SRP om ALS og aktiv dødshjælp i Dansk A og Biologi A

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 1 Nervesystemets opbygning ................................................................................................................ 2 Signaloverførsel .................................................................................................................................. 3 Amyotrofisk Lateral Sklerose ........................................................................................................... 5 Kategoriseringer af ALS ................................................................................................................... 5 Forekomst ........................................................................................................................................... 6 Symptomer .......................................................................................................................................... 6 Årsager ................................................................................................................................................ 6 Sygdommens udvikling ...................................................................................................................... 7 Behandlings- og lindringsmuligheder .............................................................................................. 8 Diskurs- og argumentationsanalyse ................................................................................................. 8 Diskussion ......................................................................................................................................... 16 Konklusion ........................................................................................................................................ 18

Side 2

Abstract

The purpose of this assignment is to illuminate the general structure of the nervous system including understanding and determining the difference between motor neurons and sensory neurons. Furthermore, a review of how the signal transferring from nerve- to muscle cell takes place will follow. Hereafter, follows a thorough explanation of the degenerative motor neuron disease, ALS or Amyotrophic Lateral Sclerosis, where the origin of the disease, the symptoms, the development of the disease and palliation options are illuminated. Owing to the progressive development of ALS and the suffering the patients endure, raises the question on which euthanasia should be legalized in Denmark. Therefore, an analysis of the argumentation form and the discourse of 2 articles will be held in. The 2 articles present different perspectives on the debate of euthanasia in Denmark. One, from an ALS patients’ perspective, a suffering human being, and another from a medically and ethical perspective. This will conclude in a discussion of the ethical dilemmas regarding the legalization of euthanasia and a valuation of a possible future legalization of euthanasia in Denmark.

To examine the review and discussion, different types of literature is used including several medical books, studies, and ethical books regarding the question of euthanasia and the different perspectives upon the topic.

The results show, that the nervous system is divided in the central nervous system and peripheral system, where the sensory neurons work with registration, transport and processing sense impressions and the motor neurons work with movement. In order for a muscle to contract, it needs signal from the brain, and a transfer of impulses from nerve- to muscle cell. This elapse in the synapsis, where the process stats with an action potential. Furthermore, the development of the neuron disease, ALS, is due to a degeneration of the central nervous system, that control the muscles. The motor anterior horn cells degenerate and causes muscular weakness of arms and legs.

Outermore, the patients acquire swallowing difficulties, difficulty in speaking and respiratory difficulties. An ALS patient lives 3-4 years on average without respirator.

The debate of euthanasia contains several ethical dilemmas and many arguments both for as wells as against the legalization of euthanasia. The legalization of euthanasia in Denmark is a very distant prospect due to the majority of the politicians in the Danish Parliament is against it. The Ethical Counsel, that functions as the advisory organ for questions and debates regarding ethics and morality for the Danish Parliament has spoken out that they are opposed to the idea of legalizing it.

Side 3

Side 1 af 25

Indledning

Hvert år diagnosticeres ca. 150 danskere med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose, ALS.

ALS er en hurtigt fremadskridende sygdom, der medfører gradvis lammelse af musklerne i kroppen.

Der findes ingen effektiv medicinsk behandling som er i stand til at stoppe udviklingen af ALS og sygdommen og derfor en sygdom, der radikalt forandrer livet for den sygdomsramte og de pårørende. Enkelte patienter vælger livsforlængende behandling med respirator der medfører, at de er bundet til en kørestol med tilhørende apparater resten af deres liv.

Den lægevidenskabelige udvikling gør det i dag muligt at forlænge livet for patienter med uhelbredelige sygdomme, men spørgsmålet der altid er relevant er, om det altid er det rigtigt at gøre og gør derfor debatten om aktiv dødshjælp yderst relevant.

Jeg vil derfor I det følgende kort redegøre for den generelle opbygning af nervesystemet for bl.a. at forstå forskellen mellem motoriske og sensoriske nerver samt signaloverførslen fra nerve- til muskelcelle via synapsen. Opbygningen af nervesystemet danner grundlag for forståelsen af den neurologiske sygdom ALS. Efterfølgende vil der derfor blive redegjort for den neurologiske sygdom Amyotrofisk Lateral Sklerose, ALS hvor jeg vil gå i dybden med årsager, symptomer, sygdommens udvikling samt lindrings- og behandlingsmuligheder.

Lidelserne som ALS [1] medfører rejser spørgsmålet om hvorvidt aktiv dødshjælp kan og skal legaliseres. Jeg vil derfor lave en diskurs-og argumentationsanalyse på baggrund af en artikel og et interview med en ALS patient, der giver en subjektiv skildring af hans holdning til aktiv dødshjælp.

Herefter vil jeg inddrage en artikel af overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling, som repræsenterer nej-siden af aktiv dødshjælp. Dette vil slutteligt munde ud i en diskussion i forhold til etiske dilemmaer forbundet med aktiv dødshjælp samt en vurdering af en mulig fremtidig legalisering af aktiv dødshjælp i Danmark.

1

Amyotrofisk Lateral Sklerose

Side 4

Side 2 af 25

Nervesystemets opbygning

Nervesystemet kan opdeles i henholdsvis centralnervesystemet, og det perifere nervesystem.

Centralnervesystemet udgøres af hjernen, rygmarven og alt nervevæv uden for dette, udgør det perifere nervesystem. I centralnervesystemet foregår først og fremmest informationsbearbejdning, mens det perifere nervesystem som udgøres af kroppens nerver har til opgave at transportere sensorisk information dvs. nerveimpulser mellem kroppens sanseorganer og centralnervesystemet.

Det perifere nervesystem kan yderligere underinddeles i det sensoriske- og det motoriske system.

Det sensoriske system og nervefibrene hører under de dele af nervesystemet som arbejder med registrering, transport og bearbejdning af sanseindtryk. Det motoriske system og nervefibre er involveret i transport af motoriske nerveimpulser, der er rettet mod kroppens muskler og kirtler. Det betyder altså, at det sensoriske system fører nerveimpulser ind til centralnervesystemet mens det motoriske system fører nerveimpulser fra centralnervesystemet ud til kroppens muskler.

Selve indsamlingen af sanseindtryk i det sensoriske system sker vha. sanseceller, der er lokaliseret i øjne, hud, næse og ører kaldet de sensoriske nerver.

