Et eksempel fra STX 3.g
SRP om alger og bioethanol i Biologi A og Kemi B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Biologi A, Kemi B og fylder 30 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Chlorophyceae – grønalger
- Opbygning – morfologisk og cytologisk
- Levesteder og formering
- Ulva lactuca
- Algers egenskaber og deres betydning for mennesker og natur
- De onde alger
- Cyanogiftstoffer – blågrønne alger
- Konsekvenser af de giftige alger
- De gode alger
- Alger i hverdagen
- Alger optager CO
- Biobrændstoffer
- Ethanol
- Fordele ved biobrændstoffer
- Forsøg – udvinde ethanol fra søsalat
- Før forsøget
- Forsøget forløb sådan
- Resultater
- Efterbehandling
- Diskussion/konklusion
- Fremtiden med 2. Generations biomasse
- Konklusion
- Summary
- Litteraturliste
- Bilag A – øvelses vejledning 2. del
Uddrag fra opgaven
Indledning
Det slår næsten aldrig fejl - når sommeren endelig er lun og lækker fyldes tv og aviser med advarsler om badeforbud på grund af giftige alger, stinkende strande, iltsvind og fiskedød. Og det er netop sådan mange tænker om algerne. Men det er langt fra alle alger som er til skade for os – for der findes både ”gode” og ”onde” alger. I opgaven vil jeg gøre rede for de karakteristiske træk i alge familien Chlorophyceae, som på dansk kaldes grønalger. Jeg vil fokusere på en bestemt art inden for grønalge familien, nemlig Ulva lactuca som jeg senere i opgaven skal bruge. Kildehenvisningen i teksten sker på følgende vis: [nummer på litteratur] Inspirationen til opgaven kom efter en dokumentar på dr2, ”Viden om – Alger, fremtidens redning”, som beskrev algerne som en mulig erstatning til de fossile brændstoffer. Dette fandt jeg spændende da der er enorme mængder biomasse i de marine områder, og dermed mulighed for bioenergi. Jeg kontaktede Michael Bo Rasmussen som var en dem der stod bag udsendelsen. Han sendte en forklaring på en øvelsesvejledning, samt 20 g tørret Ulva lactuca, sådan at jeg selv kunne foretage et forsøg. Herefter vil jeg bestemme den mulige mængde bioethanol der fremstilles, ud fra en titrering. Det eksperimentelle arbejde i Der kommer hele tiden mere fokus på biobrændstoffer, eftersom de fossile brændstoffer inden længe vil være brugt. Verden er afhængig af energi, og man er derfor nødsaget til at finde nye alternativer. Derfor vil jeg til sidst vurdere om det er muligt at opnå en større bioethanol produktion, som ikke er baseret på fødevare. Her vil jeg inddrage den vedlagte artikel: ”Fra halm til alkohol” fra Aktuel naturvidenskab nr. 3, 2005. Denne artikel er vedlagt som bilag, sammen med den udleverede problemformulering lige efter forsiden. Jeg vil vurdere hvordan processen kan effektiviseres, bl.a. ved at finde nye enzymer som bedre kan katalysere biomassen.
Chlorophyceae – grønalger
Grønalgerne er den algeklasse som omfatter langt de fleste arter, nemlig helt op til 10.000 som er fordelt Chlorophyceae og Charophyceae, hvor vi senere skal beskæftige os med en art indenfor Ulvophyceae. Det der karakterisere grønalgerne er at de er eukaryote, har kloroplast, flageller (hos nogle af grønalgerne er det kun gameterne der har flageller), dobbelt cellevæg og den grønne farve som skyldtes klorofyl a og b.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.