SRP om kartofler og kartoffelpest i Biologi A og Historie A

Side 1

Studieretningsprojekt 3.g

Kartoflens historie

Biologi A og Historie

A

Billede fra: http://plante-doktor.dk/kartoffelskimmel3.jpg

Herlev Gymnasium og HF

17/12 - 2015

Vejledere:

Side 2

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

2

Abstract

This project is about The Great Irish Famine from 1845 to 1852. It will give you an overview of the period and the potato blight as a disease organism. In addition to the relation between the landlord and the peasants in Ireland, as well as the importance of the potato as a food source to the poor Irish people will be described. The potato was the only food source to the Irish people, but the potato could not live up to the food requirement because of what it contains.

The project will also give you different overviews of the Great Irish famine, based on tree different articles. Analysis of the tree articles will now show why there are different explanations of the Great Irish Famine and the big emigration from Ireland. It shows us that there are many factors why the Great Irish famine was a disaster.

Finally there will be a discussion about weather it would have been possible to prevent the Great Irish famine based on the knowledge we have today about the potato disease. If we have the knowledge to fight the potato blight today, could that have chanced the famine? The conclusion is that it is not possible to change the past, and everything all has a reason. And we have to use the past to understand the present.

Side 3

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

3

SRP – studieretningsprojekt i 3g

3c

Fag: Vejleder:

Biologi A

Historie A

Kartoflens Historie

Opgaveformulering:

Redegør for den irske emigrationsbølge i det 19. århundrede i forhold til kartoffelpest udbruddet.

Forklar, herunder, hvad kartoffelpest er for en sygdomsorganisme.

Beskriv hovedtræk i det irske ejerskabsforhold i landbruget i det 19. århundrede. Kom endvidere ind på kartoflens betydning som næringskilde for den fattige irske befolkning i samme periode.

Med udgangspunkt i ” The Cork Examiner- “Murder of Major Mahon” og ”Lederartikel fra The Times 6.1.1847” (vedlagt som bilag) samt selvvalgte kilder, ønskes en analyse af forskellige årsagsforklaringer til den irske emigrationsbølge i det 19. århundrede. Kom herunder ind på, hvorfor der eksisterer flere opfattelser af, hvad der skyldtes den irske emigrationsbølge i det 19.

århundrede.

Diskuter, hvorvidt det var muligt at forhindre en katastrofe for den irske befolkning, hvis man havde kendt til den viden om skimmelsvampen som man har i dag. Inddrag artikel ”Danske forskere har kortlagt en af historiens værste dræbere” (vedlagt som bilag)

Opgavens længde: 15-20 sider

Opgavebesvarelsen afleveres elektronisk på lectio senest torsdag d. 17 december kl. 14.00

Side 4

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

4

Indholdsfortegnelse

Abstract ͏2

1.͏Indledn͏in͏g͏5

2.͏Kartoffelpesten͏6

2.1. ͏Den Irske emigrationsbølge ͏6

2.2. ͏Sygdomsorganisme ͏8

2.3. ͏Ejerskabsforhold ͏9

2.4. ͏Næringskilder til den irske befolkning ͏11

3.͏Årsagsforklaringer til den irske emigrationsbølge͏14

4.1 ͏”Famine” af Sinead O’Connor ͏14

4.2 ͏”The Cork Exmainer-”Mu͏rder of Major Mahon” ͏16

4.3 ͏”Lederartikel fra The Times 6.1.1847” ͏17

4.4 ͏Flere opfattelser? ͏18

5 ͏Diskussion ͏18

6 ͏Konklusion ͏20

7 ͏Litteraturliste ͏22

8 ͏Bilag ͏23

8.1 ͏Bilag 1 - ”Famine” ͏23

8.2 ͏Bilag 2 - Modstandsdygtige biotek-kartofler ͏25

8.3 ͏Bilag 3 - kulhydratomsætning ͏29

Side 5

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

5

1. Indledning

Kartoflens historie strækker sig over en meget lang periode, nemlig helt tilbage til indianernes tid i Amerika. Siden da har kartoflen spredt sig over hele jorden, hvor nogle befolkninger bruger den mere end andre. Specielt i Irland blev befolkningen næsten reddet af kartoflen. Lige siden irerne fandt det helt fantastiske ved kartoflen, nemlig at den kan gro hvor som helst, kan spises og giver fantastiske energi, kan holde sig i lang tid og give mad til alle i familien, har de stort set kun levet af den. Men i 1845 blev kartoflen ramt af en skimmelsvamp, som gjorde kartoflen uspiselig og medførte dødelighed i hele Europa. Irerne som kun levede af kartoflen, kom ind i en katastrofe.

Katastrofen varede helt ind til 1852, og kaldes i dag for kartoffelpesten, fordi så mange dødede og udvandrede fra Europa. Irland var helt klart det land, som var hårdest ramt, men skyldes det kun skimmelsvampen, som tog deres næringskilde fra irerne? Eller var der også andre ting som gjorde at irerne døde og emigrerede?

Først vil kartoffelpesten fra beskrives med udgangspunkt i den irske emigrationsbølge, herunder en uddybende biologisk redegørelse af sygdomsorganismen, hvor skimmelsvampens egenskaber vil blive forklaret. Herefter vil det irske ejerskabsforhold blive beskrevet, hvor der tages udgangspunkt i forholdet mellem bønder og landejere. Bøndernes næringskilde vil blive beskrevet ud fra kartoflen som hovedspise. Her vil en dybdegående gennemgang af kostens indhold finde sted. Herefter vil de to tekster ”Murder of Major Mahon” og ”Lederartikel fra The Times 6.1.1847” blive analyseret samt den selvvalgte kilde ”Famine” af Sinead O’Connor, med henblik på, at komme inde på forskellige årsagsforklaringer til kartoffelpesten samt finde ud af, hvorfor der er flere forklaringer og opfattelser af historien. Til sidst diskuteres det, om kartoffelpesten ville kunne havde været undgået med vores viden i dag om kartoffelskimmelsvampen. Teksterne ”Danske forskere har kortlagt en af historiens værste dræbere” og ”Modstandsdygtige biotek-kartofler” inddrages med henblik på deres undersøgelser og resultater om kartoffelskimmelsvamp. Det nye begreb epigenetik inddrages også og giver et nyt syn på eventuelle efterfølgende konsekvenser for hungersnøden.

