Social arv synopsis

Side 1

[navn fjernet] 15/3-10

Samfundsfag 3. G

Social arv

Social arv er et meget omdiskuteret emne. Nogle mener, at end forældres, og dermed ens egen, baggrund spiller en stor rolle i forhold til, hvordan ens liv bliver, hvilken, hvis overhovedet nogen, uddannelse man får, mens andre mener, at det spiller en knap så stor rolle, og at hvis man virkelig vil det, kan bryde den sociale arv.

Grundet ovenstående er det interessant at undersøge, om der er en reel sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og deres baggrund, og om deres børn får en uddannelse.

Problemformulering

Er der en sammenhæng mellem social arv og uddannelse?

▪ Redegør for begreberne social arv, kapitaler, primær socialisering, sekundær socialisering og social mobilitet.

▪ Undersøg hvorvidt der er en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau, deres sociale baggrund og deres børns uddannelsessituation.

▪ Diskuter hvilke tiltag, der kan tages i brug for at komme den sociale arv, der er i forbindelse med uddannelse, til livs.

Metode

I denne synopsis bruges den kvantitative metode. I synopsen bruges der dog ikke statistikker lavet STX 3.g bruges til at beskrive sammenhængen mellem social arv og uddannelse.

Redegørelse

▪ Social arv: Dækker over den antagelse at bestemte sociale adfærdsmønstre og livschancer går i arv fra generation til generation.

▪ Negativ social arv: Man arver sine forældres dårlige adfærdsmønstre, og hvis de f. eks ingen uddannelse har og har et lavtlønnet job, vil det, efter antagelsen, gå i arv til børnene.

▪ Positiv social arv: Man arver de ”gode” ting fra sine forældre. F. eks hvis ens forældre er højtuddannede, er der stor chance for, at man selv bliver højtuddannet.

▪ Der tales mest om negativ social arv, da det er denne der er den ”slemme”. Når man siger social arv, er det oftest denne, der refereres til.

▪ Kapitaler: Bourdieu forklarer den sociale arv gennem sine begreber om kapital.

Side 2

[navn fjernet] 15/3-10

Samfundsfag 3. G o Økonomisk kapital: Svarer til, hvor godt man sidder i det økonomisk.

o Kulturel kapital: Handler især om, hvor høj en uddannelse man har.

o Social kapital: Ens netværk og bekendtskaber samt evnen til at skabe disse.

o Symbolsk kapital: Navn, status, udseende m.m. giver symbolsk kapital.

▪ Primær socialisering: Foregår i hjemmet og er den første og vigtigste indlæringsproces.

Omfatter barnets personlighedsudvikling, indtil det kommer i skole.

▪ Sekundær socialisering: Foregår uden for hjemmet, f. eks i institutioner og skoler. Foregår samtidig med den primære.

▪ Social mobilitet: Der tales om intergenerationel mobilitet, hvilket betyder, at børn havner i andre sociale lag og klasser end deres forældre. Herunder inddrages også begrebet mønsterbryder, hvilket er en person, der bryder med sin sociale baggrund. Derudover tales der om intragenerationel mobilitet, også kaldet karrieremobilitet. Denne sker i løbet af voksenlivet, og som ordet siger, sker ved f. eks skift af karriere.

Undersøgelse

▪ Ud fra artiklen Uligheden bider sig fast i Danmark er der en tydelig sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og baggrund og deres børns uddannelsessituation.

▪ Uligheden blandt børn med forældre med forskellige uddannelsesniveauer ses allerede i folkeskolen ved store karakterforskelle.

▪ Også andre faktorer end uddannelse spiller ind på, om børnene får en uddannelse. (Figur i Uligheden bider sig fast i Danmark). Antallet af risikofaktorer har stor indflydelse på, om barnet får en kompetencegivende uddannelse. Her er risikofaktorerne: Om ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, om en af forældrene er på langvarig kontanthjælp, om forældrene ikke bor sammen, samt om de bor i etagebyggeri.

▪ I et hjem med ingen risikofaktorer var der i 2007 kun 9,6 %, der ikke fik en kompetencegivende uddannelse, mens tallet i hjem med tre risikofaktorer var 47,6 %.

(Kapitaler)

▪ I samfundsstatistikken bilag E ses en tydelig sammenhæng mellem forældres uddannelsessituation og deres børns uddannelsessituation. Børn af fædre med en gymnasieuddannelse har meget større tendens til selv at få en, mens det er lige omvendt hos børn af fædre uden gymnasieuddannelse.

Side 3

[navn fjernet] 15/3-10

Samfundsfag 3. G

▪ Der er også flere unge, der ikke får en gymnasieuddannelse, hvis deres farfar ikke har en, men deres far har, end unge, hvis farfar og far begge har en gymnasieuddannelse. Den sociale arv har altså også en tendens til at springe et led over i forhold til dette emne.

