Måling af vitalkapacitet | Rapport

Side 1

Lungefunktion, puls og blodtryk

Formål:

Via spirometermålinger og Peak flow meter målinger ønskes det belyst, hvilken sammenhæng der er mellem højden og disse målinger, samt at vurdere eget lungerumfang. Herudover er for-målet at måle eget blodtryk og puls samt at studere disse blodtryksmålinger, når kroppen udfø-rer forskelligt arbejde (liggende, stående og løbende).

- Min hypotese er at jo højere man er, jo større vitalkapacitet og udåndingshastighed har man.

Mit eget lungerumfang regner jeg ikke med er særlig højt. Og jeg regner med at mit blodtryk er lidt lavere i liggende tilstand end stående, og det samme gælder min puls.

Teori:

Lunger:

Lungernes rumfang er for det meste bestemt af højden. Jo højere man er, jo større lungerum-fang har man. De kan ikke blive større, men man kan blive bedre til at fylde og tømme sine lun-ger med konditionstræning.

Et spirometer måler vitalkapaciteten. Det er den maksimale luft man kan udånde efter en maksimal indånding. Den er for kvinder ca. 3-5 liter og for mænd 4-6 liter, det afhænger af høj-de, vægt og alder. Man kan også måle åndedrætsdybden med et spirometer, der puster man normalt, det er ca. 0,5 liter luft pr åndedrag.

Åndedrætsdybden kan man bruge til at regne lungeventilation ud, som er den mængde luft

der passerer lungerne pr. minut. Åndedrætsdybden * Åndedrætsfrekvens = Lungeventilation.

Åndedrætsfrekvens er antal åndedrag pr. minut, det er normalt ca. 12 pr. minut i hvile. 0,5 liter

* 12 pr. minut = 6 liter / minut. Så en normal lungeventilation er ca. 6 liter / minut.

Selv efter en maksimal udånding vil der være 1-1,5 liter luft tilbage i lungerne, det volumen kal-des residualvolumen.

Med et Peak flow meter kan man måle ventilationsevnen, ved at puste ud så hurtigt man kan.

For kvinder er den 3-4 liter og for mænd er den 5-6 liter, den afhænger også af vægt, højde og alder og rygning og om man har astma, da luftvejene forsnævres, så er det svære for luften at komme til og fra lungerne.

Blodtryk:

Det er et tryk der sker i arterierne når hjertet slår. Ved hvert hjerteslag trækker hjertet sig sam-men for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det tryk der kommer, når hjertet trækker sig sam-men, og er det systoliske blodtryk. Herefter slapper hjerte af før næste sammentrækning, så falder trykket, det er det diastoliske blodtryk. I hvile trækker hjertet sig sammen 50-80 gange i minuttet, så siger man at hjertet slår.

Når man måler blodtrykket, måler man det diastoliske blodtryk og det systoliske blodtryk. Et

Side 2

Side 1 af 8

normalt blodtryk er 120/80 mm Hg, og forskellen på de to tryk kalder man pulstrykket. Blod-

trykket stiger med alderen, fordi karvæggene bliver mere stive og der kommer kalk, som kan lukke årene næsten helt til. Hvis trykket bliver for højt, så dannes der rifter på indersiden af blodårerne, som bliver fyldt med størknet blod, hvilket kan danne blodpropper.

En normal puls i hvile er 65-85 slag i minuttet, afhængigt af kondition og alder.

Mængden af blod der bliver pumpet ud af hjertet pr. minut, kaldes minutvolumen. Man finder ud af hvad minutvolumen er ved at gange slagvolumen med pulsfrekvensen. Slagvolumen er den mængde af blod, som hjertet pumper ud per sammentækning. Pulsfrekvensen er antal pulsslag pr. minut. Når man dyrker motion stiger minutvolumen, da slagvolumen og pulsfre-kvensen stiger. En større fyldning af hjertet medfører en bedre tømning af hjerte, altså slagvo-lumen stiger. Hvis man lægger sig ned, har blodet lettere ved at komme tilbage til hjertet, fordi tyngdekraften ikke er imod, så bliver der en bedre fyldning af hjertet. Så når man ligger ned, kommer der mere blod ud pr. pulsslag, så for at minutvolumen ikke ændre sig så falder pulsen.

Materialer:

- Spirometer

- Peak Flow meter

- Elektronisk blodtryksmåler

Fremgangsmåde:

Måling af vitalkapaciteten med spirometer:

A. Spirometeret nulstilles ved at dreje på den metalfarvede skive (gøres forsigtigt).

Et engangsmundstykke monteres på spirometeret og en maksimal indånding laves.

B. En maksimal og kontrolleret udånding (lad være med at blæse for hårdt!) foretages ind i spirometeret via mundstykket. Munden skal slutte tæt omkring mundstykket og næseklemmen skal være på spændt for at minimere lufttabet udenom spirometeret.

