SRP om Nordkraft og hash i Dansk A og Biologi A

Side 1

Abstract

This study investigates the use of marihuana. The underlying biological correlation is described by the fact that the active substance THC has an effect on the nervous system, which is an organ system that regulates the communication in the body. THC imitates the natural endocannabinoids, which results in a variety of neurological consequences. The themes in the Danish novel Nordkraft is the problem of a drug abuse, which is confirmed by dint of a literary analysis. Additionally it can be ascertained that the author of the novel has chosen to write in an extremely realistic way. This is due mainly to the author’s intention of clarifying the fact that the theme is an actual problem in our society. Furthermore it is discussed how fiction can be used to elucidate certain issues such as a drug abuse. It can be concluded that the literature can result in a personal aspect of the problem and the reader can in that way be engaged.

Side 2

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING 3

KROPPEN OG RUSMIDLER 4

HVAD ER ET NEURON? 4

NÅR KROPPEN KOMMUNIKERER 5

VORES KROP ER MODTAGELIG OVERFOR THC 7

EN FØLELSE AF VELVÆRE 8

NORDKRAFT 8

SKÆVE BØRN LEGER BEDST…ELLER? 9

SVAR, UDGANGE OG MULIGHEDER 10

NÅR LEGEN BLIVER FOR GOD 12

TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN 13

MISBRUGERE I LITTERATUREN 15

NORDKRAFT UD FRA ET BIOLOGISK PERSPEKTIV 15

REALISMENS TILBAGEKOMST I DANSK LITTERATUR 18

BARSKE TEMAER 20

KONKLUSION 22

LITTERATURLISTE 23

BILAG 24

Side 3

3

Indledning

Mennesket har igennem mange tusinde år anvendt hash til forskellige formål. I dag er det, næst efter alkohol, det mest anvendte rusmiddel på tværs af kloden. Hash kan ryges, drikkes og spises, og virkningen er stort set ensartet. Ligesom alle andre rusmidler er hash karakteriseret ved at fremkalde en ”rus”, som kan defineres som en tilstand i menneskets psyke præget af eufori og velvære. Det interessante heraf er derfor, hvorfor vores krop reagerer, som den gør, når den udsættes for stoffet? Hertil er det relevant at undersøge nervesystemet, hvis primære funktion er at modtage og afsende information via neuroner. Alene i menneskets hjerne har man anslået antallet af neuroner til omkring 125 milliarder [1], og kommunikationen mellem cellerne er et utrolig kompleks samarbejde.

For nogle fungerer hash som et nydelsesmiddel, mens det for andre udvikler sig til et stofmisbrug.

Selvom vi som mennesker er udstyret med fri vilje, har misbrugere svært ved at sige fra overfor rusen. For at få et større forståelse for hvilke vanskeligheder disse misbruger står overfor, bliver det interessante og helt centrale at undersøge et misbrugsmiljø indefra. Det kan være svært at komme tæt på et miljø, som egentlig lever sit eget lidt hemmelige liv, og hertil kan litteraturen benyttes som et nyttigt redskab. Når litteraturen behandler sådan et undergrundsmiljø, bliver det interessante hertil, hvilken effekt den kan have på læseren.

Årsagerne til rusmidlets virkning i kroppen vil blive undersøgt herunder ved at gøre rede for neuronets opbygning samt dets fysiologi.

Dernæst vil der foretages en litterær analyse af Jacob Ejersbos roman Nordkraft ved hjælp af den nykritiske analysemetode med henblik på at afsløre de gennemgående temaer i værket.

Ydermere vil det diskuteres, hvordan rusen bliver fremstillet ud fra en biologisk sammenhæng. Ved inddragelse af de vedlagte artikler Blandt junkiehunde i Aalborg og Forfattere går stadig tættere på virkeligheden vil det derudover diskuteres, hvordan skønlitteraturen er med til at påvirke opfattelsen af misbrugere og misbrugsmiljøer.

1

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 11

Side 4

4

Kroppen og rusmidler

Hvad er et neuron?

De mange informationsarbejdende og regulerende funktioner i nervesystemet er knyttet til neuronerne, som er en celletype i nervesystemet. Selvom neuroner på mange måder ligner andre eukaryote celler med hensyn til opbygning og organeller, har de specielle morfologiske karakteristika (se evt. figur 1) [2]. Strukturen kan variere en del, [3] men næsten alle neuroner har samme fundamentale bygning. Det enkelte neuron består af soma, som er et cellelegeme indeholdende de vitale organeller [4] herunder nukleus omgivet af cytoplasma. Fra soma udgår neuronets karakteristiske udløbere, som kan inddeles i dendritter og axon. Dendritter er forgreninger, som modtager information fra andre neuroner, og de kan sammen med soma betragtes som neuronets receptive overflade. Dendritter forgrener sig kort efter deres udspring fra soma og mere i deres perifere dele, og der findes talrige udposninger, spinae, som tjener til synaptisk kontakt med andre neuroner. Axonet udgår fra soma, og mødet mellem disse kaldes for triggerområdet. Axonet fungerer som cellens transmitterende enhed, idet informationen ledes væk fra soma til axonets endeterminaler. Det kan i sit forløb forgrene sig, specielt i de perifere del, som derved muliggør, at endeterminalerne kan kommunikere med tusindvis af andre celler. [5]

Axonet kan være omsluttet af myelinskeder, som primært består af fedt. Det er gliaceller, som er en anden type celle i nervesystemet, som danner disse fedtskeder. [6] Myelinskeder omkring axonet øger ledningshastigheden. Derudover virker de isolerende, og der undgås kortslutning, idet neuronerne ligger tæt op ad hinanden.

Områderne imellem myelinskederne kaldes for ranvierske indsnøringer og er

fyldt med spændingsafhængige Na^{+} - og

 +       7
K -kanaler. Neuronets ydergrænse består

af en cellemembran, som også omgiver dendritterne og axonet.

2

http://everythingyblog.files.wordpress.com/2013/03/lilla-nervecelle1.png

3

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 12-13

4

Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop. Clemenstrykkeriet, 2007, side 12

5

Østergaard, Leif m.fl.: Hjernen – fra celle til samfund. Systime, 2013, side 14-15

6

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 13

7

Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop. Clemenstrykkeriet, 2007, side 21-22 Figur 1

Nervecellens anatomi

Figuren illustrerer nervecellens bestanddele heriblandt soma, dendrit, axon og endeterminal.

Side 5

5

Når kroppen kommunikerer

Forudsætningen for at et neuron kan videregive signaler er, at der er en spændingsforskel mellem det intracellulære miljø og det extracellulære miljø, også kaldet et membranpotentiale. Den

                              +
intracellulære ionkoncentration af K -ioner er større end udenfor cellen, mens ionkoncentration af

Na^{+} -ioner er størst extracellulært. Det er cellemembranen, som er med til at bestemme de elektriske

forhold i neuronet, idet denne er selektiv permeabel.

Når et neuron er i hvile, udsender det ikke nogen impuls. Cellemembranen vil i dette øjeblik være mest permeabel for kaliumioner, som vil diffundere ud af cellen mod lavere koncentrationer. Der vil dermed være færre positive ladninger i cellens intracellulærvæske, og membranpotentialet vil være negativt. [8] Værdien er lig –70 mV, og definerer altså neuronets hvilemembranpotentiale. [9] Neuronet er med andre ord polariseret.

