SRP om koffein som doping i Biologi A og Idræt B

Indledning

Koffein er en af de mest hyppigt indtagne stimulanser i verden og forekommer naturligt i mange forskellige plantearter. Koffein er desuden tilsat mange læskedrikke (fx cola) og findes både i kaffe og the.

Koffein har i mange år været anset som doping ved en vis indtaget mængde, men i 2004 blev det fjernet fra WADA’s (World Anti Doping Agency) dopingliste. Koffein er især blevet brugt som opkvikkende middel og til at udsætte muskeltræthed. På nuværende tidspunkt kendes årsagerne til muskeltræthed ikke til bunds. I mange lærebøger står der at ophobning af laktat (mælkesyre) i blodet og i muskelceller er medvirkende til træthedsfornemmelser i forbindelse med stor anstrengelse. Mange nyere forsøg underbygger dog ikke denne teori.

I denne opgave gøres der rede for årsagerne til muskeltræthed uden nogen form for indtagelse af stoffer ved kortvarigt arbejde med høj intensitet samt længerevarende arbejde med moderat intensitet.

Da koffein anses som opkvikkende middel og medvirkende til udsættelse af muskeltræthed vil der i opgaven desuden være en redegørelse, diskussion og vurdering af koffeins virkning på træthed i kroppen for at finde ud af hvor stor betydning, denne effekt har. I den forbindelse inddrages en Desuden diskuteres hvilke sportsgrene, der vil kunne have gavn af koffein samt en vurdering af hvorfor koffein i 2004 blev fjernet fra dopinglisten.

Årsager til muskeltræthed ved kortvarigt arbejde med høj intensitet og ved

længerevarende arbejde med moderat intensitet.

Man er som nævnt ikke fuldt afklaret med hensyn til årsagerne til muskeltræthed. Ved muskelarbejde troede man førhen at den laktat, der dannes ved anaerob nedbrydning (som foregår uden ilt) af kulhydrat var skyld i muskeltrætheden. I forbindelse med laktatproduktionen sker der en forsuring. Laktat er syreresten efter mælkesyre og derfor falder pH og den tidligere forklaring var, at forsuringen hæmmer aktiviteten af nogle enzymer som indgår i kontraktion eller energiproduktion.

Enzymer har alle en proteindel, som er opbygget af aminosyrer hvis sidegruppers ladning er afhængig af pH. Når ladningen ændres, kan strukturen af enzymets proteindel ændres, således at enzym og substrat ikke længere passer sammen som nøglen i en lås. Herved kan der ske ændringer i kontraktionen af musklerne eller i energiproduktionen. Nu mener man ikke længere at laktatproduktionen har den helt store betydning, men at det er fordelingen af kaliumioner, som er den vigtigste årsag til muskeltræthed ved muskelarbejde.