C. Det udåndede volumen aflæses på spirometeret og noteres. Samme procedure for alle i gruppen.

Måling af udåndingshastigheden (ventilationsevnen) via et Peak flow meter:

A. Peak flow meter nulstilles og mundstykke monteres

B. Foretag en maksimal indånding og pust luften ud så hurtigt du kan (opnå maks., hastighed)

C. Hastigheden aflæses

D. Gentag forsøget 3 gange og noter gennemsnittet i resultatskemaet

Måling af åndedrætsdybden:

A. Spirometeret nulstilles igen og et mundstykke monteres (gemt fra forrige forsøg).

B. En almindelig indånding foretages ved siden af spirometeret.

Side 3

Side 2 af 8

C. En almindelig udånding pustes via mundstykket gennem spirometeret.

D. Punkt B+C gentages indtil i alt 5 udåndinger er pustet gennem spirometeret.

E. Volumen aflæses, og der divideres med 5 for at få volumen for én udånding.

F. Resultatet noteres i dataskemaet

Måling af åndedrætsfrekvensen:

A. Antal vejrtrækninger i løbet af 1 minut bestemmes (ud + ind = 1 vejrtrækning). Resultatet

noteres.

B. Alternativt kan tiden for 10 vejrtrækninger måles, hvorefter der omregnes til

vejrtrækninger/min.

Blodtryk og puls:

C. Der arbejdes i grupper á 2-4 personer. Den ene ligger sig ned og hviler i 5 minutter inden den anden udfører målingerne. Herefter byttes roller og forsøget gentages. Bemærk, at der kun er få blodtryksmålere. Imødekom dette ved at variere hviletiderne, således at nogle grupper måler, mens andre fortsat hviler (der sker ikke noget ved at hvile 7 minutter i stedet for 5). Udfør samme målinger når i står op (husk hvileperiode). Er der rygere i klassen så ryg lidt og mål herefter blodtrykket.

Resultater:

Graf 1 viser den maksimale udåndingshastighed efter højde.

300

350

400

450

L/min_{500}^{550}

600

650

700

750

190

Højde i cm

Peakflow

Side 4

Side 3 af 8

Graf 2 viser maksimale udånding efter højde.

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

5,5

6

190

Liter

Højde i cm

Vitalkapacitet

Side 5

Side 4 af 8

Skema 1 viser klassen blodtryk og puls, i liggende – og stående hvile.

Blodtryk og puls ved rygning:

Skema 2 viser Lauritis og Julias blodtyk og puls når de stod og røg.

Liggende hvile Stående hvile

Systoliske Diastoliske Puls Systoliske Diastoliske Puls

Mathias | 114 | 65 | 52 | 119 | 90 | 71
Rasmus | 127 | 75 | 77 | 132 | 77 | 89
Laurits | 116 | 70 | 82 | 121 | 81 | 77
Dina | 94 | 60 | 71 | 99 | 75 | 95
Emma | 115 | 60 | 64 | 107 | 66 | 71
Lykke | 120 | 71 | 75 | 113 | 88 | 97
Maria | 123 | 76 | 81 | 119 | 88 | 88

Michelle 114 92 121

Stine | 119 | 77 | 74 | 118 | 80 | 78
Christina | 135 | 67 | 64 | 122 | 74 | 69
Louise B. | 113 | 65 | 77 | 131 | 77 | 77
Julie | 140 | 93 | 77 | 131 | 78 | 75
Pernille | 92 | 59 | 59 | 105 | 72 | 85
Nanna | 104 | 61 | 61 | 99 | 65 | 86
Julia | 104 | 66 | 63 | 102 | 80 | 81
Matilde | 94 | 47 | 70 | 113 | 81 | 94
Katrine | 118 | 65 | 74 | 109 | 83 | 77
Marlene | 117 | 74 | 65 | 99 | 64 | 82
Sabine | 104 | 50 | 64 | 82 | 55 | 77
Søren | 123 | 66 | 67 | 123 | 62 | 80
Mikkel | 117 | 69 | 60 | 125 | 65 | 71

Mads 51 125 73 63

Kristian | 122 | 63 | 51 | 138 | 62 | 74
Gennemsnit | 114,7727 | 67,77273 | 69,56522 | 115,0909 | 74,36364 | 79,86364

Systoliske Diastoliske Puls

Lauritis 119 90 71

Julia 132 77 89

Side 6

Side 5 af 8

Blodtryk og puls ved sprint:

Skema 3 viser drengenes blodtryk og puls ved sprint

Mine resultater:

Blodtryk:

Lungefunktion:

Diskussion:

1. Vurdér lungefunktionsmålingerne i forhold til teorien og dine hypoteser, og angiv herunder relevante fejlkilder.

Er dit lungerumfang normalt? Lungefunk-tionsmålingerne pas-ser meget godt på teorien og min hypo-tese, om at jo højere man er, jo større lun-gefunktion har man

(det har jeg også fun-det en graf der påvi-ser).

