SRP om opium i Biologi A og Historie A

Side 1

Studieretningsprojektet

Fag: | Vejleder:

Biologi A

STX 3.g

Tlf.:

Email:

Historie A | Tlf.:

STX 3.g

Email:

Område: | Den første opiumskrig

Opgaveformuleringen udleveres den 6. december 2016 kl. 14.15.

Besvarelsen afleveres elektronisk på Netprøver.dk senest den 20. december 2016 kl. 14.15.

Opgaveformulering:

Der ønskes en kort redegørelse for Englands og Kinas forhold i starten af 1800-tallet.

Gør kort rede for nervesystemets opbygning og funktion.

Analyser ud fra selvvalgt kildemateriale hvilke interesser, der var afgørende for de to landes ønske om at gå i krig. I analysen forventes brug af historisk metode.

Vurder hvilke virkninger, der fremkaldes af de forskellige stoffer, som opium består STX 3.g

Forklar hvorledes opiumafhængighed opstår, og vurder mulighederne for afvænning.

Besvarelsens omfang: 15-20 sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag og abstract på engelsk.

Vedhæftede bilag: Ingen

Side 2

Side 2 af 38

Abstract

The purpose of this paper is to examine the years from , right before the First Opium War between China and England and examine how the opium works in the human body. The two countries had been doing business for many years. China’s main export consisted of silks and porcelain, which they sold for silver and therefore gained a high

profit. However, through the 1800^{th} century Englishmen realised they did not earn as

much as they had hoped, so they began to sell opium to China so they can earn money.

Through the years, a growing amount of Chinese people became addicted to opium. The opium trade led to bigger revenue for England. It was ending in discussions about going to war because of many disagreements between the two countries. This paper will analyse China and England’s main reasons to going to war by looking at “Lin Zexu’s first and second petition to emperor” and “Thomas B. Macaulay’s speech”. The main reason England started the war was because of the economy and the desire for respect. As for China, it was more about power, economy and the population's health. To get a better understanding of why Chinese people were so addicted to opium, even though the government tried to get rid of it, by using biological reasoning to explain why people were addicted to opium, and examine how to get out of an opium addiction. The results show that one of the reasons to why people becoming addicted to opium was because of the withdrawal symptoms. The best way to get rid of opium addictions is to use medical detox method.

Side 3

Side 3 af 38

Indholdsfortegnelse

Abstract 2

Indledning 4

Englands og Kinas forhold i starten af 1800-tallet 4

Nervesystemet 6

Den perifere nervesystem 6

Den centralnervesystem 7

Neuronet 8

Opiumstoffernes virkning 10

Morfin 10

Kodein 12

Papaverin 12

Synergimekanismer 12

Opiumafhængigheds opståen 13

Afvænning 15

Delkonklusion 16

Kildeanalyser 17

Præsentation af Thomas B. Macaulays indlæg den

Analyse af Thomas B. Macaulays indlæg den

Vurdering af Thomas B. Macaulays indlæg den

Præsentation af Lin Tse-Hsüs første- og anden bønskrift 19

Analyse af Lin Tse-Hsüs første- og tredje bønskrift 20

Vurdering af Lin Tse-Hsüs første- og trejde bønskrift 22

Samlede vurdering af de tre kilder 23

Delkonklusion 23

Konklusion 23

Litteraturliste 25

Bilag 1 29

Bilag 2 35

Bilag 3 36

Side 4

Side 4 af 38

Indledning

Igennem mange år har Kina haft store problemer med England. Allerede før 1800-tallet havde englænderne importeret store mængder af opium til Kina. Men det var først igennem 1800-tallet, kineserne for alvor blev afhængige af det importerede opium. Før denne handel havde kineserne i forvejen haft kendskab til dette stof og ulovliggjort det, men det lykkedes dem alligevel ikke at forhindre opiumhandlen i Canton. Englænderne var nemlig blevet afhængige af den opiumhandel, der foregik ved Canton, da det spillede en central rolle for deres lands økonomi.

Det store mængde opium fik englænderne fra Indien, hvor de havde et stort erobringsområde. Men da opium blev populært blandt kineserne, begyndte firmaet East India Company at øge produktionen af opiumvalmuen. Dette betød, at importen af opium blev øget yderligere, hvilket medførte afhængighed blandt den kinesiske befolkning.

Afhængighed af opium handler alt sammen om, at de stoffer, der er inden i opiumvalmue, er meget vanedannende for mennesker. Stofferne i opium virker smertestillende og slørende, fordi de sætter sig på de receptorer, der kaldes for opioidreceptorer. Opiummet giver også en euforisk følelse. Disse to virkninger spillede en central rolle for, hvorfor kineserne inhalerede opium. Befolkningen ønskede at komme væk fra den grusomme virkelighed, som de levede under, nemlig hungersnød.

Englands og Kinas forhold i starten af 1800-tallet

Igennem mange hundrede år har Kina været et meget attraktivt land at handle med.

Mange europæere ønskede at få fat på kinesiske silke, te og porcelæn. Et af landene var England, der fik en vigtig rolle i den kinesiske historie.

Handelsforholdet mellem disse to lande var ikke det bedste hverken før eller gennem

1800-tallet. Det ses blandet andet ved, at kineserne anså englændere, men også andre

udlændinge, som ”De fremmede djævle”^{1}, mens England kaldte Kina for ”et anakronistisk
samfund”^{2}. En anden grund til, at forholdet mellem dem ikke var så godt, var, at de ikke
kunne blive enige om mange ting. Da Kina er et meget isoleret land^{3} og ønskede ikke at

1

Jonathan D. Spence, 1991, side 145

2

Hanna Kobylinski, 1976, side 136

3

Nationalmuseet, 1975, side 85-86

Side 5

Side 5 af 38

blive påvirket af omverden, efterstræbte kineserne at kun handle (ved Canton)^{4} med
Cantonsystem. Tværtimod ønskede, englænderne at udvide deres rettigheder i Kina^{5}. Selv

om det ikke lykkedes dem at udvide rettighederne, så lykkedes det dem alligevel, at blive

den mest dominerende handelspartner for Kina^{6}. Kravene til englænderne var, at de skulle
overholde de kinesiske handelsvilkår og at handlen foregik ved Cantonsystemet^{7}, da de
ingen tillid havde til englænderne^{8}.
I starten af 1800-tallet, fik England primært silke, te og porcelæn ud af deres sølvmønter^{9}.
Det medførte, englænderne ikke fik nok indtægt ud af det, de investerede i^{10}, så derfor
øgede enlænderne importen af opium igennem 1800-tallet^{11}, hvor flere kineser blev

afhængige af det. Selv om den kinesiske myndighed forbød handlen, så stoppede de ikke.

Tværtimod smuglede private firmaer opium ind i Kina^{12} og de bestak de kinesiske
embedsmænd^{13} samt Co-Hong købmændene. Derfor ønskede kineserne ikke at handle
med England^{14}. Allerede i år 1813 blev opiumrygning forbudt^{15}, men i år 1820 var
transporten af opium til Kina svarende til 1 million menneskers regelmæssige forbrug^{16}.

