SRP om idrætsskader og knæskader i Idræt B og Biologi A

Side 1

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................ 2 Indledning ........................................................................................................................................ 3 Knæets funktion ............................................................................................................................... 3 Knæets anatomi ................................................................................................................................ 4 Ligamenter, sener og brusk .............................................................................................................. 4 Muskulatur ....................................................................................................................................... 8 Analyse af idrætsgrene ..................................................................................................................... 9 Håndbold-fodbold ............................................................................................................................ 9 Tennis ............................................................................................................................................. 10 Springerknæ ................................................................................................................................... 11 Definition ....................................................................................................................................... 11 Genoptræningsprogram 1 – Excentrisk træning ............................................................................ 13 Genoptræningsprogram 2 – Tung styrketræning ........................................................................... 16 Behandlingsmetoder ved kronisk springerknæ .............................................................................. 20 Blokade .......................................................................................................................................... 20 PRP-behandling – en ny behandlingsmetode................................................................................. 21 Styrketræning eller medicinske behandlinger? .............................................................................. 22 Forebyggelse .................................................................................................................................. 23 Konklusion ..................................................................................................................................... 25 Litteraturliste .................................................................................................................................. 26

Side 2

Abstract

▪ I have to account for the construction and function for at least one joint in the body.

Among these, including the muscles and ligaments.

▪ Make an analyze of different sports, within I involve which injuries that occurs in those.

Occur statistic (1). Make a rehab program for a chosen injury, and I have to state the reason for the exercises that I choose. Describe other treatments connected with injuries, and evaluate these across from the traditional rehab programs.

▪ With a starting point in enclosed article(2), I have to estimate how you can prevent injuries, and furthermore evaluate which problems there is in preventing injuries.

I have answered the problems above, with reading relevant material where reliable scientists, doctors etc. has said something about my theme, and have hereby reached some conclusions, by means of those different statements that these scientists, doctors etc. has said.

I can conclude that sports where contact is inevitable are most connected with injuries. When an accident has happened, you have to complete a rehab course, because investigation has shown us that correct training can optimize the rehab course, so that the, for example practicing footballer, can have his comeback as soon as possible. Rehab programs must not be underestimated, because

several investigations shows that the correct exercises often will help a person to his/her

comeback, and this is especially in overtaxed injuries, which has been my focus department.

Alternative treatments cannot be excluded, because these can help the body’s heeling process.

Finally can I conclude, that preventing injuries is very importing, because it can make outstanding reduces of injuries, but unfortunately preventing is a little underestimated in many random clubs, but also in high level clubs.

Side 3

Indledning

Skader i bevægeapparatet koster hvert år samfundet millioner af kroner, dels til sygehusvæsenet, men også i sygedagpenge. Herudover har det også store menneskelige omkostninger. Den tilskadekomne risikerer at miste job, måske skal der omskoling til, eller pensionering. På det sociale plan vil der være risiko for at miste venner og status. Mange oplever, at miste deres identitet, hvilket specielt gør sig gældende, hvis den tilskadekomne ikke længere kan beskæftige sig med det, der giver ham sin identitet, som f.eks. en professionel fodboldspiller. Det er derfor indlysende, at der er store gevinster at hente for både samfund og individ, hvis skader kan forebygges, genoptrænes eller effektivt behandles. Dette kræver et indgående kendskab til kroppens opbygning og funktion.

Læseren vil stifte bekendtskab med knæets opbygning og funktion, samt hvilke komplikationer knæleddet kan udsættes for. Endvidere vil der blive opstillet to genoptræningsprogrammer for en overbelastningsskade, der først og fremmest bygger på den viden der er opnået i afsnittet om knæets anatomi og funktion. Her sættes der spørgsmålstegn til to forskellige teorier om genoptræning, hvor disse vil blive holdt op mod hinanden, for senere at holde den traditionelle genoptræning op mod to medicinske behandlinger.

Sluttende vil jeg vurdere begrebet forebyggelse, hvilket jeg vil gøre på baggrund af vedlagte artikel(2). Jeg vil finde ud af hvad der kan gøres, for at reducere skader i eliteidræt og finde nogle generelle tiltag, som kan gøres af alle. Til sidst vil jeg finde ud af, hvilke forhindringer der er i forbindelse med forebyggelse, samt vurdere hvad der skulle ligge til grund for eventuelle hindringer.

Knæets funktion

Knæets mekanik kan inddeles i to bevægeformer. Den første og mest markante er knæleddets evne til at lave fleksions- og ekstensionsbevægelsen. Fleksionen er når der bøjes i benet, sådan at knæleddet bøjes i en vinkel til f.eks. 90°, mens ekstensionen er den modsatte bevægelse, når benet skal strækkes efter en fleksion. Udgangspunktet for knæleddet er altid den strakte stilling, hvor lårbenet og skinnebenet danner en vinkel på 180°. Et led med denne mekanik kaldes et hængselled, og blandt andre led der har den samme mekanik er f.eks. fingerleddet. Der hvor

Side 4

knæet adskiller sig fra fingerleddet, er at knæet kan lave en fleksionsrotation. Denne fleksionsrotation er en aksial rotation, som foregår modsat retning af hængselbevægelsen. Når knæet er bøjet kan fleksionsrotationen ske i en rotationsakse der har en vis udaf- og

           1
indadrotation .

Knæets anatomi^{2}

Ligamenter, sener og brusk

Knæets struktur og opbygning er uden tvivl det mest komplicerede af alle led i kroppen. Dette bør ikke undre nogen da knæet hele tiden udsættes for store belastninger, og derfor behøver en kompliceret opbygning, for at kunne stå imod disse belastninger. I idræt, og specielt i eliteidræt, forekommer der en masse skader, og for at kunne forstå og behandle skaderne, er man nødt til at forstå sig på knæets opbygning.

Der findes forskellige former for led, og de mest almindelige er, hængselled (fingerled, knæ), kugleled (skulder, hofte) og kombinationsled (håndled, ”knæ”). Endvidere kan led deles op i ægte og uægte led. De ægte led kan defineres som led, der består af to ledflader, som er aflukket mod omgivelserne af en ledkapsel. De ægte led er også dem, hvori der kan udføres store og præcise bevægelser, og det er oftest de led, som man i sportsverdenen er bevidste om, og det er dermed disse led, der er relevante for denne opgave [3].

Et led består altid af to knogleender, der mødes og som kan bevæge sig i forhold til hinanden. De knogler der omfatter knæet er primært lår- og skinnebenet, men også lægbenet og knæskallen indgår knæleddet. For enden af lårknoglen og skinnebensknoglen(ledfladerne), sidder der et lag af brusk, der med et andet ord kaldes menisken, der ydermere kan deles op i følgende; den udvendige menisk og den indvendige menisk.

Menisken udfylder først og fremmest tomrummet i to af de tre ledkamre(det mediale og laterale kammer), som er det rum mellem de to ledflader, mens dets vigtigste funktion er at agere

1

Kilde: Bøjsen Møller, Finn: Rotationsbevægelser af knæet, Dansk sportsmedicin. Faggruppen for idrætsfysioterapi

2000.
2

Det anbefales at der kigges på bilag(3), mens afsnittet Knæets anatomi læses, for at opnå størst mulige forståelse.

3

Kilde: Erichsens, Henrik: Ortopædiske sygdomme. P.J. Schmidt Grafisk produktion 2003.

Kilde: Rindom Krogsgaard, Michael og Ingemann Hansen, Thorsten: Idrætsskadebogen. FADL’s forlag 2007.

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Side 5

støddæmper for ledfladerne og dermed mindske belastningen på dem. Menisken kan beskrives som en glat(10 gange glattere end is), smidig, stærk og elastisk overflade, og består i øvrigt af kollagene fibre. Kollagene fibre har et meget ringe helingspotentiale, og netop derfor er skader på menisken alvorlige.

Menisken gør at knogleenderne kan bevæge sig i forhold til hinanden uden at de to knogler frikterer, og denne mekanik optimeres ved at menisken) smøres med en klar væske, kaldet ledvæske. Ledvæsken har til opgave at ernære menisken, da der ikke er nogle blodbaner i menisken. Ledvæsken har ligeledes en støddæmpende effekt.

