SRP om multipel sclerose i i Biologi A og Engelsk B

Side 1

SRP

STX 3.g

STX 3.g Vejleder:

Evt. område: STX 3.g

Biologi A

Engelsk B

Opgaveformulering:

1. Redegør for nervesystemets opbygning, samt s påvirkning af menneskekroppen.

2. Vurder hvordan ELISA-metoden kan bidrage til tidlig diagnosticering af , inddrag herunder forsøget.

3. Foretag en retorisk analyse af ”Sufficient unto the Day - A Life with Multiple Sclerosis” af S.
          1

STX 3.g, med fokus på forfatterens fremstilling af livet som sklerosepatient samt opfattelse STX 3.g selvbiografisk tekst fra sklerosepatienter.

4. Sammenlign fremstillingen af sygdomsforløbet i ”Sufficient unto the Day – A Life with

                             2
Multiple Sclerosis” med de faktiske

biologiske ændringer i forbindelse med .

Opgaven forventes at have et omfang svarende til 15-20 sider inklusiv fodnoter, men eksklusiv bilag.

1

Rettet med tilladelse fra vejleder: Jakob Nielsen

2

Rettet med tilladelse fra vejleder: Jakob Nielsen

Side 2

2

Abstract:

This paper examines what multiple sclerosis (MS) is, how it has an effect on the human body and what it means to people who suffer from the disease. MS is a chronic, neurological and autoimmune disease, where inflammation causes demyelination and plaque, which results in the neural impulse being led slower or not at all. MS causes different attacks, which lead to different symptoms, de-pending on where the plaque sits, and which type of MS you are diagnosed with. A method for di-agnosis of MS, is to do an ELISA-test on either immune gamma globulin or myelin basic protein, which people with MS has in increased quantities in their cerebrospinal fluid. To be able to evaluate the ELISA-method as an antibody test, you could use to diagnose people with MS, this paper also examines how the ELISA-method can be used to diagnose people with mononucleosis.

Through an analysis of an autobiographical story from a woman with multiple sclerosis, it became clear that people with MS are living a tough life with many limitations through symptoms as paral-ysis, coordination problems and bladder dysfunction. However, when I put the story into perspec-tive with two other stories from people with MS, I found out that if they look on the bright side, and focus on the positive aspects about their disease, they could have a great life in spite of MS.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Abstract: ............................................................................................................................................... 2 Indledning: ........................................................................................................................................... 4 Nervesystemet og : ................................................................................................... 5 Nervesystemets opbygning: ........................................................................................................... 5 s påvirkning af menneskekroppen: ................................................................. 6 Hvad er ?: ...................................................................................................... 6 Immunforsvaret og : ..................................................................................... 7 Typer af :........................................................................................................ 7 ELISA-metoden og diagnosticering af : ................................................................... 9 ELISA-forsøget: ............................................................................................................................. 9 Fremgangsmåde for ELISA-forsøget: ...................................................................................... 9 Konklusion på ELISA-forsøget: ............................................................................................. 10 ELISA-metoden ved : ..................................................................................... 10 Livet som sklerosepatient: ................................................................................................................. 12 Retorisk analyse: .......................................................................................................................... 12 Perspektivering: ........................................................................................................................... 14 S. ’ sygdomsforløb: ....................................................................................................... 16 Symptomer ved : ......................................................................................... 16 Konklusion: ........................................................................................................................................ 18 Litteraturliste: ..................................................................................................................................... 19 Bøger: ............................................................................................................................................. 19 Websider: ....................................................................................................................................... 19 Videnskabelige artikler: ................................................................................................................. 19 Bilag: .................................................................................................................................................. 20 Bilag A:.......................................................................................................................................... 20 Bilag B: .......................................................................................................................................... 21

Side 4

4

Indledning: er en kronisk, neurologisk, autoimmun sygdom, som flere og flere mennesker bliver diagnosticeret med. Sygdommen viser sig forskelligt afhængigt af, hvilken type af multipel sklerose man rammes af, og hvor i nervesystemet den rammer. Nogle sklerosepatienter oplever attakker med symptomer som lammelser, vandladningsforstyrrelser og koordinationsbesvær, mens andre ikke oplever deciderede attakker, men derimod gradvis forværring af sygdommen i form af forskellige symptomer. Hvor nogle kun vil opleve en smule sygdomsaktivitet, og derfor vil kunne leve et stort set normalt liv, vil andre blive stærkt invalideret i løbet af få år, og dermed være lænket til en kørestol resten af deres dage.

I den pågældende opgave vil jeg redegøre for nervesystemets opbygning, hvordan påvirker menneskekroppen, samt hvordan de fire typer af påvirker den skleroseramte på forskellige måder. Derudover vil jeg vurdere hvordan ELISA-metoden kan bidrage til tidlig diagnosticering af , og herunder inddrage et ELISA-forsøg, hvor fire personer blev testet for mononukleose. Jeg vil ud over dette lave en retorisk analyse på en selvbiografisk tekst, hvor S. , en skleroseramt kvinde, fortæller om hendes liv med

. Herunder vil jeg perspektivere til to andre tekster fra sklerosepatienter og se på måden de fremstiller livet med . Jeg vil forklare S. ’ sygdomsforløb og symptomer ud fra en biologisk vinkel og til sidst vil jeg, på baggrund af hele opgaven, prøve at finde frem til, hvordan livet som sklerosepatient er.

