Et eksempel fra STX 3.g
Arbejdsløshed i Danmark
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilke niveauer bruger den: redegør, analysér eller diskutér?
- 4 min
Find en teori eller model. Bliver den brugt på en konkret sag, eller står den bare forklaret?
- 4 min
Find et tal eller en undersøgelse. Står kilden og årstallet ved siden af?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilken teori kan forklare sagen i din egen opgave, og hvilken kan udfordre forklaringen?
Skal du selv skrive opgave i samfundsfag? Metoder og emner står her: Samfundsfag i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Samfundsfag A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 1 af side 8
Arbejdsløshed og økonomisk politik STX 3.g
1) Arbejdsløsheden i Danmark
Arbejdsløsheden svinger med konjunkturerne. Den falder under et opsving, og når sit laveste niveau, når højkonjunkturen kulminerer. Omvendt stiger arbejdsløsheden under konjunktur nedgang. Arbejdsløsheden varierer i niveau i forskellige perioder. I nogle perioder har arbejdsløsheden ligget på et lavt niveau på få procent, i andre perioder på 10 procent og i andre perioder på et endnu højere niveau. Fra midten af 1970’erne til i dag har arbejdsløsheden svinget mellem 5 og 12 procent. [1]
Med udgangspunkt i bilag 1 og 2 vil vi se nærmere på, hvilke aspekter, der gør sig gældende for arbejdsløsheden i Danmark.
I tabel 1 fremgår et sæsonkorrigerede antal af fuldtidsledige i hele landet som procent af arbejdsstyrken. Der kan ud fra tabellen udledes udviklingen igennem årets samtlige måneder i perioden 2001 til 2010. I januar 2001 er procenttallet på 4,8 %, hvor det efterfølgende stiger gradvist frem til december 2003 til 6,2 %. Efterfølgende falder det igen gradvist og ender helt nede på 1,7 % i maj måned 2008. Procenttallet fastholdes her og omkring 2,0 % året ud. I 2009 og 2010 stiger procenttallet fortsat og ender på 4,1 % i august 2010. Generelt kan man sige, at arbejdsløsheden i Danmark i dette årti har været forholdsvis lav. Den har dog været usædvanligt lav i perioden fra midten af 2007 frem til februar 2009. Herefter stiger arbejdsløsheden igen frem til
2010 til omkring de 4 % i takt med konjunktursvingningerne.
I tabel 2 fremgår et sæsonkorrigeret procentantal af fuldtidsledige i august måned i perioden fra 2008 til 2010. Desuden fremgår ledigheden for hele landet, som stemmer overens med tallene fra tabel 1, samt ledigheden for de forskellige landsdele i hele landet. Man kan sige, at ledigheden generelt er steget i alle landsdele fra 2008 frem til 2010. Arbejdsløsheden er klart størst på Bornholm med 6,7 %, men er også forholdsvis høj på Fyn med 4,4 % og i Nordjylland med også
4,4 %. Den høje arbejdsløshed i disse landsdele skyldes formentligt en mindre grad af uddannelse, da der sammenhæng mellem ledighed og ufaglærte og lavtuddannede. Dette vil jeg senere komme ind på.
1
Kåre Clemmesen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 238
Side 2
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 2 af side 8
I tabel 3 fremgår antallet af fuldtidsledige som procent af arbejdsstyrken angiveligt efter alder og køn. I tabellen fremgår det, at der størst ledighed i aldersgrupperne 25-29 år og 30-39 år modsat aldersgrupperne 16-24 år og 60 år og derover. Dette skyldes formentligt, at de unge udfylder de nødvendige arbejdsopgaver, som ikke kræver særligt kvalificerede kompetencer. For de ældre gælder, at de bliver fyret lige inden pensionsalderen. Ser man på forskellen mellem kønnene fremgår det, at der generelt er større ledighed blandt mænd specielt i aldersgruppen 40-49 år. Det er altså, de mere mandlige erhvervsområder, der er mest udsatte.