Den indvendige menisk adskiller sig fra den udvendige menisk, da den indvendige menisk hænger fast i det indvendige sideledbånd. Skader på den indvendige menisk kombineres derfor ofte med skader på det indvendige sideledbånd(Se bilag(4)). Den udvendige menisk rammes sjældnere af skader, og for at være helt præcis, så rammes den indvendige menisk fem gange hyppigere. At den udvendige menisk ikke rammes så ofte, skyldes at denne ikke har direkte kontakt til det udvendige sideledbånd, som den indvendige menisk har til det indvendige sideledbånd, og derfor undgår disse kombinationsskader. Menisken kan dog stadig rammes af skader uden at det skal involvere andre parter af knæleddet. Den måde hvorpå dette oftest sker, er når foden og underbenet drejes modsat af lårbenet, på bøjet knæ, hvorved der skabes et vridtraume i knæleddet. En udaddrejning af fod og underben resulterer som regel i beskadigelse af den indvendige menisk, mens en indadrotation af fod og underben, i forhold til knæleddet og lårben, oftest resulterer i skader på den udvendige menisk. En anden grund til at den indadvendte menisk oftere rammes af skader, er at det laterale ledkammer rammes af den største kompression fra lår- og skinnebenet, mens den førnævnte rotationsakse ligger i mediale ledkammer, som derfor ikke kan udsættes for stor kompression, da det vil hæmme rotationsbevægelsen. Derfor er den indvendige menisk udsat for mere massive belastninger end den udvendige menisk [4].

I knæets centrum finder vi de to korsbånd, som begge er tykke og meget stærke ledbånd. Det forreste korsbånd hæfter mellem det forreste af de to menisker, og herfra er det rettet skråt bagud opadtil, hvor dets anden ende hæfter på lårbenets bagerste runde ende af

4

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Kilde: Peterson, Lars: Idrætsskader, idrætstræning. (org. Svensk 1983). Gyldendal 1987, 1997

Kilde: Privathospitalet Hamlet: Knæskader, knæets anatomi. http://www.hamlet.dk/idraet/knae.php. 8. dec. 2009.

Side 6

knoglen(ledhoved). Det bagerste korsbånd hæfter bagtil ved meniskernes bagerste, hvorfra det hæfter skråt frem opadtil, til lårbenets forreste runde ende af knoglen(ledhoved). Korsbåndene er vigtige i forhold til kroppens sansning af knæleddet, og har stor betydning for knæets stabilitet og er ved alle stillinger anspændte. Korsbåndene virker styrende for alle knæets bevægelser, og det er specielt i hurtige bremsende bevægelser, som f.eks. et hurtigt retningsskift, at en overrivning af et eller begge korsbånd kan ske. Overrives et korsbånd vil individets knæ føles som løst, primært i retningen forfra til bagtil. Korsbåndene sørger for at underbenet og lårbenet ikke kan glide frem og tilbage i forhold til hinanden, og netop derfor vil knæet føles, og til dels blive løst i retningen forfra til bagtil, ved en eventuel overrivning. Ydermere har korsbåndene også betydning for knæets sidestabilitet, og som hængselled er det vigtigt at stabiliteten opretholdes, både forfra til bagtil men også fra siderne, da knæets hovedbevægelser jo er fleksion og ekstension [5].

Fra begge sider på lårbenet hæfter et sideledbånd; det udvendige sideledbånd og det indvendige sideledbånd. Det udvendige sideledbånds anden ende hæfter på lægbenet, mens det indvendiges sideledbånd hæfter på skinnebenet. Sideledbåndende er kraftigt medvirkende til at opretholde knæleddets stabilitet fra yder- og inderside, ligesom at de er med til at holde knoglerne på plads, og de er i det hele taget vigtig for knæleddets mekanik. Ved fleksion vil sideledbåndene imidlertid blive løsere, mens det ved ekstension vil være helt strakt ud. Det gør at stabiliteten i knæet ved fleksion forringes, og knæet er derfor mere sårbart ved fleksion end ved ekstension. Det er vigtigt at hele benet har en god stabilitet, og at det har den korrekte kurve fra hofte til fod. Manglende svang på fodens inderside, kan være med til at knæleddet falder en smule ind, hvilket kan være skadende for knæleddets brusk, knæskalssene mm.

Det indvendige sideledbånd er indvævet i ledkapslen, og er fæstnet ved meniskens kant, hvorimod det udvendige sideledbånd løber fri af ledkapslen og menisken [6].

5

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Kilde: Lund, Bengt og Kronow, Bjarne: Almindelige skader, akutte sygdomme, livstruende situationer. DR multimedie og L&R fakta 2000.

Kilde: Verner, John: Parkens fysioterapi. Anatomi knæ. http://www.parkensfysioterapi.dk/knae.htm. 9. dec. 2009
6

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Kilde: Rindom Krogsgaard, Michael og Ingemann Hansen, Thorsten: Idrætsskadebogen. FADL’s forlag 2007.

Side 7

Knæleddet er omgrænset af en såkaldt ledkapsel, og der skelnes mellem to lag i kapslen. Først er der slimhinden(synovialhinden), som er en tynd og cellerig hinde, og så er der en tykkere ydre kapsel(fibrøse kapsel) der er rig på fibre. Disse nævnes dog under samme begreb; ledkapslen.

Slimhinden omslutter og afgrænser sig på alle overflader i ledhulen, undtagen ledbrusken.

Foruden at ledhinden udfylder ”det døde rum” inde i ledhulen, altså det resterende rum som menisken ikke udfylder, så er det også slimhinden som producerer og holder på den førnævnte ledvæske. Den måde hvorpå slimhinden udfylder ledhulen på, er ved hjælp af et fedtholdigt bindevævslag, som danner folder og rynker ind de steder, hvor ledhulen mangler fylde, og dette er en vigtig funktion for at undgå friktion mellem ledfladerne.

Den fibrøse kapsel er i modsætning til ledhinden et mere fast ligament. Kapslen har ligesom slimhinden en beskyttende effekt for leddet, hvor den sammen med ledbånd, muskler, sener mm., er med til at holde sammen på ledet og hermed styrke stabiliteten. Ledkapslen er i stand til at styrke sig, hvis den udsættes for udfordringer i form af f.eks. idræt på et højt plan. Det kan siges at ledkapslen tilpasser sig til at kunne modstå større belastning, og det er i selve kapselvæggen, at der kan dannes ekstra forstærkende fibre, eller i nogen grad nogle ekstra kapsel lignende

ligamenter^{7}.

Knæskallen er en rund knogle, som kan siges at være indlejret i den store sene, nemlig knæskalssenen. På hele bagsiden af knæskallen ligger der et tykt lag af brusk, der ligesom menisken, skal mindske belastningen af knæskallen, og ikke mindst sørger for at der ikke sker en friktion af knæskallen, mod enten lårbenet eller skinnebenet. Knæskallen udsættes for store belastninger, da dets egentlige funktion er at beskytte leddets indre, og fungere som en slags skjold. Knæskalssenen kan siges at være i forlængelse af den store lårmuskel, som så hæfter på knæskallens over- og underside, hvor den til sidst hæfter på skinnebenets øverste del. Sener som knæskalssenen har den grundlæggende funktion, at fungere som kraftoverførere. Når en muskel kontraherer, vil kraften fra denne overføres til senen, som så vil strække sig. Det er her at senen kan lide overlast, pga. disse gentagne kraftoverførsler, som iøvrigt kan være en meget stor kraftpåvirkning. Senen består lige som menisken bl.a. af kollagene fibre, hvilket gør at sener generelt har en lang helingsproces, der er problematisk i forbindelse med seneskader. 60 % af

7

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Side 8

senevævet består af kollagen type 1, som er den kollagen type der giver senen styrke og stivhed.

Derudover består senevævet af kollagen type 3, som er svagere og tyndere kollagenfibre. Studier har vist at korrekt træning kan øge styrken og stivheden i sener, hvilket kan være et udtryk for at der sker en øget dannelse af kollagen type 1.

Disse overgange fra en vævstype(knæ til sene) til en anden, er yderst sårbare over for gentagne belastninger. Derfor behøver tilhæftningerne at være stærke, da de skal kunne modstå kraften fra f.eks. den store lårmuskel, der overføres til senen. Ved en hurtig og eksplosiv bevægelse fra fleksion til ekstension, vil knæskallen og knæskalssenen blive udsat for kraftpåvirkninger, på op til

500 kg. Det er dog de færreste der kan gennemføre en bevægelse med en sådan kraft, men også ved lavere kraftpåvirkninger belastes knæskallen, senen og ikke mindst senehæftningerne massivt.