Side 6

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

6

2. Kartoffelpesten

I 1845 udbrød en hungersnød i Irland, som var begyndelsen på nogle meget dramatiske år.

Hungersnøden varede fra , hvor over 1 million irere døde. En stor emigrationsbølge fra Europa til USA udbrød på grund af de dårlige forhold og håbet om et bedre liv et andet sted. I dette afsnit gennemgås den irske emigrationsbølge, hvor ca. 2 millioner irere emigrerende til primært USA og England. Kartoflen blev angrebet af en skimmelsvamp som gjorde den uspiselig og dødelig, dette kunne irerne ikke overleve, derfor emigrerede mange. De irske ejerskabsforhold har også spillet en rolle, eftersom at de irske bønder ikke havde det bedste forhold til godsejerne.

Eftersom at kartoflen var uspiselig, levede irernes ernæringsmæssige forhold ikke op til kostkravene. Dette afsnit vil give os en forståelse for kartoffelpestens mange faktorer.

2.1. Den Irske emigrationsbølge

Et skib fra USA med en ladning kartofler bragte en kartoffelskimmelsvamp til Europa.

Skimmelsvampen, som var en stor trussel for kartoffeldyrkerne, bredte sig hurtigt til hele Europa, hvor Irland blev hård ramt. Irland var et meget fattigt landbrugssamfund, som havde taget kartoflen til sig. Bønderne i hele Irland dyrkede kartoflen som deres eneste afgrøde og levede kun af den. Selvom de også dyrkede andre afgrøder, fik de ikke selv del i dem, da de blev sendt til England. Omkring 2,5 millioner tønder land blev dyrket med kartofler årene før kartoffelpesten og

                                                                           1
gav omkring 15 millioner tons kartofler, denne mængde kartofler var nødvending for irerne.

I 1845 slog kartoffelhøsten delvist fejl, der blev plantet kartofler på samme areal som sidste år, men det gav kun et udbytte på 10 millioner tons kartofler, hvilket de lige knap kunne leve for, derfor blev de også hjulpet af England, som tog sig af problemet. Fattighusene blev taget i brug, de få madrationer blev omhyggeligt fordelt, og på den måde overlevede største delen af irerne det første år.

Men den næste kartoffelhøst i 1846 slog helt fejl; et areal på 2 millioner tønder land, gav kun 3 millioner ton spiselige kartofler, samtidig med at der skulle være lægge kartofler til næste år.

Kartoflen var nu helt uspiselig og der var ikke flere madrationer tilbage. I 1846 blev fattigloven ændret, da flere bønder blev nødt til at få fattighjælp, fordi de ikke kunne betale herremændene

1

Connoly: afsnit 7

Side 7

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

7 for deres jord. Dette gjorde at mange flere fattige bønder blev nød til at komme på fattighuse, hvor fattighusene blev overfyldt.

I 1847 blev året hvor hungersnøden var på det værste; bønderne kunne ikke betale deres skatter, herremændene havde ikke råd til deres jord og der var ikke mad nok. Selvom kun en fjerde del million tønder land blev dyrket, fik de alligevel et udbytte på 3 millioner ton kartofler, hvilket betød at skimmelsvampen dette år ikke var så slem for kartoffelhøsten. Men der var intet de

                                                         2
fattige kunne leve af, eftersom at kartoffelhøsten stadig var meget lav. Mængden af fødevarer på

disse 3 år var mere end halveret til den samme befolkning i Irland. Irland havde i forvejen et meget højt indbygger tal, på omkring 8 millioner. Samtidig med at mængden af mad faldt, steg prisen også på det. Dette gjorde det endnu sværere for bønderne ikke at havne på fattighusene, da bønderne havde jord de kunne opdyrke, men bare ikke råd til lægge kartofler. Heller ikke på fattighusene var der nok mad. På grund af de meget dårlige forhold udbrød mange dødelige sygdomme, hvilket også var med til den store katastrofe. Befolkningstallet i hungersnøden faldt fra over 8 millioner til 5 millioner, hvoraf 1 million døde af sult og sygdomme og resten emigrerede

væk.^{3}

I de første år af hungersnøden, 1845-46 reagerede Sir Robert Peels Troy (Konservativ), som forsøgte at gøre noget ved hungersnøden. Han ophævede Korn loven, og gjorde det dermed muligt at give fødevarer til den irske befolkning fra England. Men han blev mødt af en anti-irsk befolkning i England, derfor trådte han af i 1846. Herefter kom Lord John Russel, som var en del af The Whig Goverment, til magten. Landet blev nu styret med laissez-fair, og derfor tog regeringen ikke del i landarbejdet. Men i 1847 blev regeringen nødt til at gøre noget, de gav tilladelse til gratis transport af mad til Irland, og suppekøkkenerne fik stammere regler for at alle kunne få mad på

suppestuerne.^{4}

Irland var et meget overbefolket land og derfor opfordrede den engelske reagering bønderne til at emigrerede væk. På den måde fik de lettet antallet af fattige, som skulle på fattighuse. De blev opfordret til at emigrere til de engeske kolonier; Canada, Australien og New Zealand. Men mange emigrede også til Nordamerika, da der var mulighed for at kunne opdyrke sin egen jord gratis.

Også en stor del af emigranterne kom til Storbritannien, fordi der var penge og mulighed for at få

2

Lütken, 2002: s 38-43

3

Böss, 2002; s. 15-17

4

Connolly: afsnit 7

Side 8

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

8 et bedre liv. Mange herremænd hjalp deres bønder økonomisk til en emigration, da herremanden derfor slap for at betale skatter, som kostende næsten lige så meget som en billet til USA.