Det fik kejseren af Kina til at sende Lin Tse-hsü (Lin Zexu), fra Fujian, til Canton for at

sætte en stopper i handlen i slutningen af 1930’erne^{17}. Men Englænderne nægtede dette, da

opiumhandlen spillede en vigtig rolle i deres lands økonomi. Charles Elliot blev i år 1836 udnævnt til at være handelsansvarlig mellem England og Kina og opkøbte alt opium fra private firmaer. I år 1839 ankom Lin Zexu til Canton og fik superintendenten, Elliot, til at udlevere alt opiummet. Efter modtagelse af stoffet brændte Lin Zexu over 20.000 kasser

4

Hanna Kobylinski, 1976, side 136

5

Hanna Kobylinski, 1976, side 132

6 ibid, side 131

7

http://historienet.dk/civilisationer/det-gamle-kina/quiz-kinas-historie

8

Hanna Kobylinski, 1976, side 132

9 ibid, side 134

10

http://www.faktalink.dk/titelliste/hong/honghist

11

Henrik Fabricius, 1973, side 86 - kig på diagrammet.

12

Hanna Kobylinski, 1976, side 134

13 ibid

14 ibid

15

Jonathan D. Spence, 1991, side 149

16

Hanna Kobylinski, 1976, side 136

17 ibid, side 134

Side 6

Side 6 af 38

opium, hvor hver kasse indeholdte 65-80 kg opium^{18}, for at skille sig af med det^{19}. Det

medførte blandt andet vrede hos Englands udenrigsminister, Lord Palmerston.

Langsomt begyndte vreden og uenighederne at blive større og større mellem de to lande.

England havde meget fokus på deres land økonomi, mens kineserne havde fokus på blandt andet deres økonomi, men også deres befolknings sundhed. Opiumrygning blev meget populær hos folk, der kedede sig og hos de fattige folk. De fattige folk røg det for at komme

væk fra den grusomme virkelighed og smerterne^{20}. Efterhånden fandt arbejdsgiverne ud af

at kulier kunne bære mere, hvis de blev påvirket af opium, og derfor tilbød arbejdsgiver

opium til kulierne, så de kunne bære mere pga. deres smerter sløredes^{21}. Sløring af smerter

kender vi også fra smertestillende medicin. Det skyldes alt sammen kroppens reaktion på rygning af opium. Opium indeholder mange forskellige stoffer, såsom morfin, der går ind og påvirker vores nervesystem.

Nervesystemet

Nervesystemet er overordnet opdelt i to dele, den centralnervesystem, CNS, og det perifere nervesystem, PNS. Det centralnervesystem består af rygmarven og hjernen, mens PNS

består af neuroner, der forbinder CNS med kroppen^{22}. PNS er altså nervetråde, der ikke er

en del af CNS.

Den perifere nervesystem

Den perifere nervesystem kan opdeles i to, nemlig efferente neuroner og afferente neuroner. Ved de efferente neuroner løber signalerne fra den centralnervesystem og ud til kroppen, mens ved det afferente neuroner sker der det modsatte, altså fra kroppen og ind

til CNS^{23}. De fraførende neuroner, efferente neuroner, kan yderligere inddeles i tre typer,

motorisk også kaldt for somatisk neuroner, de autonome neuroner og de sensoriske

nerver^{24}. De somatisk neuroner er nervetråde, der leder hen til skeletmusklerne, mens de

18

Jonathan D. Spence, 1991, side 145

19

Hanna Kobylinski, 1976, side 134

20

Jonathan D. Spence, 1991, side 148

21 ibid

22 yubio, 2015, side 350

23 ibid

24

Henrik Rindom, 2002, side 12-13

Side 7

Side 7 af 38 autonome neuroner ikke er noget, vi har kontrol over. Det er neuroner, der løber fra CNS

mod vores organer^{25} og styrer bl.a. vores fordøjelse^{26}. De sensoriske nerver er dendritter,
der videresender sanseimpulser fra kroppen og ind til CNS^{27}. De autonome neuroner kan
igen opdeles i to typer, de parasympaticus og de sympatiske nervesystem, sympaticus.^{28}

Sympaticus er det, der øger hjertets sammentrækningsevne og hastighed, mens parasympaticus hæmmer hjertets aktivitet, altså nedsætter hjertets

sammentrækningshastighed^{29}. Noget andet der også befinder sig midlertidigt perifert er
opioidreceptorer. De kan blandt andet befinde sig i plasma^{30}.

Den centralnervesystem

Som sagt er hjernen en del af CNS.

Hjernen kan overordnet opdeles i 3 dele, cerebrum altså storhjernen,

31

diencephalon^{32} såkaldt mellemhjernen
og mesencephalon^{33}, midthjernen, med
forlængelse af medulla spinalis^{34},
rygmarven^{35}. Hvor mesencephalon og

medulla spinalis er en del af hjernestammen. Diencephalon styrer

blandt andet hypofysen, hjerterytme osv.^{36}. Nucleus accumbens befinder sig også der og

har en forbindelse til VTA. VTA sidder ved mesencephalon, der indeholder neuroner, som

er med til at regulere styringen af de viljestyrede muskelbevægelser^{37} samt kontrollerer

25 ibid

26

http://www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm

27

Henrik Rindom, 2002, side 12

28 yubio, 2015, side 352. Kig på figuren.

29

http://www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm

30

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123

31

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_al
men_histologi/nervesystem

32 ibid

33 ibid

34 ibid

35

Henrik Rindom, 2002, side 10

36 ibid

37 ibid

Side 8

Side 8 af 38

vores bevidsthedsgrad^{38}. Et andet sted, nucleus accumbens har forbindelse til, er den

frontale cortex, hvor vores personlighed, koncentrationsevne, planlægning og

problemløsning bliver styret^{39}, o g det sidder ved cerebrum. Ved cerebrum bliver hjernen

opdelt i forskellige områder, der skal tage sig blandt andet af talecenter og hørecenter, men det er også der, hovedparten af neuroner befinder sig. Medulla spinalis’ vigtigste funktion

er at lave regulering på vores vejrtækning og grad af vågenhed^{40}. De to vigtigste steder i

storhjernen, som man skal fokusere på, når man taler om rusmidler, er den limbiske

system og den frontale cortex^{41}. Det limbiske system har mange nerveforbindelser til andre

områder i CNS. Dets funktion er at styre indlæring, hukommelse og bedømme og tolke

følelsesmæssige sanseindtryk^{42}. Grunden til at det er interessant at kigge på CNS i forhold
til opiuminhalering, er pga. der findes store koncentrationer af opioidreceptorer i CNS.^{43}

Neuronet

Neuroner er nervesystemets byggesten. Det er dem, der videresender signaler. De ligner en normal celle, hvor størstedelen af neuronet

består af soma^{44}. Rundt om

soma befinder dendritterne sig, hvor der sidder receptorer og ionkanaler. Fra soma og ned til endeknoppen

befinder axon sig^{45}. Starten af axonet kaldes for axon Hillock. Det er her, der bliver
bestemt om, der skal dannes noget nyt aktionspotentiale, AP, til at videresende signaler^{46}.