Personer som har overbelastet knæskalssenen, vil i starten ikke mærke en voldsom smerte, og vil derfor typisk fortsætte deres træning. I forbindelse med denne type for overbelastning vil der forekomme en inflammation af slimhinden, der resulterer i øget væskeproduktionen, som så vil få det inflammationsramte område til at hæve. Fortsat træning, vil føre til at senen fortsat udsættes for belastninger, hvilket betyder at der sker ændringer i senevævets

fiberstruktur/kollagenstruktur. Der er ikke længere tale om, at et område i senen er ramt af

inflammation(akut). Derimod er der tale om at skaden nu har nået et punkt, hvor den kan siges at være kronisk, og en tommelfingerregel er, at der er tale om en kronisk senelidelse, når overbelastningstilstanden har stået på i mindst 3 måneder [8].

Muskulatur

Mekanikken i knæet styres af ledbåndene, og de har en stor rolle som værende sammenholdende og styrende for leddet. Knæleddet vil dog ikke kunne lave dets primære bevægelser, nemlig ekstension og fleksion, foruden nogle muskler. Stabilitet og sansning af knæleddet hjælpes også af muskulaturen, og det er vigtigt som elitesportsudøver, at have nogle stærke og smidige muskler

8

Kilde: Gyldendals store encyklopædi, Den Store Danske: Knæ.

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Skelet_og_skeletmuskulatur/kn%c

3%a6 10 dec. 2009

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Kilde: Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati – forebyggelses- og behandlingstiltag. Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Side 9

omkring knæet, for at undgå skader. De muskelgrupper som styrer hængselmekanikken i knæleddet, er den firehovede knæstrækker, samt de tre hasemuskler. Den firehovede knæstrækker består af i alt fire muskler, heraf navnet, og denne muskelgruppe har til funktion at styre ekstensionen, men tager også del i fleksionen.

Fleksionsbevægelsen, er sammen med den firehovede knæstrækker, styret af de tre hasemuskler, og dvs. at disse muskelgrupper sørger for at knæleddet kan bøjes. Endvidere har de tre hasemuskler muskler en vigtig opgave i at stoppe underbenets fremsving under løb, mens det her er den fire hoved knæstrækkers opgave at ekstenderer knæleddet, og dermed en fremad bevægelse.

Ved de førnævnte rotationsbevægelser, er det hasemusklerne der er ansvarlig for at netop disse udad- og indadrotationer kan ske.

Analyse af idrætsgrene

Håndbold-fodbold

Håndbold og fodbold er begge sportsgrene, hvor der springes, løbes, laves retningsskift og fælles for begge sportsformer er, at det er kontakt sport. Begge idrætsgrene udsætter udøveren for stor belastning, hvor udøveren presse ud i yderstillinger, som kan være farlige for bl.a. knæleddets ligamenter(ledbånd) eller menisken.

Brudskader er også set forholdsvis hyppigt i fodbold og håndbold, der kan opstå som følge af en uheldig landing. Ledskred, forvridninger og forstuvninger er dog den skadesform der er set hyppigst, og det skyldes primært de eksplosive retningsskift, der er en del af begge idrætter.

Ud fra statistik(1) er håndbold den sport hvor forekomsten af skader er anden hyppigst, kun overgået af fodbold, hvis der ses bort fra kategorien; Andet. Ifølge politiken.dk [9] er der registreret

500.000 fodboldspillere i Danmark fra diverse forbund, og der er ifølge Stadium [10] er registreret ca.

120.000 håndboldspillere, også fra diverse forbund. Fodboldsporten har altså fire gange så mange udøvere, hvilket betyder at håndbold ifølge statistik(1) er den sport hvor forekomsten af skader er

9

http://politiken.dk/sport/fodbold/article707013.ece

10

http://teamsales.teknomedia.se/img/2009/3/18/142396.pdf

Side 10

højest, i forhold til antal af udøvere, da skader i fodbold ifølge denne statistik kun er set tre gange mere end i håndbold. Dette kan altså være udtryk for at håndboldspillere oftere end fodboldspillere rammes af skader. Nogle vil mene at fodbold og håndbold er to forholdsvis identiske sportsgrene, med meget løb, spring, hurtige retningsskift etc. Efter at have studeret diverse videoer på youtube [11], er jeg noget frem til nogle forskelle. Der hvor håndbold adskiller sig fra fodbold, er i kontakten fra modspillere. Jeg siger ikke at der ikke er kontakt i fodbold, men i håndbold er kontakten mere konstant, hvor der i fodbold kan gå længere tid mellem at der opstår en fysisk kontakt. Der vil med andre ord være flere fysiske kontakter i en times håndboldspil, end der ville i en times fodboldspil.

Et andet kriterium der underbygger min teori, er at underlaget kan have en betydning. I håndbold spilles der som ofte på et trægulv, mens fodbold for det meste foregår på græs. Fodbold foregår altså på et blødere underlag, hvilken kan være medvirkende til at visse skadestyper ikke ses lige så ofte i fodbold som i håndbold. Græsset kan være med til at nedsætte brudskader, og det virker også logisk, at et knæ der slås mod et underlag af græs, vil lide mindre overlast, end et knæ der slås mod et trægulv.

Det er vigtigt at sige at statistik(1), er en kilde der kun tager højde for akutte skader, og at overbelastningsskader er en skadestype, der ikke er medtaget. En en analyse ud fra statistik(1), er derfor ikke fyldestgørende for, hvilke skader der forekommer i f.eks. fodbold og håndbold.

Tennis

Tennis er ligesom fodbold og håndbold en sport, hvor udøveren bliver presset ud i yderstillinger for at nå de ypperste bolde. En tennisspiller er derfor også udsat i forhold til skader på ledbånd, menisker etc., på grund af disse retningsskift og yderpositioner. På statistik(1) er tennis ikke en af de sportsgrene, hvor der forekommer en del skader, og det skyldes at dette ikke er en kontakt sport. Det kan godt være at tennis presser spilleren til hurtige retningsskift og udsatte positioner, men det er netop ofte i forbindelse med kontakt at skaderne opstår, og derfor ser man ikke nær så mange skadede tennisspillere, som f.eks. fodboldspillere [12].

11

http://www.youtube.com/watch?v=5kOjgYncaS4&feature=PlayList&p=50820D6C985FA84C&index=2
http://www.youtube.com/watch?v=kPgnRff5EVg&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=dSwmblkZtC0
12

Kilde: http://www.youtube.com/watch?v=9tZhQi8aDcg

Side 11

Springerknæ

Definition

Kan defineres som en overbelastningsskade, hvor knæskalssenens væv har taget skade af fortsatte belastninger, og det er typisk ved gentagne kraftige afsæt og landinger. Det der som sagt sker i senen er at opstår en inflammatorisk tilstand(akut), som i en glidende overgang går til en kronisk lidelse, hvor senevævets fiberstruktur ændres.

Lidelsen kan også opstå ved overkanten af knæskallen eller ved tilhæftningen på skinnebenet, men er oftest set på den nederste del af knæskallen [13].

Skaden kan inddeles i stadier alt efter hvor alvor den er. Denne inddeling er også udgangspunkt for hvilken behandling der bør foretages:

1. stadie Smerter efter træning, som forsvinder igen og træningen kan gennemføres uden problemer.

2. stadie Smerter ved start af træning, men mærkes ikke under træningen. Træningen fortsættes og gennemføres uden at der reduceres i intensitet eller mængde.

3. stadie Smerter under hele træningen, som virker irriterende for træningen og du er nødt til at reducere i træningsmængden og intensiteten. Du har smerter efter træning.

4. stadie Der føles en markant smerte ved de fleste bevægelser og du kan ikke

gennemføre træningen. Smerterne er konstante/kroniske.

14

Ved de to første stadier vil man selv kunne klare symptomerne, ved hjælp af et traditionelt genoptræningsprogram, da ens celler på dette stadie, endnu vil være i stand til at reparere senen.

Den akutte inflammation opstår, som en advarsel fra kroppen selv, og er grundlaget for heling.

13

Kilde: Verner, John og Jørgensen, Uffe: Idrætsskader – hvad er der galt? – hvad kan du selv gøre? DR Multimedie & L&R Fakta 1999.