Side 5

5

Nervesystemet og :

1. Redegør for nervesystemets opbygning, samt s påvirkning af menneskekroppen.

Nervesystemets opbygning:

Nervesystemet inddeles i to systemer, som det ses på figur 4 i bilag A: Det centrale nervesystem

(CNS) og det perifere nervesystem (PNS). CNS består af hjernen og rygmarven, og PNS består af de nerver som går fra centralnervesystemet ud til hele kroppen. I PNS er der tilførende nervebaner, som leder information fra sanseorganerne til CNS, og fraførende nervebaner, som leder information fra CNS til muskler og kirtler. De tilførende nervebaner tilhører det sensoriske nervesystem, mens de fraførende nervebaner kan inddeles i det motoriske nervesystem og det autonome nervesystem.

Det motoriske nervesystem er motoriske nerver, som fører information ud til skeletmusklerne under viljens kontrol, mens det autonome nervesystem har forbindelse til den glatte muskulatur, hjertemuskulaturen og kirtler, men dette system er selvstyrende. Det autonome system inddeles i det sympatiske system og det parasympatiske system. Det sympatiske system virker særlig ved kamp, flugt og stressreaktioner, mens de parasympatiske system virker i forbindelse med fordøjelse og

              3
funktioner i hvile.

Nervesystemet er bygget op af nerveceller, som også kaldes neuroner. Neuronet er opbygget som det ses på figur 1 [4]. Neuronerne har lange udløbere, der udspringer fra cellekroppen, som kaldes soma. Der er to typer udløbere: dendritter og aksoner. Dendritterne fører nerveimpulser, som kaldes aktionspotentialer, ind til soma og aksonet fører nerveimpulser væk fra soma. De yderste forgreninger af aksonet ender i en eller flere endeterminaler, hvor neuronet er i kontakt med andre neuroner, dette kaldes en synapse. Synapsen kan dannes mellem endeterminalen på den præsynaptiske (afgivende) neurons akson og den postsynaptiske (modtagende) neurons dendrit eller soma. Rundt om aksonet er viklet fedtskeder kaldet myelinskeder, som er dannet af oligodendrocytter, som er gliaceller [5], og som har til opgave at gøre det muligt for neuronet at sende aktionspotentialer hurtigt, samt at isolere og beskytte aksonet. Mellem to myelinskeder er der et område, som kaldes

                      6
for ranvierske indsnøringer.

Et aktionspotentiale er det elektriske signal, som vandrer langs neuronets akson. Aktionspotentialet bliver etableret i området, der findes i aksonets rod i overgangen mellem neuronets soma og akson, dette område kaldes triggerområdet, og spredes herfra via de ranvierske indsnøringer.

3

Blem Bidstrup 2013, s. 18+19

4

Blem Bidstrup 2013, s. 21

5

Soelberg Sørensen 2004, s. 15

6

Blem Bidstrup 2013, s. 21

Figur 1:Her ses opbygningen af et neuron.

Side 6

6

Aktionspotentialet kan kun vandre én vej, til endeknoppen, hvor spændingsforskellen sætter gang i en vesikel-frigivelse. Vesiklerne bærer transmitterstoffer, som eksempelvis noradrenalin, acetylcholin og dopamin, som frigives til spalten mellem to synapser (synapsespalten) ved hjælp af exocytose, og aktiverer receptorer på den anden side af synapsespalten. Receptorerne sætter nogle transportproteiner i gang, og sætter dermed det næste neuron i gang med at danne et nyt

                                7
aktionspotentiale, der kan sendes videre.

s påvirkning af menneskekroppen:

Hvad er ?:

(MS) er en kronisk, neurologisk sygdom i CNS. MS opstår når T-lymfocytterne i immunforsvaret ikke kan skelne mellem kropsfremmed væv og kroppens eget væv, og derfor

nedbryder myelinskederne og/eller oligodendrocytterne i CNS, da T-lymfocytterne opfatter disse

som kropsfremmede væv. [8] Når immunforsvaret begynder at angribe kroppens egne, raske celler, kaldes det en autoimmun proces, og man kalder derfor også for en autoimmun sygdom. Når myelinskederne nedbrydes, kaldes det, at der sker en demyelinisering, som det ses på figur 2 [9]. Resultatet af demyeliniseringen bliver, at aktionspotentialet ikke sendes, som det skal, hvilket vil sige at det enten løber langsommere eller slet ikke når frem.

Angrebet på myelinskederne foregår via inflammation, altså en betændelsesreaktion. Områderne, som er inflammerede kaldes for plak. Inflammation er kroppens svar på irritation eller skade, og når en sådan ting sker, strømmer der hvide blodlegemer, som også kaldes lymfocytter, til betændelsesstedet, og skaber en væskeansamling, som kaldes ødem, i området, hvilket kaldes en Th1-respons.

Immunforsvaret regulerer betændelsens styrke efter, hvor slem skaden_{skal.}

er, og stopper processen når den ikke længere er nødvendig, dette kaldes en Th2-respons. Ved MS er der ikke balance mellem Th1- og Th2-respons, og da Th2-responsen er for svag, kan inflammationen ikke stoppe og den gør dermed skade. Dvs. at ved sklerose er der en kronisk inflammation til stede, der dog ikke altid er aktiv, men når den er, resulterer det i et attak, som kan vise sig i form af forskellige symptomer. [10]

Disse uddybes senere i opgaven.