Når et neuron bliver udsat for en elektrisk impuls af et præsynaptisk neuron, bevirker den elektriske aktivitet i soma hos det postsynaptiske neuron en ændring af membranpotentialet. Hvis spændingsforskellen overskrider tærskelværdien på - 55 mV, kan en ny nerveimpuls, også kaldet et aktionspotentiale, etableres. Membranens kanalproteiner vil ændre form og struktur, således at

aktiveringsklappen i Na^{+} -kanaler åbnes, og der sker en influx Na^{+} -ioner. Membranpotentialet vil

bevæge sig mod natriums ligevægtspotentiale og blive positivt. Der sker en depolarisering. [10] Neuronets postive ladning varer kun meget kort, da spændingsafhænge kaliumkanaler efterfølgende

vil åbnes, og K^{+} -ionerne vil strømme ud af neuronet. Spændingsforskellen bringes tilbage til

udgangspunktet, og der sker derfor en repolarisering.

Det er yderst vigtigt, at natrium- og kaliumionerne transporteres tilbage via aktiv transport. I

                                            +   +
cellemembranen findes et transportprotein kaldet Na /Ka -pumpen, som under forbrug af ATP

                                                 11
sørger for, at neuronet genetablerer hvilemembranpotentialet.

Aktionspotentialet etableres i triggerområdet og videresendes gennem axonet. Når spændingsafhængige kanaler i en ranviersk indsnøring aktiveres, spreder den elektriske impuls sig til næste indsnøring, hvor ionkanalerne atter aktiveres til åbning. Dette fænomen kaldes også for saltatorisk ledning [12]. At nerveimpulsen kan springe fra en indsnøring til en anden forklarer derfor, hvorledes myelinskederne forøger hastigheden af impulsen. Impulsen ledes gennem axonet og

                                                                              2+
ankommer til det præsynaptiske neurons endeterminaler. Den elektriske aktivitet medfører, at Ca -

kanaler åbnes, og da ionkoncentrationen af Ca^{2+} -ioner er højere extracellulært, vil disse ioner

8

Falkenberg, Henrik m.fl.: Fysiologi – fra molekyle til individ. 2. udgave. Systime, 2000, side 65-68

9

Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop. Clemenstrykkeriet, 2007, side 23

10

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 24-32

11

Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop. Clemenstrykkeriet, 2007, side 23

12

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 36

Side 6

6 diffundere ind i endeterminalerne. [13] Ionerne vil sætte sig på nogle vesikler, som indeholder transmitterstoffer. Det endoplasmatiske reticulum indgår i produktionen af disse transmitterstoffer, som, efter transport fra soma gennem axonet, opmagasineres i vesiklerne. [14] Dernæst vil vesiklerne bevæge sig mod den præsynaptiske endeterminals membran, hvor transmitterstofferne vil blive frigivet vha. exocytose [15]. Efter frigivelsen vil disse kemiske forbindelse diffundere over synapsekløften til det postsynaptiske neuron, hvor de vil binde sig til receptorer siddende på neuronets overflade. Transmitterstoffernes binding til receptoren medfører en spændingsændring i det postsynaptiske neuron, og aktionspotentialet kan på denne måde videresendes (se evt. figur 2) [16].

En synapse kan defineres som et kontaktpunkt mellem to neuroner. Synapseskløften er 20-30 nm bred og adskiller den præsynaptiske membran fra den postsynaptiske membran. [17] Det er pga. denne afstand, at det elektriske signal skal omformes til et kemisk signal. Det er dog også tilfældet, at det elektriske signal kan overføres direkte, hvis afstanden mellem to neuroner ikke er mere end 3,5 nm.

Et neuron producerer og afgiver kun et type transmitterstof, dog kan neuronet i det receptive område reagere på flere

               18
transmitterstoffer. Når reaktionen er udløst,

kan transmitterstofferne nedbrydes,

genoptages eller diffundere bort.^{19}

Eksitatoriske transmitterstoffer medfører et influx af positivt ladede ioner, mens inhibitoriske transmitterstoffer medfører et influx af negativt ladede ioner. [20] Det er samspillet mellem disse stimulerende og hæmmende impulser, som bestemmer det enkelte neurons aktivitet. [21] Da et neuron i gennemsnit danner 1000 synapser og modtager op til 10.000

13

Falkenberg, Henrik m.fl.: Fysiologi – fra molekyle til individ. 2. udgave. Systime, 2000, side 73

14

Falkenberg, Henrik m.fl.: Fysiologi – fra molekyle til individ. 2. udgave. Systime, 2000, side 66

15

Definition: Sammensmeltning af vesiklens membran sammen med den præsynaptiske membran og transmitterstoffer udtømmes i synapsekløften

(http://www.biosite.dk/leksikon/endocytose.htm)
16

http://ww2.methuen.k12.ma.us/mnmelan/Main%20Page/neortransmitter1.jpg

17

Østergaard, Leif m.fl.: Hjernen – fra celle til samfund. Systime, 2013, side 17

18

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 38

19

Falkenberg, Henrik m.fl.: Fysiologi – fra molekyle til individ. 2. udgave. Systime, 2000, side 73

20

Østergaard, Leif m.fl.: Hjernen – fra celle til samfund. Systime, 2013, side 18

21

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 40-41 Figur 2

Vesiklen med transmitterstoffet fusionerer med endeterminalens membran, og de kemiske molekyler frigives i synapsekløften, hvorefter de vil binde sig til det postsynaptiske neurons receptorer. Dette medfører, at ionkanalerne vil åbnes, og nerveimpulsen vil fortsætte.

Side 7

7 synapser fra andre neuroner, [22] vil et neurons aktivitet til enhver tid være en summation [23] af fremmende og hæmmende synapser.

Vores krop er modtagelig over for THC

De psykoaktive stoffer i cannabis kaldes for cannabinoider, hvoraf det primære stof kaldes for tetrahydrocannabinol, THC. En vigtig kemisk egenskab ved stoffet er dets høje fedtopløselighed, hvilket bevirker, at store mængder af stoffet let optages og deponeres i kroppens fedtvæv. Efter indtagelsen stiger koncentrationen i blodet hurtigt. Stoffet binder sig til særlige transportproteiner, glykoproteiner, som transporterer en andel videre til hjernen. Udover en række fysiologiske virkninger har THC en effekt på kroppens cerebrale funktioner. THC udøver sin virkning på det centrale nervesystem ved at binde sig til specielle cannabinoid-receptorer, som især findes i hippocampus, lillehjernen samt det limbiske system. [24] Cannabinoid-receptorerne er af syv-helix-typen [25], hvoraf den vigtigteste, som findes på neuroner, hedder cannabinoid receptor 1, CB1 [26].

Det faktum, at THC binder sig til cannabinoid-receptorer og udøver en reaktion, betyder, at stoffet imiterer kroppens naturlige endocannabinoider [27]. THC har samme intracellulære virkning som endocannabinoiderne, og er derfor en agonist. Da anandamid bl.a. er involveret i reguleringen af humør, hukommelse og følelser, betyder det, at THC kan påvirke disse funktioner. [28] En aktivering af cannabinoid-receptorerne medfører en dæmpende effekt på mange basale hjernecellefunktioner, [29] idet signaltransmissionen mellem neuronerne dæmpes. Når THC binder sig

til CB1 receptorerne, påvirker det Na^{+} - og Ca^{2+} -kanalerne og reducerer derfor frigivelsen af

transmitterstoffer. Signalet som skal videresendes til det postsynaptiske neuron bliver svækket. [30] Hippocampus spiller en rolle inden for indlæring og hukommelse, og lillehjernen kontrollerer og koordinerer bevægelser, mens det limbiske system styrer følelseslivet. Ved indtagelse af hash dæmpes nervereaktionerne i disse områder i hjernen, som derfor resulterer i en hæmmet indlæring og hukommelse, ændrede følelser samt dårlig koordinering og bevægelsesevner.

