SRO om sukkerindhold i sodavand og glykæmisk indeks i Biologi A og Kemi B

Side 1

1

STUDIERETNINGSOPGAVE

STX 2.g

Klasse: 2.z Studieretning: Sundhedsfaglig

STX 2.g

StudieRetningsOpgaven

Vejledere

Biologi A

Kemi B

Område for StudieRetningsOpgave:

Indholdsstoffer i sodavand

Opgaveformulering:

Redegør for sodavands indholdsstoffer med hovedvægten lagt på sukker og på hvordan sukker påvirker kroppen. Beskriv kulhydraternes opbygning og deres nedbrydning under inddragelse af eksperimentelt arbejde.

Udfør eksperimenter for bestemmelse af sukkerindholdet i sodavand, samt for sodavands påvirkning STX 2.g eksperimentelle arbejde indeholde:

• En redegørelse for teorien bag de eksperimentelle metoder

• En kort beskrivelse af hvordan det eksperimentelle arbejde er udført

• En analyse af de udførte målinger og beregninger

• Bilag i form af data, grafer o.lign.

• En vurdering af resultaterne og hvad der kan gøres for at optimere de anvendte metoder.

I en afsluttende perspektivering skal du komme ind på tilsætning af sukker til forskellige levnedsmidler og hvordan øget sukkerindtag kan påvirke sundheden. Inddrag artikel om

sukkersyge: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/diabetes-

Side 2

2

sukkersyge/generel-information-om-sukkersyge-diabetes/sukkersyge-(diabetes-mellitus)/

Dato Elevens underskrift

12/3 2010

Opgaven afleveres på kontoret i 2 underskrevne eksemplar senest fredag den 12. marts 2010 kl. 15.00 INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT: 4

INDLEDNING: 4

SODAVAND OG INDHOLDSSTOFFERNES PÅVIRKNING AF KROPPEN: 4

NEDBRYDELSE AF KULHYDRATER 7

FORSØGSTEORI: ”SUKKERINDHOLD I SODAVAND”: 9

UDFØRELSE AF FORSØGET: ”SUKKERINDHOLD I SODAVAND” 10

DATABEHANDLING: ”SUKKERINDHOLD I SODAVAND”: 10

Side 3

3

FORSØGSKONKLUSION: SUKKERINDHOLD I SODAVAND”: 13

FORSØG: ”GLYKÆMISK INDEKS” 14

PERSPEKTIVERING 16

KONKLUSION: 17

LITTERATURLISTE: 18

BILAG 1: SUKKERINDHOLD I SODAVAND JOURNAL 19

BILAG 2: GLYKÆMISK INDEKS JOURNAL 30

Side 4

4

Abstract:

This paper is about sugar, and how sugar affects the body. Sugar is in this paper to be understood as saccharose and its two basic units glucose and fructose. We have in connection with the paper done two different experiments: “Sugar content in Coca Cola” and “Glykæmisk index” (exhibit). I will in this paper go into structure and metabolism of carbohydrates, diabetes type1 and 2, consequences of an overconsumption of sugar, the performed experiments and in the end put it all into perspective.

Indledning:

Er du typen, der tager bilen på arbejde, elevatoren til kantinen og sidder foran computeren hele dagen på arbejdet? Gad vide, om det er på tide at komme i gang med motionen og den sunde kost.

Det kræver ikke, at man skal kunne løbe et maraton for at være sund, tværtimod kræver det kun 30 minutters aktivitet for at gøre en stor positiv forskel for dit helbred.

Vi er som mennesker ofre for den tid og det samfund vi lever i, og når det kommer til mad, skal vi måske til at passe mere på end nogensinde pga. den globale fedmeepidemi. Hold øje med, hvad der ryger ned af fastfood, slik og søde sager. Så er du selv med til at bestemme, om lige netop du skal være den heldige vinder af diabetes!

Det handler ikke om at afstå fra at nyde det, vi putter i munden. Det handler derimod om at vælge med omhu, præcis som man skal med alle andre ting. Vi er nødt til at passe på vores egen og vores børns sundhed.

Kostrådet har altid lydt: ”spar på sukkeret”, men hvorfor skal man egentlig spare på det?

Sodavand og indholdsstoffernes påvirkning af kroppen:

Sodavand er en læskedrik, som ikke indeholder alkohol. Der er forskellige syrer i sodavand, blandt andet kulsyre der giver den karakteristiske brus. Sodavand er på normalvis sødet med sukker, for at dække over den sure smag fra syren. Light-sodavand benytter sig dog af kunstige sødemidler i stedet. Der kan i sodavand være tilsat mange forskellige smagsstoffer, så man opnår den ønskede variant sodavand.

Den sodavand, vi har udvalgt til vores forsøg: ”Sukkerindholdet i sodavand”, er Coca Cola.

Ifølge artiklen http://www.alun.dk/slank/sodavand-foejer-til-din-vaegt.html kan en enkelt dåse

sodavand om dagen føre til en vægtforøgelse på 7 kg, på bare et år. Sodavand feder, fordi det indeholder store mængder af sukker og kalorier, som ikke påvirker mæthedsfølelsen. Ifølge artiklen er sodavand selve definitionen på ”tomme” kalorier.

Side 5

5

Flere mæthedsstudier viser, at folk ikke kompenserer for de ”tomme” kalorier, ved at spise mindre.

Konsekvensen af det er selvfølgelig, at man tager på i vægt pga. det øgede kalorieindtag. Når man drikker sodavand, kan det høje sukkerindhold give høje blodsukkerudsving, der på langt sigt kan forårsage diabetes. Som det ses i forsøget ”Glykæmisk indeks”, påvirkes blodsukkeret af cola med et stort udsving. Se evt. bilag med journalen: ”Glykæmisk indeks”. Journalen indeholder en beskrivelse af det glykæmiske indeks, og grafer som beskriver hvordan blodsukkerudsvinget ser ud ved indtagelse af cola sammenlignet med et indtag af almindelig glukose.

Til regulering af blodsukkeret spiller bugspytkirtlen og leveren er særlig vigtig rolle. Bugspytkirtlen er en kirtel, der har overvejende to funktioner i kroppen. 99% af kirtlen producerer fordøjelsesenzymer og pancreassaft, der er i samarbejde med leveren nedbryder fedtstoffer, sukkerstoffer og proteiner fra mavesækken. Den sidste procent af kirtlen er hormonproducerende, og producerer blandt andet insulin og glukagon.

