Hukommelse, reaktionsevne og koffein | Rapport

Side 1

Hjerne- og hukommelsesrapport

Formål

At undersøge en persons korttidshukommelse, indlæringsevne samt koffeins virkning på disse Hypoteser

1. Korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at huske tingene

2. En persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med

3. En person hjerne bliver skærpet ved indtagelse af kaffe(koffein)

Teori

Hukommelsesområder i hjernen

Tindingelappen har en væsentlig betydning for etablering af hukommelse ligeså har de to hjerne-områder under tindingelappen, hippocampus og amyg-dala som ligger under cortex. Informationer lagres i hippocampus før de sendes videre til langtids-hukommelsen.

Korttidshukommelse

Korttidshukommelse er evnen til f.eks. at huske adres-ser eller telefonnumre længe nok, til at skrive dem ned på et stykke papir.

Korttidshukommelsen bliver etableret inden for få minutter og sekunder, og derfor er det ikke permanente ændringer i hjernens nerveceller, såsom vækst af synapser eller nervetråde.

Ved korttidshukommelse sker der følgende ændringer:

• Produktionen af transmitterstoffet glutamat, samt antallet af vesikler som frigiver dette transmitterstof stiger

• Mængden af transmitterstof der frigives ved aktionspotentialet stiger

• Antallet af receptorer, samt deres følsomhed overfor glutamat bliver større

Side 2

Koffein og hjernen

Koffein er 45 minutter om at blive optaget i blodet.

Når man har indtaget kaffe, forsvinder trætheden, man bliver friskere og får et mindre søvnbehov.

Koffein stimulerer det autonome nervesystem hvorved blodtryk og åndedræt stiger. Der frigives mere adrenalin. Koffein er vanddrivende

Koffeinen, der bliver optaget i hjernen binder sig til adenosinreceptorer. Adenosin har en kraftigt hæmmende effekt på udsendelse af nerveimpulser til hjernen. En aktiveret adenosinreceptor åbner for kaliumkanaler, så kan der ikke dannes et nyt elektrisk nervesignal. Adenosin har kortsagt en hæmmende effekt i hjernen, og på kroppens muskler, bl.a. så fremkalder det en afslapning af de glatte muskler i fordøjelses-systemet.

Når kaffe(koffein) når op til hjernen virker den som en antagonist, dvs. et stof der binder sig til receptorerne uden at have transmitterstoffets virkning.

Koffein binder sig til receptorerne og forhindrer at adenosin kan sætte sig på receptorerne, den hæmmer derved dens effekt. Resultatet er en slags søvn-udskydelse, og man bliver stimuleret.

Side 3

Materialer

• Labyrint

• Tørklæde

• Stopur

• Papir

• Blyant

• Telefon

• 1 kop kaffe

• Lineal

• Blodtryksmåler

Metode

Vores forsøg var delt op i to dele:

Korttidshukommelsesdelen:

Tal(3 dele)

1. Vi tog et papir og en blyant, og skrev et tilfældigt otte-cifret nummer ned. Så lod vi en forsøgsperson se på tallene i fem sekunder, for at han derefter skrev dem ned på sin telefon.

2. Vi tog et papir og en blyant og skrev et tilfældigt otte-cifret nummer ned, som vi derefter sagde højt til forsøgsperson. Derefter skrev han tallene ned på sin telefon.

3. Vi tog en forsøgsperson og så sagde vi skrev vi et otte-cifret nummer ned som vi derefter sagde højt til forsøgspersonen, som derefter skrev dem ned på sin telefon. Denne proces gentog vi med den samme forsøgsperson men denne gang med 10 tal som han skulle huske, derefter med 12 osv. Dette gjorde vi for at teste hvor meget personen maksimalt kunne huske.

Labyrinten (2 dele)

1. Vi tog en forsøgsperson, som med bind for øjnene gik ind til labyrinten, derefter skulle han se på labyrinten i fem sekunder for at prøve så vidt så muligt at få et billede af den, hvor han efterfølgende skulle prøve at finde vej gennem den.

Side 4

2. Vi tog en forsøgsperson, som med bind for øjnene gik ind til labyrinten, derefter guidede vi ham gennem den vha. ord derefter skulle ham prøve at finde vej gennem den.

Kaffeforsøgsdelen:

Vi testede en persons reaktionshastighed. Vi tog en lineal, som vi gav slip på uden personen vidste det. Personen skulle nu gribe linealen så hurtigt som muligt, og vi noterede hvor mange centimeter der gik, før han greb den.

