SRP om psykiatriens historie og skizofreni i Biologi A og Historie A

Side 1

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Introduktion ....................................................................................................................................................... 3 Analyse .............................................................................................................................................................. 4 Kirken, djævlefordrivelse og sindslidelser ................................................................................................. 4 Harald Selmer og den spæde psykiatri ...................................................................................................... 7 Fremskridt og antipsykiatri ...................................................................................................................... 12 LSD-ofrene i Danmark .............................................................................................................................. 12 Skizofreni ......................................................................................................................................................... 15 Skizofreni i dag ......................................................................................................................................... 15 Arvelighed ................................................................................................................................................ 16 Hypoteser om hjernens biokemi ............................................................................................................. 18 Naturvidenskabelige metoder ................................................................................................................. 22 Lægevidenskaben og menneskesyn ................................................................................................................ 24 Konklusion ....................................................................................................................................................... 26 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 27 Bilag 1 – Tidslinje over psykiatriens historie ................................................................................................... 30

Side 2

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

2

Abstract

This paper is set out to examine the historical development and status of psychiatry. The paper in-volves a critical analysis of three historical sources. Each source represents a paradigm shift in the development of the view on the mentally ill human beings and the way they have been treated up through history. The first source is a script from the early renaissance written by the Lutheran bishop Peder Palladius. Through an analysis the paper illustrates the role the influence the Church had on society and on the existence of the mentally ill. The next source is from 1846 and written by the psychiatrist Harald Selmer. The analysis exposes a major change in the understanding of men-tally ill persons. The third source is an extract of a book De Sprængtes sind where the journalist and author, Alex Frank Larsen, uncovers the secret experiments with LSD on psychiatric patients in the

60s. The source shows a clash between the medical science and the patients’ welfare. The study gives an account of today’s knowledge of schizophrenia. The study states that the discovering of pharmacological medicaments has had a major influence on the treatment of the mentally ill. An-other major contribute has been the survey of schizophrenias heredity and the technological invent-ing of neuroimaging. The presentation of the dopamine hypothesises has also played a significant role in the biological understanding of schizophrenia. The project discusses how the biological documentation has had an influence on the treatment and the view on mentally ill individuals. The historical part of the project exposes the momentous change the biological documentation made on the life of the mentally ill. Based on the historical angle and the biological account of the subject, the project concludes that without the biological understanding of mental illnesses the mentally ill would not be able to live the life they do today.

Side 3

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

3

Introduktion

Psyke var i den græske mytologi menneskets livskraft. Livskraften havde form af en slags "livs-sjæl", som ifølge grækerne i dødsøjeblikket forlod kroppen og fløj til Hades, hvor den levede videre som en kraftløs skygge [1]. Europæerne tog beskrivelsen af psyke til sig, heraf navnet psykiatri.

Hvordan så psykiatrien ud før lægevidenskaben anerkendte det som lægeligt speciale? Hvilke årsa-ger har været med til at danne grundlaget for den psykiatri, vi kender i dag?

Dette belyses gennem 3 historiske kildeanalyser, som viser hver deres paradigmeskift. Den ældste er fra 1547 og skrevet af en luthersk biskop, den næste er et debat indlæg fra 1846 af lægen Harald Selmer og den seneste er et uddrag fra bogen De Sprængtes Sind fra 1985 skrevet af journalisten og forfatteren Alex Frank Larsen.

Med udgangspunkt i sindssygdommen skizofreni redegøres herefter for, nogle af de naturvidenska-belige opdagelser, der har haft betydning for den viden og forståelse, vi i dag har af skizofreni.

Afslutningsvis diskuteres indflydelsen, som lægevidenskabens dokumentation af skizofreni, har haft på både behandlingsmuligheder og hvilken indflydelse det har haft på den skizofrenes tilværelse.

1

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/psyke?highlight
=psyke

Side 4

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

4

Analyse

Kirken, djævlefordrivelse og sindslidelser

Den første kilde jeg vil analysere er fra 1547. Man skiller ofte den danske middelalder og renæssan-ce ad ved reformationen, men det er dog fejlagtigt at tro, at de ændringer, som Reformationen sene-re medførte, allerede var trådt i kraft blot elleve år efter den officielle dato for Reformationen (d. 30.

oktober 1536). Kirken havde stadig stor magt og rigdom på trods af den nylige Reformation.

Som med alle historiske tidsperioder er der overgangsfaser, og middelalderens tanke-gang og verdensopfattelse var ikke forsvundet fra folks bevidsthed i løbet af de 11 år efter reforma-tionen. Det daværende menneske så ikke sig selv som enten middelalder- eller renæssance menne-ske; bevidstheden om en overgang til ny tidsalder var nok slet ikke tilstedeværende og i så fald kun blandt de højest uddannede: magteliten og gejstligheden. Samfundet på Peder Palladius’ tid var op-bygget efter et feudalistisk hierarki, hvor kirken var den højeste instans. Lavest i det feudalistiske hierarki fandt man ofte de handikappede, svage og psykisk syge.

Der fandtes ikke nogen egentlig lægevidenskab på daværende tidspunkt, ej heller nogen offentlig socialforsorg, og det var først og fremmest ætten (slægten) der skulle tage sig af den syge, gamle

                                                         2
eller svage, og hvis ikke denne magtede det, måtte Klostrene gøre det.

Det var derfor ikke ualmin-deligt, at gejstlige publicerede vejledende skrifter vedrørende forskellige emner, som det ses i kil-den af Peder Palladius. Kirken havde monopol på viden og uddannelse, og forskning og eksperi-mentelt arbejde foregik hovedsageligt blandt munkene i klostrene. De dyrkede forskellige lægelige urter og planter i deres klosterhaver. Det var altså her i klostrene man fandt det tætteste på noget, vi i dag kunne kalde lægevidenskab. Munkenes indbyrdes handel og rejser medførte, at den viden, der blev erhvervet i klostrene, blev spredt over hele det vestlige Europa. [3] Denne viden kunne spredes bl.a. i form af en visitatsbog, som den Peder Palladius skrev i 1547.

Kilden er et uddrag af skriftet ”Biskoppelig vejledning og ritual for dæmonbesatte” fra 1547 vedrø-rende besættelse og håndteringen af besatte i det daværende samfund. Kilden er en del af flere skrif-

                                4
ter samlet i Peder Palladius’ Visitatsbog

. Skriftet er oversat til nyere dansk, men det har ikke været mig muligt at finde den oprindelige tekst.

2

Pedersen, Peter Bryd m.fl., Psykiatriens historie - Fra middelalderen til 2002. Århus: 2003 Overtaci Fonden s. 10

3

Skovmand, Sven Politikens Verdenshistorie København 2003: Politikens Forlag A/S s. 140

4

Arkiv for Dansk Litteratur:

http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=77&p_fpkat_id=fskab#a3.2

Side 5

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

5

Peder Palladius blev i 1537 udnævnt til luthersk biskop i Sjællands Stift efter, at

Danmark blev officielt reformeret et år tidligere. Han skrev bogen i forbindelse med sine 390 visita-tioner af danske kirker rundt om i landet. Bogen var ikke en officiel udgivelse, men menes at have været i omløb i de forskellige sogne til vejledning for bl.a. bisperne [5]. Da kilden bygger på Peder Palladius’ egne visitationer er han førstehåndsvidne og skriftet en primærkilde.

Peder Palladius var en mand med høj uddannelse i form af en teologisk doktorgrad, som han er-hvervede ved personlig overværelse af Martin Luther. Peder Palladius opbyggede den evangelisk-lutherske folkekirke i samarbejde med Kong Christian 3. af Danmark. [6]

Han var således en mand med stor magt og troværdighed på daværende tidspunkt. Troværdigheden kan tolkes afspejlet i hans latiniserede efternavn ”Palladius”, inspireret af navnet Pallas Athene, der var visdommens gudinde i det Antikke Grækenland.

