Et eksempel fra STX 3.g
Syrning af yoghurt | Rapport
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Biologi A og fylder 10 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Formål: Øvelsen vil demonstrere anvendelse af bakterier til fremstilling af yoghurt og vise en række forhold der har betydning for den endelige kvalitet af yoghurt. Øvelsens formål er at undersøge en række faktorers indflydelse på yoghurts kvalitet. Teori: Bakterier er meget små, en mikroskopisk organisme og består af prokaryote celler, som er forskellige fra dyr som har eukaryote celler. Prokaryote celler er væsentlig mindre (0,5-5 um) end de eukaryote celler (10+ um). De Prokayrote celler har ingen cellekerne og proteinsyntesen foregår derfor i cytoplasmaet.
Bakterier formerer sig ved mitose, dvs. de kopierer sig selv eller kloner sig selv. Bakterier har dog udviklet flere forskellige måder at udveksle DNA på med hinanden så der bliver genetisk variation. De udveksler plasmider med hinanden som indeholder DNA. Bakterier lever bedst ved en pH-værdi mellem 6 og 8, som er meget neutralt. Bakterier findes alle vegne: I jorden, i luften, i vandet, i vores hjem, i vores fødevarer, samt inde i og uden på os selv, men de foretrækker en temperatur på 20-40 grader, men kan sagtens leve under meget højere eller meget lavere temperaturer. Der findes bakterier som kan leve ved aerobe forhold, de kaldes for obligat aerob dvs. ilt er obligatorisk. Andre bakterier lever under både aerobe og anerobe forhold, de kaldes fakultativt aerob/anerob, men foretrækker ilt fordi det giver meget mere energi. Og bakterier som kun kan leve under anerobe forhold, kaldes logisk nok obligat anerob.
En verden uden bakterier er umulig at forestille sig. Bakterier udfører nemlig en masse nødvendige og gavnlige funktioner såsom spildevandrensning/biogas, fordøjelse af maden (tarmfloraen), minedrift osv.. Bakterier kan nedbryde forskellige organiske stoffer og kan derfor bruges til at nedbryde mange af de skadelige stoffer og det affald, vi producerer. Desværre er der selvfølgelig også nogle enkelte bakterier vi hellere vil være foruden, nemlig dem der kan fremkalde sygdomme hos os selv eller i vores husdyr eller planterne i baghaven. De nyttige bakterier/mikroorganismer er gode og ufarlige. Nogle bakterier er så nyttige at man tilsætter dem i mad. Der er fx bakterier i syrnede mælkeprodukter, ost, brød, spegepølse, soja, eddike, vin og øl. I syrnede mælkeprodukter som yoghurt, A38 og tykmælk er der tilsat mælkesyrebakterier i mælken. De omdanner mælkesukker til syre, så fx yoghurten bliver tyk og får en lidt syrlig smag. Alkohol dannes ved en alkoholgæring, hvilket vil sige en ufuldstændig nedbrydning.
Nedbrydning finder sted, når gærceller nedbryder sukker til både et uorganisk stof …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.