38

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/160023.htm

39

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjernen-og-nerverne/nyttig-
viden-on-hjernen-og-nerverne/hjernen/

40

Henrik Rindom, 2002, side 11

41 ibid

42 ibid, side 12

43

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123

44

Yubio, 2015, side 352

45 ibid, side 353

Side 9

Side 9 af 38

Ned af axon, findes der i nogle nerveceller myelinskede, såsom fx axoner i PNS.

Myelinskeder fra PNS er dannet af Schwannske celler, mens myelinskeder er dannet af

oligodenrocytter i CNS.^{47} Myelinskedernes funktion, er, at den skal hjælpe elektriske
impulser hurtigere igennem axon.^{48} Axon bliver dernæst opdelt i små udløbere, der slutter

ved endeknopperne.

Måden, neuronerne videregiver signaler på, er at den præsynapsiske celle danner en synapse med den postsynapsiske dendrit eller cellemembran. Når AP kommer ned til

endeknoppens præsynaptiske membran, fører det til at Ca-kanalerne åbner sig, så Ca^{2+}

kan strømme ind i endeknoppen og binde sig til vesiklerne, der indeholder

                49
transmitterstoffer . Transmitterstofferne bliver nu diffunderet ud til cellemembranen,

hvor exocytose vil afgive dem til synapsekløften. Transmitterstofferne diffunderer over til

kløften og binder sig til receptorer ved dendritten^{50}. Hvis der er tale om en fremmende

transmitterstof, så dannes EPSP, excitatorisk postsynaptisk potentiale, ved at kanalerne åbner sig, hvorefter kalium kan diffunderes ud af cellen, mens langt flere natrium

diffunderer ind i cellen^{51}. Dette medfører til gradueret potentiale i membranspotentiale^{52}.

Ved -55 mV aktiveres AP. Når EPSP er kraftig nok, eller der er rigeligt af dem, så sker depolarisering. Natriumkanalerne åbnes ved axon Hillock, hvorefter kaliumpumpen åbnes

efter natriumkanalernes lukning, der medfører til repolarisering^{53}. Da kaliumkanalen er

åben i længere tid, vil der ske hyperpolarisering, hvorefter gradueret potentiale opstår, så hvilemembranspotentiale kan opnås. Noget andet, der også kan ske, er, at når

transmitterstofferne, rammer receptorerne så åbner K^{+} kanalerne sig og fremkalder IPSP,
hvorved enten kalium kan diffunderes ud af cellen ellers så kommer Cl^{-} ind i cellen ved
hjælp af Cl^{-} -kanaler, dette fører til hæmmende synapsepotentiale, da der sker

hyperpolarisering med det samme.

46 ibid

47 ibid, side 355

48

http://www.sundhedguide.com/1/2014/09/hvad-er-de-funktioner-myelinskeden-.html

49 yubio, 2015, side 370

50 ibid

51 ibid, side 358

52 ibid, side 359

53 ibid, side 360

Side 10

Side 10 af 38

Opiumstoffernes virkning

Inde i selve opiumvalmuen findes der mange forskellige stoffer såsom, buprenorphin,

codein, morphin osv.. De er alle sammen under kategori opioider.^{54} Når man ryger opium,

inhalerer man fem forskellige stoffer, morphine, thebaine, codeine, papaverine og

noscapine^{55}, hvor de vigtigste, som vi kommer til at beskæftige os med, er morfin, kodein

og papaverin. Virkningsmæssigt kan man opdele det i to grupper. De smertestillende

virkninger, altså morfin og kodein og afslapningseffekten på glat muskulatur^{56}, altså

papaverin. Fælles for de tre stoffer er, at de binder sig allesammen til opioidreceptorer og, at de har en god fedtopløselighed. Opioidreceptorer er syv-helix-receptor, de er vigtige i

forhold til inhalering af opium^{57}. De tre receptorer, man kender mest til, er µ-, δ-, κ-
receptorer, hvor den mest hyppige i CNS er µ-receptor^{58}. Nyeste forskning viser, µ- og δ-

receptor har stimulerende funktion på postsynaptiske neuroner, mens κ-receptor har hæmmende effekt. Enkelte undersøgelser har påvist, at κ-receptorne er en vigtig funktion i

                       59
forhold til smertelindring.

Morfin

Når man indtager morfin, så stimulerer stoffet opioidreceptorer ved CNS ved at efterligne

kroppens morfin, som er endorfiner^{60}. De går ind og sætter sig på opioidreceptorne og
frigiver AP^{61}. Dette medfører at morfin virker smertelindrende, fordi morfin efterligner
endorfiner.^{62} At have en euforisk følelse skyldes at opioiderne hæmmer GABA-neuroner,
og det fører til udskillelse af dopamin^{63}. Normalt så hæmmer GABA-neuronerne dopamin

udskillelse ved VTA neuroner, der danner dopamin, men når GABA-neuroner bliver

hæmmet, så vil der ikke være neuroner til at hæmme VTA neuronet^{64}. VTA område

anvender dopaminen som kommunikation med nucleus accumbens, der

54

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123

55

http://link.springer.com/article/10.1007/s1056-0

56

http://www.biosite.dk/leksikon/papaverin.htm

57

Henrik Rindom, 2002, side 76

58 ibid

59 ibid

60

Vibeke Lieth, Marianne Looft, Inge Olsen, Henrik Andersen, Lissi Hansen, 2008, side 437

61

http://medicinering.dk/opioder-heroin-morfin-og-kodein/

62 yubio, 2015, side 413

63 ibid

64

Henrik Rindom, 2002, side 76

Side 11

Side 11 af 38

viderekommunikerer med den frontale cortex^{65}. Da vores belønningscenter sidder ved

nucleus accumbens, så betyder det, at belønningscenteret bliver stimuleret, og vi bliver

belønnet^{66}. Vores adfærd, personlighed og motorik ændres også, da den frontale cortex
stimuleres og det er dette område, der styrer de tre elementer^{67}.
Når man kigger på figur 1^{68},

så ses det, at vi har hjernedele ud af x-aksen og ud af y-

aksen har vi %ID/g der står
for %injected dose per g^{69}.

Farven grå viser 15 minutter efter at have indtaget morfin, der blev ekstraheret fra en tørret opiumvalmuekapsel.