Eftersom at irerne var meget svage og ubrugelige i landbruget gjorde mange herremænd dette, for at få en bedre økonomi. Mange af skibene som blev sendt til Amerika, var prop fyldt med fattige og syge mennesker, det var derfor ikke alle, som nåede til Amerika på den lange tur. I Amerika blev de heller ikke mødt med åbne arme, men med foragt. De bliver USA’s underklasse da de ikke kunne andet end at dyrke kartofler. Det arbejde de så fik var lignende slavearbejde og

underlønnet.^{5}

2.2. Sygdomsorganisme

Kartofler, som kom fra USA i 1845 med dampskip, var smittet af en skimmelsvamp, som gjorde

                                                                   6
kartoflerne uspiselige. Skimmelsvampen går under navnet Phytophthora infestans , altså en

kartoffelskimmel. Skimmelsvampen er en luftbåren organisme, hvor sporerne bliver transporteret vis luften, og på den måde breder sig. Svampen angriber kartoffelplantens blade, som får mørke pletter. Regnen skyller svampens sporer ned til kartoffelplantens kartoftler i jorden, hvor kartoflen bliver angrebet af skimmelsvamp. Kartoflen får mørke pletter, og udvikler hurtigt en uspiselig kartoffel, som har en sygelig farve, lugt og konsistens.

Oomyceter er en gruppe organismer som er planteødelæggende og sygdomsgivende, herunder kartoffelskimmelsvampen, som ødelægger kartoflen. Disse organismer ligner mere alger end de ligner svampe, dette skyldes deres evner. Organismernes celler har ofte ingen cellevæg, og cellerne har flere end en kerne, altså er de multinucleate, men er stadig eukaryote celler. Mange oomyceters almindelige celler er diploide, og har altså to kromosomsæt, hvilket adskiller sig fra almindelige svampe som kun har et kromosomsæt. Organismerne lever i en værtsorganisme, i dette tilfælde vil phytophthora intestans bruge kartoflen som værtsplante. Nogle oomyceter kan

også bruge dyr og mennesker som værtsorganisme, så som almindelig pest bakterie.^{7}

Oomyceter danner sporangier som indeholder sporer. De fleste oomyceter danner zoosporer som dannes ved ukønnet formering. Denne zoospore har en flagel som gør den bevægelig. Den kan på den måde bevæge sig i vand. Dette betyder at eksempel vis kan kartoffelskimmel hurtigt sprede sig, da ukønnet formering ikke kræver en befrugtning, men derimod kan cellen blot dele sig til to

5

Overbye, 2012: s. 63-69

6

Dybbro, 1995: s. 79

7

Fry, 2010

Side 9

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

9 identiske celler, altså en almindelig celledeling. Når zoosporeren har bevæget sig rundt, finder den et sted at placere sig, dette kunne være en plante. Nu trækker sporeren sin flagel ind, og udløser en slimet konsistens, som får sporeren til at sidde fast og planten er nu angrebet af sygdomsorganismen.

En anden slags sporer er oosporer, som kun dannes ved kønnet formering. Men eftersom at oosporer kun kan formere sig ved kønnet formering, skal der altså to organismer af forskellig køn til, før der kan dannes en ny spore. Der skal altså en organisme som indeholder et æg og en organisme som kan befrugte ægget. Dette giver mulighed for, at sporeren kan lave mutationer og udvikle sig. På denne måde vil skimmelsvampen hele tiden udvikle sig for at kunne overleve eventuelle farer, så som giftstoffer. Der vil også kunne være mulighed for at nye organismer kan

dannes, ved evt mutationer.^{8}

Disse oosporer hviler i den angrebet organisme. Når den sætter sig i en plante, kan oosporeren indtage en stor del af plantevævet, derfor er den svær at komme af med. Kartoffelskimmel’s oosporer angriber først bladene som får mørke pletter, herefter bevæger sporerne sig ned igennem plantens stængler og angriber til sidst kartoflerne. Når blade som er angrebet af oosporer falder til jorden, vil oosporerne altså også ligge i jorden og på den måde vil nye læggekartofler næste år også blive ramt af skimmelsvampen. Oosporer kan overleve i mange år, og under mange forhold. Dette gør den ekstra svært nedkæmpelig, fordi sporeren sagtens kan ligge i hvile i jorden i

nogle år, uden at have indtaget en plante.^{9}

Skimmelsvampen kan altså angribe på flere måder; via luften og derved angribe bladene, via jorden med sporer og derved angribe kartoflerne direkte, eller knoldsmitte som stammer fra lægge kartofler året før, og derved give skimmelsvampen videre til de nye kartofler. Det er dette som gør den meget svær at kontrollere og nedkæmpe.

2.3. Ejerskabsforhold

Lige siden 1366 har Irland været under Engelsk styre, og siden da har irerne været i hård kamp mod Englænderne, om selvstændighed og frihed fra England. I slutningen af 1700 tallet og starten

8

Fry, 2010

9

Heffer Link, 2012

Side 10

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

10 af 1800 har Irland slet ingen indflydelse i politik, selvom de har repræsentanter i London. England

                                           10
styrer Irland med hård hånd og meget diskrimination.

Landbruget var en stor del af Irland, hvor størstedelen af befolkningen var bønder. Bønderne havde ikke deres egen jord. De fleste steder i Irland var der et system som hed ’The conacre

system’ hvor en gård/gods ejer udlejer sin jord i små områder, som bønderne og deres familie kan

leje sig ind på mod betaling eller en del af udbyttet af deres afgrøder. Udlejerne er ofte de så kalde anglo-irske godsejere, som nedstammer fra den engelske kirke. Disse havde ofte også politiske indflydelse, og var derfor meget krævende. Ofte var arealerne meget små og kunne kun levere mad til familien. Bønderne var derfor meget afhængige af et udbytte af afgrøderne. Men der var også forskel på bøndernes status. Der var de mere velhavende bønder, som selvfølgelig havde de gode dyrkningsarealer og også større arealer, og de fattige bønder som fik de jordlodder som krævede noget mere arbejde og mindre arealer. Godsejerne udlejede derfor deres jord ud til både velstillede bønder og fattige bønder, for at alt jorden blev brugt. Og selvfølgelig var prisen forskellig.