Et eksempel er de såkaldte stav- og tapceller i øjets nethinde som opsamler information om styrken og farven af lys. Disse lysindtryk omdannes til nervesignaler, som herefter transporteres til bestemte områder i hjernen, som har til opgave at behandle synsindtrykkene vha. synsnerven [2].

Det motoriske system fungerer ved, at systemet aktiverer kroppens skeletmuskler via millioner af nerveceller i rygmarven og de enkelte nerver i selve rygmarven. En central del af det motoriske system er kroppens refleksevne. Når kroppens reflekser aktiveres sker det vha. cellerne i rygmarven, der modtager signal fra sanseceller, der eksempelvis findes i den højre pegefinger (se nedenstående figur 78), om at der lige nu berøres noget brændende varmt. Øjeblikkeligt herefter sender sansecellerne besked til musklerne i armen om at trække fingrene væk, alt i mens hjernen modtager besked om smerten som kroppen er blevet påført, hvorefter man reagerer [3].

2

Biologi til tiden, side 53

3

Biologi til tiden, side 54

Side 5

Side 3 af 25

4

Endeligt er der det autonome nervesystem som er de dele af nervesystemet som kontrollerer vores basale kropsfunktioner og som er selvkørende(autonomt) uden vores bevidste kontrol. Det drejer sig om respiration, blodtryk og fordøjelse. Det autonome nervesystem kan yderligere underinddeles i den sympatiske og den parasympatiske del.

Signaloverførsel

Der sker konstante signaloverførsler fra en nervecelle til en anden i kroppen. En nervecelle modtager signalet via dendritter. Det er i synapsen, at 2 nerveceller mødes så et nervesignal kan overføres eksempelvis fra nerve- til muskelcelle, som blev eksemplificeret før. Synapsen består af den præsynaptiske membran på neuronen, der afgiver nerveimpulsen, og den postsynaptiske membran på modtager-neuronet. Imellem er der en væskefyldt synapsekløft [5]. Der skal nu overføres et elektrisk signal i form af et aktionspotentiale. Et aktionspotentiale er en form for signalmekanisme mellem de levende celler. Cellens elektriske membranpotentiale stiger ved

4

http://biologitiltiden.dk/bogensfigurer/pdf/78.pdf

5

Yubio, side 369

Side 6

Side 4 af 25 aktionspotentialer, hvilket medfører, at specielle ionkanaler åbner kortvarigt. En nervecelle forsøger altid at lave en spændingsforskel på -70 mV gennem dens membran. Opretholdelsen af spændingsforskellen sker vha. en udpumpning af natrium-ioner ud af cellen og kalium-ioner ind i cellen. Cellen er derfor mere negativt ladet end uden for cellen. Nerveimpulsen opstår, hvis dette membranpotentiale bliver mindre en -55mV [6]. Aktionspotentialet spiller en stor rolle i kommunikation mellem nerve- og muskelceller.

For at en muskel kan kontrahere, kræver det at den får signal fra hjernen om at sætte gang i bevægelsen. Derved sker der en signaloverførsel fra muskel- til nervecelle. Signaloverførslen mellem et neuron og en muskelcelle foregår på stort set samme måde som en signaloverførsel mellem to neuroner. Forbindelsen mellem neuronet og en muskelfiber, defineres som en motorisk endeplade [7]. Når nervesignalet er overført til muskelfiberen vha. transmittterstoffer medfører det, at der dannes endnu et aktionspotentiale i selve muskelfiberen, der herefter spredes langs med cellemembranen.

Cellemembranen i muskelfiberen folder indad, hvorved der dannes

T-rør, som er en slags huller i membranen, der medvirker til, at aktionspotentialet kan nå ind til muskelfiberens indre, så bevægelsen kan

sættes i gang^{8}.

Disse såkaldte T-rør er i kontakt med sække (sarkoplasmatisk retikulum) på indersiden af muskelfiberens membran.

6

Biologi til tiden, side 57

7

Yubio, side 437

8

Yubio, side 437

Side 7

Side 5 af 25

Sækkene forkortes i det følgende som SR. SR indeholder store mængder calcium (Ca^{++}), som

udskilles til cytoplasmaet i muskelfiberens indre, når aktionspotentialet rammer sækkene. Calcium-ionerne har en stor betydning i signaloverførselsprocessen.

De tværstribede muskler (skeletmusklerne), som er kontrolleret af de motoriske neuroner, kontraherer ved, at de modtager et aktionspotentiale som forinden har løbet gennem T-rørerne og herefter har fået SR til at frigive Calcium-ioner til muskelcellens indre. Calcium-ionerne bindes til proteinet troponin (se ovenstående figur), som ”skubber” til et andet protein kaldet tropomyosin.

Myosinhovedet kan nu bindes til endnu et protein kaldet aktin, hvorefter myosinhovedet udfører en såkaldt nikkebevægelse (en tværbrocyklus). Herefter kan musklen lave en kontraktion med den forudsætning, at der er energi til stede i form af ATP [9].

Amyotrofisk Lateral Sklerose

Amyotrofisk Lateral Sklerose, ALS, er en sjælden neurologisk sygdom, som skyldes en degeneration af centralnervesystemet, som styrer musklerne. Nervecellerne, de motoriske forhornsceller i rygmarven og hjernebarken går langsomt til grunde, og det er disse celler, som styrer musklernes bevægelser.

Kategoriseringer af ALS

Man opererer med 3 kategoriseringer af ALS afhængig af, hvilke symptomer patienten først får.

Fælles for de 3 grupperinger er, at de alle bliver kategoriseret som ALS, når sygdommen er tilstrækkeligt udviklet.

- Progressiv Bulbær Parese (PBP): Betegnelsen bruges, når patienten først får tale-, tygge og synkebesvær.

- Amyotrofisk Lateral Sklerose: Det mest kendte navn for sygdommen ALS, anvendes når de første symptomer er muskelsvind samt spastiske lammelser i arme og eller ben.

- Progressiv Muskelatrofi: Betegnelsen bruges, når den sygdomsramte oplever muskelsvind uden

                  10
spasticitet i musklerne .

9

Yubio, side 438

10

ALS – viden og erfaringer om en helt særlig sygdom

Side 8

Side 6 af 25

Forekomst

I Danmark lever ca. 350 danskere med sygdommen ALS og der opstår omkring 100 nye tilfælde om året. ALS er derfor en meget sjælden nervesygdom, og det er hovedsageligt personer mellem 40-60 år, der rammes. Derudover ses der en større forekomst af ALS hos mænd end kvinder [11]. Den gennemsnitlige levetid uden respirator er 3-4 år.