Den sorte farve viser 60 minutter efter og den hvide viser 180 minutter efter indtagelse af morfin, der blev ekstraheret fra en tørret Papaver somniferum kapsel. Det ses i figuren, at morfinen mest påvirker mesencephalon, altså midthjernen. Midthjernens funktion er at kontrollere vores bevidsthedsgrad samt de motorisk nerver. Dvs. når man indtager store mængder af morfin, så går stoffet ind og påvirker vores mesencephalon, da morfin vil ind og spærre GABA-receptorerne, så VTA kan frigive dopamin. Da morfin stimulerer midthjernen, så fører det til at det også påvirker vores bevidsthed da mesencephalon er en del af hjernestammen sammen med medulla spinalis. Dette passer meget godt med det, der stod ved historiedelen, at når man indtager opium, så bliver ens bevidsthed sløret. Efter 15 minutter ses det, at den største påvirkning er i hypothalamus, der blandt andet styrer vores temperatur og følelsesmæssige reaktioner.

Det betyder også, at der vil ske en svingning i vores temperatur samt vores følelsesmæssige reaktioner. Mesencephalon bliver også påvirket, hvor symptomerne med mindre

bevidsthed kommer ind. Efter 60 minutter ses en stigning fra 22%ID/g i mesencephalon til

65

Henrik Rindom, 2002, side 23

66

Anne-Marie Sindballe, 2006, side 6

67

https://www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/hjernens-funktioner

68

https://www.researchgate.net/figure/_fig6_FIG-6

69

https://www.researchgate.net/publication/_Radiolabeling_of_Morphine_wit͏h_13

1_I_and_Its_Biodistribution_in_Rats

Figur 1 viser et forsøg der er blevet lavet med morfin på rotternes krop.

*Større billede af figuren findes i bilag 1.

Side 12

Side 12 af 38

28%ID/g. Dette betyder, at virkningen af morfin forstærkes, samtidig med at der sker en
større temperatursvingning, da hypothalamus kommer op til ca. 23,5%ID/g. Efter 180
minutter ses der et fald i %ID/g i hypothalamus, så de følelsesmæssige reaktioner og

svingning af vores temperatur bliver mere normal. Dog ses det, at vores bevidsthed er

blevet mere sløret, fordi efter 180 minutter stiger %ID/g af mesencephalon op til ca.
36,5%ID/g.

Kodein

Kodein virker på mange måder som morfin. Den er ikke så stærk smertestillende medicin

som morfin, men den bruges blandt andet til hostemiddel, især tør hoste^{70}. Grunden til,

den virker hostestillende, er pga. den hæmmer hostereflektionen. Symptomerne hos kodein er det samme som morfin, hvor man bliver svimmel samt får en euforisk følelse.

Papaverin

Selv om papaverin også er et opioid, så har den ikke helt den samme virkning som morfin og kodein. Papaverin har nemlig næsten ingen analgetisk virkning, men anvendes derimod

til at behandle ukontrolleret muskelsammentrækning i indre organer^{71}. Det virker på den
måde, at den kommer ind og hæmmer enzymet phosphodiesterases^{72}, der nedbryder
stoffet, der hæmmer dannelsen af actomyosin og dermed også bevægelse i muskelfibrene.^{73}

Den virker ved det perifere nervesystem fremfor i CNS.

Synergimekanismer

Morfin og kodein minder på måder hinanden og har mange af de samme virkninger. Dog er det papaverin, der er anderledes. Selv om de tre stoffer er opioider, så er der også tale om hvilke slags opioider. Opioider, der kan binde sig til opioidreceptor, kan indeles i tre

grupper, agonister, partiel agonister og antagonister^{74}. Når der er tale om agonister

betyder det, at fx et lægemiddel, kan binde sig til en opioidreceptorer, som fører til en

70

https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/668

71

http://www.accessscience.com.bib101.bibbaser.dk/content/opiates/471100

72

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3446047

73

http://ladyhealthnet.com/da/pages/309984

74

Henrik Rindom, 2002, side 77

Side 13

Side 13 af 38

stimulerende virkning^{75}. Antagonisterne er stoffer, der sætter sig på receptoren, uden at

sætte nogle kemiske reaktioner i gang, mens partiel agonister gør, at styrken på det indtaget stof ikke kan yde sin maksimale virkning. Både morfin og kodein er angonister,

men morfin er en stærk angonist, mens kodein er det i mindre grad.^{76} Begge stoffer kan

både sætte sig i κ-receptorne og også i µ-receptorne. Disse to stoffer virker begge smertestillende og de kan sidde i samme receptorer, derfor kan der konkluderes, at der er synergi mellem stofferne morfin og kodein. Man kan dog ikke sige, at der sker synergi mellem morfin eller kodein med papaverin, også selv om papaverin er agonist og kan både

virke i κ-receptorne og µ-receptorne.^{77} Grunden til dette er, at papaverin ikke har den

samme virkning som de to andre stoffer og sætter sig ved det perifere nervesystem i stedet for i CNS. Dermed kan papaverin ikke skabe synergi med morfin eller kodein. Ingen af disse stoffer kan skabe antagonistisk virkning, da de er agonister.

I forhold til om kodein kan sætte sig på kappa-receptorer bliver stadig diskuteret. Dr. Israa

mener, at kodein ikke kan binde sig til kappa-receptorne^{78}, mens i bogen ”Lehne's

Pharmacology for Nursing Care” står der, at kodein godt kan binde sig til κ-receptorne.

Man vil umiddelbart mene, at kodein kan binde sig til κ-receptorne, fordi enkelte undersøgelser har påvist, at κ-receptorne har en vigtig funktion i forhold til

smertelindring^{79}. Da kodein også har en let smertestillende virkning, må dette betyde, at

den også sætter sig på κ-receptorne.

Opiumafhængigheds opståen

Der findes to måder, at man kan være afhængig på, psykisk- og fysisk afhængig. Den fysiske afhængighed skabes ved, at kroppen har udviklet tolerance over for de stoffer, der indgår i det rygebare opium. Tolerance er at efter længere periodes rygning af opium,

ønsker kroppen en større mængde af stoffet, for at få den samme virkning^{80}. Psykisk

afhængighed skabes ved, at når man har indtaget opium, så føles det behageligt pga. det er

75

Jan rytter Nørgaard, 2009, side 26

76

Jacqueline Burchum & Laura Rosenthal, 2016, side 261

77

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/

78

http://slideplayer.com/slide/6921993/ (slide 14)

79

Henrik Rindom, 2002, side 76

80

http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/smertestillende-medicin/

Side 14

Side 14 af 38 afslappende og slørende virkning. Dermed bliver man ved med at indhalere stoffet, da det er en rar følelse.

Afhængighed af opium kan fremkomme hurtigt, da opiums potent er høj og det betyder at

man kun skal inhalerer det få gange, før man bliver afhængig^{81}. Når man har indtaget

opium i længere tid og ønsker at stoppe, så skabes der nogle abstinenser. Det er abstinenserne der gør, at man begynder, at inhalerer opium igen for at slippe af med symptomerne. Det er derfor afhængighed opstår. En af grundene til at abstinenser opstår, er fordi opium, der er blevet inhaleret, regulerer ens egen produktion af dopamin, dvs. ens egen produktion af opium ikke er så højt som før. En anden grund er fordi CNS har kørt på overgearet tilstand dvs., når man stopper med at inhalerer opium, så forventer kroppen

stadig at man kører i overgear^{82}. Noget andet er at når man stopper med at indtage opium,

så mister man den euforiske følelse pga. GABA-neuronet igen sidder og spærrer for VTA.

