SRO om muskelfibre og muskelarbejde i Biologi A og Idræt B

Indledning

Vi er hele tiden i bevægelse, både når vi snakker kroppen selv og de indre organer. Men tænker vi nogensinde over, hvordan det er muligt? Hvad er det egentlig, der gør, at vi kan løfte vores arme og ben? Jeg vil i denne opgave komme ind på menneskets muskulatur, og herunder særligt den tværstribede muskulatur, som er det der gør, at vi kan bevæge os. Jeg vil undersøge, hvordan en muskel aktiveres ved at gå helt ned på mikroskopisk niveau, og kigge på de tværstribede musklers opbygning og funktion. Derudover ses der på, hvordan musklens længde og hastighed har betydning for vores endelige kraftudvikling. Dette forklares ud fra to modeller, nemlig længde-spændingskurven og krafthastighedskurven. Endelig vil jeg redegøre for, hvordan man med kendskab til længde-spændingsrelationen kan målrette en træning til to idrætsudøvere – en højdespringer og en sprinter, og dertil tilrettelægge og beskrive et styrketræningsprogram til en højdespringer.

Menneskets muskulatur

Kroppen har i alt 639 muskler, som hjælper til at udføre et stykke ydre arbejde. Muskler, knogler og led sørger for, at kroppen har et samlet bevægeapparat som tillader fleksibilitet i bevægelserne. Bevægeapparatet udgør en funktionel enhed, som er underkastet nervesystemets kontrol. Alle bevægelser, inklusive bevægelser af kroppen selv og af organerne inde i kroppen, udføres altså af vores muskler. Muskeltyper Der findes i kroppen tre forskellige muskeltyper, som hver har deres funktioner. De klassificeres som henholdsvis tværstribet-, glat- og hjertemuskulatur. De glatte muskler og hjertemusklen adskiller sig fra de tværstribede muskler, idet de ikke er under viljens kontrol. Vi kan altså ikke selv kontrollere disse muskler, og de styres derfor at det autonome nervesystem. De glatte muskler findes omkring blodkarvæggene og fordøjelseskanalen, og sørger bl.a. for at varetage den peristaltiske transport af føden gennem tarmen og urinblærens tømning, samt regulering af blodstrømmen til de forskellige organer og væv. Hjertemusklen findes – heraf navnet - kun i hjertet, og er den mest aktive muskel, idet den hele tiden sørger for at pumpe blod rundt i kroppen. Den har store bygningsmæssige ligheder med den tværstribede muskulatur, men adskiller sig markant, idet det styres af det autonome nervesystem. Når vi snakker bevægelse og stabilitet, kan vi tage fat i den tværstribede muskulatur, som kan virke en del mere kompliceret end de to andre muskeltyper, idet den er under viljens kontrol.

Tværstribet muskulatur De tværstribede skeletmuskler gør, at vi via skelettets knogler og knogleled er stand til at bevæge os.