SRP i Bio/Dan om transkønnethed

Side 1

Transkønnethed

Studieretningsprojekt i Biologi & Dansk

13/03/2026

________________________________________________________________________________

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Resumé ........................................................................................................................................... 3 Indledning ....................................................................................................................................... 4 Metodeafsnit .................................................................................................................................. 4

1.1 Kønsdannelsen hos mennesker .................................................................................................... 5

1.2 Hormonregulering .................................................................................................................. 6

2.1 Studier illustrerer kønsdysfori hos transkvinder .......................................................................... 8

2.1.1 Hvid substans hos transpersoner ........................................................................................... 8

2.1.2 Kortikal tykkelse hos transkvinder ....................................................................................... 9

3.1 Mulige behandlinger for transkvinder ....................................................................................... 11

3.1.1 Østradiol og antiandrogenenet CPA .................................................................................... 11

4.1 ”Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser” ........................................................................... 13

4.1.1 Romanens opbygning ............................................................................................................. 13

4.1.2 Fortælleren ............................................................................................................................ 14

4.1.3 Sparre & Elbe - En splittet sjæl .......................................................................................... 15

4.1.4 Ubegrænset støtte ........................................................................................................... 18

4.1.5 Kunstnermiljøet.............................................................................................................. 18 Diskussion ..................................................................................................................................... 19 Vurdering af romanens aktualitet ............................................................................................... 21 Konklusion .................................................................................................................................... 22 Litteraturliste ................................................................................................................................ 23

Side 3

3

Resumé

Denne opgave undersøger kønsdysfori hos transkønnede mennesker samt mulige behandlinger. Dette gøres ved hjælp af to undersøgelser, som peger på forskel i hjernens struktur hos transkønnede mennesker sammenlignet med ciskønnede mænd og kvinder før hormonbehandling. Desuden analyseres effekten af hormonbehandlingen med østradiol samt antiandrogenet cyproteronacetat som en kønsbekræftende behandlingsform. Derudover inddrages Lili Elbe, som er en nøglefigur hvor ” Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser”, (1988, 1. udg. 1931) analyseres og fortolkes for at belyse den subjektiv oplevelse af kønsdysfori og transkønnethed gennem personkarakteristik samt kunstnermiljø. Desuden tager opgaven afsæt i en redegørelse for kønsdannelsen og hormonregulering for at forklare udviklingen fra fosterlivet til puberteten.

Resultaterne af disse undersøgelser viser, at hjernestrukturen hos transkvinder ligger mellem strukturen hos cis mænd og kvinder. Dette kan tyde på, at uoverensstemmelsen mellem det tildelte køn og den oplevede kønsidentitet kan have biologiske aspekter, som kan observeres før hormonbehandling. Samtidig belyser den litterære analyse, hvordan kønsdysfori opleves subjektivt samt hvordan den kan lede frem mod kønsbekræftende behandling.

Side 4

4

Indledning

Forestil dig at leve med en vedvarende følelse af ubehag hele tiden, hvor kroppen ikke stemmer overens med den oplevede identitet, og er derfor præget af indre konflikt og psykisk belastning og et stærkt ønske om forandring. Dette er virkeligheden for mennesker der oplever kønsdysfori. Dette emne har i stigende grad fået opmærksomhed, hvor der er øget fokus på kønsidentitet sammenlignet med tidligere. Biologiske studier peger på, at kønsidentitet muligvis kan hænge sammen med hjernens struktur, mens litteraturen beskriver den følelsesladede identitetskamp. Opgaven er afgrænset til transkvinder, hvor der først redegøres for den biologiske kønsdannelse og den hormonelle regulering samt mulige behandlinger og nogle relevante studier. Herefter analyseres og fortolkes romanen” Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser” med fokus på komposition, fortællertyper, personkarakteristik og kunstnermiljøet. Afslutningsvis diskuteres forholdet mellem de biologiske forklaringer og den litterære fremstilling, samt hvorvidt romanens budskab fortsat er aktuelt.

Metodeafsnit

I denne opgave anvendes både naturvidenskabelige og humanistiske metoder til at undersøge kønsdysfori hos transkvinder ud fra forskellige perspektiver. Da opgaven ikke bygger på egne eksperimenter, men på empiri fra videnskabelige studier, forholder opgaven sig til de metoder, som forskerne har anvendt inden for den naturvidenskabelige metode. Studierne er observationelle og anvender kvantitative metoder, hvor forskerne benytter MR-scanninger til at måle hjernestruktur, såsom diffusivitet og kortikal tykkelse, som udtrykkes i tal og vises i farvekodede hjernebilleder, hvor hjernestrukturen hos transkvinder sammenlignes med ciskønnede mænd og kvinder. Desuden bygger studierne på en hypotetisk-deduktiv tilgang med udgangspunkt i eksisterende teorier om hjernens og hormoners betydning. Forskerne kontrollerer for andre variabler, såsom sygdomme og hormonbehandling, hvilket styrker undersøgelsens validitet. Da studierne har få deltagere, kan resultaterne derfor være mindre repræsentative.

I danskfaget anvendes en litterær analyse og fortolkning af romanen Lili Elbe: “Fra mand til kvinde.

Lili Elbes bekendelser”, (1988, 1. udg. 1931). Her analyseres komposition, personkarakteristik, fortællertyper og kunstnermiljøet i 1920'erne. Derudover anvendes metodetrekanten [1] med fokus på forholdet mellem teksten og samtid, hvilket bidrager til belysning af et selvvalgt tema.

1

Skriftlighedsportal, Rosborg Gymnasium & HF

Side 5

5

1.1 Kønsdannelsen hos mennesker

Kønsdannelsen hos mennesker bestemmes gennem en række genetiske og hormonelle processer, som allerede starter i fosterstadiet. Figur 1 [2] viser en oversigt over denne proces, hvor figur 1a illustrerer den kvindelige udvikling, mens figur 1b viser den mandlige udvikling. Udviklingen følger som udgangspunkt spontant den kvindelige retning, medmindre Sex-Determinerende Region Y (SRY) genet på Y-kromosomet aktiveres. Hvis fosteret har kønskromosomer 46, XY, vil SRY-genet blive udtrykt og igangsætte udvikling i den mandlige retning [3], som ses på figur 1b.

I de tidlige stadier af fosterudviklingen er gonaderne endnu ikke differentieret til enten testikler eller

æggestokke^{4} og har derfor mulighed for at udvikle sig i begge retninger [5]. Den videre udvikling af

gonaderne og de tilhørende kønsorganer er illustreret i figur 2 [6]. Aktivering af SRY-genet fører til udvikling af testikler, mens fravær af SRY-genet resulterer i embryo uden SRY-gen.

udvikling af ovarier.

SRY-genet koder for et protein, som kaldes for testis-determining factor (TDF), som påvirker gonader, og stimulerer udviklingen af gonadens medulla til testis [7], hvilket betyder, at testis senere i fosterudviklingen differentieres til testikler. Hvis TDF ikke produceres inden uge 9 i fosterudvikling, vil gonaderne i stedet udvikle sig i kvindelig retning [8]. Testis under tidlig udvikling består af to celler typer, som er Leydigeceller (interstitielle celler) og Sertoliceller, vist på figur 1b. Leydigeceller i testis stimuleres af HCG til at producere testosteron tidligt i fosterlivet [9], mens Sertoliceller producerer og

frigiver anti-Müllersk hormon (AMH)^{10}.

Disse hormoner styrer udviklingen af de indre kønsorganer. Testosteron stimulerer udviklingen af de Wolffske gange, som giver de mandlige strukturer såsom bitestikel, sædleder og sædblærer, som ses

2

Silverthorn: Human Physiology_ An Integrated Appropach (2018), s. 842.

3

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009), s. 128.

4

Ibid

5

Østergaard: “Dannelse af kønsorganer.” i Det er godt at vide (2026)

6

Østergaard: “Dannelse af kønsorganer.” i Det er godt at vide (2026)

7

Silverthorn: Human Physiology_ An Integrated Appropach (2018), s. 842.