Det betyder udskillelsen af dopamin ikke længere vil være der. Kroppen ønsker dermed

igen at få belønningssystemet stimuleret, fordi det føles rart^{83}. Dette er også en af

grundene til afhængighed opstår.

For at kunne udtale sig om, at man er afhængig af et stof, skal man opfylde følgende krav som WHO, World Health Organization, altså Verdenssundhedsorganisationen har

udviklet. De lyder således^{84}:

1. Meget stærk trang til at indtage stoffet

2. Vanskeligheder med at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen

3. Fysisk eller psykisk ubehag (abstinenssymtomer), når stoffet ikke indtages- eller personen indtager stoffet for at undgå disse

4. Udvikling af tolerans, dvs. at der efterhånden skal mere stof til at opnå den ønskede virkning

5. Rusmidlet har en dominerende rolle i personens prioritering og tidsforbrug

6. Vedblivende brug trods erkendte skader.

Hvis man opfylder mindst tre af punkterne, så kan man definere sig selv om afhængig ifølge WHO’s definition.

81

http://alcoholrehab.com/drug-addiction/opium-addiction/

82

http://www.tjele.com/Abstinenser-efter-alkohol-1965.aspx

83

http://videnskab.dk/naturvidenskab/museforsoeg-afsloerer-det-sker-i-hjernen-ved-

afhaengighed-af-stoffer

84

Anne-Marie Sindballe, 2006, side 7

Side 15

Side 15 af 38

Afvænning

Der findes mange forskellige programmer til afvænning af opium. Man kan fx gøre det ved

hjælp af metadon, buprenorphin, LAAM og nogle flere^{85}. Det er det medicinske tilgang til

at afvænne opium.

Buprenorphin er en partiel agonist på my-receptorer og antagonist ved kappa-receptorer.

Det vil sige, dens kemiske tiltrækningskraft til my-receptorer er større end agonisterne altså morfin, kodein og papaverin. Det medfører til, at den kan binde sig til opioidreceptorne, men laver kun delvis blokering. Ved kappa-receptorne bliver der lavet en fuld blokring. Dvs., når patienten er under afvænning ved hjælp af buprenorphin, er det derfor vigtigt, at man laver nedtapning. For hvis man starter med en stor mængde af buprenorphin, vil patienten have for mange abstinenser. Den maksimale opioid

agonistiske effekt af buprenorphin opnås i dosisområdet 12-24 mg per døgn^{86}. Senere hen

vil man lave en blandning af Buprenorphin plus naloxon, hvor forholdet er 4:1.

Begrundelsen for dette er at lave en fuld blokering ved my-receptorerne, som naloxon kan sørge for, så man ikke bliver påvirket af opium, selv hvis man inhalerer det. Programmet kan blandt andet se således ud ved afvænning af opium ved hjælp af buprenorphin:

Dag 1: Startdosis er 4 mg buprenorphin (Suboxone®) daglig. Hvis der opstår opioid-abstinenssymptomer, kan der 1. dag gives yderligere 4 mg Suboxone ca.1 time efter første dosis.

Sædvanligvis er 8 mg Suboxone tilstrækkeligt, men 12 mg Suboxonekan være nødvendig for at fjerne opioidabstinenssymptomerne.

Dag 2: 6 mg Suboxone daglig. Hvis højere dosis 1. dag, fortsættes med denne dosis.

Dag 3: 8 mg Suboxone daglig. Hvis højere dosis 1. dag, fortsættes med denne dosis.

Vedligeholdelsesdosis: Mellem 8 mg og 24 mg Suboxone daglig^{87}.

Selv om man er kommet ud af opiummisbrug, så er der stadig mange forskellige faktorer der spiller ind, for at man kan stoppe helt, såsom ens sociale omgangskreds.

Nogle andre metoder at afvænne på, uden at anvende medicin, er ved hjælp af opiate detox

og holistiske metoder^{88}. Opiate detox handler om, at man langsomt nedtapper

85

http://rehab-international.org/opium-rehab-guide/types-of-addiction-treatment

86

http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument90326.htm#dafs1555727

87 ibid

88

http://viden.articlesask.com/5mentalhealth/5addictionandrecove/16.html

Side 16

Side 16 af 38

opiummisbruget. Man reducerer altså mængden af midlet over en længere periode^{89}.

Holistiske metoder handler mere om, at man skal dyrke sport såsom yoga, meditation osv..

Undersøgelserne har vist, at den medicinsk tilgang til afvænning er den mest sikre samt

mest effektive måde at lave afvænne^{90}. Under afvænningen af opium kan man få forskellige

abstinenser, selv om man er under nedtapninger, såsom pupiludvidelse, snue, tåreflod, koldsved, gåsehud, ømhed i kroppen og søvnløshed. Det er de abstinenser, som man kan få

i starten^{91}. Efter 16 til 24 timer efter sidste stofindtagelsen begynder symptomerne som

hedeture, opkastning, diarré, feber, for høj puls og blodtryksstigning, krampe i mave- og

benmuskler samt appetitløshed og vægttab at vise sig^{92}. Når opiumvirkningen forsvinder,

så medfører det til abstinenser.

Delkonklusion

Opium er et meget vanedannende stof. Det vigtigste sted, som den stimulerer, er ved CNS, hvor GABA-neuronet bliver hæmmet. Der medfører frigivelse af dopamin, der giver den euforiske følelse. Dopaminen vil nu stimulerer nucleus accumbens ved hjælp af forbindelsen mellem VTA og nucleus accumbens. Forbindelsen går videre til frontale cortex, dermed bliver bl.a. ens adfærd ændret, fordi den frontale cortex stimuleres.

Afhængighed skyldes mange grunde blandt andet pga. stimulationen af nucleus accumbens føles rart, samt for at slippe af med abstinenserne. Tolerance skabes efter en længere periode med opiummisbruget. Der findes mange forskellige måder at afvænne, men den mest effektive måde er at anvende den medicinsk afvænnings metode.

At være afhængig behøver ikke nødvendigvis at handle om stoffer, men det kan også være så enkelt som at være afhængig af at have magt. Følelsen af at have et mægtig land med alt det man behøver, er meget sjældent specielt ved 1800-tallet, men det formår England alligevel. Både økonomimæssigt, men også magtmæssigt har England toppet i 1800-tallet, da de handlede med Kina. Specielt i Thomas Babington Macaulay parlamentsdebats tale udtrykte Macaulay sig indirekte om, hvor stærk England er til søs i forhold til Kina.