▪ Selvom det ses i figuren, at antallet af unge, der får en gymnasieuddannelse, er steget fra

, er der stadig stor forskel på, om ens far har en gymnasieuddannelse eller ej.

▪ Også i figur 3 i Menneske og samfund ses denne sammenhæng tydeligt. Hos børn af forældre med almen uddannelse er der kun 6,1 %, der får en lang videregående uddannelse, mens hos børn af forældre med lang videregående uddannelse er der 47,1 %, der får en lang videregående uddannelse.

Diskussion

▪ Den dobbelte socialisering (socialiseringen foregår både i hjemmet, institutioner og skolen) kan være med til at fjerne noget af den sociale arv, da det ikke kun er forældrene, der opdrager børnene.

▪ Lærere i folkeskolen skal kun undervise i fag, de er uddannet i.

▪ Lærerne skal universitetsuddannes.

▪ Der skal skabes en ny form for uddannelse til børn, der ikke er bogligt orienterede.

▪ Der skal være uddannelsesmuligheder over hele landet, så det er nemmere for folk fra f. eks Lolland at få en videregående uddannelse.

▪ Forældre skal være mere opmærksomme på, om deres børn får en ungdomsuddannelse.

▪ SU’ens betydning for gennemførelse af uddannelsen – man skal ikke være afhængig af forældrestøtte og studielån.

▪ En gruppe eksperter har lavet en rapport til Videnskabsministeriet omkring, hvad der kan gøres for, at der kommer mere social mobilitet på uddannelsesområdet.

▪ Deres anbefalinger til Videnskabsministeriet er: Der skal være bedre information om videregående uddannelser, bedre brobygning mellem ungdomsuddannelser og universiteter, bedre studievejledning, adgangskrav til den samme uddannelse skal være ens og kunne omfatte en bredere del af befolkningen, der skal være bedre kobling mellem uddannelserne og efterfølgende beskæftigelse, og der skal være større indsats mod frafald på uddannelser.

Side 4

[navn fjernet] 15/3-10

Samfundsfag 3. G

Perspektivering

▪ Hvem skal gøre noget for at komme denne sociale arv til livs?

▪ Den sociale arv har ikke kun indflydelse på uddannelse, men f. eks også på om man evt.

bliver kriminel (se figur 2 i Menneske og samfund), overvægtig, og på hvilken politisk holdning man har.

Konklusion

Social arv dækker over den antagelse at bestemte sociale adfærdsmønstre og livschancer går i arv fra generation til generation. Der tales om negativ og positiv social arv. Kapitaler opfattes som den enkelte persons ressourcer, og der findes fire kapitaler: økonomisk, kulturel, social og sumbolsk.

Socialisering er den proces, hvor børn tilegner sig normer, værdier og adfærdsmønstre. Der findes to former for socialisering: primær (foregår i hjemmet) og sekundær (foregår i institutioner og skoler). Social mobilitet er mobilitet, der enten sker fra generation til generation eller i voksenlivet gennem karriereskift.

Ud fra undersøgelsen er der en tydelig sammenhæng mellem forældres uddannelsessituation og deres børns uddannelsessituation. Denne sammenhæng ses allerede i folkeskolen, og det er ikke kun forældrenes uddannelse, der har indflydelse på, hvordan børnene klarer sig i skolen – andre risokofaktorer spiller også ind, herunder hvordan alle ens kapitaler ser ud.

For at komme den sociale arv til livs kan man tage mange tiltag i brug. F. eks kan folkeskolelærere få en universitetsuddannelse, man skal tænke mere på andre former for uddannelse rettet mod de ikke så bogligt orienterede børn, og man skal kigge på om en evt. højere SU vil kunne få flere til at tage en videregående uddannelse, da unge derfor ikke vil være afhængig af forældrestøtte og studielån.

Side 5

[navn fjernet] 15/3-10

Samfundsfag 3. G

Litteraturliste

▪ Erhardi, Rikke: Kernetekst - Menneske og samfund. (Der står desværre ikke på teksten, hvor den er fra)

▪ Kristeligt Dagblad, 21. marts 2009 – Danmark er dårlig til at bryde den sociale arv.

▪ Politiken, 14. maj 2007 – Debat: Social mobilitet: Folkeskole og træhoveder.

▪ Politiken, 5. oktober 2009 – Analyse: Uligheden bider sig fast i Danmark. Bilag 1

▪ Samfundsstatistik 2008 (Columbus)

▪ Rapport fra Videnskabsministeriet om, hvordan man kan øge den sociale

uddannelsesmobilitet. http://www.ubst.dk/publikationer/hvordan-oges-den-sociale-

uddannelsesmobilitet-pa-universitetsuddannelserne-anbefalinger-til-

videnskabsministeren/Rapport%20-

%20Hvordan%20oges%20den%20sociale%20uddannelsesmobilitet%20pa%20universitetsu ddannelserne.pdf