Insulin er det hormon, der øger sukkeroptaget i cellerne. Det fungerer som en lille nøgle, der låser op for cellen, så den kan udnytte glukosen. Insulin hæmmer på den anden side frigivelsen af sukker fra allerede eksisterende depoter i leveren. Insulin trækker altså glukose ud af blodbanen og ind i vævene, og det medfører at blodsukkeret falder.

Modsætningen til insulin, det andet af de to blodsukkerregulerende hormoner i bugspytkirtlen, er glucagon. Fra insulinen er der blevet lagret sukker i leveren og ved at stimulere leveren, frigives sukkeret igen. Samtidig stimulerer glucagon også frigivelse af insulin, så sukkeret kan optages af andre celler igen.

Leveren er ekstrem vigtig for reguleringen af blodsukkerkoncentrationen. Hvis der tilføres mere glukose til leveren og for den sags skyld også muskelcellerne, end der er behov for, kan glukosen omdannes til glykogen, de førnævnte energidepoter. Glykogen er altså dyreorganismers ”depot” til glukose. I muskelceller, opbevares glykogenet som en reserve af energi, som anvendes, når kroppen ikke har fået brændstof i lang tid. Energien er altså til cellens eget brug, og kommer ikke ud for muskelcellen. I leveren eksporteres energien ud af cellen til blodet efter hydrolysen til glukose (En reaktion hvor et molekyle spaltes og H og OH fra H O adderes til produkterne). [1]

2

Fælles for diabetes type 1 og 2, er at blodsukkeret er forhøjet. Ved type 1 dannes intet eller næsten intet insulin, denne type forekommer oftest hos børn og unge. Type 1, kræver daglig insulinbehandling. Type 2 skyldes derimod at der ikke bliver dannet nok insulin, og eller insulinet ikke virker på cellerne. Dvs. de celler, som skal optage sukkeret fra blodet, ikke kan komme til det.

1

Jens Bremer: Biokemi og molekylærbiologi s. 156

Side 6

6

Type 2 behandles ved at øge insulinfølsomheden, og det sker ved livsstilsændringer, som vægttab

                            2
og fysisk aktivitet og eller medicin.

Kulhydraters opbygning:

Kulhydrater består næsten kun af de tre grundstoffer C, H og O, forholdet mellem grundstofferne kan variere, men ikke specielt meget. Den generelle formel for kulhydrater(monosaccharider) er

(CH O). Den generelle formel, er dog ikke alene med til at bestemme, om et stof er et kulhydrat

2 n alle saccharider indeholder desuden, det man kalder asymmetriske C-atomer og de betegnes henholdsvis som D og L. D er et spejlbillede af L og omvendt.

I forsøget: ”Sukkerindhold i sodavand”, indgår der 3 forskellige kulhydrater: Glukose og fruktose som fremkommer af det tredje kulhydrat saccharose. Se evt. under overskriften: ”forsøgsteori: sukkerindhold i sodavand”

Glukose (C H O), er et kulhydrat, der har stor betydning i alle organismers stofskifte. Ved at se

6 12 6 på opbygningen af glukose, kan man belyse mange karakteristiske forhold ved andre kulhydrater.

Kulhydrater indeholder mindst 3 C-atomer. Nedenfor er et skema over navngivningen efter antal C-atomer.

Antal C-atomer:

3 | Triose
4 | Tetrose
5 | Pentose
6 | Hexose
7 | Heptose

Kulhydrater kan også indgå i forbindelser med andre molekyler. I DNA og RNA finder man f.eks.

rigtig mange pentoser så som deoxyribose. Mange vigtige proteiner indeholder også kulhydrater, disse er kaldet glykoproteiner. Til kulhydraterne henregnes også stoffer, der til dels ligner et kulhydrat i opbygning, men hvor der eksempelvis kan være en eller flere OH grupper skiftet ud med nitrogen.

Monosaccharider:

2

http://www.sst.dk/publ/Publ2004/type_2_diabetes.pdf

Side 7

7

Indeholder 3-7 C-atomer, hvoraf hexoser, som indeholder 6 C-atomer har den største betydning.

Hexoser består af to grupper, nemlig aldohexoser og ketohexoser. Kendetegnene for de to grupper er henholdsvis, at aldohexoserne indeholder en aldyhydgruppe og ketohexoserne indeholer en keton gruppe.

Monosaccharider kan både findes på ringform og som lineær. Ringen dannes altid mellem O-atomet i en alkoholgruppe, der sidder på det C-atom, der har næsthøjest nummer og mellem det C-atom, hvorpå det dobbeltbundne O-atom sidder.

Disaccharider:

Er sammensat af to monosaccharider under fraspaltning af vand. I forsøget har vi beskæftiget os med disaccharidet saccharose, som man blandt andet kan finde i cola. Andre kendte disaccharider er laktose og maltose. Saccharose er helt almindelig rørsukker, som også er det man finder i husholdningen. Saccharose har bruttoformlen: C H O

12 22 11

Nedbrydelse af kulhydrater herunder kulhydratstofskiftet:

Kulhydrater går ikke bare direkte gennem kroppen, men går ad forskellige mellemtrin. Vi starter ved begyndelsen, nemlig når kosten indtages, og fordøjelsen af dem går i gang. Dette kaldes kulhydratstofskiftet:

Der er kulhydrater i næsten alt hvad vi indtager, og de kulhydrater, der oftest dukker op i kosten er poly- og disaccharider og fruktose. Når de tager deres tur gennem mavetarmsystemet reduceres de til monosaccharider så som glukose, og herefter optages de i blodet og sendes ud til kroppens celler, som udnytter dem ved respiration til at danne energi:

C H O + 6O 🡪 6CO + 6H O + ATP

6 12 6 2 2 2

Respirationsprocessens 4 mellemstadier, vil dog ikke blive gennemgået i denne opgave.

Kulhydratfordøjelsen starter som sagt, når vi indtager maden, altså allerede når vi putter det ind i munden. Her vil enzymer i spyttet, kaldet amylase, gå i gang med at spalte stivelsen. Stivelse indeholder to typer af molekyler, som begge er sammensat af glukosemolekyler. Vi lader ikke maden ligge i munden i lang tid, så det er begrænset hvor meget stivelse, der kan nå at blive spaltet.

Føden føres nu ned i maven ved hjælp fra de peristaltiske bevægelser (små muskler, som trækkes sammen og presser maden nedad), der blandt andet fungerer rundt om vores spiserør. Amylase er ikke aktivt nede i maven pga. den lave pH, og nedbrydningen af stivelse går derfor imidlertid i stå.