Sproget i kilden er folkelig og uformel og skrevet meget i talesprog f.eks.: ”[…] ja den vil vel

straks vrænge hans mund op til begge ører og få hans øjne til at stå åbne som brændende ild[…]”^{7},

man kan næsten se Peder Palladius selv stå og fortælle, gestikulere og lave grimasser. Dog er tonen også præget af etos, i det han som den bedre vidende fader giver råd videre.

Kilden fortæller, at der findes mange plager, som rammer syndige mennesker: ”Der er mange Guds plager overfor syndige mennesker som for folk ikke ser ud som andet end at de er besatte, og det er

de dog ikke.”^{8} Plager sendes af Gud til det syndige menneske som straf og prøvelse. Palladius for-

tæller, at det ikke er alle, der kan skille besættelse og de omtalte plager ad. Men dette er der råd for; man kan bruge Kirkens lovord til dette: ”Derfor er det første man kan gøre med den syge at bede ham læse sine bud-ord op, troen og fadervor, og at bekende sin tro. Thi det kan den onde ikke ud-

stå[…]”.^{9} Her udtrykkes altså hvordan Fanden, der kan have besat den syge, vil reagere på en sådan

fremsigelse af bekendelsen til Kristendommen.

Kristendommen fyldte en del i det daværende menneskes bevidsthed. Samfundet var præget af overtro og frygt for det kætterske og unormale. I middelalderen tog Kirken mange af de græske videnskaber og filosofier til sig, heriblandt den klassiske græske lægevidenskab fra omkring

5

Arkiv for Dansk litteratur:

http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=77&p_fpkat_id=fskab#a3.2.1
6

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Danske_folkekirke/Peder_Palladius?hig

hlight=peder%20palladius
7

Brade, Anna-Elisabeth Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv 2 Et undervisningsmateriale med kilder Bind

2/kilder København: 1999, Københavns Universitets Medicinsk Historiske Museum s. 8, kilde 9, ll. 7-9
8

Brade, 1999,s. 8 kilde 9, l.1

9

Brade, 1999, s. 8 kilde 9, l1. 2-3

Side 6

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

6

400-tallet f.Kr. Denne videnskab byggede på klinisk iagttagelse af syge og disses symptomer, hvor-efter en diagnose blev stillet. På daværende tidspunkt var det en almindelig opfattelse, at den psy-kisk syges legemsvæsker var i ubalance og dette gav sig til udtryk i sindssyge. Disse legemsvæsker var blod, galde, slim og vand [10]. Læren om legemets væsker kaldtes humoralpatologi. Nogle mener, at mange af de heksebrændinger og dæmonfordrivelser man ved fandt sted i middelalderen i virke-ligheden berørte demente, sociale afvigere og psykisk syge. [11]

Da Kirken overtog bl.a. humoralpato-logien betød det ikke, at de opgav ideen om djævle- og dæmonbesættelse, og til helt ind i oplys-ningstiden brugte man stadig humoralpatologi-. Humoralpatologien brugtes i eksorcismen, da opfat-telsen var, at besættelse (sindssyge) skyldtes varm og uligevægtig væske i kroppen, og dette mentes djævlen at værdsætte, thi han kom jo selv nede fra det varme Helvede. [12] Humoralpatologien ligger også til grund for den store brug af åreladning, som bl.a. flere sindslidende modtog som behandling.

Peder Palladius beskriver efterfølgende i kilden, hvordan en fattig mand heddende

Hans Skram ikke kunne fremsige trosbekendelsen, men reagerede på denne med øjne som bræn-dende ild og et kraftigt skrål, som ifølge Palladius skulle skyldes besættelse:”[…], ja den vil vel straks vrænge hans mund op til begge øre og få hans øjne til at stå åbne som brændende ild og få ham til at skråle, så man kan høre det en by igennem, som det gik den fattige Hans Skram fra Far-

ringløse ved Ringsted den gang jeg bad ham læse og den gang vi fik ind og bad for ham…”^{13} Her

illustreres tydeligt, hvordan uvidenhed, overtro, usaglighed og overdrivelse blandede sig i skrifterne fra sig en lærd mand som Peder Palladius. Der er ikke usandsynligt at denne Hans Skram har har lidt af en tilstand lignende en psykose, måske skizofreni, og at han ved en sådan stressende og tru-ende oplevelse, som den omtalte eksorcisme, kan have fremkaldt både brøl og vilde øjne. Dog er det med nutidens øjne en tydelig overdrivelse, at Hans Skram skulle være i stand til at ”vrænge hans mund op til begge øre og få hans øjne til at stå åbne som brændende ild”.

På grund af den manglende viden og den store magtesløshed samfund og familie følte i forbindelse med sindslidelser blev dårekisten en sidste mulighed for forvaring af ”den gale”. Dårekister kunne være alt fra en decideret kiste med hul til hovedet til meget små rum med tremmer for, hvor mad og natpotte kunne udveksles igennem. Disse kister blev ofte sat i kirker rundt om i Danmark, bl.a. hav-de Vor Frue kirke i Århus en. Op gennem historien er der ofte beskrevet stakler, som havde siddet i

                   14
dårekisten i flere årtier.

10

Pedersen, m.fl., 2003 s. 11

11

Pedersen, m.fl., 2003 s. 12

12

Pedersen, m.fl., 2003 s. 10

13

Brade, 1999, s. 8 kilde 9, l1. 7-9

14

Pedersen, m.fl. 2003 s. 16

Side 7

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

7

Harald Selmer og den spæde psykiatri

Efter reformationen lukkedes de fleste klostre rundt om i Danmark. Den laveste socialklasse miste-de den sidst mulige hjælp, og staten stod nu med en stor mængde mennesker, der ikke kunne klare sig selv. I forbindelse med svenskerkrigene oplevede Danmark en stigning af hjælpeløse borger, da mange af de overlevende soldater var invaliderede efter deres tjeneste i krigene. Derfor oprettede Kong Christian 4. et lazaret ovenpå en gammel pestkirkegård, heraf navnet Pesthuset.

Pesthuset blev de efterfølgende årtier hovedsageligt et hospital for spedalske og krøblinger, men analogt med at krigsveteranerne døde og spedalskhed efterfølgende stort set forsvandt fra Danmark, blev det overvejende brugt til opbevaring af samfundets bund dvs. tiggere, prostituerede, handikap-pede og psykisk syge [15]. Forholdende i Pesthuset var elendige: kulde, fugt, dårlig ernæring og mang-lende tøj var hverdag for alle beboerne De psykisk syge havde det endnu værre, da disse ofte blev sat i dårekister.

Verden oplevede store fremskridt op gennem oplysningstiden (ca. ) indenfor både medi-cin, kirurgi og mange andre videnskaber. Den naturvidenskabelige metode blev hyldet, og hvad der ikke kunne måles, vejes eller fysisk observeres blev genstand for de lærdes individuelle og uviden-skabelige spekulationer. Dette var tilfældet for psykiske lidelser, da man på dette tidspunkt ikke havde den teknologi vi har i dag til at undersøge f.eks. hjernen. Mens der rent lægevidenskabeligt ikke skete nogle fremskridt i denne periode, skete der dog et skift i samfundets ansvarsfølelse over-for de psykisk syge.

Oplysningstiden var præget af forestillingen om, at mennesket var fornuftpræget, og at det var nødvendigt at udbrede dennes kendskab til al menneskelig viden med det formål at frigøre mennesket. Derfor blev det også en udbredt opfattelse, at de psykisk syge var ynkværdige og ulyk-kelige mennesker, siden de ikke var i besiddelse af denne rationelle tænkning. På baggrund af med-lidenheden mente man nu, at staten måtte forpligte sig. [16]

Der måtte en kvalificeret opbevaring og behandling til. Pesthuset (senere kendt som Sankt Hans Hospital) blev ofte denne ”kvalificerede” behandling, men faktum var, at mange af de syge blot blev opmagasineret.