7

Blem Bidstrup 2013, s. 22-24

8

Brunes og Bergli 2000, s. 157

9

Redigeret fra http://www.life-in-spite-of-ms.com/demyelination.html d. 17/12 2015

10

Brønserud 2012, s. 33+34

Figur 2: Her ses både et normalt neuron, hvor aktionspotentialet sendes som det skal, samt et neuron, som er blevet demyeliniseret grundet MS, hvor aktionspotentialet ikke sendes som det

Side 7

7

Immunforsvaret og :

Immunforsvarets opgave er at beskytte organismen mod infektioner og andre skadelige udefrakommende substanser, eksempelvis bakterier og virus. Immunforsvarets vigtigste celler er lymfocytter (hvide blodlegemer) og makrofager. Der findes både B-lymfocytter og T-lymfocytter.

B-lymfocytter har til opgave at danne antistoffer, som kan nedbryde dele af bakterier og virus. T-lymfocytter producerer signalstoffer, der deltager i inflammationen, og stimulerer makrofager, som kan optage antigener (kropsfremmede stoffer) og ødelægge dem. T-lymfocytterne kan blive aktiveret hvis de præsenteres for et bestemt antigen, eller hvis de kommer i kontakt med bestanddele af myelin. Hvis T-lymfocytterne er blevet aktiveret, og trænger ind i CNS, vil de kunne blive præsenteret for bestanddele af myelin og starte en inflammation. Ved MS, er det ofte, at T-lymfocytterne kan reagere med bestanddele af myelin. De aktiverede T-lymfocytter og makrofagerne producerer forskellige signalstoffer, som kaldes cytokiner. Ved MS er interferon-y et centralt cytokin, som stimulerer makrofagerne til at præsentere mere antigen for T-lymfocytterne, således at inflammationen forstærkes. Makrofagerne producerer også et cytokin, som skader oligodendrocytterne, og dermed nedbryder myelinskederne om aksonerne. T-lymfocytterne producerer også cytokiner, der stimulerer B-lymfocytterne til at danne antistoffer mod myelin, og

                                11
dermed medvirke til demyeliniseringen.

Som sagt reagerer immunforsvaret mod myelinskederne omkring aksonerne, ved at producere antistoffer, som nedbryder myelinet.

Typer af :

Der findes fire typer af MS, hvor hver type forløber på forskellig vis. Den første type er godartet MS, den anden type er attakvis MS, den tredje typer er sekundær progressiv MS og den fjerde type er primær progressiv MS.

Omkring 10-15% af skleroseramte har godartet MS.^{12} Ved denne type oplever den skleroseramte

kun meget få attakker, som ofte kommer med mange års intervaller, hvilket vil sige at personer med godartet MS har et minimum af neurologiske symptomer mellem attakkerne.

Hos mere end 80% af alle skleroseramte starter sygdommen med et attakvist forløb. [13] Ved attakvis MS optræder attakker med varierende intervaller, hvor nye symptomer viser sig eller allerede eksisterende symptomer forværres. Disse attakker kan vare fra enkelte dage til flere måneder.

Resten af tiden forholder sygdommen sig umiddelbart i ro. [14]

Hyppigheden af attakker varierer fra

11

Soelberg Sørensen 2004, s. 23

12

Soelberg Sørensen 2004, s. 60

13

Soelberg Sørensen 2004 s. 59

14

https://scleroseforeningen.dk/typer-af-sclerose d. 10/12 2015

Side 8

8 patient til patient, og den viser sig ved forskellige neurologiske symptomer, disse kan eksempelvis være føleforstyrrelser, lammelser eller synstab.

2/3 af de skleroseramte med attakvis MS vil med tiden udvikle sekundær progressiv MS, hvilket vil

resultere i en forværring af de neurologiske symptomer og efterfølgende handikap. [15] I begyndelsen forekommer attakker fortsat hos de skleroseramte, men disse aftager med tiden. Ved sekundær progressiv MS sker en sygdomsforværring, som er resultatet af en tiltagende grad af permanent demyelinisering, som er et tegn på varige skader i CNS.

Omkring 15% [16] af skleroseramte har primær progressiv MS. Ved primær progressiv MS bliver symptomerne gradvist værre over tid, i stedet for at optræde som pludselige attakker, som man ser ved attakvis MS. Hvis man får denne type af MS, rammes man oftest af symptomerne: spasticitet og nedsat kraft i benene, da primær progressiv MS hovedsageligt rammer rygmarven.

15

Soelberg Sørensen 2004, s. 61

16

Soelberg Sørensen 2004, s. 62

Side 9

9

ELISA-metoden og diagnosticering af :

2. Vurder hvordan ELISA-metoden kan bidrage til tidlig diagnosticering af , inddrag herunder forsøget.

ELISA-forsøget:

Formålet med forsøget var, at teste fire personer for mononukleose ved at udføre en ELISA-test, og på baggrund af testen være i stand til at konkludere, om testpersonerne havde mononukleose eller ej.

For at kunne konkludere om de fire testpersoner har mononukleose, laves der en ELISA-test, hvor der først tilsættes antigen, derefter antistof fra testpersonen, så anti-antistof med enzym og til sidst substrat. Denne metode ses på figur 5 i bilag B. I forsøget blev der først tilsat antigen fra mononukleosevirusset (EBV), derefter primært antistof (positiv kontrol), så sekundært antistof

(anti-IgG-peroxidase conjugate) og til sidst enzym og substrat, som vil danne en farvereaktion, hvis testen er positiv og testpersonen dermed har mononukleose.