Kilde: Århus sygehus – ortopædiske afdeling: retningslinje for behandling af springerknæ. http://e-dok.rm.dk/e-

dok/e_700318.nsf/UI2/51E49CFEAD2ADAB8C125749B00303F28?OpenDocument 11. dec. 2009
14

Kilde: Verner, John og Jørgensen, Uffe: Idrætsskader – hvad er der galt? – hvad kan du selv gøre? DR Multimedie & L&R Fakta 1999.

Side 12

Mængden af cytokiner, som er signalstoffer fra kroppens immunforsvar øges og signalstoffet som TNF(Tumor Nekrose Faktor-α), er det første signalstof der produceres ved en vævsskade. TNF sætter så gang i produktionen af IL-6, som så reducerer produktionen af TNF, som jo havde den inflammatoriske egenskab. IL-6 har anti-inflammatoriske egenskaber, og dette stof optimeres ved motion, og det er derfor hensigtsmæssigt, til i en vis grad, at dyrke motion i forbindelse med en skade som springerknæ. Dette er blot en af mange faktorer i et genoptræningsprogram, men som i det store og hele kan medvirke til at patienten bliver skadefri.

Ved de sidste to stadier kan kroppens celler(tenocytter) ikke selv reparere senen, hvor de før godt kunne. Det skyldes at senen fortsat bliver belastet, hvilket resulterer i, at tenocytterne ikke kan opretholde dets produktion af kollagen til reparationen af senen. Derfor skal der større tiltag til for at komme skaden til livs, og det kræver at man opsøger en læge, hvilket vil blive uddybet senere [15].

Forudsætningen for et genoptræningsprogram er at smerterne ikke tiltager, og man skal hele tiden være opmærksom på at vurdere symptomernes forandring.

Fokuspunkter for genoptræningen:

▪ Muskulatur med indflydelse på knæet skal styrkes, herunder:

Sidestabiliteten skal stabiliseres, da vi ved at en medvirkende faktor til Springerknæ, er at knæleddet har en tendens til at falde indad, hvis ikke svangen på indersiden af foden er høj nok. Muskulaturen er med til at optimere stabiliteten fra siderne, og derfor er dette vigtigt.

Hele benets symmetri skal forbedres, for at sikre at stabiliteten i knæleddet forbedres. Dvs.

at hoftemuskler, hasemuskler og bækkenet også skal styrkes.

Den firehovede knæstrækker skal styrkes(dermed knæskalssenen), sådan at knæleddet kan modstå de store belastninger det bliver udsat for i f.eks. håndbold. Knæskalssenens stivhed

15

Kilde: Blem Bidstrup, Bodil · Mortensen, Søren · Nielsen, Svend Erik og Marie Rasmussen, Inge: Fysiologibogen – den

levende krop. Nucleus Forlag ApS – 1. udgave, 2. opslag 2007

Kilde: Erichsens, Henrik: Ortopædiske sygdomme. P.J. Schmidt Grafisk produktion 2003.

Kilde: Rindom Krogsgaard, Michael og Ingemann Hansen, Thorsten: Idrætsskadebogen. FADL’s forlag 2007.

Side 13

og tykkelse skal øges, så den ikke kan udsættes for de ødelæggende overstræk, når kraften

                    16
fra låret overføres hertil .

▪ Smidighed af muskler.

Det er især vigtigt at den firehovede knæstrækker smidiggøres(dermed knæskalssenen), da den ellers trækker i knæskalssenen, og dermed irriterer senens tilhæftnings steder.

Genoptræningsprogram 1 – Excentrisk træning

Formålet med denne excentriske træningsform, er helt basalt at gøre musklerne stærkere i deres bremsende bevægelser. I de fleste leds bevægelser skelnes der mellem to former for arbejde: koncentrisk og excentrisk. Den excentriske del består som sagt i, at dette var en bremsende bevægelse. Tager man f.eks. et squat(benbøj), så er den excentriske del af øvelsen i den nedad gående bevægelse, fordi denne bevægelse består i at bremse bevægelsen indtil knæleddet har nået en vinkel på f.eks. 90°. Den koncentriske del i netop denne øvelse består nu i bevægelsen opad, hvor den forreste lårmuskel nu skal lave koncentrisk arbejde for at komme op.

I dette træningsprogram bliver der fokuseret på den excentriske del, da undersøgelser viser at excentrisk træning vil optimere opbygningen af det beskadigede væv, ved at øge mængden af de kollagene fibre type 1. Man kan spørge sig selv, hvorfor den koncentriske træning ikke skulle være lige så god, men det skyldes at der udøves større spænding i den excentriske træning frem for den koncentriske træning, og dermed højere chance for optimering af kollagensyntesen:

16

Kilde: Andreasen, Erik og Bøjsen-møller, F.: Bevægeapparatet – Anatomi 1. Gyldendal 7. udgave, 4. opslag 1987.

Kilde: Erichsens, Henrik: Ortopædiske sygdomme. P.J. Schmidt Grafisk produktion 2003.

Side 14

17

Det er vigtigt at huske at en skade som springerknæ er smertefuld, hvilket medfører at patienter vil undgå visse bevægelser, som vil svække senen yderligere. Derfor er det vigtigt at der trænes, og ifølge en bacheloropgave(professionsopgave), udarbejdet af tre kvinder, skulle effekten af excentrisk træning være god. Dog skal det siges at en kilde som denne ikke nødvendigvis er fuldt troværdig, da disse er studerende [18], men til dette skal det siges at teorien om excentrisk træning bakkes op af diverse motionssider. Kilden af Michael Rindom Krogsgaard og Thorsten Ingemann Hansen siger:” Det er tidligere vist, at excentrisk træning med høj belastning kan reducere eller afhjælpe symptomerne fra overbelastning.. med fordel kan anvendes på patellasenen(knæskalssenen) [19] ”. Her påstås det at excentrisk træning skulle have en god effekt på netop en skade som springerknæ, men der præciseres ikke for, hvordan den excentriske træning skulle virke. Endvidere siges der også at den excentriske træning har en god effekt på sidestabiliteten, og at dette er vigtigt, fordi ustabilitet i knæleddet ud og indadtil, som sagt generer og belaster knæskalssenen.

Når det er den excentriske træning der er fokus på, er det vigtigt at netop den excentriske del i

                                20
øvelsen køres langsomt og kontrolleret .

17

Kilde: Argir Falster, Anne · Lundsgaard, Anne Marie og Søndergaard, Camilla: Excentrisk træning som behandling af
tendinopati. Professionsbachelorprojekt juni 2008. http://old.fysiostud.dk/graphics/PDF-
filer/Bachelorprojekteter_2008/Bachelor_Falster_og_Soendergaard_Excentrisk_traening_som_behandling_af_tendin

opati_i_supraspinatus_2008.pdf. 12. dec. 2009
18

Kilde: Argir Falster, Anne · Lundsgaard, Anne Marie og Søndergaard, Camilla: Excentrisk træning som behandling af
tendinopati. Professionsbachelorprojekt juni 2008. http://old.fysiostud.dk/graphics/PDF-
filer/Bachelorprojekteter_2008/Bachelor_Falster_og_Soendergaard_Excentrisk_traening_som_behandling_af_tendin

opati_i_supraspinatus_2008.pdf. 12. dec. 2009
19

Kilde: Rindom Krogsgaard, Michael og Ingemann Hansen, Thorsten: Idrætsskadebogen. FADL’s forlag 2007.

20

Kilde: Argir Falster, Anne · Lundsgaard, Anne Marie og Søndergaard, Camilla: Excentrisk træning som behandling af
tendinopati. Professionsbachelorprojekt juni 2008. vejleder: Andersen, Bente. http://old.fysiostud.dk/graphics/PDF-

Side 15

1. Opvarmning.

▪ Der cykles ved en let moderat belastning.

▪ Der må ikke være smerte.

2. Teknik

▪ I øvelser hvor der laves fleksion er det vigtigt at knæet er i lige linje med foden, så ikke der ikke skabes en indadrotation eller udadrotation i knæet (se s. 6, L. 1-5).

▪ Træn altid begge sider, ben etc.!

3. Træningsforløb

▪ Træningen forløber på ubestemt tid, indtil alle øvelser mestres til perfektion.

▪ Øvelserne skal laves 2 gange om dagen hver dag.

4. Stationært udfald

▪ Der sættes en fod på BOSU-puden. Bøj i det knæ du har på puden og før det andet knæ ned mod gulvet.

▪ Hvorfor denne øvelse?

Den styrker sidestabiliteten, da hele knæets muskler arbejder grundet puden.