Op imod slutningen af oplysningstiden skiftede denne opfattelse af de psykisk syge dog. Det var som om samfundet oplevede en slags ambivalens overfor de psykisk syge. På den ene side følte man medlidenhed og forpligtelse, og på den anden side mente man også, at sindslidelsen var blom-

15

Kragh, Jesper Vaczy Psykiatriens historie i Danmark København: Hans Reitzels Forlag, 2008 s. 33f

16

Kragh, 2008 s. 85ff

Side 8

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

8 stret frem af umoralsk opførsel, der ikke levede op til forestillingen om idealborgeren, som opfyldte dyderne flid, nøjsomhed, moralsk levned og samfundssind [17]. På grund af denne opfattelse af skyld, var det ikke før op i første halvdel af 1800 tallet, at lægestanden og videnskaben blev interesseret i de psykisk syge.

Trods forskellige menneskesyn øgedes opmærksomheden omkring de ”afsindige og gale” i store dele af Vesteuropa. Denne opmærksomhed nåede til Danmark i første halvdel af 1800-tallet, som kulminerede i en faglig og kritisk debat om statens behandling af de psykiske syge. En af disse kri-tikere var Harald Selmer. Sammen med en anden anerkendt læge, Jens Rasmussen Hüberz, udgjor-de de to stærke kritikere af, det man kaldte, dårevæsnet.

I 1846 udgav Harald Selmer et skrift ”Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets indretning”.

Skriftet er som sagt skrevet som et kritisk indlæg i debatten om dårevæsnet i Danmark. I debatten diskuterede man bl.a., om det var nødvendigt at udvide Sankt Hans eller om en bedre mulighed ville være at oprette flere hospitaler for psykiske syge.

Harald Selmer var uddannet læge og havde været lægekandidat på Sank Hans fra 1838 til 1841.

Harald Selmer anses i dag som den danske psykiatris fader.

Han arbejdede på Sank Hans i 3 år, og havde derfor indsigten til at udtale som om dårevæsnet i Danmark. Han er altså både førstehåndsvidne og hans skrift er en primærkilde.

… Foranstaltningerne for de Afsindige eller rettere imod dem [have] hertillands ud-viklet sig ene og alene med Hensyn til Øjeblikkets og Stedets mest trængende For-dringer, og uden at være ledede af noget selvstændigt Princip eller besjælede af nogen

         18
højere Idee.

Harald Selmer problematiserer i ovenstående uddrag dårevæsnets nuværende indretning og frem-sætter det synspunkt, at dårevæsnet er indrettet for at varetage de raskes interesser, at aflaste sam-fundet. Han bruger et formelt sprog, som er farvet af hans holdning til dårevæsnet. F.eks. understre-ger han sit synspunkt ved at rette sig selv fra ”for” til ”imod” i sætningen ”foranstaltningerne for de Afsindige eller rettere imod dem”, hermed fremhæver han, at det på nuværende tidspunkt er de psy-kisk syge imod resten af det danske samfund. Han fortæller, at forholdene for de psykisk syge er mangelfuld og kun lige akkurat møder de allermest nødvendige krav, og at disse krav ikke følger nogen officielle principper for indretningen af dårevæsnet. Harald Selmer efterlyser altså nogle overordnede visioner og principper for det danske samfunds forplejning af de psykisk syge.

17

Kragh, 2008 s. 56ff

18

Brade, 1999 s. 25, kilde 27, ll. 1-5

Side 9

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

9

Man har søgt at forebygge den Overlast, Samfundet kunde lide af de Afsindige, men har glemt at tænke paa dem, de Afsindige kunde være udsatte for af Samfundet. I sine

Bestræbelser for at rejse en Mur mellem de Kloge og de Gale, har man ladet det være sig magtpaaliggende at varetage de Førstes Interesser, uden at tage det altfor nøje med

de Sidstes; […]^{19}

Han mener, at det ikke kun er samfundet, der kan lide overlast af de psykisk syge, men at det også gælder den anden vej rundt; at de psykisk syge også kan være udsat for skadelige virkninger fra samfundet. Man har indrettet et dårevæsnet efter at beskytte omverdenen mod de psykisk syge, i stedet for at beskytte de psykisk syge mod omverdenen. Harald Selmer mener, at formålet med det danske dårevæsen burde være de psykisk syges ve og vel, i stedet er formålet blevet de raskes ve og vel, hvilket varetages ved med få omkostninger at skaffe de psykisk syge af vejen. Endvidere siger han, at der aldrig kan blive ydet en retfærdig og optimal behandling af de psykisk syge, så længe de kun betragtes som rolighedsforstyrrere.

En anden problemstilling Harald Selmer tager op i sit skrift er sjæl/legeme problematikken. Harald

Selmer fastslår, at psykisk sygdom er en somatisk sygdom, og ikke en sjælelig sygdom, som det ofte har været opfattelsen. Sygdommen har sjælelige symptomer, men er en regulær legemlig syg-dom. Manifestationen af sindslidelser som værende en legemlig sygdom var banebrydende, da dette betød, at sindslidelser kunne lægges under det lægevidenskabelige fakultet. Dette medførte i årene efter en større interesse for feltet, som var det Harald Selmer og andre kritikere efterspurgte.

Han argumenterer metafysisk for sin hypotese om sindslidelse som værende siddende i legemet og ikke i sjælen: Hvis sindslidelser skulle sidde i sjælen ville det stride mod den kristne lærer om sjæ-len som værende udødelig, og siden læren om sindslidelser bygger på den kristne religion, kan den-ne hypotese forkastes:

Vilde man altsaa fastholde Ideen om Afsindighedens sjælelige Oprindelse, da blev der ikke andet tilovers, end at antage den for følgen af en sygelig tilstand i selve sjælen.

Men hvis en sådan virkelig kunne finde sted, hvad blev der saa af læren om udødelig-heden? […] Konseqvent gjennemført ville altsaa denne Theori føre til de stærkeste

Tvivl om Sjælens udødelighed; men da nu engang læren om denne hviler på den krist-ne Religions Grundvold og maa være ligesaa uantastelig som den, saa kan heller ikke

denne Anskuelse af Afsindigheden holde Stik, men maa opgives som grundfalsk.^{20}

19

Brade, 1999 s. 25 kilde 27 ll. 6-7

20

Brade, 1999 s. 27 kilde 27 ll. 18-25

Side 10

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

10

Det er i nutidens øjne bemærkelsesværdigt, at en veluddannet læge argumenterer og forkaster hypo-teser på baggrund af religion og ikke på baggrund af observationer eller erfaring. Denne argumenta-tion viser religionens stadige magt indenfor bl.a. lægevidenskaben. Denne må stadig ikke anfægte Kirkens verdensbillede. Religionens sammenstød med naturvidenskabens verdensbillede skulle senere igen skabe stor debat ved Charles Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse i 1859.

Den moralske Behandling bestaa væsentligt i en humanitet og fornuftig Kjærlighed gjennemtrængt, med alvor og Fasthed overholdt, og paa den Enkeltes Individualitet nøøje beregnet Opdragelses system, som først og fremmest berøver patienten den tøj-leløse Raadlighed over sine Handlinger og nøder ham til at finde sig i de indskrlnk-ninger, hans nye Opholdssteds Love udkræve, og itl i Et og Alt at rette sig efter en hø-

                              21
jere Fornuft uindskrænkede Bydende.