I tabel 4 fremgår et procenttal af fuldtidsledige af samtlige forsikrede angiveligt efter a-kasse og tid, hvilket giver et billede af, hvordan ledigheden er skævt fordelt på de forskellige sektorer i landet samt uligheden på de forskellige a-kasser i landet. I tabellen fremgår det, at a-kassen 3F er hårdest ramt med 6,7 % tæt efterfulgt af Byggefagenes a-kasse med 6,7 %. Derudover er specielt Metalarbejderne udsat med 5,1 %, El-faget med 4,5 %, samt MA med 4,4 %. Det fremgår altså, at der er større ledighed blandt ufaglærte og lavtuddannede, hvilket skyldes den teknologiske udvikling, hvor der nedlægges flere arbejdspladser for denne gruppe end for de højtuddannede. En yderligere forklaring på mismatchet er, at incitamentet for at finde arbejde er mindre blandt ufaglærte og kortuddannede end blandt højtuddannede, idet kompensationsgraden er større for de lavtlønnede end de højtlønnede, hvormed der indkomstmæssigt vil være en relativt lille forskel imellem at være ledig og ansat. Derudover fremgår det i tabellen, at Børne- og Ungdomspædagoer med 2,5 %, Fag og Arbejde med 1,9 % og lærere med 2,6 % er de kasser, som oplever mindst ledighed. Dette skyldes formentligt, at de befinder sig i den offentlige sektor og dermed udgør en nødvendig del af samfundet. Generelt er alle grupper i samfundet ramt ledigheden på grund af lavkonjunkturen og finanskrisen.
I bilag 2 er artiklen ”Stort fald i arbejdsløsheden” af chefanalytiker Martin Madsen fra den 1.
oktober 2010. I artiklen fremgår en figur, som viser udviklingen i arbejdsløshed og bruttoledighed.
Begge kurver i figuren har været faldende frem til midten af 2008, hvor finanskrisen satte ind. Dette viser, at en større del af de arbejdsløse i de seneste år er kommet i aktivering, men det ændrer dog ikke på stigningen i arbejdsløsheden, som kurven giver udtryk for. Dog ser vi nu et fald i bruttoledigheden, der faldt med 5,100 personer fra juli til august 2010. I artiklen ses dette som et positivt tegn på et økonomisk opsving, da det er det første fald i bruttoledigheden siden finanskrisen ramte. Dog skal det påpeges, at den registrerede ledighed blot er faldet med 1.100 personer i samme tidsrum, hvilket betyder, at aktiveringen er faldet med 4.000 personer. Der er altså ikke sket et betydeligt fald i ledigheden blandt de arbejdsløse. Faldet i ledigheden blandt de aktiverede er
Side 3
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 3 af side 8 selvfølgelig positivt, fordi bruttoledigheden giver et mere faktisk billede af arbejdsløsheden, da de aktiverede indbefattes. Et fald i den registrerede ledighed kan bare være et udtryk for, at flere er kommet i aktivering, hvis bruttoledigheden samtidig er steget. Dog har begge kurver i de seneste måneder været faldende, og det hænger ifølge artiklen sammen med de seneste positive tal for den økonomiske vækst. Dog gives der udtryk for, at det endnu er for tidligt at forvente et kraftigt fald i ledigheden.
2) Nedbringelse af arbejdsløshed
For den danske økonomiske situation gør det sig gældende, at vi befinder os i den største vækstkrise siden anden verdenskrig. BNP faldt med knap 5 procent sidste år – efter 0,9 procent 2008.
Bruttoledigheden voksede med 73.000 på et år, og beskæftigelsen faldt med en del mere herunder
120.000. [2] Ser vi eksempelvis på grafen for vækst i BNP (bilag A), der viser et historisk overblik, vil vi opdage, at den lavkonjunktur, vi befinder os i, er langt af langt større omfang end naturlige konjunktursvingninger. Som følge af finanskrisen opstår der stor arbejdsløshed. I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvordan arbejdsløsheden kan nedbringes med udgangspunkt i de vedlagte bilag og forskellige økonomiske teorier samt besøget på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Årsager til arbejdsløshed
Først vil jeg kort kaste et blik over, hvorfor arbejdsløsheden er strukturel, og hvordan strukturproblemer på arbejdsmarkedet påvirker ledighedens niveau. Der er reelt tale om mange forskellige arbejdsmarkeder med et kompliceret samspil, og der er heller ikke én enkelt årsag til arbejdsløshed. De mange årsager til arbejdsløshed skal kun betragtes som delforklaringer, som supplerer hinanden.