89 ibid

90 ibid

91

https://morfinopium.wordpress.com/2011/05/25/morfinopium-pavirkning-af-hjerne-og-

krop/

92 ibid

Side 17

Side 17 af 38

Kildeanalyser

Præsentation af Thomas B. Macaulays indlæg den 7. 4. 1840^{93}

Denne tale blev holdt den 7. 4. 1840 af Thomas Babington Macaulay, som er en krigsminister for Whig-regeringen. Talen blev afhold i parlamentet i forbindelse med parlamentsdebat om, hvorvidt England skal gå i krig mod Kina. Macaulays indlæg støtter England i at gå i krig. Samtidig går krigsministeren imod Sir James Grahams åbningstale, da Graham var imod denne krig. Der er tale om en primær- levnkilde, da det er blevet nedskrevet af stenografer. Afsender er Thomas B. Macaulay, mens modtageren er de folk, der er i parlamentet, som skal tage beslutningen. Formålet med talen er, at få parlamentet til at tage beslutningen om at gå i krig. Grundet til valg af denne kilde er, fordi den er relevant i forhold til Englands beslutning om at gå i krig. Den viser ikke kun at englænderne gør det for økonomiens skyld, men også for respektens skyld.

Analyse af Thomas B. Macaulays indlæg den 7. 4. 1840

Den måde Thomas B. Macaulay holdte talen på, var ved at beskytte og forsvare den engelske regering ved at lægge meget vægt på, ønsket om respekt fra den kinesiske side.

Han støtter den engelske regering blandt andet ved at fralægge ansvaret, og give kineserne skyld for at opiumhandlen er opstået. Han påstår blandt andet, at ”man til maj 1838 havde

haft grunde til at tro, der ville finde en legalisering af opiumshandelen sted…”^{94}, hvor han

mener, at kineserne har ikke været grundige med at afgive præcise instrukser i forhold til handlen og derfor ikke kunne vide, at opiumhandlen var forbudt. Ved at give Kina skylden for opiumhandlen, sættes den engelske regering i et godt lys. Det er klart, at Macaulays ønsker at sætte landet i godt lys og uskyldiggøre landet, da han ønsker at gå i krig. Krigen handler ikke blot om at kæmpe, men det handler meget mere om, at krigsministerens ønsker respekt fra den kinesiske regering, og at englænderne bliver behandlet ordentligt, og med respekt. Han mener at den kinesiske regering ikke viser nogen respekt eller ære for englænderne, da de ”ikke ved retfærdige og lovlige midler kunne føre sine forbud igennem, greb til uretfærdige og ulovlige midler, indespærrede vore uskyldige

93

Jes Bo Falk og P.C. [navn͏fjernet], 1982, side 245-249. Uddrag er vedlagt som bilag 2.

94

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 246

Side 18

Side 18 af 38

landsmænd og krænkede suverænen…”^{95}. Her skal man lægge mærke til ord, som

”uretfærdige”, ”ulovlige midler”, ”krænkede” og ”indespærrede”. De er alle en række ord, der skal være med til at støtte hans pointer, angående at den kinesiske regering ikke viser respekt. Han mener nemlig, at det er hævn fra den kinesiske side, da kineserne ikke kan bevise, at det var en englænder der dræbte en kineser, så derfor er det ikke fair at indespærre uskyldige landsmænd. Samtidig i dette citat sætter han England som et offer for kinesere. Ved brug af patos appelform vil flere være enige med ham, da det hele handler om England, der bliver nedgjort.

Igennem talen har han også en tendens til at se ned på den kinesisk regering ved fx at sige ”... Irland trods af verdens mest effektive præventive love... Overhusets og Underhusets samlede magt ikke kunne stoppe en lukrativ trafik, kunne huset så virkelig tro, at blot

ordre kunne standse handlen med opium?”^{96}. Her ses det tydeligt, at han ser ned på

kineserne, for han mener, at hvis vi, briter, ikke kunne stoppe smugling af 4.000.000 pund tobak, tror I så at kineserne kan? Han taler også om smugling af cognac, hvor han har en tendens til at sige, at englænder er verdens bedste, men alligevel kan vi ikke stoppe cognacsmugling, selv om vi har brugt ½ million pund på kystbevogtning. Derfor forstår han at kineserne ikke kan.

Macaulay viser til gengæld også bekymring over for den kinesiske regering. Han påstår blandt andet at en af grundene til, der er sket kontrabandehandel, er, fordi den kinesiske regering er bange for at uddele informationer. Han beskriver det som ”vidste lidt om det;

for der var kastet et slør over Kinas interne politik så kun et glimt heraf kunne fås…”^{97}

altså, at da de ikke bliver informeret om at der ikke må være opiumhandel, så må det betyde, at det ikke er englændernes fejl, at de handler med opium. På den anden side så mener han også, at forsætte opiumhandlen vil være bedst for Kina. Han hykler omsorg for, at kineserne skal have opium. Han udtaler sig således ”Den kunne have sine tvivl om, hvorvidt det var klogt af den kinesiske regering at lukke landet for en medicin, som fornuftigt administreret var virkningsfuld som smertestillende middel og fremmer

helbredet…”^{98}. Sætningen her handler ikke så meget om bekymring, men mere om

økonomi. Hvis kineserne stopper denne handel, vil det betyde, at englænderne ikke vil

95

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 247

96

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 246

97

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 245

98

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 247

Side 19

Side 19 af 38 have en stor indtægt. Ud fra den ovenstående analyse kan man konkludere, at Thomas B.

Macaulays ønske om at gå i krig handler meget om et ønske om respekt fra den kinesiske side, men også om økonomi.

Vurdering af Thomas B. Macaulays indlæg den 7. 4. 1840

Da talen er blevet nedskrevet af stenografer, er den derfor en meget pålidelig kilde. Dog skal man være opmærksom på, at Thomas B. Macaulay har pro-engelsk tendens, og derfor skal man ikke stole blidt på den som læsere. I kilden bliver der ikke talt om økonomi, men han hentyder indirekte til det ved at sige, det ville være synd for kineserne ikke at kunne få det her medicin. Grunden til dette kunne være, at det ikke ville se moralsk rigtigt ud, hvis han direkte sagde at kineserne skulle have opium, så de kunne vedligeholde deres økonomiske vækst. For man ved, at opiumhandlen har haft en central rolle i Englands økonomi. Da talen er pro-engelsk samt at den skal være moralsk korrekt, så fremgår det ikke tydeligt i Macaulys tale, hvorfor England egentlig vil samarbejde eller handle med Kina, når der er sket så mange grusomme ting for englænderne. I modsætning til Macauly

har vi Sir James Graham. Hans første indlæg^{99} viser at han er imod, at de går i krig.

Graham lægger hermed ikke så meget vægt på englændere som ofre, men mere vægt på at ødelægge et forhold til Kina, som de har haft svært ved at opbygge. Han mener, de ikke skal gå i krig, fordi det vil ødelægge et handelssamarbejde.

Præsentation af Lin Tse-Hsüs første-^{100} og anden bønskrift^{101}

Bønskrifterne blev udformet af Lin Zexu, som også kaldes for Lin Tse-Hsüs ifølge bogen ”Opiumskrigen”. Han var en kejserlig kommissær fra Fujian og blev sendt til Canton af kejseren for at stoppe opiumshandlen. Bønskrifterne er en skriftlig kilde, da de bliver sendt fra Canton i 1838 til den kinesiske kejser, Tao-kwang, der er i Peking, det såkaldte Beijing.

Formålet med bønskrifterne er, at berette for kejseren, hvilke problemer Kina står overfor, samt at give forslag til ændring af den kinesiske love, så de kunne hindre opiumimporten.

Der er tale om en primær-førstehåndskilde samt et levn, da det er Lin Zexu, der har

99

Jes Bo Falk og P.C. [navn͏fjernet], side 243-244.

100

Ibid, side 170-174. Hvor uddraget er vedlagt som bilag 3

101

Ibid, side 174-177. Hvor uddraget er vedlagt som bilag 4

Side 20

Side 20 af 38 skrevet bønskrifterne og orienterer kejseren om situationen. Afsender er Lin Zexu og modtageren er kejseren. Grunden til valg af kilderne er, at de viser, hvorfor Kina ønsker at gå i krig. Begge kilder viser en anderledes fokuspunkt, som mange ikke har haft fokus på.

Begge bønskrifter viser også, hvordan situationen ser ud i Canton.

Analyse af Lin Tse-Hsüs første- og tredje bønskrift

Da modtageren af disse bønskrift er kejseren af Kina, så kan man også mærke i kilderne, at

den kejserlig kommissær viser respekt ved at anvende ord som ”Deres Majestæt”^{102} i begge

skrifter, når han skal henvende sig direkte til kejseren. Han betegner sig selv som ”Deres

tjener”^{103}, der ses i starten af tredje bønskrift, og skriver også ”trods min uvidenhed”^{104} i

den første bønskrift, selv om han er mere vidende inden for området end kejseren.

Igennem teksten er det interessant at se, at Lin ikke er antiengelsk. Han beskylder ikke englændere for noget og nævner dem heller ikke. Det eneste, han siger, er ”når den strenge

lovgivning gennemføres, vil de ganske vist først blive skræmt næsten til døden”^{105}. Her er

det vigtigt at se, at han faktisk kun giver befolkningen skylden og ikke englænderne. Han

påstår blandt andet ”Det er ikke svært at komme rygevanen til livs”^{106}, hvor han tror

befolkningen ønsker opiumrygning, det viser dermed sin uvidenhed inden for biologien.

Han lægger altså meget vægt på at give befolkning skylden for problemet. Krisen for Kina er altså, at alt for mange kinesere, tager opium. Han prøver at finde løsninger ved hjælp af magt til at løse dette problem, og det ses specielt, når Lin skriver ”vil de beslutte sig til at

holde op med at ryge ved fristens udløb… kan henrette dem”^{107}. Han kommer altså ikke

ind på hvordan de skal forhindre englænderne i at sælge opium, men kommer blot ind på ved hjælp af magt at stoppe opiumrygning. Det afgørende faktorer, der udgør ønske om at gå i krig, i det første bønskrift, er mangel på magt over den kinesiske befolkning. At få kontrol eller magten igen overbefolkningen, foreslog han kejseren at sætte strengere straf og regler. Dog spiller befolkningen i Kina også en stor rolle for ønsket om at gå i krig, da Lin beskriver kineserne som ”deres ånd og higen er blevet ganske ødelagt og de bringer

102

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

103

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 174

104

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

105

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

106

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

107

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

Side 21

Side 21 af 38 dagen med at ryge uden nogen sinde at spekulere på hvad fremtidens skæbne vil

blive.”^{108}. Læg mærke til ordene ”ødelagt” i sætningen ”ryge uden nogen sinde at

spekulere på hvad fremtidens skæbne vil blive” han bruger nogle negative konnotationer til at beskrive den kinesisk befolkning, så kejseren kan få sympati for befolkningen. Den anden afgørende rolle for ønsket om at gå i krig er simpelthen for befolkningens skyld, men også for magtens skyld da regeringen ingen kontrol har over folket, når de ”negligere

loven”^{109}. Det med ikke have styr på befolkningen, er noget, som kineserne ikke har prøvet

så ofte, da de har levet under et meget isolerede forhold, uden nogen som helst påvirkning af udefrakommende folk.

I den tredje bønskrift lægger Lin meget vægt på at fortælle kejseren om Kinas nuværende-og fremtidige økonomiske situation og, hvordan opium ødelægger Kina. Man kan overordnet inddele uddraget i to. Den første del altså fra afsnit et ned til afsnit tre, der ses en forklaring på landets økonomi og opiumforbrug. Fra afsnit tre og ned af begynder Lin at beskylde opiumhandlerne og opiumhulerne for det, de har gjort ”hvis ejerne af opiumhulerne og opiumshandlerne blev strengt straffet, ville opiumet forsvinde, og at

spørgsmålet næppe ville dreje sig om ryggerne”^{110}. Her ses det stadigt, at han ikke har

beskyldt englænderne for noget, men blot beskylder sin egen befolkning. Der sker dog en åbenbaring for ham, da han fandt ud af, at det er mest opiumhandler og opiumhulerne, man skal være opmærksom på og næppe befolkningen. På den anden side bliver der indirekte sagt, at kejseren ikke har styr på sin regering, fordi ”rygerne er mest talrige blandt regeringens embedsmænd. Næsten 80 eller ikke 90% af embedsmændene, deres

pårørende, sekretærer, skrivere og tjenere har smag for opium.”^{111}. Læg mærke til ordene

”mest talrige blandt regeringens embedsmænd”. Lige præcis her viser Lin egentlig en indirekte kritik mod kejseren, at selv de folk, der er tættest på ham, har han ikke styr på.

Dette kan også være en hentydning til, at denne situation er blevet meget slem, siden det er kommet så tæt på kejseren.

Fra det første til det tredje afsnit handler det meget om økonomi, som Lin ikke har talt om i det første bønskrift. Han skriver blandt andet ”rigdommen i landets indre strømmer

108

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

109

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 171

110

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 175

111

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 175

Side 22

Side 22 af 38

ud”^{112}, hvor flere negative konnotationer igennem bønskrifter udtrykker det samme, såsom
ordene ”pengemangel”^{113}, ”spildet”^{114} og ”pengene finder vej til de fremmede”^{115}. De

beskriver alle sammen Kinas økonomiske nedgang pga. folkets afhængighed af opium. Lin udtaler sig blandt andet ”afsætningen af alle slags varer i landet dag for dag bliver mindre. De varer, der for tyve eller tredve år siden solgtes for titusinder af dollars kan nu

kun finde afsætning svarende til det halve.”^{116} hvor han dernæst giver opiummet hele

skylden. Han gør sig ingen overvejelser i forhold til at give regering eller embedsmænd eller Co-Hong købmændene skylden. Dette kan skyldes, at bønskriften er til kejseren og at han derfor ikke kan give kejseren skylden for opiumkrisen. Citatet viser også en anden side af sagen, nemlig at Kinas ønske eller interesse for at gå i krig også handler meget om de økonomiske tab, som de står overfor.