Side 8

8

Først når maden er ført ned i tolvfingertarmen begynder amylasen at nedbryde stivelsen igen.

Amylasen frigives fra bugspytkirtlen. Saccharider indeholder, det der kaldes glykosidbindinger.

Glykosidbindinger er en etherbinding (-R-O-R-) mellem to sukkere, der er dannet ved sammenkædning af to OH-grupper under fraspaltning af vand (kondensationsreaktion). Glukose kan findes på to former, en lineærform og en ringform, hvor ringformen dannes ud fra den lineære:

Figur 1: Lineær glukose^{3}
Figur 2: Ringform glukose^{4}

Hvis glukose findes på ringform er det kaldet: glucopyranose. Dannelsen af ringen, sker ved at C-atom 1 og O-atomet ved C-atom 5 danner en binding. Ved sammensætningen af ringen vil OH-gruppen på C-atom 1 enten vende nedad eller opad. Hvis den er placeret nedad kaldes den for α-glucopyranose og hvis den er placeret opad kaldes den β- glucopyranose (kan findes i cellulose).

Figur 3^{5} Figur 4

6

3

http://en.wikipedia.org/wiki/File:DGlucose_Fischer.svg

4

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Glucose_structure.svg

5

Isis B s. 127

Side 9

9

Amylase kan kun spalte α-glycopyranoser og β- glucopyranoser vil da passere fordøjelsessystemet uden nedbrydning. (Det er derfor mennesker ikke kan leve af græs og andre celluloseholdige afgrøder). I forbindelse med det udførte forsøg, nedbrydes disaccharidet saccharose til glukose og fruktose, ved hjælp af enzymet saccharase. Nedenfor ses en oversigt over spaltningen af kulhydrater:

Når monosacchariderne er blevet dannet, optages de i tarmens kapillærnet og føres med blodet gennem portåren til leveren, hvor glykogensyntesen foregår. Når denne proces har været i gang, stiger blodsukkeret naturligvis. I journalen: ”Glykæmisk indeks”, ses grafer over hvordan blodsukkeret påvirkes af cola (saccharose). Det kan være farligt at have et højt blodsukker med store udsvingninger. I perspektiveringen belyses forskellige konsekvenser af forhøjet blodsukker.

Forsøgsteori: ”Sukkerindhold i sodavand”:

Glukose er en aldohexose og Fruktose er en ketohexose. Fruktose er også kaldet frugtsukker, og indgår i mange forskellige sammenhænge med blandt andet glukose. Ketohexoser, kan på samme måde som aldehexoser være på ringform og som lineær. Både 5- og 6-atomige. Ringformen er klart dominerende.

Kulstofkæden springes, når fruktose oxideres.

6

Isis B s. 127

Side 10

10

Reaktionen kommer princippet derfor til at se således ud, hvis man tager udgangspunkt i, at fruktose opfører sig som et aldehyd i Fehlingsvæske:

C H O 🡪 2”R-CHO”

12 22 11

I forsøget spaltes saccharose, som i foregående til glukose og fruktose. Svovlsyre benyttes som katalysator. Formålet med forsøget, er at bestemme sukkerindholdet i en cola, og for at det lykkes, skal vi bestemme indholdet af monosacchariderne, og det gøres ved en oxidation i Fehlingsvæske I og II. Herfra, bestemmes den dannede Cu

2

O(s) mængde, altså det bundfald både glukose og fruktose har dannet med Cu(II)-ionerne i den basiske væske.

RCHO + Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O (ikke afstemt) basisk opl.

Cu_{2} O + Fe^{3+} → Cu^{2+} + Fe^{2+} (ikke afstemt) sur opl.

Fe^{2+} + MnO_{4}^{-} → Fe^{3+} + Mn^{2+} (ikke afstemt) sur opl.

I den sidste reaktion titreres der med KMnO^{-}, for senere at beregne stofmængden af saccharose.

4

Udførelse af forsøget:

Se bilag: ”Forsøgsjournal: Sukkerindhold i sodavand”

Databehandling: ”Sukkerindhold i sodavand”:

Afstemning af reaktionsskemaerne kan ses i bilaget: ”Forsøgsjournal: Sukkerindhold i sodavand” under emnet databehandling.

Afstemte reaktionsskemaer:

a) 5OH^{-} + RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O + 3H O ☺

2

b) 2H^{+} + Cu O(s) + 2Fe^{3+} → H O + 2Cu + 2Fe^{2+}

2 2

2^{+} ☺

c) 8H^{+} + MnO^{-} + 5Fe^{2+} → 4H O Mn^{2+} + 5Fe^{3+}

4 2

+

☺

Side 11

11

Bestemmelse af forholdet mellem stofmængden af permanganat og saccharose ud fra de afstemte reaktionsskemaer.

Mængden af Jern(Fe) forbrugt svarer til mængden af sakkarose i forholdet 1:4

Det sker pga. at 1 mol saccharose giver to mol ”carbonylgruppe” (dvs. 1 mol aldehyd og et mol keton - glukosen og frukosen).

Et mol carbonyl reagerer med 2 mol Fe, fordi 1 mol carbonyl, danner 1 mol Cu O, som igen

2 reagerer med 2 mol Fe. Dette giver forholdet 5:1 mellem stofmængden af jern og permanganat. Alt dette fremgår af reaktionsligningerne.

Jern fungerer som en slags repræsentant for saccharosen, da vi inden opløsningen af bundfaldet, havde en reaktion mellem saccharoses to ”aldehydgrupper” fruktose og glukose.

R-CHO R-CO-R

R-CO-R er en keton, men opfører sig som et aldehyd i Fehlingsvæske.

Forholdet mellem Fe^{2+} og MnO4^{-} er 5:1 vi regner nu nede fra og op og derfor ganges reaktion b

med 2,5, så Fe går ud med hinanden. Det samme gøres i reaktion c. I reaktionen med spaltning af saccharose, ganges der med 1,25, så dette nu også giver 2,5 og går op.

Reaktion b:

2,5 ( 2^{+})
2H^{+} + Cu O(s) + 2Fe^{2+} → H O + 2Cu + 2Fe^{2+}

2 2

Reaktion c:

2,5 (

5OH^{-} + RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O + 3H O)

2

Spaltning af saccharose:

Side 12

12

     12
1,25(

C H O 🡪 2”R-CHO”)

22 11

Det ses nu at saccharose og permanganat reagerer i forholdet 1:1,25. Udgangspunktet for, at reaktion a kan forløbe, er nemlig, at vi har de 2 aldehyd grupper.