Fremgangsmåde for ELISA-forsøget:

Ved dette forsøg blev der lavet en triple-bestemmelse, hvilket vil sige at forsøget blev lavet gange tre, altså i 18 brønde i stedet for seks, for at have flere brønde at vurdere resultaterne på, og dermed have muligheden for at sammenligne resultaterne.

Først tilsættes 50 µl EBV, som er antigener fra mononukleosevirus, til alle 18 brønde. Så lader man dette stå i 5 minutter ved stuetemperatur, således at antigenerne vil sætte sig fast brøndenes sider.

Alle brøndene tømmes for væske med en mikropipette, vaskes med 0,25 ml PBS (Phosphate buffered saline med 135 ml destilleret vand) og tømmes så igen for væske. Derefter tilsættes 50 µl negativ kontrol (PBS) til 1. brønd, 50 µl positiv kontrol til 2. brønd, 50 µl DS1 (prøve fra testperson nr. 1) til 3. brønd, 50 µl DS2 (prøve fra testperson nr. 2) til 4. brønd, 50 µl DS3 (prøve fra testperson nr. 3) til 5. brønd og 50 µl DS4 (prøve fra testperson nr. 4) til 6. brønd. Hvis testpersonen har dannet antistoffer mod antigenerne i mononukleosevirusset, vil antistofferne binde sig til antigenerne på brøndenes sider når brøndene bliver inkuberet ved 37°C i 15 minutter. Så tømmes brøndene for væske, vaskes med PBS og tømmes igen for væske. Derefter tilsættes 50 µl anti-antistof, som er rettet mod testpersonens antistof, til alle 6 brønde. Dette anti-antistof kaldes i forsøget for 2°Ab og der er tilkoblet et enzym til anti-antistoffet. Anti-antistoffet vil binde sig til testpersonens antistof i brøndene, når brøndene igen inkuberes ved 37°C i 15 minutter. Derefter tømmes brøndene for væske, vaskes med PBS og tømmes igen for væske. I alle 6 brønde tilsættes

50 µl substrat, som passer til enzymet fra anti-antistoffet. Brøndene bliver så inkuberet ved 37°C i 5

Side 10

10 minutter og hvis testen er positiv, vil der være dannet en farvereaktion mellem enzymet og substratet, væsken i brønden vil blive blå og man vil kunne konkludere at testpersonerne hvis prøve er blevet blå, er blevet testet positive for mononukleose.

Konklusion på ELISA-forsøget:

I 1. brønd var den negative kontrol, som viste sig at være negativ, da der ikke blev dannet en farvereaktion. I 2. brønd var den positive kontrol, som viste sig at være positiv, da der blev dannet en farvereaktion og væsken i brøndene blev blå.

I 3. brønd var prøven fra testperson nr. 1, som viste sig at være negativ, da der ikke blev dannet en farvereaktion, som i den negative kontrol. I 4. brønd var prøven fra testperson nr. 2, som viste sig at være positiv, da der blev dannet en farvereaktion, og væsken i brøndene blev blå. I 5. brønd var prøven fra testperson nr. 3, som viste sig at være positiv, da der blev dannet en farvereaktion, og væsken i brøndene blev blå. I 6. brønd var prøven fra testperson nr. 4, som viste sig at være negativ, da der ikke blev dannet en farvereaktion, som i den negative kontrol.

Som det fremgår af figur 3 med resultaterne fra ELISA-testen, kan det

konkluderes at testpersonerne nr. 2 og nr. 3 blev testet positive for_{testpersoner.}
mononukleose, da der ved disse prøver blev dannet en farvereaktion og 1. brønd = negativ kontrol.

væsken i brøndene blev blå.

ELISA-metoden ved :

Som sagt reagerer immunforsvaret mod myelinskederne omkring aksonerne, ved at producere antistoffer, som nedbryder myelinet. Disse antistoffer kaldes immunglobuliner, og ved MS er der en øget mængde af immunglobulinet gammaglobulin (IgG) [17] og myelin basic protein, på dansk myelin basisk protein (MBP) i rygmarvsvæsken [18]. Ved at udføre en ELISA-test (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay) på rygmarvsvæsken, er det muligt at diagnosticere en person med MS, ved at påvise at netop disse antistoffer findes i store mængder i rygmarvsvæsken.

ELISA-metoden er en antistoftest, som kan bruges til at undersøge om en person har dannet antistoffer mod et bestemt antigen. Hvis man skulle lave testen for at diagnosticere en person med MS, ville man først tilsætte antigener, som ville reagere med antistoffet IgG eller MBP, til nogle

17

Soelberg Sørensen 2004, s. 50

18

J. Chamczuk 2001, s. 22

Figur 3: Her ses resultaterne af ELISA-testen for mononukleose på fire

2. brønd = positiv kontrol.
3. brønd = 1. testperson.
4. brønd = 2. testperson.
5. brønd = 3. testperson.
6. brønd = 4. testperson.

