SRP om jødedom og organtransplantation i Religion B og Biologi A

Indledning

Forskning med henblik på at udvikle metoder til overførelse af væv fra et menneske til et andet begyndte så småt under 2. verdenskrig. 10 år efter krigen var man så langt med undersøgelserne omkring vævsforligelighed, at man kunne begynde at overføre de første organer fra et menneske til et andet. Dengang begrænsede det sig til at være overførsler af nyrer mellem enæggede tvillinger, men udviklingen af medicin til undertrykkelse af afstødningen af donororganer gik stærkt, og allerede i 1960’erne blev man i stand til at overføre større organer mellem mennesker, der ikke var familierelaterede . Siden dengang er medicin- og teknikudviklingen på området blevet væsentligt meget bedre, og efter hjernedød i Danmark blev vedtaget som gældende dødskriterium i 1990 , har organtransplantation været tilbudt alvorligt syge mennesker med ingen andre muligheder for helbredelse. Denne behandlingsmetode bringer dog mange etiske dilemmaer og religiøse problemer med sig. Jeg har i min opgave forsøgt at afgøre, hvilke problemer, der er omkring overførslen af organer fra et menneske til et andet, ud fra et jødisk synspunkt. Emnet har været interessant for mig, da jeg selv er vokset op i en jødisk familie, og derfor har haft stor berøring både med religiøs etik gennem min opdragelse, og med medicinsk etik gennem min studieretnings hovedfag; biologi.

I opgaven redegøres der for de biologiske faktorer ved organtransplantationer, og for det udgangspunkt, hvorfra den jødiske etik stammer. Endvidere har jeg valgt at redegøre for det såkaldte ”hjernedødskriterium”, da det viste sig at være relevant for opgavens analyserede del, der hovedsageligt bestræber sig på at fremstille de jødisk etiske problemer ved emnet. Opgavens sidste del er i fremtidsperspektiv, og diskuterer samt vurderer både etisk og biologisk de fremtidige muligheder for erstatning af organtransplantation som behandlingsmetode.

Etik

Etik er et omfattende begreb, der, på trods af ordets tendens til at blive brugt oftere og oftere i offentlige debatter, for mange er meget svært at forstå den egentlige betydning af. I Poul Storgaard Mikkelsens bog ”Den optimale behandling”, som omhandler medicinsk etik, defineres etik som ”læren om de normer, der regulerer menneskers adfærd over for hinanden ”. Etik er altså et sæt af intuitive, uskrevne ”regler”, som vi mennesker handler efter, når vi begår os i samfundet. Derfor er det bl.a. også etikken, der sætter grænserne for hvilke nye tiltag i samfundet, der bliver accepteret.