Beregning af stofmængden for permanganat, tilsat ved ækvivalenspunktet og bestemmelse her udfra stofmængden af saccharose i 1 mL sodavand.

Vi beregner n - med formlen n=C*V

MnO4

Vi kender I forvejen:

V -: 15,0 mL. Omregnes til liter: 15,0/1000= 0,015 L

MnO4

C -: 0,02 M

MnO4

Stofmængden af permanganat beregnes:

n = C*V = 0,015 L * 0,02 M
n = 0.0003 mol

Stofmængden for permanganat = 0,0003 mol.

Stofmængden af jern (saccharose):

Som det ses i det sidste reaktionsskema, reagerer MnO4- + Fe i forholdet 5:1.

3+

Stofmængden for MnO4- ganges der for 5 og at få stofmængden af Fe.

(n = 5*n)
Fe3+ MnO4-

0,0003 mol*5 = 0.0015 mol.

Stofmængden af jern er = 0.0015 mol

Hvis man kigger tilbage til efterbehandlingsopgave 2, hvor forholdet mellem stofmængder af

permanganat og saccharose er redegjort, ses det, at forholdet er = 1:1.25

Side 13

13

Derfor ganges stofmængden af MnO^{-} nu med 1.25, og dermed har vi stofmængden af saccharose.

4

Stofmængden af saccharose beregnes med formlen n=C*V:
n=0.0003 mol*1.25
n = 0.000375 mol

Stofmængden af saccharose er i 1 mL sodavand = 0.000375 mol.

Beregning af saccharose indholdet i g pr. 100 mL sodavand.

Formlen m=M*n benyttes.

Vi kender i forvejen stofmængden af saccharose fra forrige opgave, og vi beregner M med udgangspunkt i det periodiske system.

M:

C12H22O11

C =12,0107 * 12 = 144,128
H =1,00794 * 22 = 22,1747
O = 15,9994 * 11 = 175,993
144,128 + 22,1747 + 175,993 = 342,296 g/mol

Nu ganges n med M for at få massen af saccharosen:

0,000375 mol * 342,296 g/mol = 0,128361g.
0,128361g. * 100mL = 12,8361 g.
Vi finder altså sukkerindholdet i 100 mL sodavand til at være = 12,8g

Forsøgskonklusion:

Som det ses af vores beregninger, ligger de ikke så langt igen fra emballagens værdier. Vi var under titreringen nødt til at notere forskellige værdier ned, da resultatet ikke var entydigt. Farven på opløsningen skiftede først permanent ved 18,5 mL, men havde sit første omslag ved 15 mL. Vi benyttede 15 mL som omslagspunkt i vores beregninger, da farven forblev i mere end 30 sekunder.

Hvis vi havde lavet vores beregninger bygget på 18,5 mL, havde vi fået en langt større afvigelse end 20,8 %.

Man skal være opmærksom på, at der selvfølgelig altid kan være fejlkilder ved et forsøg. Den procentvise afvigelse kan forklares med diverse fejlkilder så som:

- Der kunne måske være noget CO2 tilbage i colaen ved start. Colaen skulle måske have stået og kogt i længere tid, så der var 100 % sikkerhed på, at alt CO var væk.

2

Side 14

14

- Bundfaldet blev ikke fanget af filteret. Under forsøget var vi nødt til at foretage endnu en filtrering, da bundfaldet løb ned i kolben igen. Dette er selvfølgelig en fejlkilde.

- Sidder lidt rødt bundfald på filterpapiret. Hvis filterpapiret på den anden side, ikke bliver skyllet grundigt nok, kan noget af bundfaldet sidde tilbage på det. For at få en nøjagtig beregning behøves så meget af bundfaldet som muligt.

Forsøg: Glykæmisk indeks:

Formål og teori – se bilag: ”Journal: Glykæmisk indeks”

Resultater:

Min. | Start | 0 | 15 | 30 | 45 | 60 | 75 | 90
Frederikke | 5,4 | 4,4 | 6,6 | 6,1 | 5,1 | 3,5 | 5,2 | 5,8
Thit | 4,9 | 5,4 | 5,6 | 5,8 | 6,4 | 4,8 | 4,9 | 5,1

• Enhed = mmol/L

GI værdier for cola og glukose:

I journalen fra 1g, blev der lavet skemaer og kurver over blodsukkerværdierne på forskelle personer, ved indtagelse af forskellige sukkerarter.

Resultater der blev benyttet fra 1.g:

1z 2008 fødevare Vægt (under kurven)

Andreas Glukose 52,5g 0,067g

Søren Cola 552,5ml 0,049g

Alle blodsukkerværdier indsættes i programmet/graftegneren Loggerpro, og der dannes en kurve

som integreres. Arealet under kurven beregnes hermed og GI værdien for den enkelte person findes:

GI = (areal under kurve for fødevaren/areal under kurve for glukose)*100

Andreas journalen fra 1.g, udgør sammenligningen med glukose.

GI værdier:

Alle de samlede GI værdier bestemmes og gennemsnittet findes, for at finde en nogenlunde generel værdi:

Cola værdier: 66(søren 1g)+69(frederikke)+24(thit)/3
Gennemsnit = 53

Side 15

15

Sammenlignet med glukose værdi:

53/123*100 = 43.0894

Uden thit = 66+69/2 = 54.878

- Thit fratages, fordi hendes GIværdi for cola, var meget lav, og giver en unødvendig unøjagtighed.

Middel GI værdi (56-69)

Sammenligning:

Colas GI værdi teoretisk = 68

Procentvis afvigelse:

68-54.878/68
* 100
= 19.2971 % afvigelse

Blodsukkeret er meget påvirkeligt når man drikker cola.

Se grafer, cola værdier og glukose værdi i journalen. (bilag: Glykæmisk indeks)

Man skal selvfølgelig tage hensyn til diverse fejlkilder, som der er i forbindelse med alle skolelaboratorieforsøg:

1) Forsøget skal gentages mange gange for at give en generel værdi.

2) Blodsukkeret skal måles oftere end hvert kvarter og i længere tid, for at give en mere sammenhængende kurve. Blodsukkeret kan sagtens nå at toppe og derefter dale på det kvarter, det har til rådighed. Hvis man f.eks. observerer Frederikke Halls værdier, når hendes blodsukker at falde drastisk selvom hun lige har drukket cola. Det kan skyldes at hendes evne til at optage sukkeret er højt.