22

Falkenberg, Henrik m.fl.: Fysiologi – fra molekyle til individ. 2. udgave. Systime, 2000, side 66

23

Definition: Fænomen, hvor flere synapser kan hæve membranpotentialet over tærskelværdien (Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed.

Clemenstrykkeriet, 1999, side 41)
24

Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen, 1999, side 26-28

25

Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen, 1999, side 110

26

http://www.farma.ku.dk/index.php/Kroppens-egne-cannabinoider-pa/2603/0/

27

Def.: Kroppens naturlige, hashlignende stoffer. Hidtil har man identificeret to af kroppens endocannabinoider, anandamid og 2-arachidonoylglycerol

(http://www.farma.ku.dk/index.php/Kroppens-egne-cannabinoider-pa/2603/0/)
28

http://thebrain.mcgill.ca/flash/i/i_03/i_03_m/i_03_m_par/i_03_m_par_cannabis.html

29

http://www.dm.dk/FagligtForum/KulturSundhed/Artikler/SmerterProevKroppensEgenHash

30

http://thebrain.mcgill.ca/flash/i/i_03/i_03_m/i_03_m_par/i_03_m_par_cannabis.html

Side 8

8

En følelse af velvære

THC virker på forskellige transmitterstoffer herunder serotonin og dopamin. [31] Transmitterstoffet GABA blokerer for andre transmitterstoffer såsom dopamin ved at skabe et influx af cloridioner i det postsynaptiske neuron, så et aktionspotentiale ikke kan etableres. Dopamin er et vigtigt signalstof i CNS, hvis udskillelse bl.a. medfører glæde og entusiasme. Der sidder ikke CB1 receptorer på dopamin-holddige neuroner, men på neuroner med GABA sidder CB1 receptorerne, som THC binder sig til. [32]

Det medfører, at GABAs funktion annulleres og følgeligt udskilles store mængder af dopamin, som skaber glæde og velvære under hashens eufori. Ligeledes øges udskillelsen af signalstoffet serotonin, som karakteriseres som kroppens ”lykkepiller.”

Nordkraft af Jakob Ejersbo

Røgen er tyk. Lugten er gennemtrængende. Det er ingen hemmelighed. Det sker over alt, men hvorfor? Er det nysgerrigheden? Lysten? Eller er det behovet? Hvad er det, der gør stoffet så interessant? Nydelsen? Muligvis, men hvor går grænsen? For nogle er det en kamp at styre deres forbrug. Hashen virker altoverskyggende. Nogle genfinder deres styrke; andre forsvinder i et hul.

Nordkraft er skrevet af Jakob Ejersbo i 2002 og foregår i 1990erne i Aalborg. Romanen kommer helt tæt på en række mennesker, som lever på kanten af samfundet. Udover hash bliver der eksperimenteret med andre euforiserende stoffer, men nydelsen virker ikke til at være det eneste, som præger tilværelsen.

Der vil i det følgende foretages en litterær analyse af Nordkraft ved hjælp af den nykritiske analysemetode. Det er kun bogens første og tredje del, som vil inddrages i analysen, idet disse udgør den største tematiske relevans. Der er anvendt et stort persongalleri, dog vil der kun udføres en personkarakteristik af karaktererne, Maria og Steso parallelt med en karakteristik af narkomiljøet.

Første del, Junkiehunde, skildrer hovedpersonen Maria og hendes opfattelse af og rolle i pushermiljøet. Historien berettes af Maria som førsteperson, og der er derfor tale om en eksplicit

31

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999, side 47

32

http://thebrain.mcgill.ca/flash/i/i_03/i_03_m/i_03_m_par/i_03_m_par_cannabis.html

Side 9

9 fortæller, dvs. en fortæller som er tilstede i fortællingen. Læseren er begrænset af hovedpersonens egne tanker og oplevelser, hvilket har til følge, at situationen alene opfattes ud fra hendes synsvinkel. I den tredje og afsluttende del, Begravelse, genforenes gamle venner til Stesos begravelse, som dør på grund af en overdosis af heroin. I modsætning til Junkiehunde fortælles Begravelse ud fra en alvidende fortæller. Der er altså tale om en implicit fortæller, som udover at have et overblik i tiden har et indre syn på flere karakterer. Ændringen af fortællersynsvinklen vil der ydermere tages stilling til i et senere delafsnit.

Skæve børn leger bedst…eller?

Efter at have droppet ud af gymnasiet og brudt kontakten til sin mor bor Maria sammen med sin pusherkæreste, Asger. Hendes status som pusherfrau betyder, at hun sørger for det huslige arbejde, men Maria ønsker i højere grad at blive anerkendt i det miljø, hun nu befinder sig i ”(…) jeg hulker og føler mig teatralsk, for det var faktisk mig, der sagde, at jeg gerne ville – både fordi det er mig, der kender engros-pusheren på Christiania, og fordi jeg også gerne vil yde noget til vores

          33
fællesskab.” Hendes opgave går ud på at smugle hash fra Christiania til Aalborg, hvilket hun

formår at gennemføre, og hun opnår dermed kærestens opmærksomhed. Der gives en nøje beskrivelse af, hvordan miljøet fungerer ”Han smiler, så han er glad for at se mig, men man skal ikke forvente, at pusheren ligefrem rejser sig op - han sidder på sin trone mens undersåtterne

kommer i audiens.”^{34} Pushersamfundet er struktureret i en rangorden, hvor kunderne er underlagt

pusheren. Magten er tildelt pusheren, fordi det er ham, som besidder stoffet. Hash glorificeres, hvilket indikerer, hvilken stor magt det kan have på det enkelte menneske. Man bliver afhængig af glæden og ønsker, at den skal vare ved. Jointen ryges i fællesskab eller alene, og formålet er altid det samme ”Jeg suger på jointen. Hashen går direkte i hjernen; helt perfekt.” [35] Det bliver illustreret, hvordan karaktererne opnår en mental fred, når jointen får lov til at udøve sin virkning.

Som datter af afblomstrede blomsterbørn har Maria haft en svær fortid, som gør hende usikker under hendes seje overflade. Samtidig med hendes øgede forbrug af hash skabes der en vild frustration hos hende ”Prøver at holde fast i, at jeg er mig, men jeg har ingen anelse om, hvad det

                                             36
vil sige; ved kun, at jeg aldrig har gjort noget rigtigt.”