8

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009),s. 129.

9

Silverthorn: Human Physiology_ An Integrated Appropach (2018), s. 866.

10

Ibid. 842

Figur 1 Oversigt over kønsdifferentiering hos mennesker. Egen redigering af den kvindelige udvikling.

a. Kvindelig udvikling hos 46, XX

b. Mandlig udvikling hos 46, XY embryo med SRY-gen

Side 6

6 på figur 2 [11], mens AMH får de Müllerske gange til at tilbagedannes, hvilket forhindrer udviklingen af kvindelige indre kønsorganer.

På denne måde fungerer AMH som et hæmmende hormon [12], hvilket illustreres på figur 1b.

Testosteron omdannes desuden til dihydrotestosteron (DHT) ved hjælp af enzymet 5-alfa-reduktase.

Hvis enzymet mangler, så forhindres dannelsen af DHT. Dermed har DHT en afgørende rolle i dannelsen af de ydre mandlige kønsorganer [13], herunder penis, prostata og urinrør.

Omvendt, hvis fosteret har 46, XX kromosomer, og dermed mangler

SRY-genet, udvikles der ikke testikler, og der dannes hverken testosteron eller AMH. I fravær af AMH vil de Müllerske gange udvikle sig til såsom æggeleder, livmoder og den øvre del af vagina, som illustreres på figur 2, mens de Wolffske gange degenererer på grund af mangel på testosteron [14], som ses på figur 1a. Da der ikke dannes nok testosteron til at blive omdannet til dihydrotestosteron (DHT), udvikles de ydre organer i

              15
kvindelig retning .

1.2 Hormonregulering

Produktionen af kønshormoner reguleres af hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen (HPG-aksen), som er illustreret på figur 3 [16]. Hypothalamus udskiller hormonet Gonadotropin Releasing Hormone

(GnRH), som stimulerer anterior lap i hypofysen til at frigive peptidhormoner, som er luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH) [17]. Disse hormoner påvirker produktionen af

kønshormoner i puberteten^{18},

Hos mænd binder LH sig på Lydigeceller i testiklerne og stimulerer produktionen af testosteron. FSH påvirker derimod Sertolicellerne, som blandt andet er med i dannelsen af sædceller. Sertolicellerne producerer desuden androgen-binding protein (ABP), som binder testosteron og sikrer en høj lokal koncentration af hormonet i testiklerne [19]. Under puberteten fører det øgede testosteronniveau til udviklingen af mandlige

11

Østergaard: “Dannelse af kønsorganer.” i Det er godt at vide (2026)

12

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009), s. 128-129.

13

Silverthorn: Human Physiology_ An Integrated Appropach (2018), s. 866.

14

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009), s. 128.

15

Silverthorn: Human Physiology_ An Integrated Appropach (2018), s. 842.

16

Goandal, et al: ”Kønshormoners rolle i udviklingen af melasma” i : Ugeskrift for læger, (2022

17

Biotech Acadamy, Hormoner – Budbringere af Vigtige Beskeder

18

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009), s.131

19

Silverthorn: Human Physiology_ An Integrated Appropach (2018), s. 922.

Figur 2 Oversigt over kønsdifferentiering i fosterstadiet fra uge 7–10 med fokus på hormonernes rolle i udviklingen af kønsorganer.

Figur 3 HPG-aksen hos mænd og kvinder

Side 7

7 kønskarakterer, herunder dybere stemme, skægvækst og maskulin behåring [20]. Sertolicellerne producerer også hormonet inhibin, som hæmmer udskillelsen af FSH fra hypofysen gennem negativ feedback [21], som ses på figur 3b. FSH stimulerer også Sertoliceller til at fremme sædcelledannelsen.

Samtidig giver testosteron negative feedback på både hypothalamus og hypofysen, hvilket holder

                  22
hormonniveauet stabilt .

Hos kvinder stimulerer LH og FSH ovarierne til at producere østrogen og progesteron, som vist på figur 3a. FSH stimulerer modningen af follikler i æggestokkene, mens LH stimulerer ægløsning [23].

Østrogen bidrager blandt andet til udvikling af kvindelige sekundære kønskarakterer, såsom brystudvikling samt regulering af menstruationscyklussen [24]. Hvis der ikke er et befrugtet æg, så vil den høje koncentration af østrogen og progesteron hormoner resultere i negative feedback, [25] hvor der hæmmes udskillelsen af GnRH fra hypothalamus samt LH og FSH fra hypofysen, som ses på figur

3.a.

Dermed er den biologiske kønsdannelse hos mennesker et samspil mellem de genetiske faktorer, især SRY-genet og hormonelle signaler fra de udviklende gonader i fosterlivet og senere i puberteten.

HPG-aksen er ikke kun central for den naturlige hormonregulering, men også for forståelsen af hormonbehandling ved kønsdysfori, da behandlingen påvirker denne akse ved enten at hæmme eller tilføre kønshormoner.

Hos de fleste mennesker stemmer fødselskøn med den oplevede kønsidentitet, men i nogle tilfælde kan der opstå en uoverensstemmelse mellem det biologiske køn og dets oplevede kønsidentitet, hvilket betegnes som kønsdysfori [26]. Personer med kønsdysfori inddeles ofte i hetero-, homo- eller

biseksuelle [27], baseret på deres tiltrækning i forhold til fødselskøn^{28}. For at undersøge mulige

biologiske forklaringer på kønsdysfori inddrages i det følgende studier, der undersøger forskelle i hjernens neuroanatomi hos personer med kønsdysfori. De studier, der inddrages i denne opgave,

20

Bidstrup et al: Fysiologibogen 2.udgave(2022) s.199

21

Ibid s.200

22

Ibid s.199-200

23

Frøsig et al.: Biologi i udvikling C-niveau 2.udgav (2022), s.161

24

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009), s. 131 + 133.

25

Jacobsen et al.: Mit Køn, s.77

26

Hilden: Kønsinkongruens (transkønnethed) i sundhed.dk, (2025)

27

Jacobsen et al.: Mit Køn, s.104

28

Ibid.108

Side 8

8 fokuserer primært på transkvinder, og analysen vil derfor hovedsageligt omhandle biologiske forklaringer på kønsdysfori hos denne gruppe sammenlignet med ciskønnede personer.

2.1 Studier illustrerer kønsdysfori hos transkvinder

Der findes flere studier, som belyser biologiske forklaringer på kønsdysfori hos transkvinder.

Nedenfor inddrages to studier, hvoraf den ene analyserer strukturen i den hvide substans hos transpersoner (MtF og FtM) sammenlignet med ciskønnet. Det andet undersøger kortikal tykkelse hos transkvinder (MtF).

2.1.1 Hvid substans hos transpersoner

Det første studie” White Matter Microstructure in Transsexuals and Controls Investigated by Diffusion Tensor Imaging” er udført af Kranz et al. ved Medical University i Østrig. Studiet blev publiceret i 2014 i The Journal of Neuroscience [29] og undersøger forskelle i hjernens hvide substans [30] hos transpersoner sammenlignede med ciskvindelige og cismandlige ved hjælp af diffusion tensor imaging (DTI). DTI er en type MR-scanning, der undersøger mikrostrukturen, og gør det muligt at se, hvordan vandmolekyler diffunderer langs nervefibrene i den hvide substans. På den måde kan man identificere forskelle mellem grupperne, herunder om hjernen hos transkvinder i højere grad ligner mænds eller kvinders hjerner.

Studiet er et tværstudiet og undersøger i alt 89 personer, hvor 23 transmænd (FtM) og 21 transkvinder

(MtF) bliver sammenlignet med 22 ciskønnede mænd (MC) og 23 ciskønnede kvinder (FC), der fungerer som kontrolgrupper. Formålet var at undersøge om hjernestrukturen i højre grad lignede det tildelte køn eller den oplevede kønsidentitet. Det er relevant at bemærke, at grupperne ikke var fuldstændigt aldersmatchede, idet MtF-gruppen var gennemsnitligt 5 år ældre end FtM, hvilket kan påvirke resultaterne.