3) Alle personer har forskellig evne til at optage og forbruge sukker. Derfor vil det være relevant ud udføre forsøget på en enkelt person op til flere gange.

4) Blodsukkeret på de forskellige personer, var forskellige fra start af, hvis forsøget skal være optimalt, skal blodsukkerværdien ved start være den samme.

Cola værdien lå egentligt lavt, i forhold til hvad vi havde regnet med. Vi havde regnet med en værdi på omkring 80, da den teoretiske værdi for glukose ligger på 100. Hvis man sammenligner vores opnåede værdi (53) med glukoses teoretisk kommer det til at se således ud:

Side 16

16

Procentvis afvigelse:

(100-53/100)*100
= 47%

Det er en rimelig stor afvigelse, og kan måske forklares ved fejlkilderne.

Perspektivering med henblik på tilsætning af sukker til forskellige levnedsmidler og hvordan øget sukkerindtag kan påvirke sundheden:

Som det skrives i artikelen [7], findes der to former for sukkersyge: Type 1 og Type 2, og at disse kan være dødbringende, hvis de ikke behandles. Der ophobes syre i kroppen (ketoacidose), fordi kropppen ikke kan komme af med dens affaldsstoffer.

Antallet af folk med diabetes type 2 stiger hele tiden. Typisk udsatte personer, er overvægtige, og folk med fysisk nedsat aktivitet. Derfor er diabetes også kaldet en livsstilssygdom. Blodets indhold af glukose stiger, og hvis kroppen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 (beskrevet i artiklen og teoriafsnittet), eller har et stort insulinbehov, som kroppens produktion ikke selv kan dække, som det ses ved type 2.

Det kan være svært at skulle leve et normalt ”sødt” liv efter diagnosen er stillet. Diabetes er en ubuden gæst, som sniger sig ind, måske når man mindst venter det, og tager kontrol over ens tilværelse. Heldigvis, kan man med lidt erfaring, lære at styre sin sukkersyge.

Det kræver en stor indsats at ændre sin livsstil. For mange mennesker, er det helt indprintet del af deres hverdag, at man tager bilen i stedet for cyklen og elevatoren i stedet for trappen. Og samtidig skal man jo også være opmærksom på, hvad det er man putter i munden. Sukker er altså ikke kun

det hvide drys vi drysser over vores cornflackes om morgenen. Der findes kulhydrater/sukker i

næsten alt hvad vi spiser. Der er tilsat sukker til mange levnedsmidler f.eks. i sodavand, slik og kager, hvor det ikke ligefrem er synligt, at der er sukker i. Det er jo ikke fordi, vi med vilje hælder poser med sukker ned over vores mad, men sukkeret er der, selvom det ikke lige er til at se.

Sukker kan f.eks. være opløst i drikkevarer, det såkaldte flydende sukker. Sodavand, juice og saftevand indeholder opløst sukker. Faktisk indeholder det meste saftevand lige så meget sukker, som der er i sodavand. Juice er sundere end sodavand, fordi juice har et naturligt indhold af sukker

(fruktose), og indeholder desuden vitaminer og mineraler.

Selv grøntsager skal man være opmærksom på. Der findes nemlig også sukker i nogle grøntsager og frugter. Gulerødder, vindruer, jordbær, ja alle frugter der smager sødt, har et naturligt indhold af

7

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/diabetes-sukkersyge/generel-information-om-sukkersyge-
diabetes/sukkersyge-(diabetes-mellitus)/

Side 17

17 sukker i sig. Det er sundt at spise grøntsager, pga. alle vitaminerne og mineralerne, selvom de indeholder sukker, men måske skal man alligevel skænke sukkerindholdet en tanke, før man spiser

8 bananer på en dag, bare for at være ”sund”.

Men med en reference til indledningen, så er vi jo et produkt af det samfund, vi lever i. Er det egentlig ikke lidt en fallit erklæring, at julemanden, som er alle børns forbillede og ideal, bærer Coca Colas farver? Og for ikke at tale om, når kendte reklamerer for slik og søde sager på landsdækkende TV? Britney, Pink og Beyoncé for pepsi ect.?

Men hvad kunne alternativet til sodavand være? Man har jo allerede fundet ud af, at fremstille sukkerfri sodavand, der smager nogenlunde, men hvilket betydning ville det have, hvis alt sukkerholdigt sodavand blev forbudt og erstattet med sukkerfrit? Sodavand, som indeholder kunstige sødemidler i stedet for sukker, kan faktisk være et fint alternativ. Selvfølgelig skal det understreges at det ikke er sundt, fordi en klar faktor, nemlig syreindholdet (den lave pH-værdi) er med til at ødelægge emaljen på tænderne.

Det kunstige sødemiddel Aspartam, er blevet mistænkt for at give en øget appetit, så man kunne risikere at spise mere, dette er selvfølgelig ikke specielt hensigtsmæssigt, når man fokuserer på at stoppe den globale fedmeepidemi.

Men kroppen har brug for sukker for at fungere! F.eks. er hjernens energikilde glukose. Hjernen bruger glukose som brændstof, præcis lige som kroppen gør. Hjernen fungerer optimalt, hvis blodsukkeret er stabilt, og ikke svinger hele tiden, f.eks. som ved indtagelse af cola. Hjernen har

brug for en jævn tilførsel af glukose, som langsomt hæver blodsukkeret/det er svært at nedbryde.

Det handler altså om at finde den gyldne middelvej i kosten. Undlad de hurtige kulhydrater

(sodavand, pasta, hvidt brød osv.), og sats på et stabilt blodsukkerniveau, som styrker din hukommelse, koncentrationsevne, indlæring og humør.

Kroppe reagerer forskelligt ved indtagelse af sukker. I det glykæmiske indeks vi udførte som forsøg, ses det, at Frederikke Halls krops, er god til at optage sukkeret hurtigt, og det gør hende måske mere stabil, når det handler om at indtage store mængder af sukker på en gang. Alle mennesker er ikke lige gode til at optage og udnytte sukker (stofskiftet), og derfor ses eksempler på fedme og sukkersyge i dag.

Konklusion:

Side 18

18

For at samle op på indledningen, kan det nu konkluderes, at ja vi skal spare på sukkeret, og det skal vi fordi et for stort indtag har en voldsom, og for de uheldige, en langvarig konsekvens for kroppen.

Denne påstand underbygges af forsøgene: ”Sukkerindhold i sodavand” og ”Glykæmisk indeks” der er lavet i forbindelse med denne opgave.