Her ses menneskesynet på de psykisk syge. Tanken om de psykisk syge som værende næsten som en blanding af dyr og børn skinner igennem ved Harald Selmers visioner om, at behandlingen skal være lavet som en menneskekærligt opdragelsessystem, som dog skal styres med ”Alvor og fast-hed”. I form af sin stilling, sin viden og sin udviste gode intentioner, besidder og demonstrerer Ha-rald Selmer stor etos. Den psykisk syge skal rette sig efter de højere magter, i dette tilfælde lægen og anstalten. I tekststykket afspejles en tid, hvor Danmark endnu ikke havde indført demokrati, og hvor de siden 1660 havde haft enevælde som styreform. Ideen om den ledende, faderlige, kloge patriark og det naive og uvidende barn, som måtte ledes og opdrages sås overført i mange andre

sammenhænge end Danmarks styreform, her ses det overført til læge/patient-forholdet.

Debatten om dårevæsnet kulminerede i tre stænderforsamlinger i 1838, 1842 og 1846. Jo bedre ar-gumenter der kom for, at sindslidelserne var en somatisk sygdom som burde høre under det lægevi-denskabelige fakultet, jo mere accepterede regeringen at de psykisk syge var statens ansvar. I 1852 blev der etableret et nyt hospital i Risskov, Jydske Asyl, som Harald Selmer blev overlæge på. De efterfølgende år blev der etableret asyler mange andre steder i Danmark [22].

Efter Charles Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse, begyndte naturvidenskaben at interessere sig mere og mere for arvelighed. Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet gisnede psykiaterne om den arvelige disposition i forbindelse med sindslidelser. Psykiaterne manglede den nødvendige teknolo-gi og var sjældent enige om, hvordan ”arvelig disposition” skulle defineres, og derfor var det først

21

Brade, 1999 s. 28 kilde 27 ll. 29-37

22

Kragh, 2008 s. 88

Side 11

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

11 næsten 100 år senere, at arveligheden blev fastsat som værende en vigtig faktor indenfor sindslidel-

                   23
ser, herunder skizofreni .

De efterfølgende år skete der utrolig mange naturvidenskabelige og lægevidenskabelige gennem-brud. I takt med psykiatrien blev en gren af lægevidenskaben, blev der lavet flere og flere forsøg med psykisk syge. Dette var f.eks. behandlingen af psykoser med indpodning af malaria i 1917, således at patienten fik voldsomme feberanfald, der mentes at have en dæmpende effekt på f.eks.

vrangforestillinger. Et andet eksperiment var insulin- og cardiazol chok, hvor de voldsomme kram-per og efterfølgende koma ifølge Manfred Sakel i 1937 proklamerede skulle have en dæmpende effekt på psykoserne [24]. Disse forsøg tilskrives i dag ikke nogen effekt og er for længst forkastet som behandling.

Sigmund Freuds psykoanalyse spillede også en rolle indenfor psykiatrien i det samta-le terapi og traumer blev tillagt betydning ved f.eks. neuroser. Psykoanalysen blev dog indenfor de lægevidenskabelige kredse i Danmark aldrig decideret anerkendt, da man stadig var opsat på at be-handle sindssygdomme som en somatisk sygdom, og derfor ikke interesserede sig for det mentale, der jo ikke kunne måles, vejes eller observeres i et mikroskop.

Det første rigtige gennembrud indenfor behandlingen af psykiske sygdomme, herunder skizofreni, var opdagelsen af psykofarmaka i starten af 1950’erne.

I 1940’erne opdagede den franske kirurg Laborit, at antihistaminer havde bedøvende virkning under kirurgiske indgreb. Histamin er et stof som kroppen udskiller ved allergiske reaktioner som medvir-ker kløe, rødme og udvidelse af blodkarrene, og antihistaminer har den modsatte virkning og virker i tilgift søvndyssende og afslappende [25]. En anden læge Jean Delay opdagede, at en syntesiteret ud-gave af histaminer, klopromazin, havde gavnlige effekt på psykoser. Dette blev startskuddet til far-makologiens udvikling og anvendelse, der blev udviklet flere nye stoffer, som først blev kaldt neu-roleptika og senere blev omdøbt til antipsykotika. Rundt om i verden opdagede flere forskellige læger, at psykofarmaka havde stor virkning på psykisk syges symptomer, og at nogle næsten blev helbredet ved regelmæssigt indtag af psykofarmaka [26].

23

Rosenberg mfl. Klinisk Neuropsykiatri – Fra molekyle til sygdom. 2009 s. 242f

24

Kragh, 2008 s. 199

25

Den Store Danske:

Http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/antihistaminer?highlight=a

ntihistaminer
26

Kragh, 2008 s. 167ff

Side 12

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

12

Fremskridt og antipsykiatri

Den biokemiske behandling af psykiske sygdomme vandt frem, og rundt om i verden blev der for-sket og udviklet det ene nye stof efter det andet. Det var dog langt fra dem alle, der virkede. Begej-stringen var stor og de kemiske stoffers virkning på sindet blev ikke kun interessant for psykiatrien.

Under den kolde krig i især 60’erne, ved man i dag, at det blev eksperimenteret utrolig meget med forskellige stoffers virkning som ”sandhedsserum”. Disse eksperimenter havde rod helt tilbage til 2.

verdenskrig, hvor nazisterne eksperimenterede med fangerne i kz-lejrene. I 80’erne kom der således flere sager frem vedrørende patienter der anklagede lægevidenskaben for at have brugt dem som forsøgskaniner i den kolde krigs tjeneste. Disse sager dukkede frem både i USA, Canada og i Dan-mark. I Danmark foregik nogle af disse forsøg i nogle kælderrum under Frederiksberg Sygehus. [27] Antipsykiatrien var en græsrodsbevægelse, der startede kort efter ungdomsoprører i 1968. Den blev en del af den generelle samfundskritiske orientering blandt især de unge i 70’erne. Kritikken af psy-kiatrien blev ikke længere blot en kritik af behandling i psykiatrien, det blev en del af en samfunds-kritik, der hovedsageligt gik ud på, at samfundet var sygt og påvirket af kapitalismens giftige greb.

Her passede psykiatriens kobling til medicinalindustrien rigtig godt ind i et sådant verdensbillede, og kritikken af psykiatrien blev næsten et slags ”modefænomen” i visse sociale klasser. Der blev skrevet meget litteratur om emnet og modefænomenet kulminerede i filmen ”Gøgereden” med Jack Nicholson i hovedrollen, som samfundsoprøreren, der bliver pumpet fyldt af kemiske stoffer og udsat for elektrochok, for til sidst at ende som grønsag vha. lobotomi. [28]

Det ville dog være fuldstændigt fejlagtigt at påstå, at antipsykiatrien blot var et modefænomen og ikke havde nogle sager at bygge sin kritik på. Utrolig mange forsøg med psykiatriske patienter fore-gik uden belæg og nødvendig viden, sikkerhed og forsigtighed. I løbet af 70’erne forsvandt opti-mismen og teknologibegejstringen i takt med, at man ikke observerede de store resultater indenfor behandlingen med psykofarmaka og desuden registrerede flere bivirkninger ved de kemiske ”vid-undermidler”.

LSD-ofrene i Danmark

Alex Frank Larsen, som her hjemme blev forkæmperen for LSD-ofrene i Danmark, skrev flere ar-tikler, lavede en dokumentar heddende De Sprængtes Sind, om de tidligere patienter på Frederiks-berg Sygehus, og han skrev også en bog under samme navn. I bogen opsøger og interviewer han flere forskellige patienter, der har været udsat for LSD. Bogen skal ses som et debatindlæg i sam-

27

Kragh, 2008 s. 316

28

Kragh, 2008 s. 315

Side 13

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

13 fundsdebatten vedrørende forsøgene på Frederiksberg sygehus. Mange af patienternes klager blev dysset ned og der var en almen opfattelse af, at de tidligere LSD-ofre fantaserede, overdrev eller ligefrem løj. Selvom lægevidenskaben havde taget psykiske sygdomme til sig som værende reelle, somatiske sygdomme, var psykiske sygdomme stadig et stort tabu i samfundet, som var præget af uvidenhed om de psykiske sygdomme.