Symptomer

Symptomerne på ALS starter oftest med:

- Mindre muskelkraft, starter oftest med nedsat kraft i en hånd eller et ben

- Synke/talebesvær

- Muskelsmerter og kramper

Årsager

5-10% af tilfældene med ALS skyldes arvelighed. I et studie fra 2010^{12} fandt forskere fra Imperial

College i London frem til en specifik genetisk defekt, der influerer på den arvelige form af ALS. En del af de arvelige former af ALS skyldes proteiner, der ophobes i de motoriske nerver.

Ophobningen af proteiner er giftig og fører til destruktion af de motoriske nerver. Forskerne undersøgte 20 medlemmer af en familie med den familiære form af ALS. Alle familiemedlemmerne havde gendefekten R199W-DAO, hvor det viste sig at børn af forældre uden gendefekten, ikke var i besiddelse af defekten. Gendefekten er dog sjælden, og gælder kun for én type af ALS. Forskerne kunne yderligere konkluderede, at børn af en forælder med den arvelige form af ALS havde 50% procent risiko for at udvikle ALS.

De resterende 90-95% af tilfældene med ALS, skyldes en sporadisk udvikling af sygdommen, dvs.

i ikke familiær form og uden forklaring [13].

11

ALS – viden og erfaring om en helt særlig sygdom, side 9 og 10

12

http://www.thelancet.com/journals/laneur/article/PIIS(10)70068-5/fulltext

13

http://www.thelancet.com/journals/laneur/article/PIIS(10)70068-5/fulltext

Side 9

Side 7 af 25

Sygdommens udvikling

ALS skyldes en påvirkning af de motoriske nerver, kaldet motorneuronerne, i hjerne, hjernestamme

og rygmarv^{14}.

Motorneuroner er specialiserede nerveceller i hjernen og rygraden, som transmitterer de elektriske signaler til muskler om at sætte gang i kroppens bevægelser. Det kræver to typer af nerveceller, som kan betragtes som to kontakter i et elektrisk kredsløb. De øvre motorneuroner findes i toppen af hjernen i et område kaldet hjernebarken og bevæger sig ned gennem rygmarven, hvor de overlapper med de nedre motorneuroner på forskellige niveauer. De nedre motorneuroner befinder sig i rygmarven og i hjernestammen

(angivet som brainstem på figuren) hvor de viderebringer nervesignaler til musklerne. Dvs.

at de øvre motorneuroner giver signal til de nedre motorneuroner om at sætte gang i muskelbevægelser.

Når motorneuronerne henfalder får patienten problemer med ufrivillige bevægelser.

Sværhedsgraden af disse ufrivillige/ukontrollerbare bevægelser varierer, afhængig af hvilke øvre og

nedre motorneuroner, som bliver påvirket af degenerationen.

Som før nævnt er det de nedre motorneuroner, som sender signaler ud til musklerne om at sætte gang i bevægelser. Disse signaler sendes ud via en af neuronens forgreninger kaldet axonet, Hvis kontakten mellem nerve og muskel bliver brudt eller ødelagt, når motorneuronerne henfalder medfører det muskelsvækkelse og atrofi. Musklen mister sin normale form og kan ikke fungere normalt. Hvis de øvre motorneuroner degenererer bliver lemmerne stive, og den sygdomsramte får derfor spasticitet af musklerne [15]. De sensoriske nerver, som har med følesansen at gøre, påvirkes ikke og en ALS-patient er derfor helt klar i hovedet og i stand til at lugte, føle og se normalt [16]

14

Motor Neuron Diseases: Causes, classification and treatments, side 9

15

Motor Neuron Disease, side 12

16

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-
sygdomme/amyotrofisk-lateralsklerose-als/

Side 10

Side 8 af 25

Efterhånden som sygdommen udvikler sig opstår der problemer med muskelkraft i armene og benene, og den sygdomsramte får yderligere besvær med at synke og tale og til sidst problemer med

                17
selv at trække vejret .

Med mindre patienten vælger livsforlængende behandling i form af respiratorbehandling dør størstedelen på grund af respirationsbesvær og tilstødende komplikationer.

Behandlings- og lindringsmuligheder

ALS er på nuværende tidspunkt en uhelbredelig sygdom, dog har ALS meget specifikke symptomer, som til en hvis grad er mulige at lindre. Målet med behandlingen af ALS-patienter drejer sig om at opretholde livskvaliteten, lindre muskelkramper, mindske spasticiteten og de spastiske lammelser.

Et eksempel på en lindrende behandling er lægemidlet Riluzol som anvendes med henblik på at forlænge livet hos patienterne med op til 2-3 måneder. Riluzol reducerer kroppens naturlige produktion af neurotransmitterstoffet glutamat, som bærer signaler til motorneuronerne. Forskere mener nemlig, at en for stor mængde glutamat kan gøre skade på motorneuronerne og forhindre

                              18
kommunikationen mellem nerveceller .

Derudover bliver muskelafslappende midler anvendt mod symptomerne på ALS. Eksempler på et præparat er tabletterne Baclofen samt stoffet Benzodiazepin, som øger effekten af GABA, en hæmmende neurotransmitter, der har en beroligende og angstdæmpende effekt på kroppen [19].

Ud over denne medicinsk lindring af symptomerne, får de fleste ALS-patienter fysioterapi samt rehabilitering med henblik på at forbedre deres kropsholdning, forhindre led-immobilitet og øge

               20
deres muskelstyrke .

Diskurs- og argumentationsanalyse

På grund af ALS’ hurtigt fremadskridende udvikling og dødelige komplikationer, rejser det spørgsmålet og debatten om at få hjælp til selv at gøre en ende på lidelserne og dermed livet. Et eksempel er ALS-patienten Jane Hoffman, der valgte at tage til Schweiz for at slutte livet ved assisteret selvmord. Historier som disse medfører, at debatten om aktiv dødshjælp blusser op i

17

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-
sygdomme/amyotrofisk-lateralsklerose-als/

18

http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/8047

19

http://www.ninds.nih.gov/disorders/motor_neuron_diseases/detail_motor_neuron_diseases.htm

20

http://www.ninds.nih.gov/disorders/motor_neuron_diseases/detail_motor_neuron_diseases.htm

Side 11

Side 9 af 25 medierne.