Forskerne har kontrolleret for andre påvirkende faktorer, såsom sygdomme. Derudover målte forskerne deltagernes hormonniveauer, herunder østradiol (E₂). Resultaterne viste, at der ikke var nogen væsentlig forskel mellem transkvinder (MtF) og ciskønnede mænd (MC), hvilket er relevant, da deltagerne endnu ikke havde påbegyndt hormonbehandling. Dette styrker studiet, da de

29

Det er en peer reviewed videnskabelig publikation, hvilket vil sige at de videnskabelige artikler er gennemgået og

vurderet af en gruppe eksperter inden for samme fagområde (KP Bibliotek (2026))
30

Hvid substans er en del af centralnervesystemet og består af nervefibre (axoner) omgivet af myelinskeder med et isolerede lag, og leder signaler i centralnervesystemet. (Moos, Torben; Jansen, Jan K. S.: hvid substans i Lex (2025)

Side 9

9 observerede forskelle i hjernestruktur i mindre grad kan forklares som en effekt af hormonbehandling.

Dog er deltagerantallet begrænset, hvilket kan påvirke undersøgelsens repræsentativitet.

Resultatet som ses på figur 4, viser MR-scanninger med MD [31] i den hvide substans i hjernen. Figuren er inddelt i rækker og kolonner, hvor sammenligninger mellem de forskellige grupper fremgår. Øverst til højre forklares farvekoden ved hjælp af ulighederne 𝑥 > 𝑦 og 𝑥 < 𝑦. De gule og røde farver angiver, at den gruppe angivet som x har højere MD-værdier end den

anden gruppe i de bestemte områder af den hvide_{cismænd (MC)}

substans. Mens de lyseblå farver, viser det modsatte, altså at x har lavere MD-værdier end y (x<y).

Som det fremstår på figur 4a, hvor sammenligningen mellem ciskvinder (FC) og transkvinder (MtF) ses. Da ciskvinder (FC) står først i sammenligningen, er de X, mens transkvinder (MtF) er y. De rød-gule områder viser dermed, at ciskvinder har højere MD-værdier end transkvinder i de signifikante områder. Figuren 4b viser sammenligningen mellem transkvinder (MtF) og cismænd (MC), hvor de rød-gule områder betyder, at transkvinder har højere MD-niveauer end cismænd.

Dermed viser resultaterne, som forskerne konkluderer, at mikrostrukturen i den hvide substans hos transkønnede personer ligger mellem den, man finder hos ciskønnede mænd og ciskønnede kvinder, og dermed havde transkvinder hverken det samme MD-niveau som cismænd eller ciskvinder. Studiet peger på, at hjernestruktur hos transkønnede ikke svarer til deres tildelte køn ved fødslen. At dette blev påvist før hormonbehandling, gør resultatet interessant, da det ikke blot skyldes hormonpåvirkning, men muligvis hænger sammen med hjernen.

2.1.2 Kortikal tykkelse hos transkvinder

Det andet studie” Increased Cortical Thickness in Male-to-Female Transsexualism”, er udført af Luders et al. og publiceret i 2012. Studiet undersøger forskelle i den kortikale tykkelse i den grå substans [32], som er med til at styre hjernens mentale evner [33].

Dette blev undersøgt ved hjælp af MR-scanning. Billederne blev automatisk behandlet for at fjerne væv uden for hjernen og opdele hjernen i forskellige vævstyper, såsom grå substans, hvid substans og væske. Derefter blev hjernebarkens overflade genskabt digitalt. Eftersom den grå substans er

31

Mean Diffsuivity (MD), er den gennemsnitlige diffusivitet i den hvide substans (Park et al. 2018)

32

Grå substans er de yderste områder af hjernen, og kaldes hjernebanken (Moos, Torben: Grå substans i lex (2025)

33

Illustreret Videnskab: Hvad er forskellen på hjernens grå og hvide substans (2023)

Figur 4 Forskelle i mean diffusivity (MD) mellem grupper i hjernens hvide substans. (Figuren er beskåret, til kun at

vise de relevante resultater for opgaven. Cirkler og a/b er

tilføjet for at fremhæve sammenligningerne).

a) viser forskellen mellem ciskvinder (FC) og transkvinder (MtF).

b) viser forskellen mellem transkvinder (MtF) og

Side 10

10 afgrænset af cerebrospinalvæske på ydersiden og af hvid substans på indersiden [34], så blev tykkelsen af kortikal beregnet som afstanden mellem grå substans og henholdsvis hvid substans og cerebrospinalvæske. Herefter blev datene sammenlignet statistisk mellem grupperne.

I studiet bliver der i alt testet for 48 personer, 24 transseksuelle (MTF), som endnu ikke var blevet behandlet med kønshormoner, og 24 aldersmatchede kontrolgruppe, som varierede fra 23 til 72 år.

Det blev sikret, at transkønnede deltagere endnu ikke havde modtaget hormonbehandling, men identificerede sig som MtF transseksuelle.

Resultatet som ses på figur 5, hvor den er opdelt i to hjernehalvdele. Her ses, at hjernebarkens overflade, er farvekodet efter skalaen, hvor tykkelsen er vist i millimeter. Det blå-lilla farver angiver tynd kortikal, mens grøn-gul-rød angiver tykkere kortikal. Figur 5a viser den gennemsnitlige kortikale tykkelse hos transkvinder (MtF) og cismænd (MC).

Som figuren 5a viser, har MtF transkvinder flere områder med mørkere farver, hvilket betyder at de har tykkere kortikal end ciskønnede mænd. Samtidig viser figur 5.b en direkte sammenligning mellem grupperne. Her ses mange rød og gule områder, hvilket betyder, at transkvinder

(MtF) har signifikant tykkere kortikal tykkelse i disse områder sammenlignet med cismænd (MC). Da der ikke ses blå områder, betyder det, at der er ingen områder, hvor mænd har tykkere kortikal. Dermed konkluderede forskerne, at resultaterne viste, at hjernen hos MTF-transseksuelle ikke er identisk med mænds hjerner, men i stedet afviger fra det typiske mandlige mønster og ligner mere de mønstre, der tidligere er observeret hos kvinder.

Dermed er de to studier vigtige. DTI-studiet viser forskelle i den hvide substans, mens Luders et al.

viser, at der også findes forskelle i den grå substans. Samlet set peger det på, at kønsidentitet kan være forbundet med hjernens struktur, men studierne kan ikke fastslå en egentlig årsagssammenhæng, da de er baseret på et begrænset antal forsøgsdeltagere. Men hvis hjernen i biologisk forstand har træk, der i højere grad stemmer overens med det oplevede køn, hvordan kan behandlinger så bruges til at mindske den oplevede kønsdysfori og bringe kroppen i bedre overensstemmelse med kønsidentiteten?

34

(Luders et al. 2012)

Figur 5 Kortikal tykkelse hos MTF-transseksuelle og kontrolmænd.

a. Den gennemsnitlig kortikal tykkelse inden for hver gruppe.

b. De signifikante forskelle mellem grupperne.

Rød/gul farver: tykkere kortikal hos MtF)

Blå farve viser større tykkelse hos mænd.

Side 11

11

3.1 Mulige behandlinger for transkvinder

Der findes mange forskellige behandlinger for personer, der ønsker at skifte køn. Man kan for eksempel få hormonbehandling, som kan fremme kvindelige kønskarakterer og sænke testosteronniveauet i kroppen. Desuden kan kirurgiske indgreb også være en del af behandlingen.

Hormonbehandlingen foregår primært som hormonterapi, hvor behandlingen ofte begynder med det kvindelige hormon østradiol. Østradiol findes i flere former, blandt andet som tabletter, plaster, kutanspray eller gel. Da østradiol som regel ikke alene er nok til at hæmme testosteronproduktionen tilstrækkeligt, gives der ofte også antiandrogener, som nedsætter virkningen af mandlige

kønshormoner^{35}.