Side 11

11 brønde hvorefter antigenerne ville sætte sig fast på brøndenes sider. Derefter vil man tilsætte rygmarvsvæsken fra testpersonen, og hvis der er antistoffer (IgG eller MBP), vil disse sætte sig fast på antigenerne i brøndene. Så tilsættes et antistof, som er rettet mod testpersonens antistof, altså et anti-antistof mod IgG eller MBP. Dette anti-antistof kunne fremstilles ved at sprøjte menneskeantistoffer ind i en kanin, som så ville danne antistoffer mod menneskeantistofferne, fordi disse ville opfattes som kropsfremmede stoffer for kaninen. Anti-antistofferne ville da blive tappet fra kaninen og brugt i ELISA-testen. [19]

Disse anti-antistoffer, som har fået tilkoblet et enzym, vil binde sig til testpersonens antistoffer i brøndene. I brøndene vil man så tilsætte et substrat, der passer til enzymet, og når disse reagerer dannes der en farvereaktion, som bliver kraftigere jo flere antistoffer (IgG eller MBP) testpersonen har i rygmarvsvæsken. Hvis en person skulle testes for MS, ville man derfor tage antigenet, som ville reagere med IgG eller MBP, og hvis disse viste sig at reagere med hinanden, og dermed skabte en kraftig farvereaktion, ville testen være positiv, og dermed ville man kunne diagnosticere personen med MS. For at finde ud af, hvor kraftig farven ved farvereaktionen var og dermed også hvor meget enzym, der reagerede med substrat, kunne man lave spektrofotometri på væsken i brøndene. Spektrofotometri er en metode til måling af en farvet opløsnings koncentration ved at måle farvens intensitet. Ved at bruge spektrofotometri ville det være muligt at bestemme koncentrationen af IgG og MBP i væsken i brøndene, og dermed ville det også være muligt at bestemme om der var en øget mængde af IgG og MBP i prøven og på baggrund af resultatet af spektrofotometrien, kunne man diagnosticere personen med MS.

19

Blem Bidstrup 2013, s. 120

Side 12

12

Livet som sklerosepatient:

3. Foretag en retorisk analyse af ”Sufficient unto the Day - A Life with Multiple Sclerosis” af S.

, med fokus på forfatterens fremstilling af livet som sklerosepatient samt opfattelse af selvbiografisk tekst fra sklerosepatienter.

Retorisk analyse:

”Sufficient unto the Day – A Life with Multiple Sclerosis” er en selvbiografisk tekst om S. Kay Toombs’ liv som sklerosepatient. Her fortæller hun om, hvordan det er at leve med sygdommen, og man følger hendes sygdomsforløb, tanker og følelser fra dagen, hvor hun bliver diagnosticeret med

, til 19 år senere, hvor hun stadig kæmper med sygdommen. Teksten henvender sig primært til skleroseramte og deres pårørende, som gerne vil have et indblik i, hvordan en anden sklerosepatient tænker og føler, samt hvordan denne klarer livet med . Samtidig henvender den sig også til folk, der er interesserede i, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom.

For at starte fortællingen, indleder S. med at sætte en ekspertkilde, i form af neurologen Roger Bannister, ind til at forklare hvad (MS) er, samt hvilke typer af

MS der findes.^{20} Dette er brugen af appelformen logos [21], som bruges, når der skal appelleres til

læserens fornuft og logik, men i dette tilfælde bruges denne ekspert måske også til at forklare MS til læsere, som ikke er bekendte med sygdommen. Dette er det første og sidste sted, S.

bruger logos, hvilket også giver god mening, da teksten ikke umiddelbart er skrevet for at overbevise læseren om noget logisk.

S. bruger ikke meget logos, men derimod bruger hun meget ethos [22], specielt fordi hun, med teksten, ønsker at skabe tillid til læserne samt skabe en fællesskabsfølelse for de læsere, som også er ramt af , ved eksempelvis at komme med eksempler fra hendes eget sygdomsforløb. Brugen af ethos ses eksempelvis når S. bruger personlige pronomener som jeg, vi og man, for at skabe en følelse af, at alle skleroseramte er i samme båd, og at hun er gået igennem meget med sin sygdom, som nogle måske vil kunne nikke genkendende til. Et eksempel på brugen af ethos i form af personlige pronominer i teksten kunne være da S. forklarer hvordan andres syn ændrer sig, når man bliver diagnosticeret med MS, og hun forklarer dermed

20

1995, s. 1

21

Prytz Clausen 2012, s. 87

22

Prytz Clausen 2012, s. 87

Side 13

13 også kontrasten mellem at være rask og syg: ”(…) one is forced to deal with the meaning that

                                                                            23
diagnosis has for others (…) from the moment I was diagnosed people treated me differently”.

I teksten følger vi som sagt S. ’ sygdomsforløb fra dagen hvor hun diagnosticeres med

MS til 19 år efter, hvor hun stadig lever med sygdommen. ’ fremstilling af sygdommen og hendes tanker og følelser, ændrer sig meget gennem hendes sygdomsforløb og dermed også gennem teksten. I starten er hun dybt frustreret og bruger meget pathos [24], altså spilles der meget på følelser i begyndelsen af teksten, hvilket klart afspejler hvordan S. har haft det. Hun beskriver eksempelvis sine første tanker om sygdommen således: ”I recognized that the pro-nouncement of the diagnosis had changed my life in a fundamental way. For one thing, I was not

going to get well – ever”^{25} og “The future disappeared”^{26}. Her bruger S. stærkt ladede

ord, til at forklare hvordan hendes liv har ændret sig fundamentalt og hvordan hendes fremtid er fuldstændig forsvundet.