Hun oplever et angstanfald i forbindelse med, at hun ryger en joint, og hendes nedsatte selvværd forstærkes til en følelse af tomhed. Hun føler sig uduelig men vælger at bevare den hårde facade. Alligevel forventer hun en vis interesse fra

33

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 13, ll. 23-26

34

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 54, ll. 15-18

35

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 103, l. 38

36

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 14, ll. 30-32

Side 10

10

Asgers side ””Jeg har det altså rigtig dårligt,” siger jeg, fordi jeg synes godt Asger kunne..altså,

ligesom være der for mig, i stedet for at sidde og snakke med…ham dér.”^{37} Hendes mangel på

ømhed og kærlighed klargøres, hvilket sandsynligvis skyldes hendes forsømte barndom. Hendes søgen efter kærlighed afvises, idet Asger kun kan holde styr på sin forretning. Deres forhold er ikke længere, som Maria ønsker det – i stedet befinder Maria sig i et trivielt liv, hvor det hele drejer sig om pushersamfundet. Mange af Asgers kunder er folk, hvis forbrug overkommer deres evne til at opretholde en balance i livet både socialt og økonomisk ”Pushere er med til at pacificere en

                                                                38
mængde følelsesmæssigt ustabile folk, hvis selvmedicinering er løbet løbsk.” Pusheren får her

tildelt en nærmest medicinsk rolle. Den enkelte misbruger lider et depressivt følelsesliv, og stoffet fungerer altså som en slags behandlingsmetode. Den skaber en form for orden i misbrugerens ellers usammenhængende liv.

Svar, udgange og muligheder

Thomas, som bliver kaldt Steso, indtager udover hash et utal af stoffer, og han karakteriseres som en ekstrem form for misbruger ”(…) han har bare en større ambition – et mål. Han vil være

påvirket – og det går han efter 100 procent.”^{39} Det er ingen hemmelighed, at Steso har et

stofmisbrug. Han stjæler fra hans venner og prostituerer sig selv for at få penge til stofferne, hvilket bekræfter, at stofferne er højst prioriterede hos Steso. Han finder aldrig sin karakterstyrke men søger i stedet hele tiden nye muligheder at eksperimentere med sin krop på. Han har ingen intention i at ændre sit liv, og hans omkreds har for længst mistet håbet. Til trods for at han lider af et stofmisbrug, bliver han fremstillet som en yderst begavet person

”Steso kigger på Asger: ”Du er klar over, at Kerouac var en psykopat, der slog sig på beat og alkohol og åndelig tåge, fordi han var for ANGST til at klare skærene som småborger? Og Burroughs er blot endnu en amerikansk mytoman, som prøver at fremføre sine tvangstanker med

                         40
intellektuel europæisk finesse.”

Det virker overraskende, at junkien er i stand til at artikulere sig så behændigt. Dette karaktertræk er blot med til at bryde fordomsfulde og stereotypiske kendetegn, som ofte associeres med en narkoman. På den måde får man som læser en anden forståelse af karakteren, og der opstår generelt

37

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 16, ll. 22-24

38

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 86, ll. 10-11

39

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 73, ll. 25-26

40

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 75, ll. 7-11

Side 11

11 et mere nuanceret billede af personerne i romanen såvel som miljøet.

I en periode beslutter Maria sig for at afvænne fra sit misbrug, og dette bliver reelt, når hun besøger sin far i nogle dage og dermed undgår narkomiljøet

”Man ryger mange flere cigaretter og drikker masser af alkohol for at opnå en form for rus og føle sig hjemme. Beholde låget på. Det er jo ikke altid de skønneste ting der kommer op af gryden, når man tager låget af. Verden virker lidt skræmmende – uoverskuelig. Altså, det er jo det, det handler om. Man dulmer sit følelsesliv, når man ryger, og i samme øjeblik man holder op, så popper det op

igen.”^{41}

Det fremgår, hvordan rusen fungerer som et beskyttende skjold, og det er netop dét, der er med til at vanskeliggøre et ophør af misbruget. Så snart man holder op, virker de problemer, som egentlig altid har været der, markant sværere at forholde sig til, fordi man har vænnet sig til rusen. Ens smerter og ubehag kan lindres, og der opstår i stedet en velvære – naturligvis kun midlertidigt.

Maria er absolut bevidst om hendes tilstand som storryger, men hun ønsker imidlertid at stabilisere sig. Hendes evne til at tænke klart forringes, når hun er udsat for stoffet, hvilket hun ønsker at ændre på ”Jeg tror de fleste mennesker, som ryger hash hver dag, har et ønske om kun at bruge det som rekreativt nydelsesmiddel – have det man kaldet er klædeligt forbrug, frem for at være

                 42
fuldstændig udsolgt.” Forskellen på brug og misbrug af hash bliver her udtrykt af hovedpersonen

herunder ved at bekræfte, at stoffet skaber en vis nydelse, men yderligere er Maria klar over, at et større forbrug hurtigt kan være med til at skabe et usammenhængende liv. Til trods for hendes usikre sider formår Maria altså at bevare troen på en klarere fremtid, og hun optræder som en viljestærk karakter. Hun repræsenterer derfor håbet på, at man er i stand til at indrette sin tilværelse uden en indflydelse af stoffer. I modsætning til Maria repræsenterer Steso den magtesløse og fortabte sjæl. Han bliver et eksempel på, hvilke fatale konsekvenser man kan få i sådan et barsk miljø ”Det var spændingen? … stofferne?” spurgte hun. ”Ja, i starten. Senere blev det hele miljøet,

                                                                               43
aktiviteten. Niveauet af vanvid. Underholdningsværdien … Jeg har haft det enormt sjovt, Lisbeth.”

Det illustreres, hvordan den begyndende interesse hurtigt tiltager, når man bliver en del af miljøet.

Steso har ingen grænse og søger hele tiden nye metoder; nye muligheder. Stofferne skaber en spænding i hans liv, som i sidste ende danner grundlaget for al hans livsglæde.

41

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 66, ll. 19-25

42

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 76, ll. 17-20

43

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 421, ll. 27-29

Side 12

12

I løbet af historien eskalerer Marias situation, og hun oplever, at tomheden trænger sig på ”Og jeg sidder og ryger det som et andet fjols. Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg ellers skal gøre af mig selv (…) Måske skulle jeg bare gå ud til ham? Skide hul i Asger og alt det snot? Men jeg bliver også nødt til selv at gøre noget … jeg ved bare ikke hvad. Føler mig usammenhængende og slidt.

Og jeg aner ikke, hvem jeg kan snakke med om det.”^{44}

På den ene side ønsker Maria at gøre en forskel for sig selv, men på den anden side mister hun hurtigt modet og virker opgivende. Hun befinder sig på en hårfin grænse mellem viljen til at gøre op med stofferne og nedtryktheden som vanskelliggør hendes ønske. Det illustreres yderligere, som mange andre steder i bogen, at hun ryger for at dulme smerten. Når stofmisbruget drastisk tager over, har stofmisbrugeren en tendens til at isolere sig og være ensom ”Jeg er hjemløs i mit eget

hjem.”^{45} Der er tale om en tanke, som skal forstås på et dybere plan; ensomheden præger én til trods

for, at man reelt er omgivet af personer – personer, som man egentlig havde satset på. Personerne i undergrundsmiljøet er de samme, og alle har på en eller anden måde en relation til hinanden. De følger egne regler og normer, som kendetegner den subkultur, personerne har skabt.