3.1.1 Østradiol og antiandrogenet CPA

Østradiol er den mest biologisk aktive form for østrogen [36], og spiller derfor en central rolle i udvikling af den kvindelige kønskarakterstik hos transkvinder. Østradiol bidrager til at reducere maskuline træk og fremme feminisering ved at påvirke kroppens hormonelle balance [37].

Behandling med østradiol kan medføre, at hormonniveauerne i blodet bevæger sig mod det typiske

                                          38
niveau for ciskønnede kvinder i samme aldersgruppe

. Som følge heraf vil der over tid ske en gradvis udvikling af bryster, en mere feminin fedtfordeling samt en reduktion i krops- og ansigtshår.

Derudover vil muskelmassen ofte mindskes.^{39}

                                   40
Dog er denne behandling ikke tilstrækkelig

, og her kommer antiandrogener, såsom cyproteronacetat i spil. Som vist på figur 6 [41] bindes testosteron til kønshormonbindende globulin

(SHBG) [42], hvorefter den diff-underer ind i cellen (trin 1). Da testosteron er et steroidhormon [43] og da det er fedtopløseligt, kan den krydse cellemembranen [44]. Inde i cellen omdannes testosteron via 5a-

35

Aalborg Universitetshospital: Feminiserende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre

kønsidentitetsforhold i Region Nordjylland (2025)
36

Hansen: Estradiol i Sunhed.dk (2023)

37

Aalborg Universitetshospital: Feminiserende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre

kønsidentitetsforhold i Region Nordjylland ()
38

Ibid

39

Ibid

40

Ibid

41

Altemeyer: ”Androgenrezeptor ” i Altmeyers Enzyklopädie (2024)

42

Hansen: Seksualhormonbindende globulin (SHBG) i: Lægehåndbogen (2023)

43

Bidstrup et al: Fysiologibogen - den levende krop (2009), s. 205

44

Sabartnam et al.: Hormoner på lex (2025)

Figur 6 Figuren viser, hvordan androgenreceptoren aktiveres og regulerer genaktivering, samt hvordan processen kan hæmmes af antiandrogener. (Figuren er oversat og bearbejdet)

Side 12

12 reduktase til DHT (trin 2), som tidligere er beskrevet på s.7.

DHT binder sig til androgenreceptor (AR), som i cytoplasma er bundet til proteinet heat shock

(HSP) (trin 3). HSP har den funktion at beskytte og stabiliserer proteiner i cellen [45]. Når HSP frigøres, så ændrer AR dens form, og der sker dimerisering, hvor to ens receptorer binder sammen.

Herefter fosforyleres receptoren, hvor der kommer to fosfatgrupper på receptoren (trin 4). Det aktiverede AR-kompleks transporteres ind i cellekernen, hvor det binder til DNA-sekvensen kaldet androgen response elements (ARE) (trin 5). Ved hjælp af ARA70 (Androgen receptor-associated protein 70) samt med GTA, bliver målgenet aktiveret, som styrer udviklingen af mandlige kønskarakterstik (trin 6)

Ved behandling med cyproteronacetat blokeres androgen receptoren, som vist trin 3, idet stoffet fungerer som en antagonist [46]. Dette forhindrer testosteron og DHT i at aktivere receptoren, og hæmmer deres virkning i cellerne. Cyproteronacetat er desuden et gestagen med antiandrogen effekt [47], og nedsætter dermed kroppens egen testosteronproduktion, da den ligner det naturlige hormon progesteron [48]. Som beskrevet i redegørelsen reguleres testosteronproduktionen via HPG-aksen, hvilket medfører en nedsat udskillelse af LH. Da produktionen ikke ophører fuldstændigt, bidrager cyproteronacetat både til at nedsætte produktionen af testosteron og til at blokere dets virkning. Resultatet er derfor en reduceret androgen effekt, hvilket er centralt i hormonbehandling af transkvinder.

Dog er der altid risici forbundet med behandling. Sundhedspersonale informerer transkvinder, som starter på hormonbehandlinger, om mulige bivirkninger og konsekvenser. Disse omfatter blandt andet øget risiko brystkræft samt påvirkning af organer, herunder leveren og stofskiftet. Derudover kan behandlingen påvirke seksualfunktionen, idet sexlysten kan nedsættes, og produktionen af sædceller kan blive reduceret eller helt ophøre [49]. Der er også en øget risiko for hjertekarsygdom og

45

Nylandsted og Jäättelä: Heat shock protein 70: en vigtig overlevelsesfaktor for kræftceller i Ugeskrift for lægerne

(2005)
46

European Medicines Agency, “Begrænsning af brugen af cyproteron pga. risiko for meningiomer” (2020)

EMA/147755/2020.
47

Svendsen et al. :Antiandrogen og østrogen i kombination G03HB i Medicin.dk (2025)-

48

Kryger: Gestagen i netdoktor.dk (2022)

49

Aalborg Universitetshospital: Feminiserende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold i Region Nordjylland (2025)

Side 13

13

blodpropper^{50}, hvor et studie viste, at risikoen i nogle tilfælde er op til dobbelt så høj som hos resten

             51
af befolkningen.

Kirurgiske indgreb kan være med til at fjerne de uønskede kønsorganer, herunder testiklerne

(orkiektomi) kan fjernes. Derudover kan der udføres kønsbekræftende operationer som vaginoplastik [52]. Der er altid en risiko for komplikationer såsom forsnævring, infektioner, skader på endetarmen samt vævsdød eller fremfald [53]. Ved hjælp af disse muligheder kan transkønnede personer opnå bedre overensstemmelse mellem deres kønsidentitet og deres krop, hvor Lili Elbe kan ses som et tidligt eksempel på dette.

4.1 ”Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser”

Romanen “Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser” (1988, 1. udg. 1931) er en samling af Lili Elbes dagbøger og breve. Hun var den første transkønnede menneske, der gennemgik kønsbekræftende kirurgi. Romanen er samlet og redigeret af Niels Hoyer efter hendes død, og følger kunstneren Einar Wegener og hans kamp med kønsdysfori, hvor ønsket om overensstemmelse mellem krop og identitet er centralt. Trods samfundets normer i den periode gennemgår han flere kønsbekræftende operationer, og gennem denne proces træder identiteten Lili Elbe frem som hovedpersonen i romanen.

4.1.1 Romanens opbygning

”Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser” indledes med billeder og metatekst, hvor hovedpersonerne præsenteres. Einar Wegener optræder under pseudonymet Andreas Sparre, mens Gerda Wegener, som er sin hustru, optræder som Grete Wegener. Bipersonen professor Kurt

Warnekros introduceres som en nøglefigur i Elbes liv. Denne indledning giver læseren et overblik over personerne og introducerer fortællingens identitetstema fra begyndelsen. Billederne af Sparre, Wegener og Elbe efter operationen skaber en følelse af autenticitet og understreger, at romanen bygger på virkelige begivenheder, og fastholder mindet om hendes liv og historie.

Herefter begynder romanen i en medias res, hvor Sparre og sin kone Wegener befinder sig i restauranten sammen med deres venner. Læseren kastes direkte ind i en følelsesladet situation, hvor

50

Ibid

51

Swe:”The effects of gender-affirming hormone therapy on cardiovascular and skeletal health: A literature review”

(2022)
52

LGBT+ Danmark: Feminiserende nedre kirurgi (2022)

53

Hilden:Transkønnethed (kønsinkongruens) i sundhed.dk (2025)

Side 14

14

Sparre udtrykker sin indre konflikt: "Jeg duer ikke mere, jeg er færdig. Det har Lili for længst opdaget,

og derfor gør hun Dag for dag kraftigere Oprør […] ”^{54}. Begyndelsen fremhæver kompositionens

funktion, idet hovedpersonens krise præsenteres uden forudgående forklaring. Samtidig tydeliggøres romanens centrale tema om identitet, da den kvindelige identitet Elbe fremstilles som en selvstændig identitet i opposition til den mandlige identitet, Sparre.