Senere i forløbet fylder uvisheden om fremtiden meget i ’ tanker, for som tidligere nævnt er sklerose en sygdom, der opfører sig meget forskelligt fra person til person, så man ved aldrig hvilken type der rammer én, om man mærker en smule til sygdommen, eller om man efter et par år, ender i en kørestol, uden at kunne gøre noget selv. Beskrivelsen af denne uvisse fremtid, tegner S. et godt billede på ved at sige: ”In living an illness, one is forced not only to deal with physical symptoms (…) but to wrestle with the question “What do these symptoms mean

for ME, now and in the future?””.^{27} Med sygdommen følger, for S. , også mange

forskellige symptomer, eksempelvis føleforstyrrelser, ekstrem træthed og koordinationsbesvær.

prøver at komme igennem disse symptomer med humoren, som hun gennem sin sygdom prøver at holde på, for at få det hele til at blive en smule lettere at gennemgå. Dette er også et eksempel på hendes brug af ethos, for at få læserne til at opfatte hende i et positivt lys. Et af eksemplerne på denne humoristiske sans er, da S. forklarer at hun lider af koordinationsbesvær og ekstremt dårlig balance: ”I considered wearing a medical identification

                                                                        28
bracelet in case I was stopped for a traffic violation and asked to walk in a straight line”.

S. tænker meget på den uvisse fremtid i starten af sit sygdomsforløb, men disse tanker laves fuldstændig om, efter at hun har levet med sygdommen i 19 år. Efter disse år fokuserer hun mere på at tage en dag ad gangen, og se hvad den bringer, selvom det ikke altid er lige nemt: ”It was not easy to focus exclusively on the present. But, as much as possible, I refused to allow myself

23

1995, s. 6 l. 30-32

24

Prytz Clausen 2012, s. 87

25

1995, s. 4 l. 8-10

26

1995, s. 4 l.13

27

1995, s. 6 l. 22-24

28

1995, s. 8 l. 34-36

Side 14

14

to dwell on the future”.^{29} Igen appellerer S. til ethos, og henvender sig specielt til de

skleroseramte læsere. Til sidst slutter af med at forsikre de skleroseramte læsere om, at der ikke er noget godt ved at have MS, men for at give en form for håb og vise at man godt kan komme igennem livet på en god måde, selvom man har en kronisk sygdom, slutter hun af med ordene: ”I’ve been ”going through my process” for nineteen years now. I might as well just keep on

going”.^{30}

Perspektivering:

Jeg har valgt at perspektivere til to andre selvbiografiske tekster fra sklerosepatienter, fra bogen ”My Story: a photographic essay on life with multiple sclerosis” redigeret af Amelia Davis. I bogen er der samlet 32 korte historier hvor personer, som er ramt af samt en eventuel pårørende til den skleroseramte, fortæller om deres liv med sygdommen.

Første tekst er skrevet af, og omhandler, den 46-årige skleroseramte kvinde, Juaquetter og hendes

18-årige søn, Bobby. Juaquetters historie minder i starten meget om S. ’, da de begge i begyndelsen af deres sygdomsforløb, lægger stor vægt på tanker om den uvisse fremtid man går i møde, når man er blevet diagnosticeret med MS. Eksempelvis siger Juaquetter: ”I worried how this

                                                      31
diagnosis would impact our lives and most importantly our future”.

Dog er de to kvinders holdninger til MS fuldstændig forskellige. Hvor S. siger, at der ikke er noget godt ved at have MS: ”Harsh though the reality may be, there is nothing intrinsically good about chronic,

                                32
progressive multiple sclerosis. Nothing” , siger Juaquetter derimod: “thank you, MS, you’ve made

                                                         33
us both better people and helped us to see the important things in life”.

Anden tekst er skrevet af, og omhandler, den 55-årige skleroseramte mand, Richard. Richard historie minder på flere måder også om S. ’, dog ikke grundet deres sygdomsforløb, men grundet deres holdning til at leve med MS. S. føler at sygdommen definerer hende som person: ”(…) a loss of wholeness which related not simply to my physical state, but

more importantly, to my personhood”^{34} og dette kan Richard nikke genkendende til: ”It is my

                                              35
illness, touching everything I do and defining who I am”. Måden S. og Richard

vælger at gå gennem livet med MS, minder også meget om hinanden. Som tidligere nævnt, vælger S. at afslutte sin historie med at sige, at hun bliver ved med at gå gennem sin proces,

29

1995, s. 21 l. 27-28

30

1995, s. 23 l. 17-18

31

Davis 2004, s. 7 l. 16-17

32

1995, s. 20 l. 5-6

33

Davis 2004, s. 9 l. 2-3

34

1995, s. 16 l. 3-4

35

Davis 2004, s. 34 l. 2-3

Side 15

15 her vælger Richard at afslutte sin historie på næsten samme måde, ved at sige: ”I will go forward

because backward is not acceptable”.^{36}

Den eneste store forskel mellem Juaquetters og Richards historier og S. ’ historie er deres formål med at skrive disse. Formålet i ”Sufficient unto the Day - A Life with Multiple Sclerosis” er, at informere sklerosepatienter om hvordan livet med en kronisk sygdom som MS er, samt hvordan symptomer og sygdomsforløb påvirker hverdagslivet. Formålet med historierne i ”My Story: a photographic essay on life with multiple sclerosis” er, at inspirere skleroseramte samt deres pårørende til at se, at selv de dårlige dage er en velsignelse og at de skal værdsætte deres liv, mens de har det. Denne forskel i formål gør også at appelformerne i de tre fortællinger, bliver meget forskellige. I S. ’ fortælling, lægges der stor vægt på ethos, for at skabe tillid til hende som afsender, eksempelvis ved at fortælle læserne om hendes sygdomsforløb samt hendes symptomer. I modsætning til Juaquetters og Richards fortællinger, hvor der lægges stor vægt på pathos, som appellerer til følelser. Juaquetter og Richard fortæller ikke om deres sygdomsforløb eller symptomer, men derimod fortæller de om, hvordan de har formået at leve med MS og stadig have et positivt syn på livet.