Nogle forklaringer på arbejdsløsheden kan knyttes til den enkelte person eksempelvis ved at vedkommendes arbejdsplads bliver nedlagt, eller fordi vedkommende ikke er kvalificeret nok.
Andre forklaringer knyttet til systemfaktorer herunder, hvis fagforeningerne og virksomhederne presser lønningerne opad, således at nogle mister deres job. Endeligt tyder meget på, at
2
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, powerpoint, slide 11
Side 4
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 4 af side 8 længerevarende perioder med høj arbejdsløshed i sig selv bevirker, at arbejdsløsheden har en tendens til at blive strukturel. Det skaber træghed i tilpasningen af ledigheden. [3] Jeg vil kort ridse op nogle af forklaringstyperne og årsagerne til ledighed. Den første forklaringstype kan være dynamik og friktion på arbejdsmarkedet, hvor jobomsætningen på arbejdsmarkedet skaber ”støj” i matchet mellem arbejdspladser og arbejdstagere. Faktorer som friktionsledighed, søgeledighed og sæsonledighed forklarer dog denne. En anden årsag til ledigheden er teknologiudviklingen, hvor skift i teknologi overflødiggør nogle arbejdsopgaver, og kan dermed påvirke jobmulighederne for nogle typer af arbejdskraft. En tredje årsag kan være et såkaldt mismatch, hvor arbejdsmarkedet ikke er homogent, fordi der vil være forskelle på udbud og efterspørgsel fra marked til marked. En fjerde årsag kunne være påvirkning af løndannelse, fordi fagforeningerne og virksomhederne kan have incitamenter til at presse lønniveauet over dét, der ville skabe fuld beskæftigelse. En femte årsag, som jeg også nævnte tidligere, kunne være, at være såkaldte træghedseffektver, hvor det ”historiske forløb” har en selvstændig betydning for strukturledighedens niveau.
Konkurrenceevne og produktivitet
Grundlaget for den danske velstandsudvikling efter anden verdenskrig er hovedsageligt skabt i det danske erhvervsliv, hvor stigningen i produktiviteten har skabt indkomstmuligheder, som hele befolkningen har oplevet, hvor altså økonomisk udvikling i erhvervslivet har betydning for hele landet. Alt i alt knyttet konkurrenceevne sammen med begreber som velstand, vækst og beskæftigelse.
De danske virksomheder møder to udfordringer herunder international konkurrenceevne og teknologisk udvikling, hvilket skal forstås således, at bekymringen ligger i, at de danske lønninger er for høje, og dermed oversvømmes vi af billige varer fra 3. verdenslandene. Derudover gælder det, at teknologiindholdet i danske produkter er for lille. I kraft af, at de traditionelle handelspolitiske instrumenter som told, mængdemæssige begrænsninger og ikke-tariffære handelshindringer begrænses, så vil konkurrencen komme til at spille større og større rolle. Dermed vil de danske virksomheder ikke kunne klare sig, hvilket vil have betydning for den danske velstand herunder den generelle beskæftigelse.
Hvis der skal peges på en bestemt faktor, som er afgørende for den langsigtede udvikling i konkurrenceevnen, må det være produktiviteten, som i de fleste lande vil afspejle veluddannet
3
Kåre Clemmesen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 239
Side 5
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 5 af side 8 arbejdskraft og et højt teknologisk eller højt vidensinhold i produkterne. Derfor spiller forskning og udvikling en vigtig rolle, hvilket er noget som kan fokuseres på igennem strukturpolitiken.
Arbejdsmarkedspolitik
Strukturpolitik på arbejdsmarkedet omfatter en lang række virkemidler, der kan opdeles i forskellige arbejdsmarkedsstrategier. Strategierne er baseret ud fra, hvilken grundlæggelse opfattelse, man har af, hvorfor der er ledighed.