Flashback anvendes gentagne gange og bryder den kronologiske opbygning. Et eksempel ses, ved hovedpersonens tidligere møder med læger: ”Specialist i Versailles havde […] beskyldt ham for at

være hysterisk "^{55}. Flashbacks bidrager til at give læseren indsigt i Sparres fortid og de udfordringer,

han har mødt. Det skaber en dybere forståelse af hans nuværende håbløshed. Professor Warnekros fremstår som en kontrast til de tidligere læger: “De maa have gaaet meget igennem" [56], hvor han udviser forståelse for Sparre og tilbyder hjælp, hvilket bliver afgørende for Sparres liv og fremstilles næsten som et mirakel, som Sparre og Wegener længe har håbet på.

Romanen anvender også ellipser (” ---”) til at fremhæve centrale begivenheder og drive handlingen fremad. Den slutter med en lukket slutning, hvilket virker naturligt, da fortællingen er bygget på virkelige hændelser. Samtidig afsluttes romanen med en epilog, der indeholder brudstykker af Elbes brev, hvor det fremgår, at hun døde af en nyresygdom og hjertelammelse, som Sparre havde i mange år, hvilket nuancerer forståelsen af hendes livshistorie.

4.1.2 Fortælleren

Selvom romanen bygger på Elbes egne dagbøger og personlige optegnelser, er den skrevet i tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel af primært Sparre og Elbe: "Hun betragtede længe sig i Spejlet .... nej, nej, hun var ikke tilfreds" [57], hvilket giver et indblik i Elbes følelser. Brugen af ”han” om Sparre og ”hun” om Elbe fremhæver identitetskonflikten, og gør det muligt at fremstille de to identiteter, som separate kræfter, der kæmper om den samme krop: ”Men Andreas bestod af to Væsner, af en mand: Andreas, og af en Kvinde: Lili" [58]. Dermed fremstilles hovedpersonen ikke som et samlet ”jeg”, men som splittet mellem to identiteter, hvilket tydeliggør den indre konflikt.

54

”Fra mand ti kvinde. Lili Elbes bekendelser”(1988, 1.udg.1931), (l.1-3, s. 8)

55

Ibid (l.6-7, s.11).

56

Ibid (l.10-11, s.21).

57

Ibid (s.99, l.23-24)

58

Ibid (l.9, s.13)

Side 15

15

Der sker et markant skift i fortællerperspektivet i kapitel XVI, hvor Wegener overtager fortællerstemmen, som jeg-fortæller i dagbogsoptegnelser om Elbes operation: "Jeg kunne næsten ikke beherske min Ophidselse ... ogsaa jeg stirrede som tryllebundet ud ad Vinduet" [59]. Her får læseren direkte indsigt i den angst og spænding, som præger Wegener, mens Elbe er bedøvet, og da Elbe er passiv under operationen, bliver Wegener den eneste formidler af den dramatiske ventetid.

Samtidig opleves hendes tænkning på fortiden og nutiden: ” […] der er født som en dreng, der har

været min Mand […] er nu blevet til en Kvinde”^{60}. Ved at lade Wegener fortælle, opleves

transformation hos læseren både som medicinsk og dybt følelsesmæssig begivenhed, set gennem øjnene af den, der både har elsket Sparre som ægtefælle og siden kommer til at betragte Elbe som en lillesøster.

4.1.3 Sparre & Elbe - En splittet sjæl

Selvom Sparre i det ydre fremstilles som en succesfuld kunstner og ægtemand, står disse træk står i kontrast til hans indre kamp, hvor hans indre karakteristik er præget af en dyb psykisk belastning på grund af sin identitetskonflikt: “Nu var han træt, og Livet var blevet ham en Kval” [61], hvilket understreger, hvor smertefuldt livet er blevet for ham. Hans desperation når et punkt, hvor han føler sig magtløse og beslutter sig for at gøre en ende på hans liv:” Det skulde være den første Maj" [62].

Selvmordet fremstår som en løsning, hvor smerten vil forsvinde, og mener at kunne befri sin hustru Wegener fra den byrde, han oplever sig selv som. Samtidig udtrykkes den indre splittelse og et håb om, at hans kvindelige identitet kan blive frigivet:“[…] jeg er dømt til Døden… Spørgsmaalet er, om

det andet Væsen, der bor i mig, naar at befries”^{63}, hvilket understreger en følelse af livskamp og

usikkerhed om fremtiden, hvor hans kvindelige identitet fremstår som noget, der risikerer at gå tabt.

Denne indre splittelse optræder ikke pludseligt, men kan spores helt tilbage til barndommen, hvor Sparre fremstilles anderledes end andre drenge. Han blev ofte opfattet som feminin hvor hans søster skrev selv lillemand uden d: ”han var ikke nogen rigtig mand” [64]. Dermed fremstilles Elbe som en iboende del af hans personlighed frem for et pludseligt brud. Disse tidlige tegn danner grundlaget for, at Elbe senere kan træde frem som en del af hans identitet. Dette kommer til udtryk i hans evne til at indtage forskellige roller:” […]fra Barndom havde været en udmærket Svømmer, maatte jeg forstille

59

Ibid (1.21, s. 117)

60

Ibid(l.15-16, s.120).

61

Ibid (l.4-5, s.11)

62

Ibid (l.34, s.11).

63

Ibid(l.21-22, s.35).

64

Ibid (l.7-8,s.147)

Side 16

16

Amor, det vil sige – det var Lili, som overtog Amor Rolle” [65]. Og på denne måde kunne han gentagne gang få Elbe til at træde frem, hvor Sparre får en følelse af lykke: "Saa var Livet atter skønt" [66].

På trods af disse øjeblikke af lykke forværres Sparres psykiske tilstand i takt med identitetskonflikt.

Efter gentagende mislykkede møder med læger, holder han op med at læse, da han ikke kunne finde andre, som deler den samme skæbne som ham. Musikken bliver hans eneste tilflugt: ”[…] jeg higede efter Musik, som den tørstende i Ørkenen efter Vand” [67]. Metaforen understreger, hvor livsnødvendig musikken er for ham, da den fungerer som en pause fra den psykiske smerte.

I forlængelse af denne indre konflikt spiller Sparres ydre fremtoning en central rolle i udviklingen af Elbe, idet hans feminine træk, såsom de tynde ben, der skaber grundlaget for, at Elbe kan træde frem.

Dette ses, da han for første gang ifører sig kvindetøj i rollen som model: ” […] jeg følte mig hjemme i disse lette Kvindeklæder” [68]. Denne oplevelse markerer begyndelsen på en indre erkendelse, hvor han for første gang føler genkendelse og tilhørsforhold.

Denne erkendelse udvikler sig gradvist til en mere fast identitet, hvor Elbe træder tydeligere frem, og beskrives: "[...] frisk og livsglad og længtes efter at folde sig ud, ligesom en Larve, der drømmer om en Gang at faa Vinger og blive en broget Sommerfugl" [69], brugen af sommerfuglemetaforen understreger den udvikling, hvor identiteten kommer til at gå fra et skjult til en mere synlig og fuldendt form. Denne udfoldelse kommer til udtryk i mødet med Warnekros, hvor forestillingen om det kvindelige ikke længere blot er en indre følelse, men realiseres fysisk gennem operationen.

Indgrebet markerer et afgørende vendepunkt, hvor Sparre gradvist forsvinder, og Elbe overtager kroppen.

Efter den kønsbekræftende operation bliver adskillelsen mellem de to identiteter tydelig. Elbe omtaler Sparre som sin ”broder”: ”Fra det øjeblik kaldte Lili mig for sin broder” [70]. Denne betegnelse viser, at de ikke opfattes som en og samme person, men som to forskellige personer. Det afspejler en dyb indre splittelse mellem det tildelte køn og den oplevede identitet, hvilket kan tolkes som en litterær

                                                               71
fremstilling af kønsdysfori. Samtidig antyder “[…] jeg måtte finde mig i det” , at Sparre gradvist

mister kontrollen, mens Elbe træder mere og mere frem. Dermed fremstilles transformationen ikke

65

Ibid (l.31-32, s.51)

66

Ibid (l.40, s.56)

67

Ibid (l.11-12, s.65).