Litteraturliste:

Figurer:

Figur 1: http://en.wikipedia.org/wiki/File:DGlucose_Fischer.svg

Figur 2: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Glucose_structure.svg

Figur 3: http://en.wikipedia.org/wiki/File:DGlucose_Fischer.svg

Figur 4: http://en.wikipedia.org/wiki/File:Glucose_structure.svg

Internetkilder:

Kilde 1: http://www.alun.dk/slank/sodavand-foejer-til-din-vaegt.html - artikel brugt til redegørelse

for sodavands påvirkning af kroppen.

Kilde 2: http://www.sst.dk/publ/Publ2004/type_2_diabetes.pdf

Kilde 3: http://www.falckmagasinet.dk/giv_dine_taender_et_laengere_liv Artikel anvendt i

perspektiveringen

Litteratur:

Bremer, Jensen: Biokemi og molekylærbiologi 2. udgave 2002

Bruun, Kim og Jensen, Hans Birger: Isis Kemi B 2005

Side 19

19

Bilag 1:

Journal: Sukkerindhold i sodavand

Bestemmelse af sukkerindholdet i sodavand

Journal

Problemformulering

Hvor stort er indholdet af sukker i en udvalgt sodavand?

Side 20

20

Fremgangsmåde:

DEL A:

1) 1,00 mL afbruset sodavand afmåles med en pipette og overføres til en 250 mL konisk kolbe.

2) Prøven fortyndes, så der er ca. 40 mL og der tilsættes 5 mL 2 M CH COOH.

3

3) Prøven koges i mindst 5 minutter.

4) Når kolben er kølet lidt ned, neutraliseres prøven med 2 M NH

3.

PH afmåles og noteres ned.

5) Til prøven tilsættes 10 mL Fehling I og 10 mL Fehling II. Prøven koges igen i 5 minutter.

6) Når kolben er kølet lidt ned, sugefiltreres prøven på glasfilter 4 og bundfaldet skylles grundigt med deminiraliseret vand. Pas på med at skylle for kraftigt, da noget af bundfaldet kan risikere at ende i kolben igen!

7) 1-2 g ammoniumjern(III)sulfat afvejes og overføres til en 100 mL konisk kolbe og 20 mL katalysator (1 M svovlsyre) tilsættes.

8) Opslemningen opvarmes til kogning.

Side 21

21

9) Mens opslemningen opvarmes placeres glasfiltertragten med bundfaldet af Cu O over den

2 rene 250 mL sugekolbe indeholdende en magnet.

10) Den kogende opslemning af ammoniumjern(III)sulfat hældes over bundfaldet i glasfiltertragten. Bundfaldet vil nu gå i opløsning.

11) Opløsningen suges ned i kolben ved hjælp af vandstrålepumpen og filteret skyldes flere gange med deminiraliseret vand.

Forsøgsopstilling:

DEL B:

1) Buretten opstilles og klargøres fyldt op med 0,020 M KMnO^{-} opløsning. Husk at nulstille

4 buretten og vær opmærksom på luftbobler.

2) Sugekolben med filtratet placeres på en magnetomrører og opløsningen titreres indtil

ækvivalenspunktet er nået (farveomslag til rød/brunlig) Titreringsresultatet noteres.

Forsøgsopstilling:

Burette indeholdende KMnO^{-}

4

Side 22

22

Observationer, noter og resultater ved forsøget:

Vand, 5 mL CH3COOH + 1 mL cola:

Ph: 4,5 - sur

Vand, 6 mL CH3COOH + 1 mL cola + 30 mL NH3:

pH: 7 - neutral

1,26 g ammonumjern(iii)sulfat, NH4Fe(SO4)2 bundfaldet bliver opløst når den gule brænding hældes i .

15 mL skrift fra klar til lyserød

18,1 mL brun

18,5 mL mørkerød pH start pH slut NH3 (mL) CH2COOH KMnO4 (mL)

(ml)

Gruppe 1 | 4,5 | 7 | 30 | 6 | 15

(Thit,

Frederikkex2,

Line)

Gruppe 2 | 3 | 7 | 29 | 7 | 37

(theis, Line,

Heike, Søren)

Gruppe 3 | 4,5 | 7 | 6,5 | 5,5 | 28,1

(thomas,

Casper,

Jacob)

Side 23

23

Efterbehandling

1. Afstem reaktionsskemaerne:

Reaktionen er en basisk opløsning da den indeholder Fehlingsvæske I og II:

Fehling I er en opløsning af kobber(II)sulfat i vand.

Fehling II er en basisk opløsning indeholdende kaliumnatriumtartrat (KNaC4H4O6).

Fehlings prøve giver positiv reaktion for aldehyder, idet disse oxideres samtidig med, at Cu^{2+}
reduceres til Cu^{+}, som herefter fælder ud som et rødt bundfald af Cu O.

2

Oxidationstal:

RCHO = 1 (da det er en aldehydgruppe)
Cu^{2+} = 2

🡪

RCOO^{-} = 3 ved ligning: (x+2(-2)=-1)
Cu O = 1 ved ligning (2x+(-2)=0)

2

Forskel i oxidationstal:

C stiger 2 =
Cu falder 1 = 2

De reagerer altså i forholdet 1:2

RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O

Ladninger:

VS: 4

HS: -1

5OH^{-} + RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O

O og H:

VS: O = 6 H = 6

Side 24

24

HS: O = 3 H = 0

5OH^{-} + RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O + 3H O ☺

2

Er en sur opløsning, da der er benyttet svovlsyre som katalysator og da der er tilsat 1-2 g

ammoniumjern(III)sulfat, (NH Fe(SO ) )
                         4    4 2

Oxidationstal:

Cu O = 1 ved ligning (2x+(-2)=0)

2

Fe^{3+} = 3

🡪

Cu^{2+} = 2
Fe^{2+} = 2

Forskel i oxidationstal:

Cu stiger 1 = 1
Fe falder 1 = 1

De reagerer altså i forholdet 1:1

Ladninger:

VS: 6

HS: 8

2H^{+} + Cu O(s) + 2Fe^{2+} → 2Cu^{2+} + 2Fe^{2+}

2

O og H:

VS: O = 1 H = 2
HS: O = 0 H = 0

Side 25

25

2H^{+} + Cu O(s) + 2Fe^{2+} → H O + 2Cu + 2Fe^{2+}

2 2

2^{+} ☺
=======================================================

Er en sur opløsning da svovl stadig er en del af kemikalierne.