Samtidig med at en bonde lejede et stykke jord fulgte også en lejebolig med. Der var forskellige lejemål; 1-årigt eller måneds lejemål. Godsejerne forsøgte selvfølgelig altid at vende det til sit eget bedste og dermed få størst mulig profit. Hvis landbruget gik godt, og bønderne havde et årligt lejemål, var det til fordel for bønderne, fordi bønderne på den måde havde mulighed for at dyrke nye afgrøder, få flere penge til andet end mad osv. Derfor afskaffede godsejerne det årlige lejemål til månedligt lejemål. På den måde blev bønderne nødt til at betale hver måned. Nu havde bonden ikke interesse i at udforske nye dyrknings metoder. Dette gjorde, at bønderne ikke havde mulighed for at kæmpe sig op til en mere velstillet bonde. Udover det havde godsejeren også mulighed for at opsige lejekontrakten når som helst, hvilket betød at bønderne havde en meget

usikker økonomi.^{11}

I takt med at irerne fandt det vidunderlige ved kartoflen, både som spise og som forplantning i starten af 1800, fandt udlejerne hurtigt ud af, at bønderne sagtens kunne klare sig med mindre arealer, nu hvor kartoflen gav et så godt udnytte. Jordlodderne blev mindre, så bønderne blev

10

Lütkin, 2002: s. 33

11

Böss, 2002: s 20-21

Side 11

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

11 tvunget til at dyrke kartofler, og havde derfor ikke mulighed for at dyrke ekstra kartofler, til evt.

salg eller lager.

2.4. Næringskilder til den irske befolkning

Den irske befolkning i det 19. århundrede levede i et ø samfund med få resurser. Den fattigste del og også den største del af befolkningen levede kun af deres landbrug. Samtidig var bønderne meget aktive i marken og havde derfor brug for den rigtige kost.

Det mad vi indtager skal indeholde proteiner, fedt og kulhydrater. Disse tre byggesten skal koppen bruge for at stimulerer kroppens energibehov og for at levere byggesten til kroppen. Kroppen har også brug for mineraler, vitaminer og vand for at cellerne i kroppen kan fungere. Derudover har kroppen også brug for at indtage fibre. Her kan kartoflen i sig selv kun levere kulhydrater, vitaminer, vand og fibre. Men det er ikke nok til at holde mennesket sund. Irerne kunne altså ikke leve et sundt liv kun ved at spise kartofler.

Kulhydraterne fra kosten levere energi til kroppen, og er derfor en vigtig del i vores kost, faktisk skal vores kost består af ca. 55-60% kulhydrater. Der findes tre forskellige kulhydrater; monosakkerider eksempelvis glukose, disakkerider eksempel kunne være lactose, og polysakkerider eksempelvis stivelse eller cellulose, og kartoflen som primært består af to slags stivelse; amylopektin og amylose. De fleste kulhydrater indeholder glukose, fuktose og galaktose

(altså alle sukkerstoffer). Dette betyder at når kroppen nedbryder kulhydraterne vil blodsukkeret stige og man vil få mere energi. Dette sker under respirationsprocessen. Til respirationen vil der

skulle bruges ilt til dannelse af energi: 𝐶 𝐻 𝑂 +͏6𝑂 +͏30 (𝐴𝐷𝑃͏+͏𝑃)͏→͏6𝐶𝑂 +͏6𝐻 𝑂͏+
                                6 12 6     2                     2    2

30 𝐴𝑇𝑃. Her tages der udgangspunkt i glukose, hvor et glukosemolekyle vil give 30 ATP. Glukosen vil både blive brugt i leveren, muskler og fedtvæv til dannelse ATP. Se bilag 3 for en mere

                                          12
detaljeret oversigt over kulhydraternes omsætning.

Proteiner bruges som en primær byggesten i vores krop; knoglerne, musklerne, immunforsvaret, antistoffer osv. Proteinerne er opbygget af aminosyrer, hvor af der findes 20 forskellige, disse skal primært komme fra vores kost. Når aminosyrer binder sig sammen i lange kæder er det altså et protein. Dette sker ved proteinsyntesen, hvor den dobbelte DNA streng deler sig, og derved har vi

12

Bidstrup, 2006: 150,178

Side 12

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

12 den kodede streng og skabelonstrengen, hvor skabelonstrengen vil være med til at danne det nye protein. Nu vil RNA bliver dannet, ved at RNA-polymerase vil aflæse skabelonstrengen og danne en kopi af baserækken i den kodede DNA streng, dog vil basen thymin bliver erstattet med uracil.

Det er ikke hele den lange DNA kæde som bliver kopieret, derfor vil RNA, blive forkortet til mRNA

(messenger RNA) som har lige præcis det gen, som skal bruges. Dette trin kaldes for transskriptionen, da DNA strengen bliver afskrevet. Herefter vil translationen ske, hvor mRNA bliver oversat til at kunne dannet et protein. mRNA vil bliver aflæst i ribosomet, hvor det aflæser baserne i tre par, altså en triplet. Hvert triplet koder for en aminosyre, dette sørger tRNA

(translate RNA). De kan altså oversætte en triplet med tre basepar til en aminosyre, som så kan

sammensættes i lange kæder, og derved danne et protein.^{13}

Ved indtagelse af proteiner bliver de nedbrudt i leveren, hvor de vil blive optaget eller transporteret videre. Proteinerne vil blive brugt til dannelse af nye aminosyrer, fedt, glukose eller ATP. Vi skal derfor indtage en mængde protein som passer til vores krop, dette kan beregnes ud fra 0,8 g protein pr. Kilo legemsvægt pr. Dag.

Fedtstoffer bruges i kroppen til at levere energi og isolering til kroppen, hvor fedtet også beskytter kroppens organer. Der er forskellige fedtstoffer, hvor kosten består af 90% triglycerider, 5% fosfolipider og restens kolesterol og vitaminer. Triglycerider består af tre fedtsyremolekyler og et glycerolmolekyle. Der kan dog være forskel på fedtsyrens struktur alt efter om det er mættet, monoumættet eller polyumættet. Hvis der ikke er noget dobbeltbinding mellem C-atomerne i fedtsyrekæden er det en mættet fedtsyre. Hvis der er en dobbeltbinding, er fedtsyren monoumættet og hvis er er to eller flere er det altså polyumættet. Ved nedbrydning af et

                                            14
triglycerid vil de tre fedtsyrer blive spaltet fra glycerol.

Fedt bruges også som energikilde i kroppen, dog vil fedt først forbrændes når et fysisk arbejde

startes. 𝐶_{15} 𝐻_{31} 𝐶𝑂𝑂𝐻͏+͏23𝑂_{2} +͏109͏𝐴𝐷𝑃͏+͏𝑃͏→͏16𝐻_{2} 𝑂͏+͏16𝐶𝑂_{2} +͏109𝐴𝑇𝑃, her tages der

udgangspunkt i palmitinsyre, hvor der skal bruges meget energi. Dette afspejler at fedtforbrændingen først starter ved et fysisk arbejde, og jo længere tid et fysisk arbejde udføres,

13

Frøsig, 2014: s 179

14

Bidstrup, 2006: s. 153

Side 13

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

13 jo mere fedt vil der forbrændes, efter som at fedtet først bliver taget i brug efter alle kulhydrater er forbrændt.

Vitaminer skal vi bruge for at cellerne kan fungere optimalt. Vitaminer deles op i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer. De vandopløselige vitaminer vil blive brugt til de processer de skal bruges til, og hvis der indtages for mange, vil de overskydende blot bliver udskilt med urinen. De fedtopløselige kan derimod ikke blive udskilt, men vil blive ophobet i leveren eller fedtvævet.

Dette kan skabe forgiftning af nogle vitaminer i for store mængder. Vitaminer bruges eksempelvis til celledeling, hvilket vitaminet Folacin hjælper med. Generelt skal vi bruge en række vitaminer til

                                             15
vores krop, for at få vores celler til at fungere normalt.

Mineraler er også meget vigtige for vores krop, dog skal de tilføres i meget små mængder.

Mineraler er uorganiske stoffer, som deles op i makromineraler, mikromineraler og efter den mængde som kroppen har brug for, efter som at mængden af mineraler afhænger af hvilket mineral der er tal om. Det er forskelligt hvilken funktion mineralerne har, nogle bruges til tænder og knogler, mens andre bruges i cellerne, eksempelvis er natrium og kalium meget essentielle for

                   16
at cellerne kan fungere.

Kostfibre er vegetabilske kulhydrater, som har meget lange kulhydratkæder. Dette gør at de ikke optages eller nedbrydes i tyndtarmen, men derimod bliver omsat i tyktarmen, hvor de er med til at nedsætte hastigheden af tarmindholdet, så det ikke passere for hurtigt. Dette vil skabe en balance i tarmen, med hensyn til forstoppelse, skadelige stoffer, bakterieflora osv. Nogle bakterier i tarmen gør at væsken ikke bliver optaget, dette gør at indholdet vil passere langt hurtigere, og dette skaber diare. Nogle giftige stoffer har samme effekt, at de forhindre væskeoptagelsen i tarmen. Eftersom at fibre optager væske i tyktarmen, er det derfor vigtigt at optage nok vand ved indtagelse af fiberholdig mad. Kostfibre findes i bl.a. rugbrød, havregryn, kolde kartofler, frugt osv.

Når man koger kartofler, udskiller kartoflen sukkerstoffer, hvilket nogle mener er usundt for

15

Bidstrup, 2006: s.154

16

Bidstrup, 2006: s. 156

Side 14

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

14 blodsukkeret, men kolde kogte kartofler omsætter sukkeret til stivelse og kostfibre. Derudover

                                                     17
skaber kostfibre en mæthed i forhold til almindelige kulhydrater.

De fattige irere som kun fik kartoflen som spise, fik altså ikke opfyldt alle disse krav i forhold til deres kost. Kartoflen indeholder primært kulhydrater (også kostfibre), lidt protein og næsten intet fedt. Der udover indeholder den meget vand og mange C-vitaminer. Kartoflens kulhydrater består hovedsageligt af stivelse som er let nedbrydeligt, og er derfor en god energikilde, hvilket bønderne havde brug for, da de udførte fysisk arbejde. Dog levere kartoflen ikke noget fedt. Dette gjorde det svært for de irske bønder at kunne danne nogle fedtlagre, som kunne bruges som en ekstra energi. Dette har også spillet en faktor i hungersnøden, at bønderne ikke havde mulighed for, at kunne overleve uden mad i længere tid.

3. Årsagsforklaringer til den irske emigrationsbølge

I dette afsnit følger tre analyser af henholdsvis ”Famine” af Sinead O’Connor fra 1994, ”The Cork Examiner - Murder of Major Mahon” fra 1847 og ”The Times - Uddrag af lederen” fra 1847. Disse tekster analyseres på baggrund af at finde ud af årsagsforklaringer til den irske emigrationsbølge, eftersom der findes forskellige opfattelser af historien. De to kilder fra 1847 er primære kilder, som kan fortælle noget om situationen. Hvor den sidste ”Famine” er en sangtekst skrevet 150 år efter hungersnøden. Ud fra analyser er det muligt at komme frem til forskellige årsagsforklaringer, som ikke behøver at være ens. Dette fremmer forståelsen for holdninger og situationen under hungersnøden.

4.1 ”Famine” af Sinead O’Connor

Rapsangen ”Famine” af Sinead O’Connor er skrevet i 1994 (se bilag 1), hvilket er 150 år efter kartoffelpesten udbrød i Irland. Sangen skulle minde befolkningen om kartoffelpesten, og at dette

                                                            18
kapitel i Irsk historie aldrig vil blive glemt; ”There has to be remembering” . Sangteksten bringer

nogle af de problemer og spørgsmål op som dengang, efter og under hungersnøden, var en stor diskussion. Om England var medansvarlige i det høje dødstal og katastrofen, det nationalistiske syn på hungersnøden og hvordan Irland behandles i dag. Sangen får os også til at reflektere over

17

Kreutzer, 2015

18

O’Connor, 1994: s. 1

Side 15

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

15 hvordan vi husker historien og hvordan vi tolker det: ”And if there ever is gonna be healing There has to be remembering and then grieving so that there then can be forgiving There has to be

knowledge and understanding”^{19}, man skal huske historien som den var, for at kunne komme

videre i fremtiden, altså en budskab om at man skal lære af historien.

Hun bringer det gamle nationalistiske syn frem, at der slet ikke har været en hungersnød; ”There

was no ”famine””^{20} at irerne er et stolt folkefærd, som ikke har brug for Englands hjælp og de vil

fristille sig fra England på grund af en undertrykkelse af, at de ikke er i stand til at kunne styre deres egen union. Samtidig får England hele skylden for hungersnøden og emigrationen, fordi det blev tolket som folkedrab og deportion: ”We lost a lot more that 10% of our nation. Through

                                                                      21
deaths on land or on ships of emigration, but what finally broke us was not starvation” her er en

tydelig beskrivelse af, at det ikke var sulten som var et problem, men dødsfald og emigration.

Dette lægger op til at det ikke er irernes egen skyld med englænderne, for de dræber jo ikke sig selv.

Også mishandling bliver England beskyld for, efter som at de har behandlet irerne ligesom børnemishandling, hvilket har ført til gamle mænd på barer; ”Look at all our old me in the pubs, Look at all our young people on drugs, We used to worship God as a mother, Now look at what

we’re doing to each other”.^{22} De beskylder England for at have disse persontyper som ikke passer

ind i en godt samfund. Men om Englands uhjælpsomhed har været skyld i dette, er nok lidt overdrevet, eftersom at der ikke indbringes nogle undersøgelser for at irerne har lidt under traumatiske stress, eller at der er kommet flere gamle ensomme mænd på barer efter hungersnøden.

Selve omkvædet som lyder: ”And if there ever is gonna be healing. There has to be remembering.

And then grieving. So that there then can be forgiving. There has to be knowledge and

                                                      23
understanding. All the lonely people. Where do they all come from”

giver os et budskab om at dette ikke er noget som vil blive glemt, det vil altid blive husket, og det vil blive husket med sorg, hvilket er med til at fremme forståelsen for, hvordan denne episode skal forstås. De to sidste

19

O’Connor, 1994: s 1

20

O’Connor, 1994: s. 1

21

O’Connor, 1994: s. 2

22

O’Connor, 1994: s. 3

23

O’Connor, 1994: s 3

Side 16

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

16 sætninger kan også lægge op til igen, at der ikke har været en hungersnød, blot en sort tid for Irland, hvor der var mange triste mennesker, men at de ikke ved hvad det kommer af.

Denne sang fortæller os altså at den irske hungersnød ikke har fundet sted, men at det var en undertrykkelse af Irland fra Englands side, som medførte en emigrationsbølge.

4.2 ”The Cork Exmainer-”Murder of Major Mahon”

Artiklen ”Murder of Major Mahon” fra den irske avis The Cork Examiner omhandler mordet på den irske godsejer Major Mahon. Artiklen består af tre afsnit, en fangende indledning, en dybdegående beskrivelse af mordet, og en forklaring og baggrundsforklaring på mordet af Mahon.

Artiklen har ikke nogen tendens, da skribenten ikke tager parti, dog får man en klar ide om at man får alt af vide, uden at skribenten kommer med sine holdninger. Ud over det er artiklen meget troværdig, da den er aktuel i forhold til mordet på Mahon, og bladet The Cork Examiner er et stort nyheds medie i hele Irland.

Situationen mellem bønder og godejere er meget anspændt, efter som at irerne kæmper en kamp mod de engelsk jordejere. Major Mahon har været med til at etablere denne lejeret som irerne ikke er tilfredse med, de begår derfor meget kriminalitet for at vise deres utilfredshed.

En meget detaljeret beskrivelse af mordet på Major Mahon finder nu sted, hvor han var på vej hjem fra et møde. Han bliver overfaldet af to personer som affyrede skud.

Mahon ejer et gods med landjord som han udlejer til bønder, disse bønder var ikke tilfredse med ham på grund af to ting: ”The first was his refusal to continue the conacre system, the second was

                                                24
his clearing away what he deemed the surplus population.”.

Han var altså en af de godsejere som deler jorden op mellem bønderne, hvilket bønderne ikke var tilfredse med. Han ser ikke på sine bønders behov, og dette opfattes som om han har det fint med, at nogle af hans bønder dør.

Desuden har han også sendt flygtninge skibe til Amerika med bønder. Dette viser at han er enig med den engelsk regering om at Irland er overbefolket.

Denne artikel skal altså give os et billede af hvordan forholdet mellem bønderne og godsejerne var. Og her ser vi et eksempel på, at godsejerne også har spillet en rolle i hungersnøden og har været med til at udrydde nogle af bønderne, og har ikke hjulpet dem med den hjælp, som de

24

The Cork Examiner, 1847

Side 17

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

17 havde brug for. Dette kan dog ikke siges om alle godejere, eftersom der nok har været nogle som også har forsøgt at hjælpe deres bønder.

4.3 ”Lederartikel fra The Times 6.1.1847”

Artiklen ”Uddrag af lederen” fra The Times den. 6.1 / 1847 beskriver hvordan Englænderne ser på

den Irske emigration. Artiklen har en meget stærk holdning til situationen, og giver et klart budskab om at Irland skal klare sig selv. ”Irland må gøre, hvad vi har gjort, og lide, hvad vi har lidt,

                            25
for barmhjertighedens hellige sag” , her er der altså tale om at Irland skal klare deres egne

problemer, og der tages stor afstand til, at det er England som skal hjælpe alle de irere som kommer til England. ”Hvis (indvandringen fra Irland) fortsætter i det nuværende tempo, vil Manchester, Liverpool og en håndfuld andre byer snart udslukkes som lys i tropiske lande bliver af

moskitosværme”^{26}. Skribenten giver altså udtryk for at der kommer så mange irere til England, at

de bliver invaderet af irere, hvilket de ikke kan håndtere. Dog bruger skribenten ikke noget baggrunds information eller dokumentation for, at der rent faktisk kommer så mange irere til England, at de ikke kan klare presset. Dette gør kilden mindre troværdig, da der kommer mange informationer uden dokumentation. Samtidig med at artiklen er meget subjektiv, hvor der kun kommer undskyldninger fra Englands side, men ingen forklaringer på at Irland godt kan klare det selv uden England.