68

Ibid ( l.21, s.44).

69

Ibid (l. 16-18, s. 13).

70

Ibid ( l. 12-13, s. 51).

71

Ibid ((l.13, s. 51)

Side 17

17 blot som et aktivt valg, men som en uundgåelig udvikling. Den fremstår derfor ikke kun som en fysisk forandring, men også en form for symbolsk død og genfødsel.

Lili Elbe fremstilles som en karakter i en gennemgribende udvikling, hvor hendes identitet gradvist genfødes. Denne genfødsel er tæt forbundet med en oplevelse af lykke og frihed, hvilket udgør et centralt tema i romanen:” Nu kommer jeg hjem” [72], som viser, at klinikken opleves som et trygt sted, hvor hun kan være sig selv. Dette kan sammenlignes med et nyfødt barn, der søger tryghed, og viser hendes behov for sikkerhed og accept. Denne genfødsel er ikke uden konflikt, da Elbe stadig bærer spor af sin tidligere identitet. Dette kommer til udtryk i refleksionen: ”Det er ikke mine øjne, det er

Andreas’ øjne”^{73}, hvilket viser, at hun endnu ikke fuldstændigt har adskilt sig fra sit tidligere jeg,

som en kunstner, og er bange for at den mandlige identitet vender tilbage.

Samtidig befinder Elbe sig i en overgangsfase i løbet af processen, hvor hendes identitet endnu ikke er fuldt etableret: ”Hun taler aldrig om Fortiden … som om hun bare eksisterer i Forventningen om

det Liv, Professor Kreutz vil give hende”^{74}. Her fremstår hun som en karakter uden fast tilknytning

i hverken fortid eller nutid, hvilket understreger, at hendes identitet stadig er under udvikling. Denne tilstand kommer til udtryk i hendes stærke angst og usikkerhed: “Jeg er angst […] angst for gensynet med de Mennesker, der har hørt Andreas til” [75], hvilket viser hendes frygt for omverdenens reaktioner, særligt dem som er tilknyttet i samtiden.

Elbes lykke er desuden knyttet til hendes mulighed for at leve som kvinde, men denne lykke er betinget af, at hun lever op til bestemte kønsidealer, hvilket står i kontrast til Sparres maskuline egenskaber. Hun beskriver sig selv som: ”jeg var Kvinde… tankeløs, pjanket, pyntesyg og

                       76
fornøjelsessyg […] barnlig” , hvilket viser, hvordan hun overtager en stereotyp kvinderolle for at

bekræfte sin identitet. Samtidig fremstår hun som usikker og selvkritisk: ”hvis jeg ikke saa godt ud,

havde jeg mistet enhver Adkomst til at eksistere, til at være Kvinde”^{77}, hvilket viser, at hendes

eksistens som kvinde opleves som betinget og skrøbelig. Det viser også det enorme pres, hun er under for at præstere sin nye identitet perfekt og opnå anerkendelse i et samfund med faste kønsnormer.

72

Ibid (l.14, s.104)

73

Ibid (l. 6, s.102)

74

Ibid (l. 23-24, s. 89)

75

Ibid (l.29-30,s.141)

76

Ibid (l. 2-3, s.149)

77

Ibid (l.22, s.149)

Side 18

18

4.1.4 Ubegrænset støtte

Wegener er en helt central person i romanen, for hun er ikke blot hustru, men også den, der muliggør Elbes fremtræden. Hun ofrer sin ægteskabelige stabilitet for at støtte sin partners nye identitet, hvilket fremstiller hende som et sjældent eksempel på ubetinget kærlighed og gør kærlighed til et centralt tema i romanen. Hendes ansvarsfølelse for Sparres skæbne tydeliggøres, når hun tænker: "Men hvis han nu ikke alligevel ikke kan gøre noget, saa bliver det Dødsdommen over Andreas" [78], hvilket fremstiller hende som både en omsorgsfuld hustru og en slags redningskvinde, der må bære ansvaret for, om Sparre og Elbe overhovedet får en fremtid.

På den ene side er det Wegener, der var den første, til at få Sparre til at klæde sig i kvindetøj, hvor Elbe blev hendes yndlingsmodel. Dermed bliver Wegener ikke blot vidne til Elbes fremtræden, men også en aktiv medvirkende kraft i, at den overhovedet bliver synlig. Og på den anden side reflekterer hun over sit medansvar: ”Var det ikke mig, der for mange Aar siden […] lokkede Lili frem i

Andreas?”^{79}, hvor spørgsmålet understreger skyldfølelse, hvor hun reflekterer over, om hun selv har

været med til at påvirke eller fremkalde den kvindelige identitet.

Samtidig udvikles hendes forhold til Elbe sig til en næsten familiær relation, hvor Elbe bliver en lillesøster eller næsten som en datter. Dette ses i hendes opmuntrende ord: “Lov mig, at Du vil sige:

[…] i Dag vil jeg være modig”^{80}. Wegener bliver dermed en stabil støttefigur for både Sparre og Elbe.

Samtidig med, at hun aldrig helt slipper forbindelsen til Sparre: “Jeg føler stadig, at Andreas endnu

lever […”]^{81}. Det viser, at Wegener ikke opfatter Sparre som fuldstændig forsvundet, men som en

identitet, der fortsætter i en ny skikkelse.

4.1.5 Kunstnermiljøet

Kunstnermiljøet i 1920’erne var betegnet som et opgør og præget af forandring, hvor perioden blev

                        82
kaldt for ”de brølende 20'ere”

hvilket skyldtes 1.verdenskrig. I denne periode opstod der en større kulturel frihed, hvor normer blev udfordret, og det var mere acceptabelt at være anderledes. Paris og Tyskland fungerede, som centrummet for det rum hvor identitet og kønsroller kunne udforskes.

78

Ibid (l.20-22 s.10)

79

Ibid(l.14-15, s.121)

80

Ibid(l. 36, s. 99)

81

Ibid (l. 8, s.121)

82

Lammers: de brølende 20'ere i Berlin i Lex.dk (2025)

Side 19

19

Det afspejler kunstmiljøet omkring Sparres miljø, hvor det fremstilles som et sted, hvor grænserne for det normale er mere flydende: "[…] mødte Grete paa Promenaden sammen med en høj, slank, ung Dame, som ingen havde set" [83]. I dette miljø får Elbe mulighed for at træde frem, og kan være sig selv uden nogle fordomme. Kunstnermiljøet fungerer dermed som en forudsætning for Elbes identitetsudvikling, idet det giver plads til selvudfoldelse, hvilket blandt andet ses:” […] i de

københavnske Kunstnerkredse begyndte Lili at vække Furore”^{84}, hvilket understreger at i det

kunstnerkredse vækker Elbe opmærksomheden og får succes.

Samtidig eksisterer der en kontrast, idet kunsten og maleriet også repræsenterer det sidste rum for Sparres identitet. Hans værker beskrives som:” de vidner om en stærkt betonet Virilitet, der dannede

en ejendommelig […]”^{85}, hvilket viser, hvordan hans kunstneriske udtryk stadig er knyttet til hans

mandlige identitet. Mens Elbe gradvist overtager flere aspekter af livet og identiteten, forbliver maleriet knyttet til Sparre "hun var bange for at tilsudse sine fingre" [86], og dermed tager Elbe afstand til kunsten.

I denne sammenhæng spiller den tyske læge Warnekros en afgørende rolle, hvor han ikke kun fremstilles som en læge, men nærmest en kunstnerisk skaber: ”Mit Liv er han Værk” [87]. Dermed betragter Elbe ham som en kunstner, hvor transformationen af Elbe bliver ikke kun et medicinsk indgreb, men også en form for kunstnerisk proces hvor hun formes på ny.