Når legen bliver for god

Maria flytter væk fra Asger, og destinationen er endnu uklar. Fire år efter berettes Stesos død som introduktionen til Begravelse. Faderen finder Steso i lotusstilling; død ”Nu må han gøre det. Hun

har ventet på det i tolv år.”^{46} Moderen har ventet på dette øjeblik i flere år, hvilket indikerer, hvor

håbløs Stesos situation har været. Både Steso selv og hans omgivelser efterlades i afmagt, og de bliver nødt til at erkende, at Steso paradoksalt nok behøvede stofferne for sin egen overlevelse. Når hans gamle venner samles til hans begravelse, kommer det til udtryk, hvorledes de er kommet på dybere vand. Begravelsen fortælles parallelt med flashbacks til vennernes fortid. Det er med til at klargøre, hvilke ar deres voldsomme fortid har sat ”Han kender følelsen. Livet er ulideligt; det er grunden til, at han ryger – for at sænke glasklokken ned over sig, udviske de skarpe kanter, dæmpe

angsten.”^{47} Misbrugerne eskaperer fra virkeligheden, og hashs rolle er altafgørende. I et længere

misbrug ryges stoffet udelukkende for at sløre udsynet til virkeligheden. Fremtiden virker imidlertid forhåbningsfuld ”Lars passer det godt, at han havde hvide tænder til Stesos jordfæstelse – det

44

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 135, ll. 29-37

45

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 137, ll. 5-6

46

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 322, ll. 22-23

47

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 364 ll. 7-9

Side 13

13

markerer en form for…skifte, overgang. Håber han.”^{48} Hans begravelse fungerer ikke kun som

enden på en ekstrem misbruger men symbolsk også som et håb for de resterende personer i miljøet.

Den barske ungdom har sat tydelige spor på de nu ældre kammerater. De kan ikke slippe fra fortiden, og de kursiverede flashbacks fungerer som et ekko af de ting, personerne har erfaret sig.

I blandt gæsterne er også Maria, som der gives en kort beskrivelse af. Selvom den ikke er dybdegående, er den alligevel afslørende ”Endelig kommer Hossein ind ad døren og overtager den lille. Maria kaster sig ned i deres store Mercedes og ræser hen til sin arbejdsplads –

blomsterforretningen i Kirkegårdsgade – for at hente den kæmpe laubærkrans hun har bundet.”^{49}

Den korte passage indikerer, hvorledes Maria har ændret karakter, og det kan være et tegn på, at hun har overvundet og tilbagelagt sin dunkle fortid i pushermiljøet. Maria gennemgår altså en udvikling, når hun ændrer sig selv fra at være en forvirret pige, som afhænger af sin kæreste pga.

hash til at blive en moden kvinde, som har opnået et stabilt liv med familie og arbejde. Det faktum, at hun forlader Stesos begravelse som den første, indikerer yderligere, at hun har fravalgt det miljø, hun tidligere har været en del af.

Tæt på virkeligheden

Selvom Nordkraft er en fiktiv beretning, opfattes værket som utrolig virkelighedsnært. Den virkelighedstro karakter skyldes primært den måde, forfatteren beskriver historien på. På mange måder virker det som om, Ejersbo blot observerer en gruppe mennesker, som er marginaliserede og lever en foruroligende hverdag. Personernes triste tilværelse beskrives uden noget filter, som tillader læseren at se forskellige aspekter af deres misbrug. Forfatteren dømmer ikke, men beretter blot personernes situation.

Miljøet og personerne beskrives uden at sortere noget fra, og når hver enkelt detalje er bibeholdt i Ejersbos beskrivelse, fremstår teksten som en utrolig realistisk gengivelse af et miljø, som ikke kan fornægtes. Karaktererne er ikke faste stereotyper, men i stedet nogle som hele tiden overrasker læseren. Forfatterens formål er altså at give et nuanceret billede af hele det miljø, som beskrives i teksten, og på den måde kan de enkelte personer opfattes som reelle mennesker, som har en dybere hensigt med livet og ikke kun som nogle, der absolut er udsolgt til stofferne. Ejersbos intention er altså at gøre fortællingen så realistisk som muligt for at informere læseren om, at misbrugsmiljøet er et reelt problem, som umiddelbart ikke er så håndgribeligt, som nogle tror.

48

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 352, ll. 15-17

49

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 332, ll. 8-11

Side 14

14

For at fremhæve de virkelighedsnære og realistiske træk, ungdomsromanen bærer præg af, anvender Ejersbo særlige stilistiske virkemidler. Sproget er præget af et dagligdagssprog med stor brug af slang, som er med til at identificere miljøet. Specielt i første del af bogen benytter Ejersbo i høj grad asyndetiske sætninger, som kan defineres som mangel på sammenbinding af sideordnede sætninger. [50] Denne teknik er gennemgående allerede i den indledende del, hvor Maria netop har undsluppet politiet ”Tænder febrilsk, suger hårdt – trænger til en joint. Snottet løber ned fra min

næse og gør cigaretten våd. Kaster den fra mig. Taxa til Hovedbanegården. Ind på toilettet.”^{51}

Sætningerne er korte, og hele beskrivelsen virker nærmest som en filmisk panorering. Læseren opfatter hele situationen som en række kaotiske sanseindtryk, og der skabes automatisk en vis forståelse for hvilken situation, Maria befinder sig i. De forkortede sætninger skaber huller, som læseren selv må udfylde. Det illustrerer ydermere, hvordan Ejersbo lader det være op til læseren at forholde sig til situationen uafhængigt af forfatteren. Det er ikke overraskende, at Ejersbo har anvendt at formulere sig således, når situationen samtidig berettes ud fra en førstepersonfortæller.

Hele idéen er at forstå Marias opfattelse af tingene, og hertil fungerer hendes sanser som et centralt element. Man oplever den kaos, hun befinder sig i, og hvilke risici hun foretager for pushersamfundets skyld – og for egen skyld naturligvis.

Selvom anvendelsen af asyndese er mindsket i Begravelse, benyttes teknikken alligevel i forbindelse med den indre synsvinkel ”Hvad? Hun er væk. Hendes følelser er i Svends mund. Gær og mel. Han prøver at bremse sit spyt. Svulmer op. Steso er…forsvundet? Svend ligger i sengen. En

pige ankommer. Hun sætter sig på sengekanten.”^{52} Her er karakteren Svend påvirket af LSD, og

den ubehag Svend oplever kommer klart til udtryk. Dette stemmer overens med, at læseren skal kunne opfatte karakterernes oplevelse. Sanserne fremhæves, og stemningen virker kaotisk som følge af skriveteknikken. Det kan altså konstateres, at Ejersbo har valgt at benytte sådan en skrivestil for at kunne fremstille rusen og ubehaget, personerne oplever, så realistisk som muligt.

Det er på grund af den alvidende fortæller, at anvendelsen af asyndese er af mindre omfang i Begravelse. Når den indre synsvinkel ikke gør sig gældende, er fortællerens formål blot at skildre hændelserne. Derfor behøves der ikke sanseindtryk, og tempoet behøver ikke at være hurtigt, da denne del af bogen skaber et større og mere roligt overblik. Derfor vælger Ejersbo bevidst at

50

Tonnesen, Lars: Litteraturens begreber. Gyldendal, 2004, side 22

51

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 13, ll. 3-6

52

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002, side 367, ll. 1-4

Side 15

15 benytte polysyndetiske sætninger, som, i modsætning til asyndese, er parataktiske sætninger forbundet med konjunktioner. [53] Denne teknik skaber en mere fortællende stil, som stemmer overens med, at kapitlet gengiver karakterernes oplevelser for endeligt at samle alle trådene.