Den store lårmuskel og knæskalssenen styrkes også, både i dens excentriske arbejde, mens også i den koncentriske del.

Ydermere styrkes hele bagsiden af benet i primært i den excentriske bevægelse.

▪ 12 repetitioner til hvert ben i 3 sæt

5. Kontrol af rotation

▪ Stå på toppen af BOSU-puden. Så hurtigt som muligt sættes den ene fod ved siden af puden, idet der bøjes i knæ og hofte. Herfra skubbes der fra med det ben der sættes på gulvet, og nu skal balancen holdes på et ben.

▪ Når der skubbes fra med benet der sættes på jorden, styrkes den store lårmuskel.

Benet der står på puden får styrket sidestabiliteten.

12 repetitioner til hvert ben i 3 sæt

6. Hamstringscurl

▪ Stå oprejst på knæene og få en træningskammerat til at holde om dine ankler. Sænk overkroppen fremad, så der spændes i lår-hofte-ryg. Brug arme som starthjælp til at

filer/Bachelorprojekteter_2008/Bachelor_Falster_og_Soendergaard_Excentrisk_traening_som_behandling_af_tendin

opati_i_supraspinatus_2008.pdf. 12. dec. 2009

Kilde: Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati – forebyggelses- og behandlingstiltag. Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Side 16

komme tilbage til udgangspunktet.

▪ Denne øvelse er med til at styrke hele knæets symmetri, som igen er vigtig for stabiliteten.

8 repetitioner i 3 sæt

7. Etbens knæbøj

▪ Stå på et ben med strakte arme foran kroppen. Det passive ben skubbes bagud, mens det bøjes i det aktive ben. Der bøjes til 90°.

▪ Her styrkes igen hele bagsiden af benet i fleksionen, mens den store lårmuskel både styrkes i den excentriske og koncentriske del .

10 repetitioner til hvert ben i 3 sæt

8. Hofterotation

▪ Der ligges på siden og hovedet støttes med den ene hånd. Benene trækkes op mod kroppen, således benene er lige bøjede. Løft det øverste knæ idet fødderne holdes samlet.

▪ Denne øvelse styrker isoleret musklerne i hoften, og hoftemusklerne er som sagt med til at sikre at stabiliteten i hele knæets symmetri.

15 repetitioner til hver side i 3 sæt

9. Udspænding

▪ Som vi ved, er det vigtigt at musklerne udspændes, da smidighed er vigtig for forebyggelsen af seneskader.

Især den forreste lårmuskel skal strækkes ud og det gøres ved at stå på et ben og så tage fat i foden på det andet ben, idet det trækkes op bagtil [21].

Genoptræningsprogram 2 – Tung styrketræning

Den tunge styrketræning har ifølge kilden af Mads Kongsgaard [22], en effektiv virkning på genetableringen af senevævets oprindelige struktur:”.. ganske spændende har nyere in vitro studier vist, at høje kraftpåvirkninger er mest potente i forhold til at stimulere tenocytternes syntese af kollagen samt til at undertrykke tenocytternes produktion af de enzymer, som nedbryder senevæv”. Ifølge kilden skulle den tunge styrketræning altså have effektiv stimulans på tenocytternes produktion af kollagen, samt have en effektiv standsning af tenocytternes produktion af de inflammatorisk fremmende enzymer, som f.eks. TNF. Ydermere siger kilden at den tunge styrketræning formår at effektivere senens mekaniske egenskaber, i en højere grad end

21

Kilde: Odense Fysioterapi & idrætsklinik: Træningsprogram for ungdom GOG. 2009 Exercise Organizer, 31-8-2009 Kilde: Verner, John og Jørgensen, Uffe: Idrætsskader – hvad er der galt? – hvad kan du selv gøre? DR Multimedie &

L&R Fakta 1999.
22

Kilde: Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati – forebyggelses- og behandlingstiltag. Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Side 17

andre øvelser med lavere og flere gentagne belastninger er i stand til det:”.. nyere longitudionelle in vivo studier vist, at seners mekaniske egenskaber(primært stivhed) kun forøges ved træning med

høje/tunge belastninger og ikke ved mere repetetive og lave belastninger”. Mads Kongsgaard og

hans kolleger lavede endvidere selv et forsøg med unge mænd, hvor de påviste at der ligesom ved muskler kan ske en opformering af senens størrelse, styrke og stivhed. Resultaterne fra denne undersøgelse er siden blevet bekræftet af andre studier, der også nåede frem til at tung styrketræning øger senens størrelse, styrke og stivhed. Når senen bliver fysisk større og stærkere, betyder det at den vil kunne modstå større og mere belastning, og dermed beskytte ”sig selv” mod en skade. Hvad der er vigtigt at tilføje er at kollagen har en langsom genopbygningsfase og at en restitutionsperiode på 48 timer vil være ideel, da kollagen bliver forøget i op til 48 timer efter

træning^{23}.

1. Træningsforløb

▪ Forløbet med tung styrketræning ser således ud:

15RM i 3 sæt uge 1

12RM i 3 sæt uge 2-3

10RM i tre sæt uge 4-5

8RM i tre sæt uge 6-8

6RM i tre sæt uge 9-12

3 gange om ugen

2. Repetition maximum

▪ RM(repetition max) er et udtryk for at man skal finde en vægt som man f.eks. i squat øvelsen kun lige kan tage. Hvis det f.eks. er 10RM, så skal man kune lige være i stand til at tage den 10 og altså ikke være i stand til at gennemføre den 11 repetition.

3. Opvarmning

▪ Opvarmningen kan ligesom ved den excentriske træning være cykling, men der kan også løbes så længe der ikke er smerte.

23

Kilde: Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati – forebyggelses- og behandlingstiltag. Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital

Kilde: Argir Falster, Anne · Lundsgaard, Anne Marie og Søndergaard, Camilla: Excentrisk træning som behandling af
tendinopati. Professionsbachelorprojekt juni 2008. vejleder: Andersen, Bente. http://old.fysiostud.dk/graphics/PDF-
filer/Bachelorprojekteter_2008/Bachelor_Falster_og_Soendergaard_Excentrisk_traening_som_behandling_af_tendin

opati_i_supraspinatus_2008.pdf. 12. dec. 2009

Side 18

4. Squat

▪ Stå med lidt spredte ben, med en vægtstang på skuldrene. Bøj i knæene indtil der nås en vinkel på 90° og skub så herefter med benene så udgangspunktet nås.

▪ Squat øvelsen rammer hele bagsiden af benet i fleksionen, mens forlåret belastes i bevægelsen mod ekstension.

Endvidere hjælper squat øvelsen også på sidestabiliteten.

5. Benpres

▪ Denne øvelse skal udføres på en maskine og det kræver derfor faciliteter. En benbøjsmaskine findes i alle fitnesscentre! Øvelsen kan siges at være der samme som squat, hvor man her er isoleret hvilket betyder at man kan køre med højere vægt.

▪ Her rammes hele bagsiden den excentriske del, mens forlåret både rammes i den excentriske og koncentriske bevægelse. Benbøj adskiller sig fra squat ved at sidestabiliteten ikke trænes lige så meget da denne øvelse ikke udføres ”frit”.

6. Hack squat

▪ Ligesom benbøj er hack squat en isoleret øvelse som isolerer og rammer selve benet mere end i fri squat. Det skyldes vinklen øvelsen udføres i og denne øvelse kræver derfor også en maskine.

▪ Hack squat rammer ligesom de andre øvelser hele bagsiden ved den excentriske bevægelse og forsiden af låret både ved excentrisk og koncentrisk bevægelse [24].

Hvis man sammenligner de to teorier inden for den klassiske konservative genoptræning, så må det siges at fortalerne for de forskellige teorier begge påstår at netop deres træningsmetode, vil øge tenocytternes aktivitet. Begge parter mener, at deres metoder forbedrer knæleddets mekanik på følgende faktorer: Styrke, remodellering af vævsstrukturen, øget kollagen mængde.

Der er markante faktorer der skiller de to teorier ad. Først og fremmest vil tilhængerne af den excentriske træning mene at den tunge styrketræning på sigt ikke vil skabe en lige så stor sidestabilitet, hvilket må siges at være rigtigt, da dette ikke er et fokuspunkt i den tunge styrketræning. Dog skal der siges, at sidestabiliteten stadig trænes i den tunge træning, bare ikke

24

Kilde: Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati – forebyggelses- og behandlingstiltag. Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Side 19

lige så meget som den excentriske træning gør det, og på netop det punkt må den excentriske træning siges at være bedst. Til det skal der dog siges at sidestabiliteten mest er et led i forebyggelsen, og derfor er denne faktor ikke helt relevant i forhold til målet i at genopbygge det skadede senevæv, men derimod har til mål at styrke musklerne omkring knæet.