Hos den politiske højrefløj har man traditionelt set den opfattelse, at ledigheden, i hvert fald den strukturelle, er mere eller mindre frivillig. Enten er de ledige ikke aktive nok i deres jobansøgning, eller så er den løn de ønsker for høj til deres egentlige kvalifikationer. Med det udgangspunkt ønsker man dermed at føre en stramningsstrategi.
Som led i stramningsstrategien ønskes det, at gør det mindre attraktivt at opholde sig i dagpengesystemet, hvilket kan opnås ved at nedsætte dagpengedækningen ved ledighed. Det vurderes, at dagpengene skal reduceres med omkring 10 procent for at nedbringe ledigheden 1 procentpoint. Ønsker man ledigheden bragt ned fra eksempelvis 7 til 4 procent, kræver det dermed en reduktion af dagpengesatsen på omkring 30 procent. [4]
Efterfølgende vil det så være nødvendigt at gennemføre tilsvarende nedsættelser af overførelsesindkomster hos dem i den erhvervsaktive alder, eller ville nogle ledige foretrække at komme over på andre ordninger. Dette vil betyde, at så store indkomsttab for den brede befolkning vil lede til en såkaldt fattigdomsfælde. Dermed ønsker de danske økonomer da også kun en beskeden reduktion i dagpengesatsen kombineret med andre instrumenter.
Et andet led i stramningsstrategien er øge tilskyndelsen til jobansøgning, hvilket kan opnås ved at stramme rådighedskravene til de ledige for, at de fortsat skal kunne modtage dagpenge. Disse krav kunne eksempelvis være, at de ledige skal søge et vist antal job hver måned, at de skal tage imod første tilbudte job, og at de skal være pligtige overfor aktivering herunder jobtræning og uddannelse for, at de stadige skal være berettiget til en ydelse. Problematikken kan her være, at for skrappe krav kan få negative effekter. Det er eksempelvis ressourcespild, hvis en højtuddannet ledig jages ud i job beregnet for ufaglært arbejdskraft. Desuden kan man tvinge folk til at flytte landsdel, hvis de ikke kan finde arbejde inden for det område, hvor de bor. Det er derfor svært at trække grænsen for, hvad der er mest hensigtsmæssigt og rimeligt.
4
Kåre Clemmesen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 248
Side 6
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 6 af side 8
Som tredje led i stramningsstrategien kan man mindske muligheden for at uberettiget modtage dagpenge, hvilket opnås ved at forkorte dagpengeperioden, hvilket igen vil tilskynde en mere aktiv jobansøgning. Problematikken her kan være, at man uheldigvis får smidt uforskyldt ledige over i det sociale system, hvilket kan virke stigmatiserende og dermed forringe opretholdelsen af tilknytningen til arbejdsmarkedet.
På den politiske venstrefløj har man traditionelt set den opfattelse, at ledigheden skyldes, at de lediges kvalifikationer ikke er gode nok, eller i hvert fald ikke afspejler, hvad der er brug for på arbejdsmarkedet. Med dette udgangspunkt ønsker man at føre en opkvalificeringsstrategi.
Hovedformålet her er at forbedre de lediges kvalifikationer, så de bliver bedre i stand til at opfylde de kvalifikationskrav, der stille på arbejdsmarkedet. De instrumenter, der tages i brug er jobtræning i private eller offentlige virksomheder, aktivering i uddannelse, uddannelsesorlov, rotationsordninger kombineret med efteruddannelse og specielt tilrettelagte jobtræningsforløb.
Problematikken er dog, at det stadig er uvist, i hvilket omfang aktivering i praksis forbedrer de lediges kvalifikationer og jobmuligheder. Undersøgelserne har ikke givet nogle entydige i svar, men meget tyder på, at det afhænger af både tidspunktet for aktiveringsperioden, kvaliteten af aktiveringsindsatsen, ydelsesniveauet i aktiveringsperioden, samt af hvilke grupper, der modtager de pågældende tilbud om jobtræning eller uddannelse.