I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt, men i lande som Holland, Belgien og Luxembourg har aktiv dødshjælp været legaliseret i flere år [21].

Holland vedtog aktiv dødshjælp tilbage i 2002 kort tid før Belgien. I Holland er anmodningen om aktiv dødshjælp en lang proces. Når en patient anmoder om aktiv dødshjælp, skal de hollandske læger overholde seks specifikke adfærdskrav:

- Lægen skal være overbevist om, at patientens anmodning er både frivillig og velovervejet

- Lægen skal informere patienten om situation og udsigter

- Lægen skal være enig med patienten i, at der ikke findes andre løsninger på situationen

- Patienten skal mindst én gang konsultere en uafhængig læge, som skal tilkendegive sin mening skriftligt.

- Lægen skal udvise omsorg og fornøden omhu, når et liv bringes til ophør eller ved assisteret selvmord.

Opfyldes disse krav, er det op til regionale komitéer at vurdere om tilfældet foregår inden for lovens rammer. Hvis komitéen mener, at det er sket et brud på lovgivningen, kan de indgive sagen til en anklagemyndighed. Selve afgørelsen i komitéen træffes ved flertal, hvor komitéen består af et ulige antal, hvor mindst én er jurist, en er læge samt en ekspert i etiske og filosofiske anliggender [22].

Når alle kravene er opfyldt spørger lægen patienten og de pårørende for sidste gang om aktiv dødshjælp er det endelige ønske.

På trods af at flere europæiske lande er for aktiv dødshjælp, er det endnu ikke legaliseret i Danmark.

Dette hænger sammen med, de mange etiske dilemmaer forbundet med aktiv dødshjælp, og at Etisk Råd, der i 2012 udtalte, at de er imod en legalisering [23]. Etisk Råd er en organisation, der rådgiver Folketinget og de offentlige myndigheder i etiske spørgsmål.

Selvom Etisk Råd er imod aktiv dødshjælp, er 79% af den danske befolkning for det ifølge en Megafonmåling foretaget i september 2016 af TV2 [24].

For at få en forståelse for, hvad aktiv dødshjælp indebærer, er det nødvendigt at definere begrebet.

Aktiv dødshjælp defineres som at få hjælp til at dø under forudsætningen af, at det er frivilligt og

21

http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-debatten-om-aktiv-
doedshjaelp/lovgivning/lovgivning-i-andre-lande

22

http://www.aktiv-doedshjaelp.dk/9

23

http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-debatten-om-aktiv-
doedshjaelp/aktiv-doedshjaelp-hvor-staar-vi-i-dag

24

http://nyheder.tv2.dk/samfund/danskerne-er-ikke-i-tvivl-vil-have-ret-til-aktiv-doedshjaelp

Side 12

Side 10 af 25

modtagerens eget ønske^{25}.

Assisteret selvmord er en form for aktiv dødshjælp, der er lovligt i Schweiz. Assisteret selvmord består i at hjælpe patienten med at begå selvmord og foregår oftest ved, at den sygdomsramte først indtager et bedøvende middel, der bedøver maven og herefter indtages et glas

med gift i en dødelig mængde^{26}.

Passiv dødshjælp er endnu et eksempel på dødshjælp, der er lovligt i Danmark, som den eneste form for dødshjælp. Passiv dødshjælp består i at undlade at give den sygdomsramte livsforlængende behandling, eks. ved at slukke for en respirator eller at give lindrende behandling, der

                      27
fremskynder patientens død .

Flere har i årenes løb givet deres mening til kende når det kommer til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, blandt andre 63-årige Lars Krogh, der har levet med sygdommen ALS i 20 år.

I artiklen fra Etik.dk ”I mine øjne kan det være for let at have frelste meninger om aktiv dødshjælp” giver han sin holdning omkring aktiv dødshjælp til kende ud fra eget perspektiv efter at have levet

så mange år med sygdommen^{28}.

Lars Kroghs overordnede synspunkt er, at det kan være let at have faste og frelste meninger om aktiv dødshjælp, hvis man ikke har kendskab til det. Han fortæller om hvordan ALS’ hurtigt fremadskridende konsekvenser fik ham til at overveje at begå selvmord. Han gik i stedet til sin bedste ven:

”Derfor spurgte han sin bedste ven, om han til enhver tid ville følge ham til et land, hvor de ville hjælpe ham med at efterkomme hans sidste ønske: at få hjælp til at begå selvmord ”.

Han uddyber løftet med at fortælle, hvad det gjorde for ham og for hans kamp mod ALS: ”Den aftale gav mig i den grad ro i mit liv, så jeg kunne koncentrere mig om at LEVE LIVET frem for ustandseligt at bruge tanker og energi på det modsatte”.

Lars Krogh fortæller videre, at han 10 år efter diagnosticeringen af ALS måtte tage stilling til respiratorbehandling på grund af svære respirationsproblemer. Hvilket han indvilligede i: ”Det gjorde jeg, fordi jeg under tidligere indlæggelse på respirationscenteret havde spurgt lægen, om jeg senere kunne vælge respiratorbehandlingen fra, hvilket lægen bekræftede, at jeg til enhver tid kunne. Ellers ville jeg have fravalgt respiratorbehandling”. Muligheden for at tilvælge passiv

25

Hjælp mig – aktiv dødshjælp, side 30

26

Hjælp mig - aktiv dødshjælp, side 30

27

Hjælp mig – aktiv dødshjælp, side 33

28

http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/i-mine-%C3%B8jne-kan-det-v%C3%A6re-let-have-faste-og-

frelste-meninger-om-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp

Side 13

Side 11 af 25 dødshjælp, har derfor erstattet Lars Kroghs behov for at rejse til udlandet.

Lars Krogh siger videre, at han ville ønske at det danske samfund kunne tilbyde den hjælp, som flere og flere danskere rejser til udlandet for at få.

Hans klare holdning til aktiv dødshjælp uddybes med: ”Mange fravælger måske livet for tidligt på grund af frygt for deres fremtid med deres uhelbredelige sygdom. Derfor går jeg absolut ind for, at alle uhelbredeligt syge bør kunne få tilbudt en værdig og rolig måde at dø på af det offentlige system.