36

Davis 2004, s. 35 l. 6-7

Side 16

16

S. ’ sygdomsforløb:

4. Sammenlign fremstillingen af sygdomsforløbet i ”Sufficient unto the Day – A Life with Multiple Sclerosis” med de faktiske biologiske ændringer i forbindelse med .

Symptomer ved :

Der findes ikke to patienter med MS, som har de samme symptomer, da sygdommen arter sig forskelligt fra person til person, afhængig af hvor i nervesystemet inflammationen rammer. S. Kay Toombs bliver ramt af næsten alle de typiske symptomer ved MS, herunder øjensymptomer, lammelser, føleforstyrrelser, koordinationsbesvær og dårlig balance, vandladningsproblemer samt træthed. S. ’ sygdomstype starter med at være attakvis MS, hvor hun oplever forskellige attakker i form af forskellige symptomer, som varer i en periode, for så at forsvinde igen. Senere udvikler S. ’ sygdomstype sig, og bliver til sekundær progressiv MS,

hvilket som tidligere nævnt, sker i 2/3 af alle skleroseramte med attakvis MS. Dette resulterer, for S.

, i, at sygdommen progredierer, altså at der sker en forværring af de neurologiske symptomer, hvilket gør, at hun får symptomer som total lammelse i benene, mister meget af kraften i overkroppen, hun mister sin balanceevne samt sin blærekontrol.

Det første symptom, oplever, er øjensymptomer: ”My own experience of the illness

began with the loss of vision in my right eye (…) the vision in my left eye also became blurred…”.^{37}

Øjensymptomer kan være synsnervebetændelse, dobbeltsyn og ukoordinerede og ufrivillige øjenbevægelser. Synsnervebetændelse opstår som resultat af plakdannelse i synsneuronet, som er ansvarlig for at synsbanerne løber til synsbarken i den bagerste del af hjernen. Synsnervebetændelse kan resultere i, at den skleroseramte ser uklart enten i hele synsfeltet eller blot en mat plet i synsfeltet. Dobbeltsyn opstår ved nedsat funktion af øjenmusklerne, som kan skyldes plakdannelse i

en eller flere øjenmuskelneuroner. Dobbeltsyn gør, at patienten ser dobbelt ved hvilestilling og/eller

når øjet drejes i den retning som plakken sidder. Ukoordinerede og ufrivillige øjenbevægelser skyldes en plakdannelse i lillehjernen og de tilstødende dele af hjernestammen. Dette kan resultere i ufrivillige bevægelser af øjnene, oplevelser af hoppende syn samt eventuel svimmelhed. [38] Det andet symptom, der rammer , er lammelser: ”I would experience a sudden weak-ness in one or more of my limbs” og “One foot would begin to drag so that I tripped at every other

step”.^{39} Lammelser opstår som resultat af skader på de motoriske neuroner. De motoriske neuroner

virker normalt, når en person skal udføre en bevægelse. Her sendes et signal fra hjernen til de celler

37

1995, s. 7 l. 44-46

38

Soelberg Sørensen 2004, s. 99-101

39

1995, s. 8 l. 14-15 + 17-18

Side 17

17 i rygmarven, hvorfra de motoriske neuroner går til skeletmusklerne. Ved MS resulterer skaderne på de motoriske neuroner i stivhed i musklerne, hvilket giver forringet finmotorik og balance. Disse symptomer starter med uro i benene, nedsat kraft i benene samt en fornemmelse af ”blytunge” ben, som kan resultere i dropfod, hvor foden slæbes over gulvet. [40]

Det tredje symptom, oplever, er føleforstyrrelser: ”Another time I lost the feeling in

my leg. It was like my leg had been injected with novocaine or had permanently “gone to sleep””.^{41}

Føleforstyrrelser opstår ved demyelinisering af de sensoriske nervebaner, som normalt leder føleimpulser til rygmarven og hjernen. Når signalet ikke kan ledes, grundet skade på nervebanerne, kan det påvirke evnen til at føle eksempelvis temperatur, berøring og smerte. Fysiske forhold som temperatur og fysisk aktivitet kan forværre disse symptomer, hvilket kan resultere i, at det bliver svært for den skleroseramte at bedømme varme og kulde. [42]

Det fjerde symptom der viser sig, er koordinationsbesvær: ”Still another attack affected my bal-

ance, causing me to stagger and weave like a drunken sailor”.^{43} Koordinationsbesvær, også kaldet

ataksi, opstår som resultat af demyelinisering. Normalt skal de nervebaner, som sender den nødven-

dige information, have en nerveledningshastighed på 60-80 meter/sekund^{44}, men ved MS er

nerveledningshastigheden betydeligt lavere, grundet demyelinisering, hvilket resulterer i ataksi.

                                                        45
Ataksien kan vise sig ved dårlig balance og/eller upræcise bevægelser.

Det femte symptom, som rammer , er vandladningsforstyrrelser: ”(…) my bladder

refused to empty”.^{46} Vandladningsforstyrrelser opstår som resultat af plakdannelse i rygmarven, der

afbryder nervebanerne, som står for reguleringen af muskelaktivering og muskelafslapning.

Plakdannelsen i rygmarven gør, at opsamlingsfasen, hvor nervesignaler fra hjernen hæmmer blærevæggens muskulatur, samt tømningsfasen, hvor blærevæggen trækker sig sammen, ikke reguleres normalt. Resultatet af dette kan være en hyperaktiv blære med hyppige små vandladninger og eventuel inkontinens, altså ufrivillig vandladning, eller en nedsat evne til at tømme blæren.