Oxidationstal:

Fe^{2+} = 2
Mn = 7 ved ligning (x+4(-2)=-1)

🡪

Fe^{3+} = 3
Mn = 2

Forskel i oxidationstal:

Fe stiger 1 = 5
Mn falder 5 = 1

De reagerer altså i forholdet 1:5

Ladninger:

VS: 9

HS: 17

8H^{+} + MnO^{-} + 5Fe^{2+} → Mn^{2+} + 5Fe^{3+}

4

O og H:

VS: O = 4 H = 8
HS: O = 0 H = 0

8H^{+} + MnO^{-} + 5Fe^{2+} → 4H O Mn^{2+} + 5Fe^{3+}

4 2

+

☺

Side 26

26

=======================================================

2. Bestem forholdet mellem stofmængden af permanganat og saccharose ud fra de afstemte reaktionsskemaer.

Afstemte reaktionsskemaer:

a) 5OH^{-} + RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O + 3H O ☺

2

b) 2H^{+} + Cu O(s) + 2Fe^{3+} → H O + 2Cu + 2Fe^{2+}

2 2

2^{+} ☺

c) 8H^{+} + MnO^{-} + 5Fe^{2+} → 4H O Mn^{2+} + 5Fe^{3+}

4 2

+

☺

Mængden af Jern(Fe) forbrugt svarer til mængden af sakkarose i forholdet 1:4

Det sker pga. at 1 mol saccharose giver to mol ”carbonylgruppe” (dvs. 1 mol aldehyd og et mol keton - glukosen og frukosen).

Et mol carbonyl reagerer med 2 mol Fe, fordi 1 mol carbonyl, danner 1 mol Cu O, som igen

2 reagerer med 2 mol Fe. Dette giver forholdet 5:1 mellem stofmængden af jern og permanganat. Alt dette fremgår af reaktionsligningerne.

Jern fungerer som en slags repræsentant for saccharosen, da vi inden opløsningen af bundfaldet, havde en reaktion mellem saccharoses to ”aldehydgrupper” fruktose og glukose.

R-CHO R-CO-R

R-CO-R er en keton, men opfører sig som et aldehyd i Fehlingsvæske.

Glukose er en aldohexose, hvilket vil sige at det indeholder seks kulstofatomer og en aldehydgruppe, som kommer til udtryk når ringen åbnes (ligevægt i vand). Fruktose er en ketohexose, hvilket vil sige at det indeholder seks kulstofatomer og en keton gruppe, som kommer til udtryk når ringen åbnes (ligevægt i vand). (Isis B s. 129)

Side 27

27

Derfor springes kulstofkæden altså, når fruktose oxideres.

Reaktionen kommer princippet derfor til at se således ud:

C H O 🡪 2”R-CHO”

12 22 11

Forholdet mellem Fe^{2+} og MnO4^{-} er 5:1 vi regner nu nede fra og op og derfor ganges reaktion b

med 2,5, så Fe går ud med hinanden. Det samme gøres i reaktion c. I reaktionen med spaltning af saccharose, ganges der med 1,25, så dette nu også giver 2,5 og går op.

Reaktion b:

2,5 ( 2^{+})
2H^{+} + Cu O(s) + 2Fe^{2+} → H O + 2Cu + 2Fe^{2+}

2 2

Reaktion c:

2,5 (

5OH^{-} + RCHO + 2Cu^{2+} → RCOO^{-} + Cu_{2} O + 3H O)

2

Spaltning af saccharose:

     12
1,25(

C H O 🡪 2”R-CHO”)

22 11

Det ses nu at saccharose og permanganat reagerer i forholdet 1:1,25. Udgangspunktet for, at reaktion a kan forløbe, er nemlig, at vi har de 2 aldehyd grupper.

Side 28

28

3. Beregn stofmængden af permanganat, tilsat ved ækvivalenspunktet og bestem her udfra stofmængden af saccharose i 1 mL sodavand.

Vi beregner n - med formlen n=C*V

MnO4

Vi kender I forvejen:

V -: 15,0 mL. Omregnes til liter: 15,0/1000= 0,015 L

MnO4

C -: 0,02 M

MnO4

Stofmængden af permanganat beregnes:

n = C*V = 0,015 L * 0,02 M
n = 0.0003 mol

Stofmængden for permanganat = 0,0003 mol.

Stofmængden af jern (saccharose):

Som det ses i det sidste reaktionsskema, reagerer MnO4- + Fe i forholdet 5:1.

3+

Stofmængden for MnO4- ganges der for 5 og at få stofmængden af Fe.

(n = 5*n)
Fe3+ MnO4-

0,0003 mol*5 = 0.0015 mol.

Stofmængden af jern er = 0.0015 mol

Hvis man kigger tilbage til efterbehandlingsopgave 2, hvor forholdet mellem stofmængder af

permanganat og saccharose er redegjort, ses det, at forholdet er = 1:1.25

Derfor ganges stofmængden af MnO^{-} nu med 1.25, og dermed har vi stofmængden af saccharose.

4

Stofmængden af saccharose beregnes med formlen n=C*V:

Side 29

29

n=0.0003 mol*1.25
n = 0.000375 mol

Stofmængden af saccharose er i 1 mL sodavand = 0.000375 mol.

4. Beregn indholdet af saccharose i g pr. 100 mL sodavand.

Formlen m=M*n benyttes.

Vi kender i forvejen stofmængden af saccharose fra forrige opgave, og vi beregner M med udgangspunkt i det periodiske system.

M:

C12H22O11

C =12,0107 * 12 = 144,128
H =1,00794 * 22 = 22,1747
O = 15,9994 * 11 = 175,993
144,128 + 22,1747 + 175,993 = 342,296 g/mol

Nu ganges n med M for at få massen af saccharosen:

0,000375 mol * 342,296 g/mol = 0,128361g.
0,128361g. * 100mL = 12,8361 g.
Vi finder altså sukkerindholdet i 100 mL sodavand til at være = 12,8g

5. Sammenlign med angivelsen på sodavanden.

På sodavandens emballage aflæses det, at sukkerindholdet pr. 100 mL er = 10,6 gram. Det kan
sammelignes med vores forsøg som gav = 12,8g.