Lars Krogh mener ikke, at det er rimeligt at uhelbredeligt syge skal frygte, at deres smerter forværres, og deres lyst til livet dermed forringes:

Det kan ikke være rimeligt, at uhelbredeligt syge den sidste tid skal leve i frygt for, at livet bliver et endnu værre smertehelvede. Jeg mener, at det absolut bør være en menneskeret at bestemme, om man vil opgive den videre kamp mod uhelbredelige sygdomme.

Lars Krogh tager yderligere stilling til en fremtidig legalisering af aktiv dødshjælp. Han mener bl.a., at vi bør kigge ud i Europa og se hvordan lande, der har legaliseret aktiv dødshjælp har gjort det, og hvilke erfaringer de har gjort sig gennem årene:

De knaster, der måtte være for at få helt klare love for, hvilke retningslinjer der skal være opfyldt, må være til at overskue. For de lande, hvor aktiv dødshjælp har været tilladt længe, har gjort sig mange erfaringer gennem årene”.

Han argumenterer for, at vi gennem hele livet bliver taget i hånden af det offentlige og hjulpet på vej, hvad end det gælder uddannelse eller behandling, men at det ikke gælder, når det kommer til at forkorte livet hos patienter, der er uhelbredeligt syge:

Danmark er vel på mange måder at betragte som et foregangsland og et af de mest socialretfærdige lande i verden. Men omkring aktiv dødshjælp er vi stadig at betragte som et u-land [29].

Overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling har en klar og modstående holdning til en legalisering af aktiv dødshjælp. Han præsenterer sine synspunkter i artiklen ”To argumenter

                           30
imod aktiv dødshjælp” fra Etik.dk .

Ole Hartling peger på, at statistikkerne der bliver ført over hvor mange, der går ind for aktiv dødshjælp i Danmark er misvisende grundet måden deltagerne i undersøgelserne bliver spurgt på:

”Men stiller man det samme spørgsmål, bare med stærkere ord som: Går du ind for, at læger skal

29

http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/i-mine-%C3%B8jne-kan-det-v%C3%A6re-let-have-faste-og-

frelste-meninger-om-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp

30

http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/argumenter-imod-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp-fra-ole-hartling

Side 14

Side 12 af 25 kunne slå patienten ihjel, vil udfaldet af undersøgelsen sandsynligvis pege i en mere negativ retning”. Ole Hartling mener, at vi bør se på argumenterne for aktiv dødshjælp for at finde argumenterne imod. Til det første argument for aktiv dødshjælp i forhold til at det kan forhindre ubærlig og unødvendig lidelse, siger Ole Hartling:

”at det er en absurd løsning på lidelsens problem at ville forbedre livet ved at tilintetgøre det. Det er en forkert antagelse, at man fjerner lidelsen ved aktiv dødshjælp. Man fjerner derimod, den der lider.”. Et andet argument som Ole Hartling inddrager er, at man ved aktiv dødshjælp vil kunne respektere patientens selvbestemmelsesret. Til dette siger Ole Hartling: ”Vore dages muligheder for lindrende behandling burde overflødiggøre aktiv dødshjælp. En lov om at slå ihjel er mere unødvendig end nogensinde i forhold til den lovgivning vi allerede har.”

Han mener i øvrigt, at argumentet vedrørende patientens selvbestemmelsesret er en illusion, og at den fejlagtigt henviser til, at vi i alle situationer har et frit valg:

”Hver given mulighed fører til en tvang til at overveje mulighederne. Valget tænkes at være frit, men man bliver ikke fri for valget. – Og her taler vi desuden om et valg, der skal træffes af et menneske som er trængt, bange, fortvivlet og måske i forvejen føler sig til overs.”

Ole Hartling siger videre, at en legalisering af aktiv dødshjælp vil være medvirkende til at forskyde forholdet mellem læge og patient, når den ene kan den slå den anden ihjel [31].

Endvidere vil en yderligere konsekvens af aktiv dødshjælp være, at grænserne vil blive slørerede, og at der vil opstå endnu flere etiske dilemmaer:

”Som det ses i Holland, hvor aktiv dødshjælp er lovlig, kan det blive svært at definere, hvor grænsen går i en lang række situationer: Hvem skal have lov til at udføre aktiv dødshjælp? Er patienten under pres i afgørelsesøjeblikket? Man slipper aldrig for skønnet og her er ingen fortrydelsesret.”

De to artikler repræsenterer modstående synspunkter, og aktørernes måde at argumentere for deres synspunkter er meget forskellige. Toulmins argumentationsmodel vil derfor blive inddraget i det følgende.

Toulmins argumentationsmodel består af 6 dele, der hver har til opgave at brede et argument ud

31

http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/argumenter-imod-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp-fra-ole-hartling

Side 15

Side 13 af 25

ALS patienten Lars Kroghs argument er bygget op således:

Påstand: at det absolut bør være en menneskeret at bestemme, om man vil opgive den videre kamp mod uhelbredelige sygdomme.

Belæg: Det kan ikke være rimeligt, at uhelbredeligt syge den sidste tid skal leve i frygt for, at livet bliver et endnu værre smertehelvede

Hjemmel: Frygten, som patienten lever med den sidste tid, mindsker livskvaliteten og muligheden for at dø på en rolig og fredelig måde.

Styrkemarkør: Derfor går jeg absolut ind for, at alle uhelbredelig syge bør kunne få tilbudt en værdig og rolig måde at dø på af det offentlige system.

Ordet ”absolut” tilkendegiver, at afsenderen Lars Krogh i høj grad er villig til at stå inde for sit synspunkt. Dette defineres som en optoning.

Gendrivelse: ”Jeg er også taknemmelig for, at vi respiratorbrugere senere kan vælge livet FRA, hvis livet bliver for uudholdeligt.”.

Muligheden for at vælge passiv dødshjælp på et senere tidspunkt, har erstattet behovet for aktiv dødshjælp for Lars Krogh. Han erkender derved, at aktiv dødshjælp ikke længere er relevant i hans situation, da han har muligheden for at vælge livet fra vha. passiv dødshjælp.

Rygdækning: ” En af dem, som valgte respiratorlivet fra, var 53-årige Jane Hoffmann, som flere medier, herunder Kristeligt Dagblad, har skrevet om i forbindelse med, at hun i januar måned valgte at tage til Schweiz for at få hjælp til at begå selvmord.”.

