SRP om angst i Biologi A og Psykologi B

Indledning

Angsttilstande bliver anset for lette sindslidelser, måske fordi de ikke er psykotiske og fordi mange formår at leve et relativt normalt liv på trods af deres angstlidelse. Flere epidemiologiske europæiske undersøgelser viser, at ca. 12 % af befolkningen lider af angst. Angstlidelser, herunder socialangst, er dog stærkt invaliderende for mange mennesker. Personer, der lider af socialangst, føler angst i forbindelse med alt samvær med andre mennesker – også bare ved tanken om dette. Enhver kan forestille sig, hvor ødelæggende det er at føle angst i de situationer. Angst kan defineres som en psykobiologisk tilstand. Derfor er det relevant at se på socialangst både fra en psykologisk og en biologisk synsvinkel. Jeg vil i min opgave gøre rede for angst og herunder se på, hvordan man kan diagnosticere socialangst. Dernæst vil jeg gøre rede for og diskutere mulige biologiske og psykologiske forklaringer på socialangst. Endelig vil jeg diskutere og vurdere, om man kan behandle socialangst effektivt. Dette vil jeg undersøge ved at bruge lærebøger, inddrage relevante artikler og eksperimenter, der er blevet lavet på de omtalte områder.

Angst

Angst er en følelse, næsten alle kender til. Derfor er det væsentligt at forholde sig til graden af angsten. Det er normalt at blive lettere angst for at skulle fremføre et teaterstykke, holde en tale eller i andre situationer, hvor man eksponerer sig selv. Angst er ligesom stress med til at gøre os parate til fx at kæmpe eller flygte, hvis noget skulle overfalde os. Men for nogle er angsten invaliderende og uudholdelig, og bliver til en egentlig lidelse, den sygelige angst.

Angsten har fire karakteristiske komponenter: 1. Tanker om trusler – den angstramte får en oplevelse af, at der i nær eller fjern fremtid vil ske noget farligt eller skadeligt. Dette kaldes også angstens kognitive komponent.

2. Psykiske symptomer – fra lettere nervøsitet og uro til en voldsom panikfølelse og utålelig pine.

3. Fysiologiske symptomer – fx hjertebanken, svedtendens, rysten, mavesymptomer, svimmelhed, ændret vejrtrækning og blodtryksstigning. Mange af disse er forbundet til flugt eller kamp. 4. Adfærdsmæssig aktivitet/hæmning – adfærd der enten skal bekæmpe eller undgå truslen. Der er dog oftest tale om undvigelsesadfærd. Derudover taler man om angstens ”ekspressive adfærd”, altså den mimik og gestus hvorved angsten viser sig.

Disse fire komponenter optræder ikke nødvendigvis samtidig. Endvidere er det forskelligt hvilke komponenter der præger den enkeltes angsttilstand, en angstlidelse behøver altså ikke indeholde alle fire komponenter. Angsten kan beskrives vha.