En faktor hvor den tunge styrketræning (ifølge Mads Kongsgaard se s. 15 andet citat) er bedre, er den tunge styrketrænings effekt i forhold til stivhed af senen. Han siger klart og tydeligt at den tunge styrketræning, frem for styrketræning ved lav vægt og mange repetitioner, som f.eks. den excentriske træning der laves i program 1, giver de bedste resultater i forhold til senens

hypertrofi(styrke/størrelse). På baggrund af at Mads Kongsgaard har lavet en undersøgelse der

påviser hans teori, og at andre institutioner har bekræftet denne teori, så vil jeg mene at denne kilde er troværdig, i og med at han har dokumentation, hvor han i øvrigt i denne undersøgelse har inddraget den excentriske træning til sammenligning.

Som jeg ser det ligger der en vigtig detalje til grund for, at den tunge styrketræning skulle have den bedste effekt. Som vi ved, har det kollagene væv en potentiel dårlig helings mulighed, og ydermere ved vi at kollagensyntesen kan foregå i op til 48 timer efter træning. Det betyder at der behøves en lang restitution før en ny omgang træning kan gennemføres, for at sikre at senevævet når at genopbygges. Når der skal trænes to gange dagligt med excentrisk træning, får senen ikke mulighed for at restituere ordentligt, hvilket betyder tilbagegang eller i hvert fald mindre fremgang end ved tung styrketræning. Den tunge styrketræning, der kun skal udføres tre gange om ugen sikrer, at der kan være en restitutionsfase på 48 timer. Det betyder at senevævet får de optimale restitutionsforhold, og dermed de bedste resultater. Nogle vil sige, at man derfor blot kan trappe ned på den excentriske træning, og måske lave denne en gang om dagen. Problemet her er, at senen ikke udsættes for nok belastning, da der ikke er nok vægt på træningen. Netop derfor er den excentriske træning nødt til at udføres to gange daglig, for at opnå en belastning der er høj nok. Den tunge træning er altså mere effektiv, fordi den i træningsmomentet belaster senen

                                                         25
korrekt, og fordi der er mulighed for optimale restitutions muligheder .

25

Kilde: Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati – forebyggelses- og behandlingstiltag. Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Kilde: Argir Falster, Anne · Lundsgaard, Anne Marie og Søndergaard, Camilla: Excentrisk træning som behandling af
tendinopati. Professionsbachelorprojekt juni 2008. vejleder: Andersen, Bente. http://old.fysiostud.dk/graphics/PDF-
filer/Bachelorprojekteter_2008/Bachelor_Falster_og_Soendergaard_Excentrisk_traening_som_behandling_af_tendin

opati_i_supraspinatus_2008.pdf. 12. dec. 2009

Side 20

Behandlingsmetoder ved kronisk springerknæ

Blokade

Ved tredje og fjerde stadie kan skaden siges at være kronisk, hvilket betyder at kroppens eget immunforsvar ikke kan reparere den overbelastede sene. Man er derfor nødsaget til at søge lægehjælp, for her at blive tilbudt nogle medicinske behandlingsmetoder. Blandt de muligheder en læge kan tilbyde, er en såkaldt blokade. Først også og fremmest er det nødvendigt at undersøge senen med ultralyd, for at kunne lokalisere skaden, og for herefter at kunne indsprøjte binyrebarkhormonet via ultralyd:

26

Herover ses et ultralydsbillede foretaget på et springerknæ, hvor det tydeligt ses at der er en irritation i senevævets struktur, der ses som en sort plamage. En blokade i dette tilfælde er en indsprøjtning af binyrebarkhormon, der har en inflammationsdæmpende effekt. Når en indsprøjtning er givet skal knæet holdes i ro i to uger, for at binyrebarkhormonet skal have sin virkning. Indsprøjtningen vil virke smertelindrende, og dette er også formålet, sådan at en genoptræningsperiode med de konservative øvelser, kan gennemføres uden smerter. Dog er det ikke altid en så effektiv behandling, da der ved de kroniske senelidelser ofte vil være et tilbagefald efter 1-2 måneder. Binyrebarkhormon kan altså beskrives som et middel der forkorter restitutionsperioden, sådan at genoptræningen hurtigere kan genoptages. For patienter der er i

                                                                        27
første og anden fase ville dette være en oplagt mulighed for at komme sig hurtigst muligt .

26

Kilde: Sundsport.dk / ultralydsskanning. http://sundsport.dk/view.aspx?tid=21&sid=0 12. dec. 2009

27

Kilde: Verner, John og Jørgensen, Uffe: Idrætsskader – hvad er der galt? – hvad kan du selv gøre? DR Multimedie & L&R Fakta 1999.

Side 21

PRP-behandling – en ny behandlingsmetode

En skade som springerknæ er en skadestype, hvori behandlingsmetoderne indtil nu ikke har været optimale, og i mange af de kroniske tilfælde har skaden været svær at behandle. Der udvikles hele tiden i nye behandlingsmetoder, og hver gang en ny behandlingsmetode kommer frem, siges den at være revolutionerende for behandlingen af disse seneskader. Gang på gang er de nye revolutionerende behandlingsmetoder faldet til jorden, hvor de alligevel ikke har været så revolutionerende, som man ellers troede. Netop i vore dage er dette igen tilfældet, hvor forskende læger i netop seneskader har haft succes med en ny metode. Denne metode har vist succesfulde resultater på dyr, som f.eks. konkurrenceheste, som i øvrigt også har tendens til seneskader. En ny metode, gør det muligt at behandle seneskaderne med kroppens eget stof, i form af ens blod.

Immunforsvaret findes også i vores blod, og kan siges og være en del af plasmaet, som er den andel del af vores blod. Heri findes en masse væksthormoner, som f.eks. IL-6 , som vi allerede har stiftet bekendtskab med.

Det man rent teknisk gør er at man udtager en mængde blod fra patienten, for herefter at centrifugere den, sådan at de røde blodlegemer og plasmaet skilles fra hinanden, grundet vægtforskelle. Ved hjælp af en speciel sprøjte suges plasmaet op, og man har nu en mængde blodplasma, beriget med kroppens egne væksthormoner, som sprøjtes direkte ind i det skadede område af senen. Indsprøjtningen foregår ligesom ved blokaden, ved hjælp af ultralyd.

Væksthormonerne fra kroppens eget blod, er altså med til at fremme og optimere kroppens naturlige helingsproces af senen, og dette kan gøres helt uden komplikationer og bivirkninger, netop fordi det er patientens eget stof [28].

Kilde: Privathospitalet Kolding: Binyrebark hormon blokade – (injektion af binyrebarkhormon).

http://www.privathospitaletkollund.dk/Files/Billeder/SITE%200407/PDF%20Printvenligesider/Ultralydsundersgelser/

Ultralydsundersgelser-Binyrebark_hormon_blokade_.pdf 12. dec. 2009
28

Kilde: Hartkopp, Andreas, PH.D., speciellæge i reumatologi: Ny behandlingsmetode – hel dig selv med dit eget blod.

http://www.a2privathospital.dk/pdf/Ny_behandlingsform.pdf 13. dec. 2009

Side 22

Styrketræning eller medicinske behandlinger?

Der bliver efterhånden flere og flere behandlingsmæssige teorier om, hvorledes et rehabiliteringsforløb skal forløbe, og hvordan det ikke skal forløbe. Formålet med alle behandlingstiltag er helt simpelt at kurere patienten, og i dette tilfælde handler det om at senen struktur skal genetableres, ligesom at senen skal gøres stærkere og stivere. Forskning har vist at korrekt træning fremmer kroppens egen helingsproces, og man kommer derfor ikke udenom de traditionelle genoptræningsprogrammer. Min vurdering er at genoptræning er en central faktor i et comeback, hvad enten det er som håndboldspiller eller renovationsarbejder. Styrken i og omkring knæet er i mange af tilfældene ringe, og det er derfor nødvendigt at øge netop styrken, som ikke kan gøres ved medicinske behandlinger, men derimod ved hårdt arbejde.

