Et eksempel fra STX 3.g

Hukommelse, reaktionsevne og koffein | Rapport

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Biologi A 6 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Biologi A og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Hjerne- og hukommelsesrapport
  • Formål
  • Hypoteser
  • Teori
  • Materialer
  • Metode
  • Resultater
  • Diskussion
  • Fejlkilder
  • Konklusion
  • Kilder

Uddrag fra opgaven

Hjerne- og hukommelsesrapport

Formål

At undersøge en persons korttidshukommelse, indlæringsevne samt koffeins virkning på disse

Hypoteser

1. Korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at huske tingene 2. En persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med 3. En person hjerne bliver skærpet ved indtagelse af kaffe(koffein)

Teori

Hukommelsesområder i hjernen Tindingelappen har en væsentlig betydning for etablering af hukommelse ligeså har de to hjerneområder under tindingelappen, hippocampus og amyg-dala som ligger under cortex. Informationer lagres i hippocampus før de sendes videre til langtids-hukommelsen. Korttidshukommelse Korttidshukommelse er evnen til f.eks. at huske adres-ser eller telefonnumre længe nok, til at skrive dem ned på et stykke papir.

Korttidshukommelsen bliver etableret inden for få minutter og sekunder, og derfor er det ikke permanente ændringer i hjernens nerveceller, såsom vækst af synapser eller nervetråde. Ved korttidshukommelse sker der følgende ændringer:  Produktionen af transmitterstoffet glutamat, samt antallet af vesikler som frigiver dette transmitterstof stiger  Mængden af transmitterstof der frigives ved aktionspotentialet stiger  Antallet af receptorer, samt deres følsomhed overfor glutamat bliver større Koffein og hjernen Koffein er 45 minutter om at blive optaget i blodet. Når man har indtaget kaffe, forsvinder trætheden, man bliver friskere og får et mindre søvnbehov. Koffein stimulerer det autonome nervesystem hvorved blodtryk og åndedræt stiger. Der frigives mere adrenalin. Koffein er vanddrivende Koffeinen, der bliver optaget i hjernen binder sig til adenosinreceptorer. Adenosin har en kraftigt hæmmende effekt på udsendelse af nerveimpulser til hjernen. En aktiveret adenosinreceptor åbner for kaliumkanaler, så kan der ikke dannes et nyt elektrisk nervesignal. Adenosin har kortsagt en hæmmende effekt i hjernen, og på kroppens muskler, bl.a. så fremkalder det en afslapning af de glatte muskler i fordøjelses-systemet.

Når kaffe(koffein) når op til hjernen virker den som en antagonist, dvs. et stof der binder sig til receptorerne uden at have transmitterstoffets virkning. Koffein binder sig til receptorerne og forhindrer at adenosin kan sætte sig på receptorerne, den hæmmer derved dens effekt. Resultatet er en slags søvn-udskydelse, og man bliver stimuleret.

Materialer

 Labyrint  Tørklæde  Stopur  Papir  Blyant  Telefon  1 kop kaffe  Lineal  Blodtryksmåler

Metode

Vores forsøg var delt op i to dele: Korttidshukommelsesdelen: Tal(3 dele) 1. Vi tog et papir og en blyant, og skrev et tilfældigt otte-cifret nummer ned.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm