SRP om immunsystemet og hiv og aids i Historie A og Biologi A

Indledning

‘’Du har AIDS’’ er blandt de mest frygtede diagnoser, som man siden AIDS-epidemiens begyndelse har kunnet få af sin læge.

I denne opgave vil jeg først redegøre for AIDS-epidemiens start, samt hvordan immunsystemet fungerer. Jeg vil forklare strukturen af HIV-virusen og HIV-infektionens sygdomsforløb. Jeg vil også beskrive, hvordan medicin mod HIV-virus er blevet udviklet fra 80’erne og frem til i dag. Dernæst vil jeg analysere, hvordan civilsamfund og myndigheder reagerede på fremkomsten af HIV. Til slut vil jeg diskutere HAARTbehandlingens gennembrud og hvorfor det er vigtigt med løbende sekventering af virusgenomet. Her inddrages information fra Statens Seruminstituts informationsartikel og artiklen ‘’Succes for medicin mod HIV’’, og opgaven vil blive besvaret med udgangspunkt i fagene Historie og Biologi.

Immunforsvaret Immunforsvaret er menneskets vigtigste forsvar mod patogener, og det beskytter ikke kun den indre krop, men også den ydre, som bliver kaldt det ydre forsvar, hvor f. eks. huden beskytter kroppen mod fremmedorganismer.

Immunforsvaret kan inddeles i to kategorier, det uspecifikke og det specifikke immunforsvar.

Men hvad er forskellen?

Det uspecifikke Immunforsvar Det uspecifikke immunforsvar udvikles i fosterstadiet. Altså modsat det specifikke immunforsvar, der erhverves igennem livet. Det uspecifikke kan ikke skelne mellem forskellige patogener og ændrer ikke reaktionsevne ved gentagne infektioner. Reaktionen mod patogener er ret hurtig, selvom det uspecifikke er et mildt immunsystem. Når patogener angriber og bryder ind i systemet, begynder det at danne antigener, som så signalere til det specifikke system, hvorefter antistoffer dannes. Det uspecifikke immunforsvar består bl. a. af fagocytitiske celler og monoukleære celler . Fagocytiske celler optager og lyserer mikroorganismen ved at lade mikroorganismen binde sig til receptorer på celleoverfladen, hvor der sker en konfigurationsændring i receptoren, som igangsætter en intracellulær kaskade.

I figuren til ses der en fagocytisk celle, som optager bakterien vha. endocytose.

Dvs. den optager ved indsnøring af membranen, hvor der så sker en lysering ved hjælp af vestiklen, der udskiller nedbrydningsenzymer ud i vestiklen, som indeholder patogenerne. Til sidst vil den fagocytiske celle udskille den lyserede organisme fra cellen vha. exocytose. Granolycytters hovedformål er at være fagocytotiske og det samme med monocytter. Dog har monocytter også det vigtige formål at præsentere antigenet fra mikroorganismen til Tlymfocytterne via MHC-peptider.!

Når man kigger på de fagocytiske celler og deres kernestruktur, kan man inddele dem i mononukleære celler og polymorfonukleære celler, hvor mononukleære celler er dem med enkelte regelmæssigt formede kerner, hvor polymorfonukleære granolycytter har en uregelmæssig kerneform.

I figuren til venstre kan …