De medicinske behandlinger skal dog overhovedet ikke undervurderes, og er i mange tilfælde uundværlige. Det er nemlig vigtigt at man husker på, at seneskader kan være utrolig smertefulde, hvilket gør at patientens genoptræningsmuligheder ikke er optimale. Disse kan optimeres ved diverse medicinske tiltag som f.eks. PRP behandlingen der optimerer kroppens egen helingsproces, hvilket er et genialt tiltag, da en ulempe ved andre medicinske behandlinger er bivirkninger, som helt undgås ved PRP.

En ting jeg har fundet yderst interessant, er det fænomen at kroppen næsten altid vil være i stand til at helbrede sig selv. En skade som springerknæ ville, hvis den fik tid, gå i sig selv fordi kroppen på ubestemt tid, vil være i stand til at genoprette senevævets struktur. Problemet med en skade som springerknæ, er at det for det første oftest er sportsudøvere der har den, hvilket betyder utålmodighed, der så betyder at skaden ikke får den nødvendige ro. Fik kroppen blot den ro og tålmodighed den behøvede, så ville den hele sig selv. Det jeg prøver at sige med det her, er at jeg synes det er interessant, at diverse behandlinger med udefrakommende stoffer, og andre påvirkninger i mange tilfælde ikke er tilfredsstillende. Vel og mærket indtil man finder på at bruge kroppen egen ”medicin” til at hele sig selv. Kroppen i sig selv skal altså ikke undervurderes, og gives der den nødvendige ro, kombineret med korrekt genoptræning, der måske optimeres ved et medicinsk tiltag, så er min vurdering at de fleste skal få et comeback.

Side 23

Forebyggelse

Uheldet er altid ude og skader kan derfor aldrig helt undgås, men med en indsats kan der gøres en forskel, sådan at skader minimeres markant. Ifølge Eilif Larsen [29] kan der gøres meget for at forebygge skader med korrekt individuel træning:” Med korrekt træning kan man for eksempel reducere korsbåndsskader til under halvdelen af, hvad der tidligere var tilfældet”. Det vil altså sige at en stor procentdel af de skader der forekommer, kan undgås, hvis blot der gøres en indsats.

Forebyggelse vil både gøre at færre bliver skadet, hvilket betyder at færre eksempelvis må opgive deres karriere. Ydermere kan staten som sagt spare millioner af kroner, hvilket i sig selv burde være motivation nok, til at der sættes større fokus på forebyggelse, sådan at der gøres en indsats i idrætsklubberne såvel som på arbejdspladser.

Der findes mange former for forebyggelse, og det er ikke nødvendigvis kun hårdt arbejde, der skal til. Restitution er ifølge Eilif Larsen mindst lige så vigtig:” Det tager ca. 72 timer, før man er på niveau igen efter en fuld kamp. Har du ikke den tid, når kroppen tit ikke at restituere sig fuldt, og så stiger risikoen for skader”. Der ligger derfor et stort ansvar på trænerens skuldre, da det oftest er ham der styrer træningsmængden, og denne udtalelse kan i mange eliteklubber betyde at træningsmængden skal reduceres. Nogle vil nu mene at spillerne ikke vil udvikle sig i en lige så høj grad, men der er jeg uenig, for færre træningspas kan, tror jeg, i mange tilfælde øge intensiteten, koncentrationen og dermed kvaliteten af træningen.

Generelt ligger der et stort ansvar på trænerens skuldre, i forbindelse med forebyggelse. Der stilles altid store krav til en eliteudøver, hvilket kan betyde at udøveren vil ignorere begyndende symptomer på en skade. Her har træneren igen et stort ansvar, da han hele tiden skal være opmærksom på om nogle af hans spillere, løbere etc. f.eks. trækker lidt på benet. I tilfælde af det skal træneren hive spilleren ud, så han kan blive efterset af f.eks. en fysioterapeut, som så eksempelvis kan reducere på træningsmængden i en periode. Eilif Larsen anbefaler disse første symptomer med det samme skal have opmærksomhed, og behandles efter RICE-princippet:

R(est – hvilke, ikke mere kamp)

I(ce – is på skaden)

29

Kilde: Hoffmann, Thomas : Selv 38-årige kan undgå fodboldskader. I: Videnskab.dk, 6.6.2008, s. 1-2 (Artikel)

Side 24

C(ompression – pres på med bandage)

E(levation – benet eller armen skal løftes i vejret)

Disse forebyggende tiltag, der har til formål at mindste skaden, indtil der kan foretages en mere indgående behandling.

Eilif Larsen har opstillet nogle kriterier, hvori han mener der kan undgås en stor andel af det samlede antal skader:

▪ Træning på balancebrædder/-kugler(BOSU-puden f.eks.)

▪ Bandager lavet af tape

▪ Gode opvarmningsprogrammer

▪ Excentrisk træning (hvor man belaster musklen, samtidig med at muskel og sene bliver spændt ud)

▪ Gradueret styrketræning med fokus på den enkelte

▪ Udspændingsøvelser efter aktivitet og i træningslokalet

▪ Indlæring af faldeteknik og springøvelser

▪ Brug af korrekt udstyr, herunder sko, såler, benskinner og påklædning

Mange af de ting har jeg allerede beskrevet i min opgave, men en vigtig ting som Eilif Larsen siger, er at der skal være fokus på den enkelte. Der er aldrig to udøvere der er helt ens, og det betyder at de behøver nogle individuelle øvelser, som kommer netop den enkelte til gavn. Fælles for alle er dog at der kan foretages noget grundlæggende forebyggelse. Det er faktorer som udspænding, brug af korrekt udstyr, bandager lavet af tape, indlæring af faldeteknik, restitution, kost etc. Disse faciliteter skal være til stede når vi snakker elitesport, så dette er tiltag alle eliteudøvere kan ty

til^{30}.

30

Kilde: Hoffmann, Thomas : Selv 38-årige kan undgå fodboldskader. I: Videnskab.dk, 6.6.2008, s. 1-2 (Artikel) Kilde: Klemmingsen, Line m.fl.: Forebyggelse skal være en anturlig del af håndboldtræningen, ellers nytter det ikke.

I: Fysioterapeuten, , s. 22-27. Internetadresse: http://www.e-
pages.dk/fysio/28/fullpdf/full4b27a02b8f23b.pdf Besøgt d. (Artikel)

Side 25

Forebyggende træning er ikke bare ligetil, i det der er nogle problemer hermed. Først og fremmest er det ressourcekrævende både for træneren, men også for udøveren. Forebyggelse kræver fra

trænerens side at han/hun har noget viden omkring forebyggende træning, hvilket betyder at

træneren kan være nødt til at deltage i et kursus. Det betyder pludselig at der kommer noget økonomi indover, som fra foreningens side kan være et problem. En anden løsning kunne være at man fik en fysioterapeut til at stå for den forebyggende træning, hvilket igen kun vil være muligt i få tilfælde, da økonomien i almindelige eliteforeninger i er stor nok til sådanne tiltag. En sådan sundhedssektor er oftest kun set i sport på professionelt niveau, hvor der altså er tale om at spillerne er på kontrakter og disse bliver færre og færre grundet den stadigt forværrende tilstand

af foreningernes økonomi. Det stadigt dårligere økonomi kan betyde at elite/profesionelle

udøvere ikke udelukkende kan leve af deres idræt, og at de derfor behøver job ved siden af. Det betyder at tiden bliver prioriteret på en måde, hvor der oftest ses bort fra den forebyggende træning. Det skyldes at der fra trænerens side ikke ses nogen umiddelbar gevinst ved forebyggende træning, hvilket jeg mener, er forkert. Den forebyggende træning prioriteres først når skaden er sket og det skyldes at træneren som oftest prioritere den tekniske, fysiske og

taktiske træning højere, da han/hun ser en større gevinst herved.

For at trække en parallel til den ”virkelige” verden, så tror jeg at det hænger sammen med at os mennesker generelt er dårlige til forebyggelse. Vi kender alle sammen den omhyggelighed vi har med f.eks. vores tænder ugen op til et tandlægebesøg. Normalt ville vi aldrig bruge tandtråd, men et tandlæge besøg kan ændre dette, fordi det gør at vi bliver bevidste om vores tænder. Det er det samme som når skaden er sket. Vi vil ikke tage sorgerne på forskud, og derfor er det først når det er gået galt, at vi gør noget.