Antal gram til forskel:

12,8g-10,6g=2.2g

Den procentvise forskel beregnes:

(Tabelværdi-beregnetværdi)/tabelværdi

Side 30

30

* 100
=>
(10.6-12.8)/10.6
*100
= -20.7547%

Man skal være opmærksom på, at der selvfølgelig altid kan være fejlkilder ved et forsøg. Den procentvise afvigelse kan forklares med diverse fejlkilder så som:

- Der kunne måske være noget CO2 tilbage i colaen ved start

- Bundfaldet blev ikke fanget af filteret

- Sidder lidt rødt bundfald på filterpapiret

Bilag 2:

Journal: Glykæmisk indeks

Glykæmisk indeks journal

Formål:

I dette forsøg bestemmes GI for en række udvalgte fødevarer. Det glykæmiske indeks (GI) er et udtryk for hvor hurtig en blodsukkerstigning et bestemt måltid giver sammenlignet med ren glukose. Vores kost bør helst indeholde fødevarer som giver en forholdsvis lav GI-værdi, da det giver en mere jævn blodsukkertilførsel og dermed en bedre appetitregulering. Det har betydning i forhold til at undgå overvægt og forebygge sukkersyge, se side 34 i Biologi til tiden.

Fremgangsmåde:

Forsøgspersonerne faster fra kl. 22 aftenen før forsøget indtil kl. 9 næste morgen, hvor den første

blodprøve udtages. Efter den første blodprøve er blevet udtaget, drikkes det afmålte/beregnede antal
mL cola. Forsøgspersonens blodsukker (mmol glukose / L blod) måles hvert kvarter de næste to

timer. Alle observationer og blodsukker værdier noteres ned i skemaer.

I alt skal forsøgspersonen indtage 0,75 gram kulhydrat pr. kilo han eller hun vejer.

NB! Det er vigtigt under forsøget at overholde laboratorieregler for arbejde med blod. Det vil sige

Side 31

31 forsøgspersonen skal stikke sig selv, rør ikke andres blod og indsaml med det samme brugte lancetter og andet 'blod-affald' i en beholder.

Fremgangsmåden er inspireret af journalen fra 1.g ”blodsukker og glykæmisk indeks”:

http://www.biologitiltiden.dk/kapitel/9/

For at bestemme hvor mange mL sodavand vores forsøgspersoner Thit og Frederikke hver især skulle indtage stilles følgende beregning:

Glukose (100 gram giver 1700 kJ fra kulhydrat og 1700 kJ i alt)

Sodavand (100 mL cola giver 180 kJ fra kulhydrat og 180 kJ i alt)

• Frederikke: 61,5 g = 1045,5 kj 🡪 580 mL Cola.
• Thit: 39,0 g = 663 kj 🡪 368 mL Cola.
• 180 kJ / 100 mL

Resultater:

Min. | Start | 0 | 15 | 30 | 45 | 60 | 75 | 90
Frederikke | 5,4 | 4,4 | 6,6 | 6,1 | 5,1 | 3,5 | 5,2 | 5,8
Thit | 4,9 | 5,4 | 5,6 | 5,8 | 6,4 | 4,8 | 4,9 | 5,1

• Enhed = mmol/L

GI værdier for cola og glukose:

I journalen fra 1g, blev der lavet skemaer og kurver over blodsukkerværdierne på forskelle personer, ved indtagelse af forskellige sukkerarter.

Resultater der blev benyttet fra 1.g:

1z 2008 fødevare Vægt (under kurven)

Andreas Glukose 52,5g 0,067g

Søren Cola 552,5ml 0,049g

Side 32

32

Alle blodsukkerværdier indsættes i programmet/graftegneren Loggerpro, og der dannes en kurve

som integreres. Arealet under kurven bestemmes hermed og GI værdien for den enkelte person findes:

GI = (areal under kurve for fødevaren/areal under kurve for glukose)*100

Andreas fra journalen fra 1.g, udgør sammenligningen med glukose.

GI værdier:

Alle de samlede GI værdier bestemmes og gennemsnittet findes, for at finde en nogenlunde generel værdi:

Cola værdier: 66(søren 1g)+69(frederikke)+24(thit)/3
Gennemsnit = 53

Sammenlignet med glukose værdi:

53/123*100 = 43.0894

Uden thit = 66+69/2 = 54.878

- Thit fratages, fordi hendes GIværdi for cola, var meget lav, og giver en unødvendig unøjagtighed.

Middel GI værdi (56-69)

Sammenligning:

Colas GI værdi teoretisk = 68

Procentvis afvigelse:

68-54.878/68
* 100
= 19.2971 % afvigelse

http://www.formtop.dk/index.php/artikler/ernaering/korrekt-ernaering/376-det-glykemiske-

indeks.html

Side 33

33

Blodsukkeret er meget påvirkeligt når man drikker cola.

Se grafer, cola værdier og glukose værdi:

Søren/Cola:

Frederikke Hall/Cola:

Side 34

Y
100 50 0
X
0 20 40 60 80 100
Integral for: Data Set | Y
Integral: 69,00
(1,23, 94,44)

Thit/Cola:
Y
100 80 60 40 20 0
X
0 20 40 60 80 100
Integral for: Data Set | Y
Integral: 24,00
(54,60, 94,41)
Andreas/Glukose:
34

Side 35

35

Man skal selvfølgelig tage hensyn til diverse fejlkilder, som der er i forbindelse med alle skolelaboratorieforsøg:

5) Forsøget skal gentages mange gange for at give en generel værdi.

6) Blodsukkeret skal måles oftere end hvert kvarter og i længere tid, for at give en mere sammenhængende kurve. Blodsukkeret kan sagtens nå at toppe og derefter dale på det kvarter, det har til rådighed. Hvis man f.eks. observerer Frederikke Halls værdier, når hendes blodsukker at falde drastisk selvom hun lige har drukket cola. Det kan skyldes at hendes evne til at optage sukkeret er højt.

7) Alle personer har forskellig evne til at optage og forbruge sukker. Derfor vil det være relevant ud udføre forsøget på en enkelt person op til flere gange.

8) Blodsukkeret på de forskellige personer, var forskellige fra start af, hvis forsøget skal være optimalt, skal blodsukkerværdien ved start være den samme.

Cola værdien, lå egentligt lavt, i forhold til hvad vi havde regnet med. Vi havde regnet med en værdi på omkring 80, da den teoretiske værdi for glukose ligger på 100. Hvis man sammenligner vores opnåede værdi (53) med glukoses teoretisk kommer det til at se således ud:

Procentvis afvigelse:

(100-53/100)*100

Side 36

36

= 47%

Det er en rimelig stor afvigelse, og kan måske forklares ved fejlkilderne.