De to strategier står i skarp modsætning til hinanden, idet at de har forskellige opfattelser af, hvilket instrumenter, der skal i brug grundet uenigheden om det generelle syn på ledighed. I praksis vil man ikke benægte virkningen af begge strategier, og dermed vil det være mest hensigtsmæssigt at kombinere de to strategier.
Til sidst er der også nogle – ofte med vidt forskellig politisk udgangspunkt - hvis opfattelse er, at arbejdsløsheden reduceres ved at dele arbejdet. Det foreslås, at man i større omfang indfører orlov fra arbejdet eventuelt kombineret med rotationsordninger for at sikre, at flere deles om de samme arbejdspladser. Det vil nedbringe arbejdsstyrken og dermed også arbejdsløsheden. Denne opfattelse er populær, men imidlertid ikke fagligt anerkendt, da det menes, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem arbejdsstyrkens størrelse og ledigheden.
Side 7
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 7 af side 8
Økonomiske incitamenter og strukturproblemer
Skat påvirker den økonomiske adfærd. I Danmark er der en bred enighed om, at der skal være en omfordeling i samfundet, altså at der skal være en progression i skattesystemet. Samtidig hersker der en enighed om, at der en modsætning mellem lighedsønske og velstandsmålsætning. Denne problematik belyses af den økonomiske skole, som er optaget af udbudssiden, som jeg tidligere beskrev. Problemet ligger i, at det antages, at udbuddet af arbejdskraft vokser med lønnens størrelse, og at efterspørgslen efter arbejdskraft fra virksomhederne falder med lønnens størrelse.
Når udbud er lig med efterspørgsel, opnås beskæftigelsen og ligevægtslønnen. I et samfund uden skat ville lønnen svarer lønnen til virksomhedernes omkostninger og er identisk med det beløb, som arbejderen får udbetalt. Forstiller man sig, at der nu indføres skat, vil den økonomiske aktivitet blive mindre. Der opstår et dødvægtstab, et slags velstandstab for samfundet, da skatten bremser virksomhedernes betalingsvillighed herunder efterspørgsel og arbejderens udbud. Det antages i øvrigt, at dødvægtstabet vokser med skattesatsens størrelse.
Den amerikanske økonom Laffer fremførte, at der var en sammenhæng, som det er vist i den såkaldte ”Lafferkurve” [5]. I kurven fremgår det, at en sænkning af skatten vil give et højere aktivitetsniveau og endog måske en højere skatteindtægt. En skattesænkning er dermed selvfinansierende, hvis skattesatsen ligger til højre for punkt A. Ved at sænke marginalskatterne kan dermed opnås øgede incitamenter til at yde en ekstra indsats. Sænkningen af marginalskatterne giver relativt største lettelser for de højeste indkomster.
Derudover gælder det, at skat teoretisk set har to modsatrettede effekter herunder indkomsteffekt og substitutionseffekt. Ved indkomsteffekt forstås, at beskatning eller øget skattestigning forringer forbrugsmuligheden og dermed fremprovokerer en øget arbejdsindsats for at opretholde levestanderen og samme forbrugsmuligheder. Ved substitutionseffekt forstås, at beskatning eller øget skattestigning gør fritiden relativt billigere, idet den mindsker faldet i den disponible indkomst ved at arbejde mindre. Højere skat tilskynder dermed, at erstatte arbejde med fritid. Hvilken af de to teorier, der har størst effekt - nettovirkning - er svært at opgøre, men det har vist sig, at gennemsnitlige, personlige arbejdsindsats har været faldende samtidig med at skatten er
6 steget.
5
Kåre Clemmesen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 277, figur 11.9
6
Kåre Clemmesen, Økonomi – principper, praksis og perspektiver, side 279
Side 8
[navn fjernet] Samfundsfag Afleveres d. 1. november
Rysensteen, 3.c Opgave Side 8 af side 8
Forsøget på at bruge skattesystemet til tilskud til bestemte grupper har vist sig at gøre skattesystemet yderligere kompliceret ved eksempelvis indføring af bruttoskat. Dette leder dog til, at hovedformålet alt i alt med skat må være finansiere den offentlig sektor og ikke erhvervspolitik.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.