Et symptom, som har fulgt S. gennem hele sygdomsforløbet, er træthed: ”One effect

of my illness was constant from the very beginning. Fatigue”.^{47} Træthed opstår som følge af

demyeliniseringen, som resulterer i, at de demyeliniserede nervebaner, efter en periode med normal ledning af aktionspotentialer, mister evnen til at lede aktionspotentialet videre. En anden årsag til

40

Soelberg Sørensen 2004, s. 90-91

41

1995, s. 8 l. 24-25

42

Soelberg Sørensen 2004, s. 102

43

1995, s. 8 l. 30-31

44

Soelberg Sørensen 2004, s. 108

45

Soelberg Sørensen 2004, s. 109

46

1995, s. 8 l. 37 – s. 9 l. 1

47

1995, s. 9 l. 4

Side 18

18 trætheden er, at det har vist sig, at der aktiveres større områder af hjernen ved forskellige gøremål, hos personer med MS end hos raske, og dette kan resultere i træthed. [48]

Konklusion:

Igennem opgaven besvares det, hvordan nervesystemet er opbygget, hvad (MS) er samt hvordan MS påvirker menneskekroppen. Sklerose er en kronisk, neurologisk, autoimmun sygdom, hvor inflammation resulterer i demyelinisering, som får aktionspotentialet til at ledes langsommere eller slet ikke, samt plakdannelse, som giver den skleroseramte forskellige attakker og symptomer, afhængig af hvor i kroppen den rammer. Immunforsvaret er også skyld i demyeliniseringen, ved at producere antistoffer, som nedbryder myelinet omkring aksonet. Der findes fire typer af MS, som resulterer i forskellige sygdomsforløb, afhængig af, hvilken typer, man bliver diagnosticeret med.

En metode til diagnosticering af MS kunne være at foretage en ELISA-test på IgG eller MBP som skleroseramte har en øget mængde af i rygmarvsvæsken. ELISA-metoden kunne også bruges til at diagnosticere personer med mononukleose, hvilket også blev forklaret i opgaven, for at kunne vurdere, at metoden var god som en antistoftest, og dermed også kunne bruges til diagnosticering af MS.

For at kunne svare på hvordan livet som sklerosepatient er, laves der i opgaven også en retorisk analyse af en selvbiografisk tekst, hvor S. , en skleroseramt kvinde bruger appelformerne ethos og pathos, til at fortælle om hendes liv med MS. Jeg har ud over dette perspektiveret til to andre selvbiografiske tekster fra sklerosepatienterne Juaquetter og Richard, og er kommet frem til at livet som sklerosepatient er hårdt, da symptomer som øjensymptomer, lammelser, føleforstyrrelser, koordinationsbesvær og dårlig balance, vandladningsproblemer samt træthed gør at hverdagen får sine begrænsninger, hvilket gør det svært at komme igennem. Hvis man dog husker at bevare livsglæden og se livet fra den lyse side, er det ikke så slemt at leve med MS.

48

Soelberg Sørensen 2004, s. 130

Side 19

19

Litteraturliste:

Bøger:

• Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Biologi i fokus. 2. udg. Nucleus, 2009. (Bog)

• Blem Bidstrup, Bodil m.fl.: Fysiologibogen: den levende krop. 1. udg. Nucleus, 2013. (Bog)

• Brunes, Birgitta og Ellen Adima Bergli: Et nyt syn på sklerose. 1. udg. Borgen, 2000. (Bog)

• Brønserud, Anne-Kirsten: Rundt om sklerose. 1. udg. Books on Demand GmbH, 2012.

(Bog)

• , S.: Sufficient unto the Day - A Life with Multiple Sclerosis. , S.

m.fl.: I: Chronic illness - From Experience to Policy. 1. udg. Indiana University Press, 1995,

s. 1-23. (Afsnit i bog)

• Prytz Clausen, Birgitte: Text tools. 1. udg. Systime, 2012. (Bog)

• Soelberg Sørensen, Per m.fl.: Dissemineret sklerose. 2. udg. Munksgaard Danmark, 2004.

(Bog)

Websider:

• Typer af sclerose. Udgivet af Skleroseforeningen. Internetadresse:

https://scleroseforeningen.dk/typer-af-sclerose - besøgt d. (Internet)
• What is demyelination? Udgivet af Life in Spite of MS. Internetadresse: http://www.life-in-
spite-of-ms.com/demyelination.html - besøgt d. (Internet)

Videnskabelige artikler:

• J. Chamczuk, A. m.fl.: A rapid ELISA-based serum assay for myelin basic protein in multi-ple sclerosis. Journal of Immunological Methods, 19-9-2001, s. 21-27 (Artikel)

Side 20

20

Bilag:

Bilag A:

Figur 4: [49] Her ses centralnervesystemet med hjerne og rygmarv og det perifere nervesystem med det somatiske system og det autonome system. Under det somatiske system ses det sensoriske system med sensoriske nerver fra sanseceller samt det motoriske system med motoriske nerver til skeletmuskler. Under det autonome system ses det sympatiske system samt det parasympatiske system.

49

Biologi i fokus 2009

Side 21

21

Bilag B:

Figur 5 [50]: Her ses metoden ved en ELISA-test i 5 trin.

50

Blem Bidstrup 2013, s. 120