Skribenten giver irerne selv skylden for hungersnøden og den fattige befolkning, fordi de ikke har en ’effektiv fattiglov’ i modsætning til England som tager sig godt af deres fattige. Der bliver brugt mange argumenter for hvorfor det er fattigloven som er synderen i hungersnøden, bl.a. det at de flygter fra de irske godejere til fabriksejerne i England, for at få ønsket om bedre liv opfyldt. Her gives der altså udtryk for, at bønderne har det meget dårligt hos godsejerne i Irland, hvor England har helt fantasiske arbejdsforhold på fabrikkerne. En anden begrundelse er Irlands frihed, som Englænderne vil tage fra irerne, hvis ikke de tager sig af de fattige, ”…hvis de irske jordejere ikke er indstillet på at de den engelske offentlighed formelt og eksplicit kræve, at al Irlands jord bliver

                                          27
konfiskeret, så må de også sørge for deres (fattige)”

de giver altså jordejeren skylden og ansvaret for at der er så mange fattige, da det er dem som står for landbruget til bønderne (de fattige).

25

The Times, 1847: s. 2

26

The Times, 1847: s. 1

27

The Times, 1847: s. 1

Side 18

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

18

Samtidig benytter skribenten sig af muligheden for at prale af sit land, at de ikke har nogle fattige, at de har industri og et godt grundlag for deres samfund.

4.4 Flere opfattelser?

Det fremgår af det tidligere afsnit at der altså er forskellige opfattelser af årsagen til, hvorfor hungersnøden blev en katastrofe og hvorfor der kom en så stor emigrationsbølge. Det ville jo være nemt bare at give kartoffelskimmelsvampen skylden, men som analyserne af de tre tekster lige har fundet ud af, var der mange flere faktorer. I teksterne var der to forskellige opfattelser, nemlig at det var Englændernes skyld at så mange døde og emigrerende, og på den anden side at det var irernes egen skyld, fordi de ikke havde et velfungerende system. Eftersom at Irland er styret af England, burde England også sørge for, at Irland også har et velfungerende system. Irerne er fattige bønder som ikke har penge eller magt til at kunne sige England imod. Irland har ingen mulighed for at kunne opbygge et samfund ligesom England uden deres hjælp, eftersom at det er England som har magten over Irland.

Ingen af teksterne giver kartoffelskimmelsvampen skylden, måske fordi der ikke var noget kendskab til sygdomsorganismen. En af grundene til den irske emigrationsbølge har nok været en

push/pull effekt, hvor push er de dårlige forhold i Irland; død, hungersnød osv. og pull har været

mulighed for et bedre liv i både USA og England, hvor der var mad, og mulighed for at tjene penge.

En af grundene til at England tager så stor afstand til Irland er nok, fordi England var et meget rigt land på dette tidspunkt. De var i meget stor fremgang og havde stor succes, og derfor tager de afstand til Irland, som intet har. På den måde forbliver England et godt og rigt samfund, uden at skulle tage hånd om Irland.

Diskussionen om hvordan vi opfatter historien og tolker forskellige situationer, spiller godt ind over dette emne, efter som der er mange forskellige udgaver af årsagen til hungersnøden, som analyserne er kommet frem til.

5 Diskussion

Kunne kartoffelpesten havde været undgået hvis de havde den viden i 1845 som vi har i dag? Eller er det bare naturens vej? Som vi har fundet ud af, er kartoffelskimmel en sygdomsorganisme som er meget svær at nedkæmpe. Måske kunne kartoffelpesten godt havde været undgået, hvis den ikke havde været transporteret til Europa fra USA. Spørgsmålet er bare, om den så selv på en

Side 19

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

19 anden måde kunne havde fundet vejen til Europa, eftersom at vi jo ved, at dens sporer kan bevæge sig i vand, og med vinden. I artiklen ”Danske forskere har kortlagt en af historiens værste dræbere” (se bilag 2) fra 2013 af Rasmus Krag fra Videnskab dk, beskrives der hvorfor denne skimmelsvamp er så svær at udrydde på baggrund af ny forskning. Tom Gilbert har nemlig fundet ud af, at skimmelsvampen har mange flere gener end almindelige organismer; ”I stedet for kun at

have et eller to gener har skimmelen en hel klan af måske 20 gener”^{28} dette gør at

skimmelsvampen kan udvikle sig hele tiden, og har så mange variationer, at det er svært at finde en kartoffelsort, som er resistens over for alle generne, eller fremavle en kartoffel som er resistens. Tom Gilbert giver et forslag til hvordan vi kan undgå at hele kartoffelhøsten bliver angrebet af sygdom; ”hvis alle landmændene plantede en tilfældig kartoffelsort hvert år. På den

                                                      29
måde ville kartoffelpesten aldrig kunne ramme hele produktionen”

men om dette vil kunne være realistisk, ved han ikke.

Vi kan altså komme frem til at kartoffelpesten er svær at komme uden om. Måske kunne man godt havde forebygget kartoffelpesten, ved at dyrke forskellige kartoffelsorter.

Om man kan lave kartofler i laboratorier som kan modstå kartoffelsygdomme, har Barbara Halkier kigget nærmere på. Hun har nemlig i sin artikel: ”Modstandsdygtige biotek-kartofler” fra 2009 fundet ud af, at kartofler i symbiose med andre planter kan modstå nogle kartoffelsygdomme.

Hvis kartoflen vokser sammen med en plante som indeholder glucosinolater, hvilket Mashua gør.

Glucosinolater har en sygdomsbeskyttende effekt, hvilket kartofler ikke selv indeholder. Derfor har Haliker forsøgt at lave genmodificeret kartofler som altså indeholder glucosinolater, dog vides det ikke om det er lykkes endnu. Hun har fået lavet en tobaksplante som indeholder glucosionlat, og efter som tobak er i samme familie som kartoflen, kan dette altså udvikles. Dog vil der være et problem i at kunne dyrke GM-kartofler der først skal godkendes. Om de så kan give det samme

                                     30
udbytte som almindelige kartofler vides ikke.