Konklusion

Først kan jeg konkludere, at sportsgrene med hurtige retningsskift ofte forbindes med skader på knæleddets ligamenter, brusk og menisk. Ydermere må det siges at kontakt spiller en rolle i mængden af skader, hvilket betyder at sportsgrene som fodbold og håndbold oftere rammes af skader, og denne teori passer godt ind på statistik(1)’s data.

Side 26

De traditionelle genoptræningsprogrammer skal aldrig undervurderes. Det er en ting jeg kan konkludere, på baggrund af flere troværdige kilder, der har vist at korrekt træning kan optimere kroppens processer i genopbygningen af ødelagt væv. Om det er excentrisk eller tung styrketræning, er der stor uenighed om, men den nyeste forskning viser at tung styrketræning giver en bedre effekt end den excentriske træning. Den afgørende faktor her var restitutionen, som kan konkluderes, til i mange situationer, at være en afgørende faktor for et comeback og i det hele taget en afgørende faktor i forhold til skader.

Endvidere må det konkluderes at den traditionelle genoptræning i nogle tilfælde behøver en optimering, som f.eks. kunne være en blokade. Specielt i de kroniske tilfælde vil det tage kroppen lang tid at reparere skaden, men den nye behandlingsform PRP må siges at være en god måde at optimere kroppens egen helingsproces. For det er i de kroniske tilfælde svært for kroppen, at få senen op i det samme niveau, som inden og det er netop her PRP behandlingen er et fantastisk alternativ.

Forebyggelse kan konkluderes at være et fænomen, der i høj grad skal tages seriøst. Flere undersøgelser har vist at forebyggende træning har en klar effekt i reduceringen af skader.

Det er dog et fænomen der ikke prioriteres så højt, og det skyldes at gevinsten ikke er lige for. Min egen vurdering og dermed konklusion, er at mennesket ikke vil tage sorgerne på forskud, fordi de hellere vil leve i nuet, hvor de intet fejler.

Litteraturliste

Bøger

Jørgensen, Uffe og John Verner: Idrætsskader, Hvad er der galt? Hvad kan du selv gøre?. Side 94-

120. 1. udg. DR Multimedie & L&R Fakta, 1999. (Bog)

Peterson, Lars og Per Renström: Idrætsskader, Idrætstræning. Side 272-303. 6. udg. Gyldendal,

1997. (Bog)

Lund, Bengt og Bjarne Kronow: Hjælp, Almindelige skader, Akutte sygdomme, Livstruende situationer. Side 33-36. 1. udg. DR Multimedie & L&R Fakta, 2000. (Bog)

Erichsen, Henrik: Ortopædiske sygdomme. Side 60-82. 1. udg. P.J. Schmidt Grafisk Produktion,

2000. (Bog)

Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Fysiologibogen, Den levende krop. Side 60-82. 1. udg. Nucleus Forlag ApS, 2007. (Bog)

Side 27

Andersen, Erik og F. Bojsen-Møller: Bevægeapparatet, Anatomi 1. Side 33-341. 7. udg. Gyldendal,

1987. (Bog)

Ingemann Hansen, Thorsten og Michael R. Krogsgaard Bojsen-Møller: Idrætsskadebogen, Alt om skader under idræt . Side 9-369. 1. udg. FADL\'s Forlag, 2007. (Bog)

Artikler

Kongsgaard, Mads: Tung styrketræning og tendinopati. I: Dansk sportsmedicin nr. 1, ?.01.2009, s.

15-18 (Artikel)

Møller, Eivind: Ostepati og idrætsskader. I: Dansk sportsmedicin nr. 2, ?.05.2009, s. 16-19 (Artikel) Kjær, Michael: Overbelastningsskader. I: Overblik, 2009, s. 19-20 (Artikel)

Hoffmann, Thomas : Selv 38-årige kan undgå fodboldskader. I: Videnskab.dk, 6.6.2008, s. 1-2

(Artikel)

Hoffmann, Thomas : Selv 38-årige kan undgå fodboldskader. I: Videnskab.dk, 6.6.2008, s. 1-2

(Artikel)

Wulff Jakobsen, Bent og Thomas Hahn: Objektiv knæundersøgelse. I: Ugeskrift for læger,

, s. (Artikel)

Langberg, Henning : Forskning i senevæv er grundlaget for behandling. I: Fysioterapeuten nr. 1,

, s. 6-12 (Artikel)

Kongsgaard, Mads: Anvendelse af tung styrketræning ved kroniske seneoverbelastningskader - update af nyeste forskning. I: Dansk sportsmedicin, ?.?.2009, s. 1-5 (Artikel)

Kjær, Michael m.fl.: Overbelastningsskader i senevæv: indsigt i adaptationsmekanismer . I:

Ugeskrift for læger, ?.?.2003, s. 1-10 (Artikel)

Bech, Rasmus: Fodbold er langt vigtigere, end vi tror. I: Politiken, , s. 1-1 (Artikel) Chr. Heebøll-Nielsen, Niels : Tendinitis myten. I: Månedsskrift for praktisk lægegerning,

, s. 1-1 (Artikel)

Klemmingsen, Line m.fl.: Forebyggelse skal være en anturlig del af håndboldtræningen, ellers

nytter det ikke. I: Fysioterapeuten, , s. 22-27. Internetadresse: http://www.e-
pages.dk/fysio/28/fullpdf/full4b27a02b8f23b.pdf Besøgt d. (Artikel)

Uvidst, Uvidst: Tennisalbue helbredes med væksthormon fra eget blod. I: Rask magasinet,

?.10.2008, s. 16-17. Internetadresse:

http://viewer.zmags.com/showmag.php?mid=wqfgrd&pageid=1#/page16/ Besøgt d.

(Artikel)

Side 28

Olsen, Odd-Egil: opvarmningsprogram forebygger. I: Fysioterapeuten, , s. 12-17.

Internetadresse:

http://fysio.dk/Upload/graphics/Fag/2007/Tr%C3%A6ning%20og%20rehabilitering/Opvarmni

ng_kn%C3%A6_Fys_5_2006.pdf Besøgt d. (Artikel)

Upubliceret materiale

Argir Falster, Anne m.fl.: Excentrisk træning som behandling af tendinopati. I: Bacheloropgave, Fysioterapeutuddannelsen København, Bente Andersen PT. M.Sc, ?.06.2008, s. 1-86 (Artikel) Odense Fysioterapi: Træningsprogram: knæhold ungdom GOG.

Elektroniske kilder

Idræt uden skader. 1993. Instruktion: Bill Rathje. Manuskript: Uffe Jørgensen. (Film)

Internetsider

Retningslinje for behandling af springer knæ (Jumpers knee). Udgivet af Århus sygehus.

Internetadresse: http://e-dok.rm.dk/e-
dok/e_700318.nsf/UI2/51E49CFEAD2ADAB8C125749B00303F28?OpenDocument - Besøgt d.

(Internet)

Forebyggelse af overbelastningsskader i sener. Udgivet af Team Danmark. Internetadresse:

http://www.teamdenmark.dk/CMS/cmsdoc.nsf/Content/tdwb7mkczk - Besøgt d.

(Internet)

Effekten af excentrisk træning holder i over 6 måneder. Udgivet af Motion Online.

Internetadresse: http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-
_artikler/effekten_af_excentrisk_traening_holder_i_over_6_maaneder./ - Besøgt d.

(Internet)

50 procent større muskler på 8 uger . Udgivet af Motion Online. Internetadresse:

http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke_-
_artikler/50_procent_stoerre_muskler_paa_8_uger/ - Besøgt d. (Internet)

Binyrebark hormon blokade. Udgivet af Kolding Privathospital. Internetadresse:

http://www.privathospitaletkollund.dk/Files/Billeder/SITE%200407/PDF%20Printvenligesider/U
ltralydsundersgelser/Ultralydsundersgelser-Binyrebark_hormon_blokade_.pdf - Besøgt d.

(Internet)

Knæet. Udgivet af Parkens Privathospital. Internetadresse:

http://www.parkensfysioterapi.dk/knae.htm - Besøgt d. 9.12.2009 (Internet)

Knæ. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Skelet_og_s
keletmuskulatur/kn%c3%a6 - Besøgt d. 9.12.2009 (Internet)

Knæskader. Udgivet af Privathospitale hamlet. Internetadresse:

http://www.hamlet.dk/idraet/knae.php - Besøgt d. (Internet)

Side 29

Denne side er blank i originaldokumentet.