Alex F. Larsen var ikke selv tilstede under nogle af de begivenhed han beskriver, de fleste LSD-forsøg blev foretaget i 60’erne og De Sprængtes Sind er fra 1985, og dermed er han anden-håndsvidne. Bogen De Sprængtes Sind bygger på beretninger fra LSD-ofre og er derfor en sekun-dær kilde.

Alex F. Larsen er selv journalist så der må også medregnes, at han højest sandsynligt gerne ville have en god og interessant historie ud af sin research til gavn for sin karriere. Hans artikler blev trykt i dagbladet Information og hans bog er også udgivet af Informations Forlag. Det er derfor re-levant at medregne hvilket publikum, dvs. hvilke slags læsere hans journalistisk henvender sig til.

Information er kendt for hovedsageligt at henvende sig til akademikere og intellektuelle. Det var også blandt disse man i 70’erne og 80’erne fandt tilhængere af antipsykiatrien. Samtidig var formå-let med hans journalistik også at informere befolkningen om de sager der havde foregået indenfor psykiatrien.

I bogen De Sprængtes Sind skriver Alex F. Larsen i slutningen af bogen: ”Gunnar Sandvei har gjort det danske demokrati en stor tjeneste ved ikke at bøje sig i støvet.” [29]. Her bruger Alex Frank Larsen et virkemiddel, der stadig i 2010 får danskernes følelser i kog, nemlig det danske demokrati.

Der er intet, der kan røre danskernes nationalitetsfølelse og retfærdighedssans som tanken om krænkelsen af demokratiet. Ved at hylde Gunnar Sandvei som en slags demokratiets helt benytter han en patos der er ekstremt virkningsfuld. Den klare tendens i De Sprængtes Sind er den kritiske holdning til lægestanden og han omtaler flere gange konspirationsteorier om CIA [30], uden egentlig at omtale kilder eller belæg for sine teorier. Han bygger en stor del af sin research på LSD-ofrenes beretninger, og man bør også medtage, at disse samtidig med, at de blev interviewet, førte sag an om erstatning mod de forskellige ansvarlige.

Generelt benytter Alex F. Larsen patos igennem sin argumentation i både medierne og i bogen. Han bruger effektfulde adjektiver i sin kritik af lægerne, som f.eks.: ”Også derfor har lægestandens tavshed i denne sag været et skræmmende memento.” [31] og malende billeder der taler til læsernes

29

Larsen, Alex Frank De sprængtes Sind København, Informations Forlag, 1985, s. 182, ll. 8-9

30

Larsen 1985 s. 66f

31

Larsen, 1985 s. 182 l. 18-19

Side 14

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

14 fantasi, og får dem til at tænke: ”Hvad hvis det var mig?”, et eksempel på det ses i citatet: ”Uden for

[red. Den kollektive bevidsthed] den sidder ofrene. De mennesker, der i håb om helbredelse søgte

                                                         32
lægers hjælp og siden fik sindet sprængt af dette medicinske dynamik.”

På trods af de impliceredes eventuelle motiver, er der ingen tvivl om, at hvad patienterne under Fre-deriksberg Hospital blev udsat for var ekstremt traumatiserede efter deres ”behandling”. Alex F.

Larsens afdækning af begivenhederne på Frederiksberg Sygehus, førte til en lov i 1986 om erstat-ning for LSD-ofrene. Desuden modtog han selv Cavling-prisen for sin dybdeborende og vedhol-dende arbejde om begivenhederne i 60’ernes psykiatri [33].

32

Larsen, 1985 s. 183 ll. 16-18

33

Journalist Forbundet: http://www.journalistforbundet.dk/sw178.asp

Side 15

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

15

Skizofreni

I det foregående afsnit blev psykiatriens historie belyst vha. en historisk gennemgang og kildeanaly-se. I dette afsnit redegøres for udvalgte elementer af naturvidenskabens bidrag til forståelsen af skizofreni inklusiv metoder. Jeg har valgt at fokusere på to af de væsentlige elementer, som natur-videnskaben har bidraget med til forståelsen af skizofreni. En biologisk årsagssammenhæng til ski-zofreni er dopaminhypotesen og arveligheden af skizofreni. Følgende afsnit er bygget på Klinisk Neuropsykiatris kapitel om skizofreni.

Skizofreni stammer fra det latinske ord schizophrenia, som er afledt af det græske ord ”schizein”=

                                34
kløve/spalte og ordet ”phren”= forstand . Betydningen af ordet skizofreni beskriver således meget

præcist et af hovedsymptomerne inden for skizofreni, nemlig følelsen af spaltning og splittelse af tanker, følelser og adfærd, som den sindslidende oplever.

Den tyske psykiater Emil Kraepelin adskilte i 1889, det der senere skulle få betegnelsen skizofreni, fra maniodepressive psykoser og betegnede denne lidelse dementia præcox [35]. I Danmark blev de-mentia præcox oversat til ungdomssløvsind, som henviser til nogle af symptomerne ved skizofreni, som f.eks. initiativløshed og passivitet.

Den schweiziske psykiater Eugene Bleuler indførte i 1911 betegnelsen skizofreni.

Skizofreni i dag

Skizofreni er psykotisk tilstand, der er kendetegnet ved forstyrrelser i:

− Tankegangen
− Følelseslivet
− Evnen til kontakt og kommunikation
− Evnen til at handle og fungere socialt
− Ændringer i opfattelsen af virkeligheden.

Skizofreni defineres i dag som en neurologisk sygdom i hjernen. Den debuterer oftest i den unge voksenalder, dvs. mellem 18-25 år. 65 % af alle skizofrene skønnes at være mænd. Skizofreni bliver i dag diagnosticeret efter det europæiske ICD-10-system.

Skizofreni giver sig til udtryk i to forskellige kategorier af symptomer. De positive symptomer op-leves hovedsagligt i perioder hvor den psykisk syge har psykoser.

34

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/skizofreni
35

Kragh, 2008 s. 151

Side 16

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

16

Negative symptomer | Positive symptomer
Sløvhed | Vrangforestillinger

Ligegyldighed Hallucinationer (både visuelle og auditive)

Kontakt forringelse | Privat logik

Social tilbagetrækning Neogolosimer (dannelse af nye ord)

Ensomhed | Inkohærens (nedbrudt grammatisk sætningskon-
Sprogfattigdom | struktion)
Passivitet | Uorganiseret tale og opførsel

Ud over de to forskellige kategorier af symptomer oplever 75-80 % af de skizofrene også kognitive problemer som problemer med koncentration, hukommelse, indlæring og organisering. [36] Arvelighed

Der er foretaget flere tvillingestudier i det 20. århundrede i mange forskellige lande. Studierne har anvendt forskellige diagnostiske kriterier og er foretaget på forskellige etniske populationer. Samti-dig er der foretaget kontrol af zygositet på basis af kliniske data dvs. fænotypisk lighed – f.eks. ud-seende, eller ved genotypiske ligheder som f.eks. blodtype og vævsprøver. Ved alle undersøgelser-ne har der været en hvis form for variation, men alt i alt tegner de alle det samme billede som vist på figuren: jo flere delte gener, jo større sandsynlighed for udvikling af sygdommen.

Den genetiske rolle indenfor udviklingen af skizofreni understøttes yderligere af adoptionsundersø-gelser. Her er der lavet to store undersøgelser med to forskellige forsøgsdesign, som er illustreret i nedenstående figur.

36

Biotech Academy: ttp://www.adm.dtu.dk/Sites/bic_biotech_academy/Bioindex/Drughunters/skizofreni/patologi.aspx

Side 17

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

17

                                                           37
Figur 1 Illustration af de to forskellige arvelighedsforsøg af skizofreni

Den ene undersøgelse er amerikansk. Her undersøgte man forekomsten af skizofreni ved biologiske forældre og bedsteforældre til et bortadopteret barn, som havde fået stillet diagnosen skizofreni.