Her bakker Lars Krogh sit argument op omkring aktiv dødshjælp og styrker hjemmelen ved at inddrage eksemplet med Jane Hoffmann. Han viser derved, at vi har erfaringer med danskere, der søger til andre lande i håb om at få deres ønske opfyldt om at ende livet, og at der derved hersker et behov for at få aktiv dødshjælp legaliseret.

                                       32
I artiklen ”To argumenter imod aktiv dødshjælp”

argumenter Ole Hartling anderledes. Hans argument i mod aktiv dødshjælp er bygget op således:

32

http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/argumenter-imod-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp-fra-ole-hartling

Side 16

Side 14 af 25

Påstand: ”At det er en absurd løsning på lidelsens problem at ville forbedre livet ved at tilintetgøre det.

Belæg: ”Det er en forkert antagelse, at man fjerner lidelsen ved aktiv dødshjælp. Man fjerner derimod den, der lider.”

Hjemmel: ” Vore dages muligheder for lindrende behandling burde overflødiggøre aktiv dødshjælp”.

Styrkemarkør: ” Men stiller man det samme spørgsmål, bare med stærkere ord som: Går du ind for, at læger skal kunne slå patienten ihjel, vil udfaldet af undersøgelsen sandsynligvis pege i en mere negativ retning”. Dette citat er fra artiklen, hvor Ole Hartling snakker om de misvisende statistikker, der føres over hvor mange, der går ind for aktiv dødshjælp. Han mener, at man spørger forkert, og at undersøgelserne er fejlagtig udført. Spørgsmålet med at slå patienten ihjel, tilkendegiver Ole Hartlings stærke holdning til aktiv dødshjælp, og man får indtrykket af, at Ole Hartling er fuldt ud villig til at stå inde for sit argument. Dette er også kaldet en optoning.

Gendrivelse: Ingen

Rygdækning: ”Som det ses i Holland, hvor aktiv dødshjælp er lovlig, kan det blive svært at definere hvor grænsen går i en lang række situationer: Hvem skal have lov til at udføre aktiv dødshjælp?”

Her styrker Ole Hartling hjemmelen ved at henvise til Holland, der i forvejen har legaliseret aktiv dødshjælp. Dette styrker hans argument, da han opstiller et skræmmebillede af de flydende grænser, som en konsekvens af en potentiel legalisering [33].

En anden måde at få en forståelse for de to artiklers synspunkter på er ved at finde frem til den underliggende diskurs. Dette gøres ved en diskursanalyse, som er et redskab til at finde frem til ordvalg og bestemte formuleringer, der repræsenterer specifikke holdninger og værdier [34].

                                                                              35
I artiklen ”I mine øjne kan det være for let at have faste og frelste meninger om aktiv dødshjælp”

er der en underliggende diskurs, når ALS-patienten Lars Krogh, der går ind for aktiv dødshjælp, interviewes. I det følgende vil diskursen blive opdelt i forskellige emner, der er med til at give artiklen den tone den har.

33

https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=176

34

https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=175

35

http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/i-mine-%C3%B8jne-kan-det-v%C3%A6re-let-have-faste-og-

frelste-meninger-om-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp

Side 17

Side 15 af 25

Nodalpunktet er centrum i diskursen og det overordnede tema og ækvivalenskæden er de ord, der knytter sig til de værdier og holdninger, der påsættes det overordnede tema. Differenskæden er ord, der har modsat betydning end nodalpunktet. Det kan anvendes til at opstille en ”os mod dem” diskurs, eller opstille skræmmescenarier ved at eksemplificere det modsatte. De flydende begreber er ord, som hverken er positive eller negative, men betydningen af ordet afhænger af hvilken diskursgruppe, der benytter sig af det [36].

Nodalpunkt: Aktiv dødshjælp

Ækvivalenskæden: Slukke, værdig død, bestemmelsesret, urimeligt, rejse til udlandet, smertefri Differenskæden: Foregangsland, forlænge og forbedre livet, tilladt, assistance, tilbyde, ro til at leve livet

Flydende begreber: Forlade, opgive, kendskab, taget hånd om, hjælp, forstå

Anderledes ser det ud i artiklen med Ole Hartling, der argumenterer imod en legalisering af aktiv dødshjælp:

Nodalpunkt: Aktiv dødshjælp

Ækvivalenskæden: Kompliceret, i mod, absurd løsning, forkert antagelse, overflødiggøre, selvbestemmelse er en illusion, forskyde forholdet, afgrænsningsproblem, under pres, etiske dilemmaer

Differenskæden: Respektere selvbestemmelsesretten, overbevisende, enige, for aktiv dødshjælp, forhindre ubærlig lidelse, tilladelse, lovliggøre

Grundet de modstående værdier og holdninger men med det samme nodalpunkt i de to artikler, opstår der herved antagonisme. Idet at ALS-patienten deler samme holdning som 79% af befolkningen, kan man fastlægge Lars Kroghs diskurs som den hegemoniske diskurs, dvs. den vindende diskurs. Selvom aktiv dødshjælp ikke er lovliggjort, er der dog stadig bred enighed i den almene befolkning ift. en legalisering af aktiv dødshjælp.

Hvis man anskuer de to artikler, som repræsentanter fra hver sin side af debatten, må det endelige og vindende argument være Ole Hartlings, der argumenterer i mod en lovliggørelse af aktiv

36

https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=175

Side 18

Side 16 af 25 dødshjælp. Denne konklusion drages på baggrund af, at aktiv dødshjælp ikke er på den politiske dagsorden på sådan et niveau, hvor vi nærmer os en lovliggørelse. Politikere er imod en legalisering, hvilket ikke stemmer overens med befolkningens mening. Ole Hartlings argument ift.

aktiv dødshjælp, betragtes derved som det forløbende vindende argument på den antagonistiske diskurs.

Diskussion

I det foregående afsnit blev holdninger og argumenter for og imod aktiv dødshjælp belyst ud fra to artikler. Det er tydeligt, at diskussionen rummer forskellige vinkler og rejser en række etiske dilemmaer og holdninger, der er langt mere komplekse end blot for eller imod. I artiklen med Lars Krogh fortæller et enkelt lidende menneske sin egen historie, som naturligt berører en, når man hører om følelser af frygt, smerter, ubehag og ønsket om at blive befriet for netop disse lidelser. Det er netop, det der gør det svært at argumentere imod Lars Kroghs synspunkt.