Dog medfører det ikke, at fortællingen opfattes mindre reelt. Læseren kan erkende, at alting ikke forløber, som man ønsker. Det gælder ikke altid om at være en perfekt superstjerne men i stedet acceptere, at det er naturligt at være perpleks og tvivle på sig selv nogle gange. Når trådene samles af den alvidende fortæller, klargøres karakterernes tro på at ændre sig. Tingene forholder sig ikke så firkantet, som nogle mennesker kunne tro, og netop dette prøver Ejersbo at illustrere ved at gøre historien så realistisk.

Det kan altså konstateres, at forfatteren af denne virkelighedsnære roman ønsker at illustrere, hvordan mennesker, som er hårdt psykisk udsatte, også har større intentioner og håb for fremtiden.

Selvom Stesos død ikke går imod hans ønsker, resulterer det alligevel i en melankolsk stemning, som på en eller anden måde får de resterende karaktererne til at indse, at de bliver nødt til at fortsætte med deres liv, til trods for at de er mærket med grimme ar fra fortiden. Hash optræder som det centrale middel i hele romanen, og problematiseringen af karakterernes hashmisbrug fungerer derfor som et gennemgående tema i værket. Rusen fungerer som en måde, hvorpå karaktererne eskaperer den virkelige verden, som i høj grad fører til et vedvarende misbrug. Den udnyttes for at lindre smerten men kan hurtigt virke faretruende for den enkeltes mulighed for at opretholde en balance i livet. For at overvinde den destruktion, stoffet kan medføre, kræves der en vis viljestyrke; et håb. Det kan derfor også anses som et andet, men ligeså centralt tema i værket.

Misbrugere i litteraturen

Nordkraft ud fra et biologisk perspektiv

Fælles for karaktererne i Nordkraft er således deres brug og misbrug af hash. Rusen er et uundgåeligt resultat og skyldes, at hash indeholder det psykoaktive stof, THC. Flere steder i bogen beskrives brugen af hash, herunder hvilken effekt det har på karaktererne, som indtager stoffet.

Beskrivelsen af rusen er dog varieret, og den enkelte karakters oplevelse kan være alt fra en let eufori til en mild form for paranoia. Læseren får et indtryk af stoffets virkning, når karakterernes sanser og oplevelser bliver formidlet. Man forstår, at der sker en række ændringer hos den enkelte.

Set ud fra et biologisk perspektiv er det i højere grad interessant at undersøge, hvorfor disse

53

Tonnesen, Lars: Litteraturens begreber. Gyldendal, 2004, side 22

Side 16

16 ændringer forekommer. Hvad er det, der sker med Maria, når hun ryger den joint, og hvorfor er det egentlig, at Steso ikke kan tage afsked med det, stofferne bringer ham?

Marias forbrug af hash stiger, og hun får svært ved at tænke klart, som betyder, at en række cerebrale funktioner i hendes krop er nedsatte. Dette kan primært forklares ud fra det faktum, at hash frem for alt er et sløvende rusmiddel, som indebærer, at neurologiske funktioner i kroppen nedsættes. Når Maria indtager stoffet, binder THC’en sig til cannabinoid-receptorerne i hendes hjerne. Der findes bl.a. en høj koncentration af disse membranproteiner i hippocampus, som bl.a.

regulerer indlæring og hukommelse. Når Maria påminder storrygeren Asger om, at han skal handle ind, glemmer han det, hvilket indikerer, hvilken ringe tilstand hans hukommelse befinder sig i. Når man som Asger har haft et længere forbrug af stoffet, betyder det en svækket hukommelse, fordi THC’en påvirker cannabinoid-receptorer i det område og følgeligt medfører en hæmning af korttidshukommelsen.

Indlæring indebærer i høj grad evnen til at kunne tænke abstrakt og koncentrere sig. Når THC aktiverer receptorerne i dette område, hæmmes funktionerne, og hvis der er tale om et daglig forbrug, vil den intellektuelle og praktiske funktionsevne være nedsat konstant. Dette er derfor med til at forklare, at Marias evne til at tænke sammenhængende forringes, når hun indtager stoffet jævnligt. En aktivering af CB1 receptorerne medfører, at membranpotentialet ikke kan etableres, fordi ionkoncentrationerne forstyrres. Når tærskelværdien ikke overskrides, kan et aktionspotentiale ikke etableres i triggerområdet. Det bevirker endvidere i, at signaltransmissionen mellem neuronerne svækkes, og det resulterer, at de udsatte områder ikke fungerer optimalt.

Ligeledes er koncentrationen af cannabinoid-receptorerne højt i det limbiske system, som hippocampus er en del af, og dette område i hjernen har en styrende effekt på følelseslivet. Når CB1 receptorerne aktiveres af THC, betyder det stærke følelsesmæssige oplevelser, som bl.a. bliver beskrevet af Maria. Hun ryger en joint efter hele den kaotiske hændelse ved Christiania og oplever efterfølgende en mild paranoia. Rusen skaber ændringer i den måde, hun oplever og sanser situationen på herunder også tidsfornemmelsen. Hun føler, at tiden står stille og føler sig ekstremt dårligt tilpas. Hun er i forvejen frustreret over, at hun næsten blev taget af politiet for at smugle hash, og hendes følelser bliver endvidere forstærket, når det aktive stof i jointen aktiverer receptorerne i det limbiske system, som forårsager en frigivelse af visse signalstoffer til hjernen.

Man ved, at der i forbindelse med hash kan opstå en form for panik angst, men det vides ikke med

Side 17

17 sikkerhed, hvordan sådan en reaktion udløses. Dog kan det i høj grad tænkes, at det skyldes at CB1 receptorerne aktiveres af THC’en i det limbiske system, da det er personens følelser, der er i spil.

Det bliver endvidere fremstillet flere gange i værket, at brugen af hash skyldes, at den fungerer som en måde, hvorpå man kan dulme sin smerte på – som et skjold eller en glasklokke, man tager over sig for at holde alting ude. Rusen skaber en vis velvære og betyder derfor, at karaktererne bliver let euforiske og glade, når THC’en udøver sin virkning i deres kroppe. Det skyldes dels, at THC imiterer kroppens naturlige endocannabinoid, ananmid og dels, at stoffet påvirker en række transmitterstoffer. Anandamid regulerer bl.a. menneskets humør og følelser og frigives ved behagelige og lyksalige omgivelser. Når THC som agonist resulterer i samme intracellulære virkning ved at binde sig til cannabinoid-receptorerne, betyder det derfor, at ens humør og følelser påvirkes herunder følelsen af glæde. Denne fremstilling af rusen virker centralt for karaktererne, og det faktum, at den velvære og glæde, som opstår, kan overskygge karakterernes smerter og ubehag, bekræfter, at karaktererne opfatter det som et beskyttende skjold.

