SRO om iltsvind i havet i Biologi A og Kemi A

Indledning

Iltsvind er blevet et hyppigt problem i de danske farvande. Iltsvind i søer og have er et naturfænomen, som er ganske naturligt, men de seneste 40 år er iltsvindene i de danske farvande steget så kraftigt, at det ikke længere kan kaldes naturligt. Der sker hyppigere iltsvind end tidligere, og iltsvindene strækker sig over langt større arealer end for blot 100 år siden. Grunden til denne stigning viser sig at være menneskeskyldt.

Med udgangspunkt i kapitel 2 fra Peter Bondo Christensen et al.:Iltsvind, DMU 2004: Vil jeg redegøre for, hvad iltsvind i de danske farvande indebærer. Derudover vil jeg diskutere hvilke forhold, der ligger til grund for, at iltsvind er et mere og mere hyppigt fænomen.

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår, når forbruget af ilt i havene er større end tilførslen. Iltsvind opstår som konsekvens af flere forskellige årsager, der medfører, at der ikke bliver tilført nok ilt, i forhold til den ilt bakterier og dyr forbruger på havbunden. Næringsstofudledning, havstrømme, vind og vejr er hovedårsagerne til, at iltsvind opstår, med næringsstofudledning som den største årsag. Når koncentrationen af ilt i vandet falder, kan det medføre skader på dyr og planter i det pågældende miljø. For at dyr og planter skal kunne trives normalt, skal iltindholdet i vandet være 8-10 mg ilt pr. liter. Når iltindholdet er mindre end 4 mg pr. liter, taler man om iltsvind, og hvis iltindholdet falder til under 2 mg pr. liter, taler man om kraftigt iltsvind

Springlag

Størstedelen af de organismer, der lever i havet, har brug for ilt. Denne ilt bliver tilført de øverste vandlag, når planktonalger laver ilt ved fotosyntese, og når ilt fra atmosfæren bliver opløst i overfladen. Hvis ilten, fra overfladevandet, ikke når ned til de nederste vandlag, kan der opstå iltsvind. Om vinteren hjælper vindene med at fordele ilten i vandet, fordi vinden kan bryde vandlagene, men om sommeren kan der være problemer med at få fordelt ilten ned til de nedre lag, da der ikke er nok vind. Om sommeren er vandene mere lagdelt, og det ligger et ”låg” på bundvandet, så ilten har svært ved at nå derned. Dette ”låg” kaldes et springlag, og det medfører, at ilten på bunden vil blive opbrugt uden at kunne få tilført nyt. Vandlagene skyldes vandets massefylde, og det tungeste vand vil lægge sig nederst. Denne forskel skyldes både temperaturen og saltindholdet i vandet.