Samlet set viser romanen, hvordan identitet udvikler sig fra Sparre til Elbe, gennem en proces præget af indre konflikt og genfødsel. Gennem komposition, fortæller og personkarakteristik får læseren indsigt i denne udvikling, mens kunstnermiljøet og relationen til Wegener muliggør Elbes udfoldelse, men samtidig viser romanen, at hendes frihed er præget af både usikkerhed og samfundets krav.

Diskussion

De biologiske forklaringer peger på, at kønsdysfori kan have et neurologisk og hormonelt grundlag.

Dette understøttes af de inddragede studier, der viser forskelle i hjernens struktur hos transkønnede personer. De biologiske forklaringer har dermed den styrke, at de dokumenterer på naturvidenskabelig forklaring på, at kønsidentitet ikke nødvendigvis stemmer overens med det køn,

83

Ibid (l.1-2, s.49)

84

Ibid(l. 30-31, s. 45),

85

Ibid (l.40-1, s.26-27)

86

Ibid (l.15, s.71)

87

Ibid (l.27, s.128)

Side 20

20 personen blev tildelt ved fødslen. Samtidig er der en begrænsning, hvor studierne bygger på målinger og scanninger og kan derfor sige noget om fysiske og målbare forhold, men de kan i mindre grad indfange den personlige oplevelse af kønsdysfori.

Dette står i kontrast til den litterære fremstilling i ” Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser”, som giver et indblik i den subjektive oplevelse af kønsdysfori gennem skildringen af Elbes tanker, følelser og indre konflikt. Hvor biologien søger at forklare årsagerne til kønsdysfori, viser romanen, hvordan det opleves indefra at leve i en krop, der ikke stemmer overens med den oplevede identitet. Romanen tilfører dermed et menneskeligt perspektiv, som de biologiske studier ikke kan rumme alene.

Forskellen mellem de to perspektiver bliver særligt tydelig i skildringen af operationerne. I romanen fremstilles indgrebene som både fysisk og psykisk belastende: ”Endnu var hun grænseløs

udmaattet”^{88}. Ligeledes beskrives operationen som: ” […] en Afgrund af Lidelser”^{89}, hvilket

understreger den ekstreme smerte og risiko, som biologien ikke beskriver på samme måde, og hvordan indgrebene påvirkede hendes krop. Samtidig tydeliggøres i romanen den dybe desperation og længsel efter forandring hos Elbe, da operationen blev udskudt flere gange: ” Den Tanke, at hun

ikke straks kunne blive optaget paa Kliniken, […] forekom hende ganske uundholdelig”^{90}, hvilket

understreger, at behandling ikke kun er et biologisk eller teknisk spørgsmål, men også et eksistentielt og identitetsmæssigt spørgsmål

I begyndelsen af 1900-tallet var forståelsen af kønsidentitet begrænset, og dermed havde lægerne manglende viden, hvilket afspejles i romanens fremstilling af sundhedsvæsnet. Dette ses blandt andet i skildringen af de læger, som afviser Sparres oplevelser: “En Specialist i Versailles […] beskyldt ham for at være hysterisk og raadet ham til at tage sig sammen og opføre sig som den normale Mand,

han ellers var”^{91}, hvilket viser, hvordan samtidens læger fortolkede problemet ud fra et traditionelt

syn på køn, hvor mennesket enten måtte være mand eller kvinde ud fra kroppen alene.

Havde Elbe levet i dag, ville hun sandsynligvis have haft adgang til et langt mere sikkert og professionelt behandlingsforløb. Samtidig ville hun formentlig have mødt større forståelse i

88

Ibid (l.5, s.127)

89

Ibid (l.2, s.182)

90

Ibid (l.25-27s.108)

91

Ibid (l. 6-7, s. 11).

Side 21

21 sundhedsvæsenet end den, hun møder i romanen. På den ene side tyder udviklingen i den medicinske forskning på, at forståelsen af kønsdysfori er i dag blevet markant bedre: ”Det sundhedsfaglige personales opgave er primært at undersøge graden af ubehaget” [92], hvilket viser, at fokus ikke kun er på kroppen, men også på patientens oplevelse og trivsel, hvor der i dag findes flere behandlingsmuligheder, hvilket står i kontrast til romanens fremstilling af et sundhedsvæsen præget af manglende forståelse og anerkendelse. På den anden side har det ikke været sådan for særlig længe siden, hvor behandlingen af transkønnede var præget af lange udredningsforløb og begrænset viden, idet udredningsforløb før 2014 kunne vare op til 8,1 år for transkvinder [93]. Dette viser, hvordan udviklingen er sket relativt sent, og at forståelsen af kønsidentitet fortsat er under udvikling.

Samspillet af de biologiske forklaringer og romanens fremstilling viser således, at kønsdysfori ikke kan reduceres til et rent biologisk fænomen. Hvor biologien forklarer mulige årsager, giver litteraturen indsigt i, hvordan det opleves indefra. Derfor er de to perspektiver er afhængige af hinanden, da biologien alene ikke kan forklare den subjektive oplevelse af kønsdysfori, mens litteraturen ikke kan forklare de biologiske mekanismer.

Vurdering af romanens aktualitet

På den ene side kan romanens budskab på den baggrund fortsat vurderes som aktuelt, hvor der er flere, som står i dag åbent frem som transkønnede, og spørgsmål om kønsidentitet fylder mere i den offentlige debat. Selvom der i dag er større viden om og accept af transkønnede, kønsidentitet fortsat er et emne der skaber debat. Mange oplever fortsat manglende forståelse eller modstand som Elbe oplevede: ” […] Andreas’s Venner forraader mig…at de alle sammen undgaar mig og behandle mig, som om jeg var en Udstødt?” [94], hvilket afspejler den traditionelle tankegang som fandtes og stadig findes. Samtidig møder hun også accept, blandt andet fra Wegener og Sparres veninder, som anerkender hende som en kvinde:"[…] Par Veninder, der straks har behandlet hende som det, hun var, en Kvinde" [95], hvilket også ses i nutiden. Romanen sætter dermed fokus på den smerte, der kan opstå, når individets identitet ikke anerkendes af omgivelserne, og dette tema har stadig relevans i dag.

Samtidig må det vurderes, at romanen også er præget af sin samtid. Den er skrevet i en periode, hvor både samfundets normer og lægevidenskaben var langt mere fastlåste, og hvor forståelsen af

92

Hilden: Transkønnethed (kønsinkongruens) (2025)

93

Højgaard: De nye kønsidentiteter og udfordringer i mødet med sundhedsprofessionelle (2023)

94

Ibid (l.12-13, s.151)

95

Ibid (l.12-13, s.150)

Side 22

22 transkønnethed var meget begrænset. På den måde skildrer romanen en historisk situation, som adskiller sig fra nutidens. I dag har samfundet udviklet sig til mere fleksible og mindre fastlåste tanker om køn og kønsidentitet, hvor der findes bedre behandlingsmuligheder, større viden og en bredere offentlig debat om køn og identitet.

Alligevel er romanens centrale budskab om behovet for forståelse, accept og anerkendelse stadig relevant. Selvom forholdene har ændret sig, oplever transkønnede fortsat debat, modstand og manglende forståelse i samfundet. Derfor kan romanen stadig læses som en vigtig del i diskussionen om køn, identitet og anerkendelse.