Historien om Lars Krogh er også historien om en patient i en magtesløs position. Hans sygdom er uhelbredelig og hurtigt fremadskridende. Der findes kun lindrende behandling imod ALS, og han har mistet mange basale men vigtige kropsfunktioner for altid. Patienter med så dødelige sygdomme har en stærk stemme i debatten, der gør debatten og emnet aktiv dødshjælp endnu sværere at tage stilling til.

Debatten om aktiv dødshjælp rummer dog ikke kun dette perspektiv, man er nødt til også at se det fra en anden vinkel.

Hvis man anskuer de etiske dilemmaer ift. aktiv dødshjælp fra en samfundsmæssig vinkel vil det betyde, at der via lovgivning og retningslinjer skal tages højde for problematikker og konsekvenser af loven. Der skal tages stilling til en lang række spørgsmål som: Hvem skal omfattes af loven?

Hvem skal rejse spørgsmålet om aktiv dødshjælp? Hvornår i forløbet skal der tages stilling og endeligt hvem skal udføre selve handlingen?

Politisk har spørgsmålet om aktiv dødshjælp heller ikke været på dagsordenen, idet der ikke er tradition for at diskutere moralpolitiske spørgsmål i Folketinget, og fordi et flertal i Folketinget er imod en lovliggørelse af aktiv dødshjælp [37]. Spørgsmål om etik og moral er bl.a. derfor uddelegeret til Etisk Råd. Det er derfor kun, når der i medierne dukker historier op fra enkeltpersoner, at debatten blusser op.

Et aktuelt eksempel er den tidligere minister Ritt Bjerregaard, der er uhelbredeligt syg af en

37

http://www.bt.dk/politik/overblik-det-mener-partierne-om-aktiv-doedshjaelp

Side 19

Side 17 af 25 kræftsygdom. I interviewet ”Ritt Bjerregaard skal dø. Hun vil selv bestemme hvordan” [38] fra Zetland, argumenter hun for sin ret selvbestemmelsesret i forhold til døden.

Ifølge Ritt Bjerregaard har vi hele livet haft ansvar for vores eget liv og udvikling, og derfor burde man også have ret til at bestemme hvordan det skal ende. Hun ønsker ikke at ende sine dage uden evnen til at tale og tænke, og vil derfor ikke genoplives, fordi at en regel siger hun skal. Hun anerkender de politiske problematikker ved en lovliggørelsesproces af aktiv dødshjælp, men alligevel er Ritt Bjerregaard for og hun mener, at vi er nødt til at studere hvordan andre lande har gjort det.

Som et modsvar til Ritt Bjerregaards interview skrev anæstesilægen Jørgen Steen Hansen en

kommentar med ordene ”Bed mig ikke om at slå ihjel”^{39}. Han indgik herefter i et interview med

Zetland af samme navn for at komme med et lægeligt synspunkt på debatten. Jørgen Steen Hansen mener, at det er den ultimative form for egoisme, og at det aldrig kan være lægens opgave at udføre aktiv dødshjælp til mennesker, der kunne leve et halvt år i selskab med deres nærmeste. Jørgen Steen Hansen udtaler, at man skal have familiens sjæl med, når en patient gerne vil gøre en ende på sit liv, og det gøres bedst ved passiv dødshjælp ifølge ham. Ifølge Jørgen Steen Hansener problemet, at tilhængerne af aktiv dødshjælp frygter smerten før døden og dermed en uværdig afslutning på livet. De forstår ikke de muligheder, som lægerne har for at lindre og dermed sikre, at patienten får en værdig afslutning.

Han udtaler endvidere, at et udsigtsløst sygt menneske pludselig kan få en farlig tankegang i kraft af en lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Pludselig kommer der økonomiske aspekter ind over, og patienten kan opfatte sig selv som en byrde. Det, at børnebørnene står og mangler penge til en lejlighed er mere vigtigt end et halvt års levetid. Jørgen Steen Hansen mener derved, at der kommer nogle helt andre etiske dilemmaer indover, som er endnu sværere at forholde sig til. Ifølge ham skal døden altid være den sidste udvej, hvis lægerne skal have indflydelse, og det er egoistisk at bede ham om at slå ihjel, når nu han har muligheden for at lindre smerterne hos patienten, der selvom det afkorter livet.

På trods af at 79% af Danmarks befolkning er for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp er både Etisk Råd, samt et flertal i Folketinget imod og det er derfor svært at forestille sig at aktiv dødshjælp på bliver lovligt i Danmark.

På baggrund af de mange etiske dilemmaer og de mange aktører, der taler i mod en legalisering af

38

https://www.zetland.dk/historie/soNN1EKd-mOLXpK7L-fc690

39

https://www.zetland.dk/historie/sOzR5WBb-mOLXpK7L-39f3f

Side 20

Side 18 af 25 aktiv dødshjælp, vurderer jeg, at mulighederne for en legalisering af aktiv dødshjælp har lange udsigter. Jeg mener yderligere, at så længe det rådgivende organ for Folketinget, Etisk Råd, fortsat er imod kommer det ikke på den politiske dagsorden, på et niveau, hvor vi nærmer os en legalisering.

Debatten er, som det ser ud lige nu, endeløs. Det er tydeligt at enkeltberetninger fra personer, der er udsigtsløst syge, ikke vejer tungt nok i debatten til at få spørgsmålet om aktiv dødshjælp på den politiske dagsorden. Derfor vurderer jeg, at enten skal ja-siden overbevises om, at lægens palliative redskaber sikrer en værdig og en død med langt færre smerter, eller også er nej-siden nødt til at blive overbevist, eventuelt ved at vende blikket ud af i Europa. Holland har gjort sig mange erfaringer siden 2003, hvor de legaliserede aktiv dødshjælp. De har, som før beskrevet, nøje retningslinjer for aktiv dødshjælp, som kan sikre at en legalisering ikke medfører en glidebane, men rent faktisk sikrer en værdig død, hvor de pårørende er inde over. For debatten i dag indeholder kun de kendte argumenter for og imod, og mangler svar på spørgsmål som hvordan, hvem, hvor og hvad.

Der skal derfor mere til, at vi kan snakke om en fremtidig legalisering i Danmark.