De to jeg har farvet på graferne 1 og 2, har jeg farvet fordi de er det to der skiller sig mest ud fra min

Systoliske Diastoliske Puls

Mathias | 143 | 80 | 119
Rasmus | 148 | 89 | 152
Søren | 179 | 93 | 108

Liggende hvile Stående hvile

Systoliske Diastoliske Puls Systoliske Diastoliske Puls

120 71 75 113 88 97

Vitakapacitet Åndedrætsdybden Frekvens Lungeventilation Peak Flow

3 0,9 18 11,7 500

Side 7

Side 6 af 8 hypotese, men det kan have noget med apparaterne at gøre, der er en vis måle usikkerhed, og selvfølgelig kan det være at personerne ikke har givet sig 100 %. Mit lungerumfang er 3 liter og det er meget normalt for en pige i min højde.

2. Vurdér blodtryk og puls målingerne. Brug gennemsnitsværdierne blandt klassens elever i forhold til teorien og dine hypoteser: Har alle et normalt blodtryk, hvorfor er jeres blodtryk forskellige? Kom herunder ind på blodtryksværdierne liggende, stående og i sprint, og sam-

menlign disse. Et normalt blodtryk er 120/80 mm Hg. I liggende hvile har klassen i gennemsnit
et blodtryk på 114/67, det er meget normalt da vi alle er unge, hvorimod vores forældres blod-
tryk er lidt højere. De er i aldrene 38 – 59 og de har i gennemsnit et blodtryk på 133/81 mm Hg,

men det er typisk kun det diastoliske blodtryk der stiger når man bliver ældre.

Nogen fra klassen har et lidt højere blodtryk end normalt, men det kan have noget at gøre med at de var nervøse for at få taget blodtrykket. Ellers har alle et meget normalt blodtryk, nogen lavere end andre, det kan have noget at gøre med at de er i bedre form.

Min hypotese og teorien er rigtig, da jeg sagde at blodtryk og puls vil være lavere når man ligger

ned i sted for at stå. I hvile var gennemsnittet 115/68 og med en puls på 70, og i stående var
gennemsnittet 115/74 og med en puls på 80. Men det er nogen kun mest tydeligt på pulsen.

3. Kommenter målingerne på rygerne i forhold til ikke-rygerne. Blodtrykket og pulsen stiger hos Julia da hun står og ryger i forhold til når hun ikke ryger, det er fordi hendes blodåre trækker sig sammen så skal hjertet pumpe hård for at få blodet rundt.

Laurits derimod, hans blodtryk falder når han ryger, det forstår jeg ikke hvorfor, men det kan måske have noget med måleusikkerheden at gøre.

4. Hvordan påvirker motion lungerne? – hvad bliver de bedre til? Man kan udvide sin lungeka-pacitet, altså lungerne bliver ikke større men mængden af luft man kan have i sine lunger bliver større. Iltoptagelsen bliver bedre, fordi de røde blodlegemer bliver bedre til at optage ilt.

5. Hvordan påvirker motion hjertet? – hvad bliver det bedre til? Motion får hjertet til at vokse, og det bliver i stand til at slå kraftigere. Jo bedre ens kondition er, jo lavere er ens puls både un-der fysiks udfoldelse og i hvile. Kroppen har i princippet brug for samme mængde blod ved fx samme løbehastighed, men da træning påvirker, at hjertet fyldes bedre og slår kraftigere, pum-per det mere blod ud til musklerne ved hvert slag, og pulsen bliver langsommere. Således kan fx veltrænede løberes eller cykelrytteres hjerter pumpe næsten dobbelt så meget blod rundt i kroppen per slag som hjertet hos en utrænet person.

6. Hvilke livsstilsfaktorer giver anledning til hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk samt dårlig lungefunktion – forklar dig?

Rygning og fedme kan spille en meget stor rolle i de tre nævnte ting. Ved fedme aflejre fedtstof-fer i blodårene vægge, så de forsnævres, så kan der ikke komme så meget blod rundt af gangen.

Åreforkalkning sker for alle med tiden, men det sker bare lidt hurtigere for ryger, så for blodet også svære ved at komme rundt.

Side 8

Side 7 af 8

Konklusion

Jeg synes min hypotese blev delvist verificeret, da de højeste i klassen har det største vitalkapa-citet og udåndingshastighed, men der var selvfølgelig nogen som faldt ud af gennemsnittet. Mit lungerumfang var 3, som forventet er det ikke særlig højt, men det er fordi jeg ikke er særlig høj.

I liggende hvile er mit blodtryk 120/72 og min puls er 75. I stående hvile er mit blodtryk 113/88

og min puls er 97, det er for meste kun min puls der har ændret sig, og det har jeg skrevet om hvorfor i teoridelen.

Kilder:

Grafen på side 6 har jeg fundet på hjemmesiden:

http://biologibogen.systime.dk/index.php?id=94