Det andet forsøg er finsk, og her undersøgte man forekomsten af skizofreni ved bortadopterede børn, hvis ene eller begge forældre havde fået diagnosen skizofreni.

Gennem tvillinge- og adoptionsundersøgelser har forskere påvist, at skizofreni har en genetisk komponent. Som det ses på figuren er den samlede risiko for skizofreni i den danske befolkning 1

%. Chancen for at udvikle skizofreni stiger i midlertidigt jo flere gener, der deles med pårørende til skizofreni. F.eks. har 1. generationsslægtninge langt større sandsynlighed for at udvikle skizofreni end f.eks. 3. generationsslægtninge har. Det ses også på nedenstående figur, at hvis én ud af et en-ægget tvillingepar udvikler skizofreni, skønnes den anden tvilling at have helt op til 48 % chance for også at udvikle skizofreni.

37

Rosenberg, Raben mfl. Klinisk Neuropsykiatri – Fra molekyle til sygdom. København 2009 s. 244

Side 18

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

18

                                                            38
Figur 2 Risiko for skizofreni blandt pårørende til skizofrene patienter.

I den amerikanske undersøgelse viste der sig en signifikant højere forekomst af skizofreni blandt de biologiske forældre og bedsteforældre, mens der også i det finske forsøg viste sig en meget større forekomst af skizofreni blandt bortadopterede børn af skizofrene forældre. Det finske forsøg kon-kluderede desuden i nogle delanalyser, at børns med genetisk disposition for skizofreni var yderli-gere følsomme overfor dysfunktionelle miljøer.

Familie- og adoptivundersøgelserne viser, at arveligheden hverken er simpelt dominant eller reces-siv. I molekylærbiologien er man således også gået bort fra at forsøge at finde ét kromosom, der kunne indeholde risikogenet for skizofreni, så i dag forsker man i stedet i at finde det kromosomale

område, hvor sygdomsgener kan være beliggende.^{39} Noget kan tyde på at det er en hel pulje af ge-

ner, der kan være afgørende for udviklingen af skizofreni, og ikke blot ét gen.

Hypoteser om hjernens biokemi

Biokemien og farmakologiens opdagelse af psykofarmaka i 1950’erne har haft stor betydning for forståelsen af skizofreni. Et af de store bidrag de to felter kontribuerede med var bl.a. en hypotese, der sagde, at skizofreni skylftes en slags ”overophedning” af dopaminsystemet i det limbiske sy-stem beliggende i storhjernen.

Dopaminhypotesen blev fremsat af den svenske læge og farmakolog Arvid Carlsson i 1978. Hypo-tesen opstod, da man ved studier af virkningen af de euforiserende stoffer amfetamin og kokain observerede bivirkninger lignende psykoser ved overdoser. Forskerne vidste, at både amfetamin og

38

Biotech Academy:http://www.adm.dtu.dk/Sites/bic_biotech_academy/Bioindex/Drughunters/skizofreni/patologi.aspx

39

Rosenberg, 2009 s. 245ff

Side 19

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

19

                                            40
kokain øgede neurotransmissionen med katekolaminer

i hjernen. Amfetamin og kokain udløser signaler fra det ventrale tegmentale område (VTA) og frigiver dopamin i nucleus accumbens. På figuren er indrammet området fra VTA, nucleus acumbens og til pandelappen, som er det område, som kokain og amfetamin virker i.

Figur 3 Tværsnit af hjernen med cortex, amygdala, hippocampus og det limbiske system. Aksen med VTA, nuclus accumbens

og pandelappen er indrammet.^{41}

Dopamin spiller en væsentlig rolle i det limbiske system. Frigivelsen af dopamin skaber en følelse af velvære, og er derfor medvirkende til at vi gentager visse handlinger f.eks. udløses dopamin ved motion, sex og ved indtag af føde efter sult. På grund af dopaminen i nervebanerne i det limbiske system kaldes det limbiske system også for hjernens belønningssystem.

Bivirkningerne, der i høj grad lignede nogle af symptomerne ved skizofreni som f.eks. vrangfore-stillinger og social tilbagetrækning, pegede i retning af, at skizofreni kunne skyldes nogle fejlfunk-tioner i det limbiske system.

Hypotesen fra 1978 fremsatte, skizofreni var resultater af en hyperdopaminerg [42] tilstand i hjernen og at antipsykotisk medicin virkede ved at blokere dopaminrecepterne, senere navngivet D2-

40

Katekoleaminer er aminer indeholdende en katekol -gruppe. Katekolaminer er neurotransmitterstoffer. De vigtigste

katekolaminer er dopamin, nordadrenalin og adrenalin. De sidste to transmittere kaldes også for stresshormoner.
41

Bidstrup, Bodil Blem m.fl. Fysiologibogen – den levende krop Århus: 2008 Nucleus s. 31

42

”erg” betyder ”reagerende” dvs. dopaminerg betyder dopaminreagerende

Side 20

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

20 receptorer, på neuronerne i det limbiske system. Men efter flere studiet reviderede Arvid Carlsson sin dopaminhypotese i 1988.

Den nye hypotese byggede nu på flere neurotransmittersystemer, i stedet for kun at involvere transmitterstoffer dopamin, inddragede han også transmitterstofferne glutamat og GABA.

                                                                       43
Figur 4 Den postsynaptiske nervecelle bliver hyperpolariseret og impulsen standser

På figuren ses transmissionen mellem to synapser. Når en nerveimpuls sendes ned igennem nerve-

                                                  2+           2+
cellen og ender ved den præsynaptiske endeterminal, åbnes Ca -kanaler og Ca strømmer (de pink

kugler til højre i billedet), disse ladede ioner fremkalder en bevægelse, hvorefter vesiklerne med transmitterstoffet GABA [44] (de orange) smelter sammen med cellemembranen. Sammensmeltningen kaldes også exocytose. Nu er transmitterstoffet GABA frigivet til synapsespalten, hvorefter de bin-der sig til GABA-receptorer på den postsynaptiske membran (de lilla i bunden af billedet).

43

Bidstrup, Bodil Blem m.fl. Fysiologibogen – den levende krop Århus: 2008 Nucleus s. 24

44

GABA: gamma-amino-butyric-acid

Side 21

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

21

                                                           -
Når bindingen til den postsynaptiske membran har fundet sted frigives Cl , hvorefter det strømmer

ind i den præsynaptiske cellemembran. Dermed bliver cellen mere negativ, og et aktionspotentiale kan ikke finde sted. Der findes to typer synapser, de hæmmende og de stimulerende. GABA-

synapser er hæmmende.^{45}

På figuren ses den nye hypotese revideret. NMDA-glutamat-antagonister [46] kan udløse psykoser, der minder om skizofreni i form af de tidligere omtalte negative symptomer (s. XX) og kognitive dys-funktioner. I den nye hypotese tillagde Arvid Carlsson nu betydningen af dysfunktionen i nogle nervebaner kaldet, kortiko-striato-thalami-kortikale baner. Denne dysfunktion består af en hyperak-tivitet af dopamin i de limbiske og de subkortikale områder (dvs. baner beliggende under hjernebar-ken), samt en dysfunktion i de glutamaterge tilstande i hjernen.

På figuren ses, hvordan hypotesen opfatter thalamus som et slags filter for stimuli kommende ude-fra og indefra. Hvis aktiviteten af GABA-input fra striatum [47] i basalganglierne øges, hæmmes (luk-kes) thalamus’ virkning som filter. Denne hæmning kan finde sted gennem glutaminerg stimulation af det ovenstående GABA-system (figure XX). Filteret kan også øges (åbnes) via hæmmende do-paminerge baner, som går fra VTA af GABA-systemet til filtret. Ved en rask person skal dette filter både kunne åbne og lukkes afhængigt af hjernens vurdering af stimulienes ”vigtighed”. Den skizo-frenes filter er dysfunktionelt, således at regulationen mellem de kortikale glutamaterge og limbiske dopaminerge baner ikke fungerer fleksibelt nok. Filteret er altså for åbent, dvs. hjernen kan så at sige ikke sortere i indtrykkene. Som følge af dysregulationen overvældes den skizofrene af sanse-indtryk, hvilket resulterer i en psykotisk tilstand.