Konklusion

Jeg har i denne opgave redegjort for nervesystemets opbygning i henholdsvis centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Centralnervesystemets opgave er at bearbejde information, mens det perifere nervesystems nerver transporterer nerveimpulser imellem kroppens sanseorganer og centralnervesystemet. Det sensoriske system og de sensoriske nerver arbejder med registrering, transport og bearbejdning af sanseindtryk, mens det motoriske system og de motoriske nerver er involveret i transport af motoriske nerveimpulser rettet mod kroppens muskler. For at en muskel kan kontrahere, kræver det signal fra hjernen, og at der overføres impulser fra nerve- til muskelcelle, dette forløber i synapsen, hvor processen sættes i gang af et aktionspotentiale.

Forståelsen for nervesystemets opbygning og funktion er vigtig ift. at forstå den neurologiske sygdom ALS. ALS skyldes en degeneration af centralnervesystemet, som styrer musklerne.

Nervecellerne, de motoriske forhornsceller, går langsomt til grunde og medfører muskelsvækkelse af arme og ben. Derudover får den sygdomsramte synkebesvær, talebesvær samt respirationsproblemer. 90-95% af tilfældene med ALS, skyldes en sporadisk udvikling, hvor kun 5-

10% skyldes arvelighed. ALS er derfor en hurtigt fremadskridende sygdom, og der findes ingen behandling, der kan helbrede patienterne. Nogle ALS-patienter vælger at leve videre bundet til en

Side 21

Side 19 af 25 kørestol og respirator, mens andre dør af tiltagende respirationsbesvær samt tilstødende komplikationer inden for en kort årrække efter sygdommens opståen.

I og med at det udelukkende er muligt at lindre ALS-patienternes symptomer i forløbet er der ingen tvivl om, at ALS-patienter lider og nogle har derfor et ønske om at få hjælp til at gøre en ende på lidelserne.

Dette rejser naturligt spørgsmålet om patienternes selvbestemmelsesret i forhold til spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Der hersker stærke argumenter for og imod, hvilket tydeligt viser, at debatten er endnu mere kompliceret end først antaget. Når man hører enkeltpersoners lidelseshistorier og overvejelser ift. et ønske om at få aktiv dødshjælp er det svært ikke at være enig i, at det skal legaliseres. Nej-siden, herunder Etisk Råd, som fungerer som rådgivende organ for Folketinget, har ligeledes stærke argumenter, som tydeliggør, at det ikke kun er et spørgsmål om for eller imod, idet det rejser yderligere etiske dilemmaer og problemstillinger. Hvem skal have tilladelse? Hvornår i forløbet skal der tages stilling? Hvor og hvem skal foretage handlingen? Dette tydeliggøres også i et interview med anæstesilægen Jørgen Steen Hansen, der pointerer, at der talrige andre muligheder for at lindre og derved sikre patienten en værdig død med de pårørende på sidelinjen.

Det kan således konkluderes, at debatten om aktiv dødshjælp, er en debat med mange facetter og aspekter, der ikke rummer entydige svar. Det betyder også, at en mulig legalisering af aktiv dødshjælp ikke er lige rundt om hjørnet, så længe hverken Etisk Råd eller politikerne i Folketinget har det på deres dagsorden.

Side 22

Litteraturliste

________________________________________________________________________________

Bøger

- Atkin, J. B. (2014) Motor neuron diseases: causes, classification and treatments.

Melbourne: Nova Science Publishers Inc.

- Egebo, L. A. & Paludan-Müller, P. . (2005) Biologi til tiden. Aarhus C: Nucleus 2. udgave.

- Hartling, O. J. (2015) Aktiv dødshjælp- kan vi mere end vi kan magte?. København K:

Gyldendal.

- Krølner, Bjørn. (2002) Månedsskrift for praktisk lægegerning. Viby: Lægeforeningens forlag.

- Lings, Svend. (2014) Hjælp mig - aktiv dødshjælp. Aarhus: Turbine.

- Marsden, R. & Talbot, K. . (2008) Motor neuron disease. Oxford: Oxford University Press.

- Muskelsvindsfonden. (1991) ALS - amyotrofisk lateral sklerose. Århus C: Werks offset.

- Danmark, Olivia (2012) Amyotrofisk Lateral Sklerose: Viden om og erfaringer med en helt særlig sygdom.

- Skadhede, Thomas et. al Lytzen, B. Charlotte (2015) Yubio: interaktiv e-bog i biologi Studier

- Kiernan, M. C. (2011) Amyotrophic lateral sclerosis: The Lancet Seminars,

377/2011(9769). Senest besøgt d. 15/12/2016
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS(10)61156-7/abstract?cc=y

- Kiernan, M. C. (2011) Safety and efficacy of lithium in combination with riluzole for treatment of amyotrophic lateral sclerosis: a randomised, double-blind, placebo-controlled

trial: The Lancet Seminars, 377/2011(9769). Senest besøgt d. 9/12/2016 på
http://www.thelancet.com/journals/laneur/article/PIIS(10)70068-5/fulltext.

Side 23

Artikler

- http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/i-mine-%C3%B8jne-kan-det-

v%C3%A6re-let-have-faste-og-frelste-meninger-om-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp

Senest besøgt d. 16/12 2016
- http://www.etik.dk/aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/argumenter-imod-aktiv-
d%C3%B8dshj%C3%A6lp-fra-ole-hartling Senest besøgt d. 16/12 2016
- https://www.ninds.nih.gov/Disorders/All-Disorders/Amyotrophic-Lateral-Sclerosis-ALS-
Information-Page Senest besøgt d. 13/12 2016
- https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/oevrige-
sygdomme/amyotrofisk-lateralsklerose-als/ Senest besøgt d. 14/12 2016
- http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/8047 Senest besøgt d. 12/12 2016
- http://nyheder.tv2.dk/samfund/danskerne-er-ikke-i-tvivl-vil-have-ret-til-aktiv-
doedshjaelp Senest besøgt den 17/12 2016
- http://www.aktiv-doedshjaelp.dk/9 Senest besøgt den 15/12 2016
- http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-
debatten-om-aktiv-doedshjaelp/lovgivning/lovgivning-i-andre-lande Senest besøgt den
15/12 2016
- http://www.bt.dk/politik/overblik-det-mener-partierne-om-aktiv-doedshjaelp Senest besøgt
den 17/12 2016
- https://www.zetland.dk/historie/soNN1EKd-mOLXpK7L-fc690 Senest besøgt den 18/12

2016

- https://www.zetland.dk/historie/sOzR5WBb-mOLXpK7L-39f3f Senest besøgt den 18/12

2016

- https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=176 Senest besøgt 13/12 2016
- https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=175 Senest besøgt den 14/12 2016