Normalt fungerer GABA som et inhibitorisk transmitterstof, dvs. den hæmmer frigivelsen af andre transmitterstoffer herunder dopamin. Når GABA binder sig til receptorerne på det postsynaptiske

neuron, medfører det et influx af cl^{-} -ioner, som betyder, at membranpotentialet i neuronet bliver

mere negativt. Hvis tærskelværdien på -55 mV ikke overskrides, kan et nyt aktionspotentiale i det postsynaptiske neuron ikke skabes, og signalstoffer kan som et resultat af dette ikke frigives. Når Maria, Steso og de andre karakterer ryger hash, binder det aktive THC sig til CB1 receptorerne, som sidder på neuroner, hvis vesikler indeholder transmitterstoffet GABA. Dette får til følge, at GABA ikke kan udøve sin hæmmende virkning, og resultatet bliver derfor et udslip af diverse transmitterstoffer såsom dopamin og serotonin. Frigivelsen af disse transmitterstoffer medfører en følelse af glæde og velvære, som er karakterernes ultimative mål. Rusen er gennemtrængende, og det kan være en vigtig faktor, når man undersøger et stofmisbrug. Som misbruger kan man på denne måde vælge at overskygge de smerter, som plager én – det kan være forårsaget af en hård barndom eller lignende, som også er tilfældet med Maria. Det er i forvejen svage mennesker, som hurtigt kan fange sig selv i et gentagende forbrug af stoffet. For når muligheden om at dulme smerten er tilgængelig, kan karakteren let blive afhængig af denne stemning. Det kan på en måde defineres som en slags eskapisme; hash tillader den enkelte at undslippe den virkelige verden. Denne måde at opfatte brugen af hash bliver tydeligt belyst i Nordkraft, men på den anden side bliver stoffet også karakteriseret som et nydelsesmiddel. Det er her såkaldte nydelsesrygere kan inddrages, da disse

Side 18

18 defineres som folk med familie og arbejde og er på denne måde hverken socialt eller økonomisk hæmmede. Værket giver derfor udtryk for, at folk som i forvejen har det dårligt kan blive mere afhængig af rusen, og den velvære den skaber. Det illustrerer endvidere, at folk med et ustabilt følelsesliv kan søge trøst hos rusen. Igen er det den let euforiske stemning, som fungerer som en form for eskapisme.

Selvom rusen på mange måder kan give en positiv effekt, er der tilfælde, hvor det modsatte forekommer. Udover det angstanfald Maria oplever, berettes den ensomhed, hun føler. Når misbruget tager over den enkelte, kan det for mange betyde, at vedkommende isolerer sig og har svært ved at indgå i sociale relationer. Rusen fremkalder altså hos Maria en følelse af ensomhed, som kan forklares med, at hun er indelukket. Hendes omkreds består hovedsageligt af folk, som selv ryger hash, hvilket eksemplificeres, når Maria beretter, at hendes gamle veninder tror, at hun er blevet narkoman, og at hun derfor ikke har kontakt til dem. Når rusen bliver det altafgørende for ens tilværelse, er man villig til at opgive ting, som spiller imod dette. Når Steso ikke har råd til stoffer og derfor ikke mulighed for at være påvirket, overgår han mange grænser. Stoffet, i Stesos tilfælde stofferne, tager magten fra én. Romanen skildrer altså stoffet på forskellige måder alt afhængig af, hvordan det bruges. Der kan opstå lyksalige men også ubehagelige reaktioner, hvilket kan forklares ud fra en biologisk vinkel. Det er i højere grad karakterernes intention, som kan variere. Det kan ikke blot defineres som godt eller dårligt.

Realismens tilbagekomst i dansk litteratur

Det at skrive skønlitteratur indebærer normalt, at forfatteren kan udforme et litterært værk, som karakteriseres ved, at det er en fiktiv skildring. I dag er det ikke længere så klart definerbart, og meget af den nyere litteratur foregår i en gråzone.

Selvom Nordkraft er udgivet som en roman, fremstår den så virkelighedstro, at man som læser skal overveje, hvorvidt virkeligheden er blevet indarbejdet i fortællingen. Når Ejersbo laver henvisninger til virkeligheden i form af konkrete gade- og cafénavne i Aalborg, virker miljøet genkendeligt. Han formår at beskrive karakterernes oplevelser under rusen på så detaljeret en måde, at man som læser har svært ved at tvivle på historiens troværdighed. Dette bliver omdiskuteret i artiklen fra 2002 Blandt junkiehunde i Aalborg fra kultursektionen i Jyllands-Posten skrevet af

Marianne Juhl, cand.mag. i dansk og filmvidenskab^{54}, hvor Ejersbo selv udtaler, at der ene og alene

54

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3302369/marianne-juhl-far-dansk-litteraturpris-for-kvinder/

Side 19

19 er tale om fiktion. Men betyder det så, at man som læser ikke skal opfatte denne fiktive skildring som en del af den virkelig verden?

Ejersbo ønsker, at dansk litteratur i højere grad skal anvende realismen, og på den måde understreger han, at tematiseringen i hans værk skal opfattes som en realitet. Det er et faktum, at der findes en række mennesker, en hel del faktisk, som tager stoffer. At nogle mennesker imidlertid vælger at ignorere denne kendsgerning kan være med til at forklare, at emnet belægges med tabu – og det er netop her, at den virkelighedsnære roman træder i kraft. Selvom Nordkraft i sig selv er en personlig historie, giver den alligevel et udtryk for noget mere alment i vores samfund. For nogle er misbrugsmiljøet en temporær passage i deres liv, mens andre aldrig kommer ud af miljøet. Det er netop derfor, at realismen fungerer som et velfungerende middel. Den pointerer problemet som værende aktuelt og mere kompliceret, end man måske kan forestille sig.

I Blandt junkiehunde i Aalborg oplyser Ejersbo endvidere, at dansk skønlitteratur i højere grad skal anvende realismen, og det er derfor også med til at forklare hans egen intention med hensyn til Nordkraft. Man udnytter litteraturen ved at inddrage virkeligheden, og på den måde kan man lade læseren få et indblik i en skyggetilværelse. Det er derfor ikke muligt at benægte, at realismen i stigende grad indgår i dansk skønlitteratur. Der er ikke længere tale om en konkret opdeling af, hvad der er sandt, og hvad der er fiktivt. Det hele foregår i en gråzone, hvilket bliver beskrevet i artiklen Forfattere går stadig tættere på virkeligheden, som er publiceret i Politikken i 2009 af Carsten Andersen. Realismens tiltagen bliver blandt andet eksemplificeret med en række forfattere.

Fælles for forfatterne er, at de har udgivet nogle værker som værende skønlitteratur, men den store forbindelse til virkelige og genkendelig hændelser medfører, at mange læsere har tilladt at betragte hele værket som fakta. I mange tilfælde er der tale om store ligheder mellem bogens indhold og forfatteren selv, og læserne udfører derfor en biografistisk læsning af fiktion. Det kan i mange tilfælde resultere i en stor gennemslagskraft af værket, som ydermere bliver oplyst af Andersen i artiklen.

Det at forfattere vælger at blande virkelighed og fiktion er et vigtigt kendetegn i den aktuelle litterære periode, nyeste tid. Det kan være svært at forklare grundlaget for udviklingen af denne litterære tendens, men det kan i høj grad tænkes, at samfundets nuværende læsere finder større interesse, når virkeligheden bliver en del af litteraturen. Dette bliver blandt andet fremhævet i

Side 20

20

Forfattere går stadig tættere på virkeligheden, som forklarer, hvordan forfatterne kan opnå større succes, når skellet mellem fakta og fiktion ikke er så tydelig. I artiklen udtaler litteraten Poul Bernendt, at nyhedsverdenen på en måde har udkonkurreret fiktionen. Det fører derfor til, at man som læser ønsker, at litteraturen ligeledes skal have en nyhedskarakter i stedet for at fremgå som ren fiktion.