Forskellen mellem den ældre hypotese og den nuværende er, at hvor der før kun blev fokuseret på de dopaminerge nervebaner inddrages nu også de glutaminerge. Hypotesen fra 1988 er faktisk yder-ligere blevet udbygget med inddragning af de serotonerge og nordadrenerge transmittersystmer. [48] Fra at hypotesen kun byggede på en transmitter, bygger den i dag på fire og skønner, at der er en endnu større sammenhæng med andre systemer i hjernen.

Efterhånden som bioteknologien bliver udvidet, bliver det muligt at kortlægge årsagerne til skizo-freni, og mere og mere forskning peger på, at de forskellige transmittersystemer i hjernen er en er hovedårsagerne til skizofreni, og også andre psykiske sygdomme for den sags skyld.

45

Bodil Blem-Bidstrup m.fl., ”Fysiologibogen – Den levende krop”, Århus Nucleus, 2008 s. 24

46

Stoffer, der binder til en receptor og aktiverer receptoren, kaldes agonister, mens stoffer, der hæmmer aktiveringen af

receptoren, kaldes antagonister.
47

En del af hjernen der består af både hvid og grå substans.

48

Rosenberg, Raben mfl. Klinisk Neuropsykiatri – Fra molekyle til sygdom. København 2009

Side 22

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

22

Naturvidenskabelige metoder

Figur 5 Illustration af den naturvidenskabelige metode^{49}

Metoderne for al den lægevidenskabelige viden vi har i dag om skizofreni, bygger på den naturvi-denskabelige metode, som er illustreret i ovenstående figur. Fremgangsmåden bygger på det fak-tum, at man kan afprøve enhvers forsøgsresultater. Metoden skal være beskrevet så grundigt, at enhver person kan foretage forsøget, og derfor teste dets brugbarhed. Fordi man ved denne metode kan udføre det samme eksperiment og observere, om andre får samme resultater og kan drage de samme konklusioner, bliver forsøget sikret mod eventuel usaglighed. Som altid skal man forholde sig kildekritisk når man læser om biologiske undersøgelsesmetoder, f.eks. hvem er investoren bag forsøget, kunne denne have nogen vinding ved at forsøget giver bestemte resultater? Et eksempel kunne være medicinalindustriens interesse i, at skizofreni kan behandles med kemiske stoffer. Den

naturvidenskabelige metode tvinger en forsker til at forklare, hvordan han/hun skaffede sig resulta-

49

EMU:

http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/ckf/fase1/1aot/videnskabeligt_arbejde/den_videnskabelige_arbejdsmetode/index.html

Side 23

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

23 tet. På denne måde vil videnskab fortsat kunne forbedres og udvikles, når forsøget rejser nye spørgsmål.

Arvid Carlssons dopaminhypoteser bygger på den naturvidenskabelige metode. Han opfandt en ny måde at måle og lokalisere dopamin på, hvorefter han kunne nå frem til sine resultater. Da han har brugt denne metode har det været muligt at gentage hans forsøg og videreudvikle dopaminhypote-serne.

I perioden 1927 til 1957 var en af de mest benyttede metoder til undersøgelse af skizofreni pneu-moencefalografi, som var en metode, hvor man ved hjælp af røntgen undersøgte hjernens hulrum efter at patienten havde fået en indsprøjtning af luft, heraf navnet pneumoencefalografi som betyder

              50
”hjernepustning”. I dag benytter man sig af en teknologi heddende MR-scanning.

MR-scanning.

Fysikken har bidraget med MR-scanning til forståelsen af skizofreni. MR står for ”magnetic reso-nance” og bruges til scanning af skizofrenes hjerner. Metoden er vigtig for forståelsen af skizofreni og er derfor værd at nævne, men metoden vil ikke blive forklaret i dette projekt.

Figur 6 Illustration af tab af kortkal grå substans hos unge med skizofreni^{51}

Ved MR-scanninger af skizofrene og raske kontrolpersoner fandt man, at de skizofrene havde et tab af grå substans og også øgninger af ventrikel- og hippocampusvolumen. Der foretages i dag megen

50

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Medicinske_billedteknikker/neuroradiolo

gi?highlight=pneumoencefalografi
51

Rosenberg, Raben mfl. Klinisk Neuropsykiatri – Fra molekyle til sygdom. København 2009 s. 248

Side 24

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

24 neuroimaging, men forskerne kan ikke finde en entydig fortolkning af billederne da f.eks. undersø-gelserne viste tegn på tab af grå substans ved især de skizofrene men også ved de raske kontrolper-soner. Der var altså ikke en klar korrelation mellem tab af grå substans og dysfunktionelle kognitive funktioner som det f.eks. ses ved Alzheimers.

Lægevidenskaben og menneskesyn

I dette afsnit diskuteres psykiatriens status i dag. Der diskuteres betydningen af, at den biologiske baggrund for sygdommen er så relativt veldokumenteret.

Skizofreni er i dag en af de mest veldokumenterede psykiske sygdomme. Den store viden om syg-dommen har både været til de psykisk syges fordel og ulempe.

Fremkomsten af psykofarmaka har været banebrydende indenfor behandlingen af skizofreni. Man ved nu så meget om den biokemiske del af sygdommen, at det er muligt at medicinere mange af de positive symptomer væk. Dette bevirker, at den skizofrene får mulighed for at behandle sine negati-ve symptomer gennem andre behandlingsformer som f.eks. social færdighedstræning, støttende psykoterapi og aktivering. Uden medicineringen ville det ikke være muligt for de fleste skizofrene at være en del af socialpsykiatrien, hvor de eksempelvis kan bo i deres egen beskyttede bolig eller bofællesskab.

Det er dog vigtigt at huske og lære af, hvordan vi nåede til vores stadie af viden – på hvis bekost-ning byggede videnskaben sin forskning? Journaler, historiske kilder og vidneberetninger fra psyko-farmakaenes barndom i 1960’erne fortæller om frygtelig behandling af de psykisk syge, hvor målet helligede midlet, og den syges ve og vel blev underordnet, præcis som Harald Selmer beskrev sam-fundet i 1846!

I dag kan man også se en bagside i den biologiske opfattelse af skizofreni, i det en faldgruppe kan være kun at anse sygdommen gennem apparatfejls modellen, dvs. som værende udelukkende soma-tisk og ikke også et produkt af miljøet. Når psykofarmaka ikke kurerer skizofreni men kun behand-ler den, kan det ikke udelukkes, at der er ukortlagte faktorer der spiller ind og skizofreni må nød-vendigvis være mere end blot en biokemisk dysfunktion i hjernen. Psykofarmaka er ikke en mira-kelpille, der ved et snuptag fjerner sygdommen, for den skizofrene oplever stadig en del af de nega-tive symptomer, som kan være ekstremt invaliderende for hans eller hendes livskvalitet.

Side 25

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

25

Skizofreni er en sygdom, hvor der stadig er et stort tabu. Det er et tabu fordi den almene befolkning ikke ved ret meget om sygdommen, og det er altid svært at acceptere og tale om noget uden den nødvendige viden.

Man skulle synes, at den biokemiske forståelse af skizofreni ville give mulighed for at udviske ta-buet om skizofreni, men dette kræver en oplysningskampagne om skizofreni, da den almene be-folkning i Danmark stadig ikke ved ret meget om skizofreni. Depression og stress er i dag meget mindre tabubelagt end skizofreni, og dette skyldes i høj grad oplysning til befolkningen. Hvis man forstår årsagerne og hyppigheden af skizofreni vil sygdommen være lettere at tackle for både de pårørende og den skizofrene selv. Fordi skizofreni er ikke blot en sygdom, der berører kroppens funktioner som f.eks. diabetes, er den også mere invaliderende for den skizofrene.

