SRP om doping med EPO i Biologi A og Kemi B

1. Indledning

Inden for lægeverdenen er der sket en stor videnskabelig fremgang gennem de sidste par årtier og man er i dag i stand til at helbrede rigtig mange sygdomme. Desværre er denne viden blevet misbrugt i sportens verden, hvor stadig flere idrætsudøvere vælger den nemme vej til bedre resultater. I 1985 lykkedes det at fremstille hormonet erythropoietin, der kan hjælpe mod bl.a. nyresvigt og blodmangel. Kort efter dukkede samme stof op i sportens verden, da det viste sig at have en præstationsfremmende effekt og derfor en god erstatning for bloddoping. Lige siden har stoffet skabt store problemer i udholdenhedsidrætter som cykling og løb. Stoffet er et af de mest udbredte dopingpræparater, men hvad er det egentlig for en størrelse? Jeg vil i denne opgave koncentrere mig om EPO som dopingmiddel set fra en biologisk og kemisk vinkel. Der vil følge en gennemgang af stoffets struktur, hvorefter jeg vil analysere og vurdere dets virkning gennem en videnskabelig undersøgelse. Dernæst vil jeg redegøre for, hvordan man kan spore EPO i kroppen og vurdere nye testmuligheder for femtiden. Til slut vil jeg komme ind på gendoping, der er fremtidens skrækscenarie i sportens verden.

2. EPO’s opbygning

EPO er en forkortelse for erythropoietin, som er et endokrin hormon, der naturligt dannes i nyrerne (90%) og i leveren (10%) . EPO er et glykoprotein, der består af 166 aminosyrer og 4 polysaccarider og hører til gruppen af polypeptidhormoner.

2.1. Aminosyrer og Proteiner

Der findes i alt 20 forskellige aminosyrer. Disse er alle bygget op af samme grundskabelon, der kredser om et C-atom, hvortil der er bundet en carboxylsyregruppe, hydrogenatom og en aminogruppe. De 20 aminosyrer har kun en radikalgruppe til forskel. Denne gruppe sidder på det centrale kulstofatom og kan indeholde carbon, hydrogen, oxygen, nitrogen og svovl: Aminosyrerne inddeles i 4 grupper efter radikalets opbygning: polære, upolære, positivt ladet og negativt ladet, alt efter radikalets struktur. Altså har de forskellige aminosyrer forskellige egenskaber, og da proteiner består af en række aminosyrer er aminosyresammensætningen afgørende for proteiners egenskaber. Aminosyrerne sættes sammen, efter at aminosyrerne er dannet under proteinsyntesen i cellens ribosomer, og danner peptider, der inddeles efter antallet af aminosyrer. To sammensatte aminosyrer kaldes et dipeptid, 3 en tripeptid osv., mens proteiner består af over 50-100 aminosyrer . Sammenkoblingen sker ved en polymerisering, hvor der dannes en kovalent peptidbinding mellem den ene aminosyres carboxylsyregruppe og den anden aminosyres aminogruppe.