Konklusion

Det kan konkluderes, at den biologiske kønsdannelse hos mennesker styres af et samspil mellem gener og hormoner, hvor SRY-genet og hormoner som testosteron, DHT og AMH er centrale for udviklingen af de indre og ydre kønsorganer, og senere spiller HPG-aksen en vigtig rolle i hormonregulering. Det kan også konkluderes på baggrund af de inddragede studier, at kønsdysfori biologisk set kan hænge sammen med forskelle i hjernens struktur, hvor transkvinder adskilte sig fra både ciskønnede mænd og kvinder i forhold til den hvide substans og kortikal tykkelse. Det kan desuden konkluderes, at kønsbekræftende behandling, herunder hormonbehandling med østradiol og cyproteronacetat samt kirurgi, kan skabe overensstemmelse mellem krop og kønsidentitet, men samtidig kan den medføre bivirkninger. Den biologiske del forklarer årsager og behandlinger, mens romanen ” Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser” giver en dybt personlig og smertefuld identitetskamp. Hvor biologien søger at forklare årsager og behandlinger, viser romanen, hvordan kønsdysfori opleves indefra. Dermed er romanens budskab fortsat er aktuelt, hvor spørgsmål om køn, identitet, accept og anerkendelse stadig er et kontroversielt emne. Romanen er derfor stadig relevant, fordi den sætter fokus på følelser hos transkønnethed samt kampen for identitet.

Side 23

23

Litteraturliste

Aalborg Universitetshospital: Feminiserende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold i Region Nordjylland (), sidst set den

https://aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Sexologisk-Center/Undersoegelser-og-
behandlinger/Sexologi?rnid=kbua05117

Bidstrup et al: Fysiologibogen 2.udgave-2022 s.199-200 – sidst set den

Biotech Acadamy, Hormoner – Budbringere af Vigtige Beskeder - sidst set d.

[https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-
seksualundervisning/hormoner/ ]

Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR): Diffusion Tensor Billeddannelse,

https://resources.drcmr.dk/www/Docs/MVH.pdf - sidst set den )

European Medicines Agency, “Begrænsning af brugen af cyproteron pga. risiko for meningiomer”

, EMA/147755/2020. sidst set den

[chrome extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.ema.europa.eu/da/documents/referral/

cyproterone-article-31-referral-restrictions-use-cyproterone-due-meningioma-risk_da.pdf] Figure 3: Goandal, Noor Fatima et al: ”Kønshormoners rolle i udviklingen af melasma” i : Ugeskrift for læger ()- Sidst set den

[https://ugeskriftet.dk/videnskab/konshormoners-rolle-i-udviklingen-af-melasma].

Frøsig et al.: Biologi i udvikling C-niveau 2.udgav (2022), s.161 – sidst set d.

[https://ugeskriftet.dk/videnskab/konshormoners-rolle-i-udviklingen-af-melasma ]

Side 24

24

Graugaard, Christian: ”Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)” i: sunhed.dk,

(), sidst set den

[https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/variationer-og-

forstyrrelser-i-biologisk-koensudvikling/]

Hansen, Friis Lennart: Estradiol i Sunhed.dk, sidst set den

[https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/undersoegelser/blod-og-urinproever/estradiol-
oestrogen/#:~:text=Estradiol%20(%C3%B8strogen)%20%2D%20Patienth%C3%A5ndbogen%20p

%C3%A5%20sundhed.dk.]

Hilden, Malene: Kønsinkongruens (transkønnethed) i sundhed.dk () - sidst set den 16-03-

2026

[https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sundhedsoplysning/forebyggende-
medicin/lgbt/koensinkongruens/ ]

Hilden, Malene:Transkønnethed (kønsinkongruens) i sundhed.dk (2025) – sidst set den

[https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/transkoennethed-

koensinkongruens/]

Højgaard, Astrid: De nye kønsidentiteter og udfordringer i mødet med sundhedsprofessionelle (2023)- sidst set den

Illustreret Videnskab: Hvad er forskellen på hjernens grå og hvide substans () – sidst set den

[https://illvid.dk/mennesket/hvad-er-forskellen-paa-hjernens-graa-og-hvide-substans]

Jacobsen, Fransk R og Mads -Holger Bang Jacobsen: Mit Køn, s.77 – sidst set den

Kranz et al: ”White Matter Microstructure in Transsexuals and Controls Investigated “ I The Journal of Neuroscience (2014) – Oversæt den sidst set den

[White matter microstructure in female to male transsexuals before cross-sex hormonal treatment. A diffusion tensor imaging study - ScienceDirect]

Kryger, Nellemann Sofie: Gestagen i netdoktor.dk (6.06.2022)- sidst det den

Side 25

25

[https://www.netdoktor.dk/hormoner-og-
signalstoffer/ordbog/gestagen/#:~:text=Gestagen%20virker%20ved%20at%20g%C3%B8re%20sli

met%20i,doser%20af%20gestagen%2C%20h%C3%A6mmer%20man%20ogs%C3%A5%20%C3

%A6gl%C3%B8sning.]

Københavns Professionshøjskole: Opgaveskrivning og litteratursøgning - sidst set den

[ https://bibliotek.kp.dk/kp/opgaveskrivning/peerreview ]

Lammers, Christian Carl: de brølende 20'ere i Berlin i Lex.dk (), sidst set den

[https://lex.dk/de_br%C3%B8lende_20'ere_i_Berlin]

LGBT+ Danmark: Feminiserende nedre kirurgi () – sidst set den

[https://lgbtsundhed.dk/feminiserende-nedre-kirurgi/ ]

Lili Elbe: “Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser”, (1988, 1. udg. 1931)

Luders, Eileen et al. ” Increased Cortical Thickness in Male-to-Female Transsexualism” i 2012 – blev oversættet den – sidst set den

[Increased Cortical Thickness in Male-to-Female Transsexualism]

Moos, Torben; Jansen, Jan K. S.: hvid substans på lex.dk (). Sidst set den

[ https://lex.dk/hvid_substans]

Moos, Torben: Grå substans på lex.dk (). Sidst set denfra

[https://lex.dk/gr%C3%A5_substans]

Park, Chang-hyun et al. “Diskriminerende patologiske og ikke-patologiske internetgamer, der bruger sparsomme neuroanatomiske egenskaber” i Your Brain On Porn (), sidst set den 18-03-

2026

[https://yourbrainonporn.com/da/relevant-research-and-articles-about-the-studies/internet-video-
game-addiction/discriminating-pathological-and-non-pathological-internet-gamers-using-sparse-

neuroanatomical-features-2018/]

Altemeyer, Peter: ”Androgenrezeptor ” i Altmeyers Enzyklopädie () – sidst set den 24-

03-2026

Side 26

26

[https://www.altmeyers.org/de/dermatologie/androgenrezeptor-111536]

Nylandsted, Jesper og Marja Jäättelä: Heat shock protein 70: en vigtig overlevelsesfaktor for kræftceller i Ugeskrift for lægerne (), sidst set den

[https://ugeskriftet.dk/videnskab/heat-shock-protein-70-en-vigtig-overlevelsesfaktor-kraeftceller

Sabartnam, Rugivan et al: Hormoner på lex ()- sidst set den

[https://lex.dk/hormoner ]

Figure 1: Silverthorn, Unglaub Dee – Human Physiology_ An Integrated Appropach, Global Edition-

Pearson, 2018, s. 842 + 866. Egen bearbejdning af den kvindelige vej. (Oversæt d. ) Sidst

set

Skriftlighedsportal, Rosborg Gymnasium & HF – sidst set den

https://sites.google.com/a/rosborggymhf.dk/skriftlighedsportal---nyt-layout/skrivning-i-
fagene/dansk/srp-og-metoder-i-dansk/metoder-i-dansk ]

Swe, Chan Nyein et al.:”The effects of gender-affirming hormone therapy on cardiovascular and skeletal health: A literature review” (2022) – sidst set den (oversæt den )

[ https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8907681/ ]

Svendsen, Fog Pernille et al. :Antiandrogen og østrogen i kombination G03HB i Medicin.dk (16-10-

2025)- sidst set den

[ https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/163020?utm_source ]

Sørensen, Elkjær Astrid: Sørensen: Lili Elbe (Einar Wegener), i lex.dk - sidst set den

[https://danmarkshistorien.lex.dk/Lili_Elbe_(Einar_Wegener),_]

Østergaard, Kristian Bánkuti. “Dannelse af kønsorganer.” i Det er godt at vide (2026), sidst set den

[https://www.detergodtatvide.dk/opbygning-af-konsorganer/ ]