Skizofreni er en sværere sygdom at tackle i modsætning til depression af den grund, at skizofreni ændrer hele den syges væremåde, personlighed og kognitive adfærd. Desuden er skizofreni i dag for det meste kronisk, og kan behandles med psykofarmaka, men kan ikke kureres. Depressioner varer sjældent hele livet, ændrer ikke på personligheden, og antidepressive lægemidler hjælper langt flere og langt bedre end psykofarmaka til skizofrene.

Opdagelsen af skizofreni som værende stærkt arveligt har haft stor betydning for de skizofrene, i det man i dag stærkt fraråder skizofrene at få børn. Børn af skizofrene bliver i dag ofte også tvangsfjer-net. Dette er normalt i socialforvaltningen, fordi der logisk nok ofte er et dysfunktionelt miljø om-kring den skizofrene forælder, og ved samspillet mellem den genetiske disposition og et dysfunkti-onelt miljø øges barnets risiko for udvikling af skizofreni. Hvis man engang i fremtiden kan finde de nøjagtige risikogener for skizofreni, kan skizofreni måske helt udryddes, som det ses ved downs syndrom i Danmark. Her får rigtig mange foretaget abort, hvis barnet har downs syndom, og derfor er forekomsten af downs syndrom mindre og mindre.

Side 26

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

26

Konklusion

Psykiske sygdomme er beskrevet langt tilbage i historien og forklaringerne har været lige fra for-styrrelser i legemsvæskerne til besættelse fra dæmoner. Den videnskabelige udforskning af psykiske lidelser er først for alvor sket siden slutningen af 1800-tallet.

På baggrund af redegørelsen og kildeanalysen i denne opgave konkluderes det, at behandlingen af psykisk syge i høj grad hænger sammen med samfundets syn på dem, og udviklingen indenfor tek-nologi, samfundsstruktur og lægevidenskab har i høj grad spillet en væsentlig rolle i den psykisk syges tilværelse op gennem historien.

Psykiatriens historie viser, hvordan de psykisk syges tilværelse beroede på de forskellige instanser i samfundet. I middelalderen og den begyndende renæssance var det Kirken og ætten, der måtte bære ansvaret for den psykiske syge. Herefter var det fra 1800-tallet og helt op i midten af 1900 asylerne og de opdragende psykiatere, der forsøgte at varetage de psykisk syge. I dag er de psykisk syges tilværelse dependent på et samspil mellem familien, lægevidenskaben og staten. De psykisk syge har dog langt bedre muligheder for at varetage deres egen skæbne, da psykofarmaka mildner deres symptomer så meget, at de kan få en del af deres selvstændighed, livskvalitet og værdighed tilbage.

Hjerneforskningen i dag er et af de forskningsfelter, hvor der hvert år globalt doneres og afsættes anselige mængder penge til ny forskning. Dette skyldes flere faktorer. For det første er psykiske lidelser nogle af de mest omkostningstunge sygdomme både for individet og samfundet [52], og derfor efterspørges der kraftigt en bedre behandling og en mere præcis diagnostik.

For det andet er hjernen et organ, der tidligere har været problematisk at undersøge, og derfor har den hidtil været et forholdsvist uudforsket felt. Men naturvidenskabens nye, teknologiske mulighe-der har medført nogle markante fremskridt indenfor forståelsen af hjernen, og specielt psykiske sygdomme. Blandt disse fremskridt er dopaminhypoteserne, kortlægningen af arvelighed indenfor skizofreni, neuroimaging af de strukturelle forandringer i hjernen og opdagelsen af psykofarmaka nogle af de allermest betydningsfulde.

Den antikke opfattelse af psyke giver stadig mening i dag; for når psyken berøres af sindslidelser som f.eks. skizofreni berøres livskraften i høj grad også.

52

Rosenberg, Raben mfl. Klinisk Neuropsykiatri – Fra molekyle til sygdom. København 2009: FADL’s Forlag, s. 7

Side 27

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

27

Litteraturliste

Bøger

− Bidstrup, Bodil Blem m.fl. Fysiologibogen – den levende krop Århus, Nucleus, 2008
− Brade, Anna-Elisabeth Psykisk sygdom og psykiatri i historisk perspektiv 2 Et undervisningsma-
teriale med kilder Bind 2/kilder København, Københavns Universitets Medicinsk Historiske

Museum, 1999

− Bøgeskov, Jens m.fl., Hjernen -fra neruron til bevidsthed Århus, Nucleus, 1999
− Gade, Hans-Kurt mfl. Europas vej København, Munksgaard, 1997
− Hansen, Marin m.fl., Psykiatri København, Munksgaard Danmark, 2004
− Hansen, Stefan Introduktion til moderne biologisk psykiatri -Fra neuron til neurose København,

Gads Forlag, 2002

− Larsen, Alex Frank De sprængtes sind København, Informations Forlag, 1985
− Kragh, Jesper Vaczy Psykiatriens historie i Danmark København, Hans Reitzels Forlag, 2008
− Mellergard, Mogens Epoker i dansk psykiatri København, Munksgaard, 2000
− Nordentoft, Merete Psykose hos unge – Symptomer, behandling og fremtid, København, Psykia-

trifondens Forlag, 2009

− Pedersen, Peter Bryd m.fl., Psykiatriens historie - Fra middelalderen til 2002. Århus, Overtaci

Fonden, 2003

− Rosenberg, Raben mfl. Klinisk Neuropsykiatri – Fra molekyle til sygdom. København, FADL’s

Forlag, 2009

− Skovmand, Sven Politikens Verdenshistorie København, Politikens Forlag A/S, 2003
− Tværfaglig gruppe bestående af psykiatere, psykologer, sygeplejerske, patient og pårørende

Skizofreni – Hvad vi i dag ved om en af de alvorligste sindslidelser Psykiatrifondens Forlag,

1997

Side 28

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

28

Internet

Arkiv for Dansk Litteratur:

− http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=77&p_fpka
t_id=fskab#a3.2 (dato: 21-11-10)

Biotech Academy:

− http://www.adm.dtu.dk/Sites/bic_biotech_academy/Bioindex/Drughunters/skizofreni/patolo

gi.aspx (dato: 12-12-10)

− http://www.adm.dtu.dk/Sites/bic_biotech_academy/Bioindex/Drughunters/skizofreni/patolo

gi.aspx (dato: 16-12-10)

Den store Danske:

− http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Danske_folk
ekirke/Peder_Palladius?highlight=peder%20palladius (dato: 12-12-10)
− http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk
_deisme_og_kritisk_filosofi/oplysningstiden(dato: 12-12-10)
− http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Medicinske_b
illedteknikker/neuroradiologi?highlight=pneumoencefalografi (dato: 18-12-10)
− http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/

skizofreni (dato: 16-12-10)

− http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/
antihistaminer?highlight=antihistaminer (dato: 15-12-10)
− http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Guder_i_anti
k_litteratur/psyke?highlight=psyke (dato: 21-12-10)

EMU:

− http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/ckf/fase1/1aot/videnskabeligt_arbejde/den_videnskabelige_a
rbejdsmetode/index.html

Journalist Forbundet:

− http://www.journalistforbundet.dk/sw178.asp (dato: 17-12-10)

National High Magnetic Field Laboratory:

− http://www.magnet.fsu.edu/education/tutorials/magnetacademy/mri/ (dato: 20-11-10)

Presidential Proclamation 6158:

− http://www.loc.gov/loc/brain/proclaim.html (dato: 21-11-10)

Side 29

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

29

Side 30

[navn fjernet] 3.y

Studieretningsprojekt Biologi/Historie

Risskov Gymnasium

30

Bilag 1 – Tidslinje over psykiatriens historie