonomiske krisetider.

• Dette er netop hvad regeringen, samt i særdeleshed Socialdemokratiet/SF og vismændene

foreslår at gøre vha. ekspansiv finanspolitik bestående af offentlige investeringer.

• Keynes var af den opfattelse, at der kun skulle føres kontraktiv finanspolitik, når der var højkonjunktur. Cepos ønsker derimod det modsatte. Tænketanken mener, i fin tråd med monetaristiske teori, at kontraktiv finanspolitik er det sundeste for den danske økonomi under en krise som den nuværende. Ifølge monetaristisk teori kan de fleste nedture i samfundsøkonomien forklares med, at centralbanken har ført en fejlagtig pengepolitik. Den har ikke været i stand til at forsyne samfundet med en passende pengemængde.

• Især Socialdemokraterne/SF og vismændenes løsninger kan kritiseres kraftigt udfra en

monetaristisk tankegang. Men også vores regering måde at anskue krisen er langt fra monetaristisk trods dens liberalistiske orientering.

• Socialdemokraterne/SF og vismændene udviser ingen tiltro, til at markedsmekanismerne og

den usynlige hånd af sig selv får samfundsøkonomien tilbage på ret kurs. Derudover fokuserer de ikke nævneværdigt på pengemængdens betydning.

Hvilken økonomisk teori benytter de forskellige parter sig af?

• Tænketanken Cepos er tydeligt tilhængere af den monetaristiske teori. I deres løsning udvises stor tiltro til de frie markedskræfter, og at samfundsøkonomien med disse som drivkraft naturligt vil arbejde hen imod fuld beskæftigelse og optimal produktion. Cepos mener ikke, at staten skal blande sig i samfundsøkonomien, fordi den ”usynlige hånd” sørger for, at økonomien udvikler sig fornuftigt.

Side 5

[navn fjernet], 2k

Samfundsfag

Side 5/5

• Svære er det at placere regeringen, da den benytter sig af flere forskellige teorier. I udgangspunktet er regeringen liberal, men dens økonomipolitik er inspireret af Keynes.

Troen på de frie markedskræfter er ikke særlig stor, og derfor fører regeringen ekspansiv finanspolitik som også Keynes mente var nødvendigt i krisetider. Pga. regeringens liberale orientering er den økonomiske politik ikke nær så ekspansiv, som den rendyrkede keynesianere ville føre. Regeringen fokuserer stadig på at begrænse inflationen og sikre ligevægt på betalingsbalancen.

• Socialdemokratiet/SF og vismændenes forslag læner sig klart op af Keynes ideer. De går ind

for en meget ekspansiv økonomisk politik, og troen på de frie markedskræfter samt den ”usynlige hånd” er ikke tilstedeværende i deres løsningsmodel. At deres forslag er langt fra monetarismen, kan også ses ved at de ikke tillægger pengemængden særlig betydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Konklusion på problemformulering:

På baggrund af arbejdsspørgsmålene kan det konkluderes, at de gennemgåede løsningsmodeller er modstridende, fordi de ikke har samme økonomiske teori som grundlag. Ved implementering ville

løsningerne derfor påvirke det danske samfund på forskellig vis. Socialdemokraterne/SF’s forslag

vil på kort sigt øge underskuddet på de offentlige finanser betragteligt, hvilket, betyder at Danmark overskrider EU’s underskudsgrænse på max 3 procent af BNP yderligere.

Konsekvenserne af regeringens og vismændenes forslag vil være nogenlunde det samme som førnævnte, dog i noget mindre udstrækning. Derudover vil vismændenes forslag også påvirke nogle af de automatiske stabilisatorer. Efterlønnen og dagpenge er automatiske stabilisatorer, da de finansieres af statsfinanserne. Samfundsøkonomien stabiliseres af efterlønnen og dagpengene, da disse skaber efterspørgsel i samfundet. At rykke ved automatiske stabilisatorer kan på kort sigt være dårligt for samfundsøkonomien, da den umiddelbare effekt vil være et fald i efterspørgslen.

Derudover er borgerne ikke meget for, at staten fjerner etablerede velfærdsgoder. Derfor er det naturligt at udspillet kommer fra vismændene, som ikke direkte er afhængige af borgernes stemmer.

Cepos stræber med deres løsning mod den hurtigst mulige konsolidering af statsfinanserne, således Danmark ikke ligger under EU’s underskudsgrænse på 3 procent af BNP. Løsninger søger imidlertid ikke at påvirke efterspørgslen i samfundet, og Cepos tror ikke på, at offentlige investeringer har nogen synderlig multiplikatoreffekt.

Litteraturliste:

- Kureer, Henrik og Lundgren, Svend Erik: International økonomi, Forlaget Kurlund 1. Udgave

2006

- Ukendt: Tænketankenes tanker om krisen.

- Iversen, Claus: En kortsigtet finanslov på det jævne, Berlingske Tidende, 13/11 2009
- Skov, Henrik: Dansk ledighed løber fra naboerne, Jyllands-Posten, 11/11 2009.
- Kjær, Esben: Vækstpakke uden tyngde, Politiken, 13/11 2009.

Side 6

[navn fjernet], 2k

Samfundsfag

Side 6/5

- Regeringen forstår ikke alvoren i finanskrisen. Uddrag fra Mogens Lykketofts hjemmeside

(socialdemokratisk udenrigsordfører): D. 1. december 2009.

- www.cepos.dk

-

http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/11/~/media/Files/Nyheder/Pressemedde
lelser/2009/11/Finanslov%20med%20vaekst%20og%20velfaerd/presseresumeer_fl10.ashx
- http://socialdemokraterne.dk/A-socialdemokraterne-Politiske-udspil-
default.aspx?func=article.view&menuAction=select&menuID=700848&topmenuID=688037&
id=700994