Barske temaer

Som Ejersbo bekendtgør i Blandt junkiehunde i Aalborg bør det ikke være tabu at skrive om situationer, som er aktuelle. Denne tilgang viser sig også være gældende for mange af de eksempler, som oplyses i Andersens artikel. Når Knud Romers familie udstødes fra lokalsamfundet eller når Kim Leine bekræfter sin faders seksuelle overgreb på Leine i hans ungdom, er der tale om barske, men faktiske emner, som problematiseres i litteraturen. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at belyse problematikken gennem overdrivelse. På denne måde sørger forfatteren for at klargøre, at der er reelle konsekvenser, som knytter sig til problemet. Temaer som disse bliver derfor i større omfang behandlet af litteraturen, og hertil fungerer Nordkraft som et eksemplarisk værk.

Igennem tiden har misbrugsmiljøer ikke vækket en større litterær interesse. Til trods for det er emnet ikke blevet overset af samfundet som helhed – tværtimod. Der er foretaget et utal af undersøgelser, som kvantitativt har undersøgt misbrugere. Men at der nu er tale om en litterær tilgang til emnet betyder, at der skabes en mere personlig vinkel. Derfor er det oplagt, at de litterære værker gør brug af realismen, således at det personlige ikke overskygger det reelle. Det bliver muligt for læseren at få et andet indtryk af miljøet, når det behandles på en realistisk måde, selvom værket i sidste ende er udgivet som fiktion, hvilket Ejersbos værk illustrerer meget tydeligt. Når Ejersbos skildring medfører en mere nuanceret opfattelse af undergrundmiljøet, tillader det læseren at indleve sig i ting, som ikke blot befinder sig på overfladen. Ejersbo beskriver forskellige aspekter af misbrugsmiljøet, herunder i hvilke sammenhænge stofferne bliver brugt, og det forårsager, at fordomsfulde floskler brydes. Man forstår i højere grad, at nogle mennesker bevidst vælger dette miljø for at afprøve vanviddets grænser, men på samme tid er der ligeledes mennesker, som ikke ønsker at være der, men som alligevel sidder fast. Der er mange forskellige tilgange til misbruget, og dette kan læseren indse på baggrund af den virkelighedstro skønlitteratur. Misbrugsmiljøet tager plads i vores samfund, og skønlitteraturens indvirkning muliggør det for den enkelte at tage stilling til problemet. Det virker forunderligt, at narkomanen Steso er udstyret med en høj intelligens, og

Side 21

21 karaktererne i romanen overrasker på denne måde læseren. Man får en forståelse for, at folk som tager stoffer, ligesom alle andre mennesker, har drømme og håb. Nogle af karaktererne undslipper undergrundsmiljøet, hvilket er med til at understrege, at man som misbruger oplever en utrolig svær krise. Det kan være enormt svært at sige farvel til rusen, når den tillader den enkelte at flygte fra virkelighedens lidelser. Det hele handler ikke om at lamme sig selv for underholdningens skyld - og når man flere år efter ønsker at ændre på tilværelsen, kan det være utrolig svært, når ens fortid har sat tydelige spor.

Når man som forfatter formår at beherske disse særlige litterære kneb, kan man muliggøre, at skønlitteraturen får tilknyttet en vis autenticitet. Formålet lader derfor til at være, at læseren netop skal indse, at misbrugsmiljøer unægteligt foregår mange steder i samfundet, og at personer, som befinder sig i sådan et samfund, ikke blot skal betragtes om samfundets ”tabere”. Endvidere kan det tænkes, at hvis omfanget af skønlitteratur, som behandler emner såsom misbrugsmiljøer på en realistisk måde yderligere tiltager, vil flere være i stand til at opfatte miljøet på en måde, som man normalt ikke gør.

Konklusion

Det er ikke muligt at benægte, at udnyttelsen af hash gør sig gældende på mange områder. Ved hjælp af mange års studier er man i dag i stand til at forklare den neurologiske konsekvens af stoffet. Det psykoaktive stof i hash kan aktivere visse receptorer, som befinder sig i nervesystemet, og aktiveringen kan udsende visse signalstoffer til hjernen. Hertil kan man forklare den lyksalige

Side 22

22 rus, som fremkaldes efter indtagelse af hash. Da der er tale om et hæmmende rusmiddel, betyder det ikke blot en fremmende neurologisk konsekvens, men ligeledes en hæmmende. Når neuroner ikke kan kommunikere, fordi THC forstyrrer udløsningen af et aktionspotentiale, bliver informationen, som skal videregives, svækket. Dette kommer bl.a. til udtryk i form af dårlig hukommelse og nedsat reaktionsevne.

Når effekten af hash bliver udtrykt i det litterære værk Nordkraft foregår det vha. en utrolig realistisk skrivestil. Forfatteren skaber et nuanceret billede af hele miljøet, hvor misbrugerne og stofferne indgår, og temaet kan bekræftes som problematiseringen af et stofmisbrug. For nogle anvendes det blot som et nydelsesmiddel, mens andre bliver afhængig af rusen. Udover denne problematik afspejler karaktererne i romanen, at mange misbrugere ønsker at ændre sig og slippe af med deres fortid, hvilket kan konstateres ud fra en dybdegående personkarakteristik af personerne, som optræder i romanen

Rusen som optræder i romanen er så virkelighedstro, at den kan forklares ud fra den bagvedliggende biologiske sammenhæng. Nordkraft er eksemplarisk for hvordan skønlitteraturen kan have en effekt på, den måde man som læser opfatter et givent problem på – i dette tilfælde misbrugsmiljøer. Ved at realismen i højere grad indarbejdes i den danske skønlitteratur for til betydning, at dens rolle i opfattelsen af den virkelige verden kan konstateres som værende større.

Den personlige historie fortæller noget mere alment, som gør sig gældende i samfundet. Det kan være hensigtsmæssigt, fordi man i dag i højere grad ønsker, at læseren skal tage stilling til en række problemer, som normalt ikke altid behandles i offentligheden.

Litteraturliste

Litteratur bevidsthed. Clemenstrykkeriet, 1999

Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen – den levende krop. Clemenstrykkeriet, 2007

Bøgeskov, Jens m.fl.: Hjernen – fra neuron til

Ejersbo, Jakob: Nordkraft. Gyldendal, 2002

Side 23

23

Falkenberg, Henrik m.fl.: Fysiologi – fra http://www.dm.dk/FagligtForum/KulturSundh
molekyle til individ. 2. udgave. Systime, 2000 ed/Artikler/SmerterProevKroppensEgenHash

Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi – om http://www.farma.ku.dk/index.php/Kroppens-
hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen, egne-cannabinoider-pa/2603/0/

1999

Tonnesen, Lars: Litteraturens begreber. posten.dk/indland/ECE3302369/marianne-

Gyldendal, 2004 juhl-far-dansk-litteraturpris-for-kvinder/

Østergaard, Leif m.fl.: Hjernen – fra celle til http://thebrain.mcgill.ca/flash/i/i_03/i_03_m/i
samfund. Systime, 2013 _03_m_par/i_03_m_par_cannabis.html

Artikler

Andersen, Carsten: Forfattere går stadig tættere på virkeligheden. Politikken, 2009.

19/12 – 2014.
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE637523/f

orfattere-gaar-stadig-taettere-paa-virkeligheden/

Juhl, Marianne: Blandt junkiehunde i

Aalborg. Jyllands-Posten, 2002. 19/12 – 2014.
http://jyllands-
posten.dk/kultur/ECE3416109/blandt-

junkiehunde-i-aalborg/

Internethjemmesider

http://www.biosite.dk/leksikon/endocytose.ht

m

http://jyllands-