Vi målte også personens puls med en blodtryksmåler. Efterfølgende drak han kaffen, og så ventede vi 45 minutter, på at kaffen blev optaget i blodet. Så fortsatte vi med de samme tests som før indtagelsen af kaffen. Hvert 10.-15. minut gentog forsøgspersonen, de ovennævnte forsøg inklusiv den tredje del af tal forsøget,

(se længere oppe under: Metode, korttidshukommelsesdelen, punkt tre)

Resultater

Korttidshukommelsesdelen:

Taldelen | 1. forsøg | 2.forsøg | 3.forsøg | 4.forsøg
Del.1 hvor personen | 6 ud af 8 | 6 ud af 8 | 8 ud af 8 | -

nedskrev tallene

Del.2 hvor tallene blev | 7 ud af 8 | 7 ud af 8 | 8 ud af 8 | -

sagt højt

Del.3 hvor maksimum | 8 ud af 8 | 10 ud af 10 | 11 ud af 12 | 8-12

huskekapacitet blev testet

Labyrintdelen 1. forsøg 2.forsøg

Del. 1 hvor forsøgspersonen så på 2:56 min 0:28 min labyrinten i 5 sek.

Del. 2 hvor forsøgspersonen blev 1:27 min 0:23 min guidet

Side 5

Kaffeforsøget:

Før Efter 45 min Efter 55 min Efter 65 min

Lineal (gennemsnit) 28 cm 9 cm 8.6 cm 5,67

Puls 64/min 37/min 85/min 99/min
Korttidshukommelse Se del 3 10/12 11/12 12/12

Diskussion

Vi har undersøgt forskellige personers korttidshukommelse og indlæringsevne. Vi har set at effektiviteten af en persons korttidshukommelsesevne afhænger af metoden man husker på, som man fx kan se på resultaterne i korttidshukommelsesdelen var de for person, der skulle høre og efterfølgende skrive resultaterne ned bedre, end ham der skulle se på dem og derefter skrive dem ned.

Vi har også set på personers indlæringsevne og som man kan se på resultaterne fra labyrintdelen, så gik det bedre for personen der blev guidet gennem labyrinten, end ham der skulle prøve at få sig et billede af den.

Med disse to forsøg har vi ikke vist at der er en bestemt metode som er den mest effektive når det drejer sig om at huske noget eller få noget indlært. Indlæringsmetoder samt huskemetoder varierer nemlig fra person til person. Vi har derimod bekræftet at korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at huske tingene og at en persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med

Resultaterne i kaffedelen viser at der sket markante ændringer efter de første 45 minutter.

Forsøgspersonen har fået en højere puls, men efter de første 45 minutter var pulsen lav fordi personen brugte tiden på at sove. Som man også kan se på hans korttidshukommelse, så er holder han sig der ved at kunne huske 11-12 tal, sammen lignet med del 3 hvor han maksimum kunne huske 11 tal og efterfølgende ikke kunne mere. Han har ligeledes en meget hurtig refleks når det gælder om at gribe linealen. Så vi har bevist at kaffen og hermed koffeinen stimulerer hjernen.

Vi kan sige at det alt i alt var det nogle gode resultater og vi fik bekræftet vores hypoteser.

Side 6

Fejlkilder

Der er nogle fejlkilder i forbindelse med dette forsøg.

Evnen til at få noget indlært, samt evnen for korttidshukommelse varierer fra person til person.

Det er forskellige talkombinationer som vi har brugt til korttidshukommelsesdelen skulle. Det er for eksempel lettere for en person at huske en talkombination som (vi har ikke brugt sådan en talkombination den er bare for at lette forståelsen af hvad vi mener) end en talkombination som Når man skal huske tal, så afhænger også af i hvilken rytme man siger tallene, for eksempel er det lettere for en at huske tallene hvis man siger dem med en bestemt melodi over dem.

Under kaffeforsøgsdelen faldt forsøgspersonen i søvn, hvilket muligvis resulterede til den lave puls på 37 efter de første 45 minutter.

Konklusion

Vi fik bekræftet vores hypoteser med at korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at huske tingene, en persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med og at kaffen stimulerer hjernen, så alt i alt var forsøget vellykket

Kilder

• Fysiologibogen

• Billede fra: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/2/020.pdf
• Billede fra: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/3/038.pdf
• Billede fra: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/3/039.pdf