En anden diskussion som også er relevant er det epigenetiske. Om irernes hungersnød og emigration har været med til måske fedme i dag? Altså om irernes miljø under hungersnøden har haft en betydning for generne i generationerne efter, både irerne som bor i Irland, men også de

28

Kragh Jakobsen, 2013: s. 3

29

Kragh Jokobsen, 2013: s. 3

30

Halkier, 2009

Side 20

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

20 irere som emigrerede til bl.a. USA, og har bragt sine gener videre i USA. Hvis man ser på generne i

                                                               31
USA, viser det sig faktisk at omkring 40 millioner amerikaner har irske rødder. Og eftersom at

irerne levede på meget få madrationer, og generelt var underernæret, kunne dette godt fører til overspisning, i generationerne efter, som en overlevelsesmekanisme der skal forhindre, at de ender i samme situation som irerne under hungersnøden.

Epigenetik kigger på samspillet mellem arv og miljø. Om nogle miljøfaktorer spiller med i de næste generationers gener og hvis de gør, skal der så være mere fokus på, hvordan vi lever vores liv, for at kunne give vores børn et endnu bedre liv. Hvis man havde kendt til dette under hungersnøden var udfaldet så blevet noget andet, at England havde hjulpet irerne, så deres sult og dårlige levevilkår ikke blev videregivet til den næste generation. Eller om man bare havde isoleret irerne,

så de ikke kunne blande deres gener med andre, og på den måde forblev de på deres egen ø.^{32}

6 Konklusion

Men dette projekt har jeg fået en forståelse for kartoffelpesten og den irske emigrationsbølge i det 19 århundrede, og en introduktion til ejerskabsforholdet i det irske landbrug. Det irske klassesamfund har også spillet en stor rolle i forhold til emigrationsbølgen, eftersom de fattige bønder ikke fik opfyld de basale behov og blev underlagt en godsejer som ikke tog hensyn til sine bønder. Herudover en forståelse for kartoffelpestens sygdomsorganisme, altså en kartoffelskimmelsvamp som på ingen måde ligner en almindelig svamp, da den bl.a. har nogle sporer som kan bevæge sig. Udover dette har jeg også fået en forståelse for, at kartoflen som en næringskilde til den irske befolkning ikke var nok til at kunne opfylde en ernæringsrig kost, som passede til deres fysiske arbejde. Efterfølgende har jeg analyseret tre kilder for at få en forståelse for årsagsforklaringerne til hungersnøden; ”Famine” af Sinead O’Connor og ”Murder of Major Mahon” giver begge England skylden for hungersnøden, da der ikke kom nogen hjælp fra dem, selvom Irland var under Engelsk styre. Den tredje kilde ”Uddrag af lederen” beskriver hvordan det er Irlands egen skyld, at de er havnet i den katastrofale situation. Der beskrives bl.a., at det er fordi irerne ikke har nogen effektiv fattiglov, og at de selv har skabt problemet, derfor mener englænderne at det godt selv kan klare problemet. Så om England også er har spillet en stor rolle i hungersnøden kan vi godt sige ja til, eftersom at de ikke har hjulpet Irland. Men om de behøvede

31

Lütkin, 2002: s. 49

32

Als Egebo, 2014: s.109

Side 21

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

21 hjælp eller om de godt selv kunne klare det, er stadig en diskussion. Til sidst følger en diskussion om man kunne havde undgået hungersnøden, hvis man havde alt den viden som vi har i dag om skimmelsvampen. Her inddrages artiklerne ”Danske forskere har kortlagt en af historiens værste dræbere” og ”Modstandsdygtige biotek-kartofler”, for at understege hvor slem en sygdomsorganisme det var som hægede, og at den er meget svær at nedkæmpe. Derfor diskuteres det om det var naturens vej fordi Irland var overbefolket, eller at deres gener skulle spredes til verden. Og de gener som er blevet spredt til verden, en stor del til Amerika, om de har en indflydelse på vores gener i dag, efter som at miljø og arv hænger sammen.

Side 22

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

22

7 Litteraturliste

Bøger og kilder

Als Egebo, Lone: ”Genetikbogen B+A”. 1 udgave. Nucleus forlag 2014

Bidstrup, Bolid Blem mfl: ”Fysiologibogen”. 1 udgave. Nucleus forlag, 2006

Böss, Michael: ”Irland efter hungersnøden.” 1 udgave. Gads forlag, 2002

Dybbro, Tommy mfl.: ”Politikens visuelle håndbog - Natur” 1 udgave. Politikkens forlag, 1995.

Frøsig, Marianne mfl.: ”Biologi i udvikling”. 1 udgave. Nucleus forlag, 2014.

Halkier, Barbara: ”Modstandsdygtige biotek-kartofler” Planteforskning.dk, 2009.

Lütken, Bo: ”Irlands Historie - Fra hellig ø til velfærdsstat” 1 udgave. Gyldendal, 2002 Overbye, Stine: ”Irlands hungersramte bliver mødt med foragt” Illustreret Videnskab nr. 42, 2012 Rendsmark, Morten: ”Kartoffelpest dræbte en million” Science photo libary, 2008

Hjemmesider

Connolly, Sean: ”Ireland:'Society'and'economy,'” . Lokaliseret 13.12.15 på:

http://multitext.ucc.ie/d/Ireland_society_and_economy_1815ndash1870

Fry, William E. (2010): ”Introduction to Oomycetes”. Lokaliseret den 10.12.15 på:

http://www.apsnet.org/edcenter/intropp/PathogenGroups/Pages/IntroOomycetes.aspx

Heffer Link, Virginia (2012): ”Oomycetes” Lokaliseret den 10.12.15 på:

http://www.apsnet.org/edcenter/intropp/LabExercises/Pages/Oomycetes.aspx

Kreutzer, Martin (2015) ”Den sunde kostfibre” Lokaliseret den. 8.12.15 på:

http://www.netdoktor.dk/sundhed/fakta/kostfibre.htm

Miljøstyrelsen (oktober 2008): ”Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler”. Lokaliseret den 5.12.15 på:

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikati
oner/2008/2-849-8/html/kap01.htm

Side 23

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

23

8 Bilag

8.1 Bilag 1 - ”Famine”

Side 24

3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

24

Side 25

Laura Røtzler Holm 3.c Herlev Gymnasium og HF

SRP 3.g Biologi A og Historie A

25

8.2 Bilag 2 - Modstandsdygtige biotek-kartofler

Modstandsdygtige biotek-kartofler