Alt i alt ud fra disse to kildre kan man konkludere, at Kinas interesse for at gå i krig ikke kun handler om ønsket, at den kinesiske befolkning kommer ud af afhængigheden, men også handler meget om økonomien og vedligeholdelse af den magt, som de har haft.

Vurdering af Lin Tse-Hsüs første- og trejde bønskrift

Kilden er en meget troværdig kilde, da det er Lin Zexu der er den centrale aktør, der skal berette til kejseren. Igennem bønskrifterne forholder han sig meget til det faktuelle.

Igennem skrifterne påminder han flere gange kejseren om, at Kina er et stort land, men der er mange faktorer der gør Kina til et svagt land fx økonomi, men også at kineserne generelt er svage, det samme gælder regeringsmæssigt. Kilden får samtidig vist kejseren som en, der ikke har styr på noget, da kejseren ikke kan holde styr på sine undersåtter, og heller ikke rigtig har styr på, hvordan denne her situation skal behandles, og dermed har brug for Lin. Hans kritik af regeringen bliver ikke sagt direkte, da det er et brev til kejseren, så derfor kan det være, han har undladte at sige sin mening i forhold til regeringens svagheder. Kilderne her er ret vigtige, da de har indflydelse på, hvad kineserne kommer til at gøre i fremtiden i forhold til opiumhandlerne og den kinesiske befolkning.

112

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 175

113

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 174

114

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 175

115

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 175

116

Falk og Jørgensen: Opiumskrigen,:,Et,kultursammenstød, 1982, side 175

Side 23

Side 23 af 38

Samlede vurdering af de tre kilder

Når man sammenligner Lins bønskrifter med Macaulys tale ses, der stor forskelle. For det første ses det i Macaulys tale, at han ser ned på Kina og han får Englands befolkning til at virke som et offer. Dvs. han er meget pro-engelsk. I modsætning er Lins bønskrift meget direkte i beskrivelsen af situationen. Han giver ikke den engelske regering skylden, men tværtimod mener han, at det er Kinas egen skyld. Han retter altså en indirekte kritik mod kejseren. Han er hverken pro-engelsk eller anti-engelsk. Grunden til, skrifterne er så forskellige, er, fordi de er blevet anvendt ved forskellige lejligheder. Hvis Lin skulle holde en tale for regeringen, havde han nok også skrevet talen på en anden måde end i et bønskrift. Det samme vil gælde for Macaulys. Bønskrifterne og krigsministerens indlæg belyser situationen fra hver sin vinkel. Bønskrifterne og Macaulys tale har på mange punkter svært ved at understøtte hinanden, men Lins brev vil nok være det, der er bedst til at beskrive realiteter da han skal berette til kejseren. Begge kilder er meget troværdige, dog er Macaulys tale mere pro-engelsk, mens Lins bønskrift er mere objektivt, da han ikke blander sine følelser ind i beskrivelsen af de forhold kineserne lever under.

Delkonklusion

Man kan konkludere ud fra kilderne, at Kinas ønske om krig handler mest om magt, økonomi og ikke mindst også om befolkningen, mens England eller Thomas B. Macaulays ønske om at gå i krig handler mere om at få respekt af kineserne. Selv om økonomi ikke blev kommenteret i Macaulays tale, så kan man godt påstå, at han mener, at handlen skal forsætte for økonomiens skyld. Han nævner ikke økonomi for at det skal se moralsk korrekt ud.

Konklusion

Før 1800-tallet havde Kina en stor indtægt, da de fik sølvmønter af englænderne, for deres porcelæn, silke og te. Englænder fandt senere ud af, at de led store tab ved at handle med Kina og derfor bragte de opium til Kina, for at få deres økonomi i vækst.

Igennem 1800-tallet voksede Englands indtægt frodigt pga. opium og derfor valgte de at øge eksporten af stoffet. Flere og flere kineser blev hermed afhængig. Det fik den kinesiske kejser til at sende den kejserlige kommissær, Lin Zexu til Canton for at stoppe handlen i slutning af 1830’erne. Det lykkedes ikke, selvom Lin brændte alt det importeret opium der

Side 24

Side 24 af 38 blev udleveret af Charles Elliot - tværtimod skabte dette vrede hos England, der derfor ønskede at gå i krig.

Grunden til englænderne ønskede at gå i krig, var fordi de havde fokus på økonomiske vækst samt et ønske om respekt. Kineserne havde fokus på økonomi, magt og befolkningens sundhed.

Lin vidste ikke opium var et vanedannende stof og skriver derfor i sit første bønskrift til kejseren ”Det er ikke svært at komme rygevanen til livs” (Falk og Jørgensen,

Opiumskrigen : Et kultursammenstød, s. 171).

Befolkningens store interesse i opium, skyldes mest deres ønske om at slippe af med smerterne, der plagede deres hverdagsliv. Den nemmeste måde at komme væk fra plagerne på, var ved hjælp af opium, som er smertelindrende. Opium indeholder bl.a.

morfin, kodein og papaverin, hvor morfin er det vigtigste stof i opium som skaber synergi med kodein. Når morfin eller kodein kommer ind i vores krop sætter det sig i ipioidreceptorer ved at efterligne endorfiner, der er kroppens eget smertelindrende stof.

Den slørende bevidsthedsvirkning befolkningen oplevede skete pga. opium og kodein der spærrer for GABA neuroner, så VTA kan frigive dopamin, der fører til euforiske følelser.

Da VTA sidder ved midthjernen og midthjernen er en del af hjernestammen, betyder det at bevidstheden sløres. Det herved frigivede dopamin bliver anvendt til at stimulerer nucleus accumbens og frontale cortex.

Lin havde ingen viden inde for biologi og derfor troede han, at man bare kunne stoppe opiumrygning ved hjælp af udefra kommende magtanvendelse, men det er svært, da det kan give voldsomme abstinenser. Derfor bør man bruge et afvænningsprogram, hvor medicinsk metode tages i brug.

Side 25

Side 25 af 38

Litteraturliste

Bøger:

Andersen, Henrik og Hansen, Lissi og Lieth, Vibek og Looft, Marianne og Olsen, Inge, Medicinske fag, Munksgaard Danmark, 2. udgave, 2008

Burchum, Jacqueline og Rosenthal, Laura, Lehne's Pharmacology for Nursing Care, Elsevier saunders, 9. Udgave, 2016

Fabricius, Henrik, Kina: tradition - revolution, Jul. Gjellerups Forlag, 1973 Falk, Jes Bo og Jørgensen, P.C. Willemoës, Opiumskrigen : et kultursammenstød, Johnsen bogtryk, 1982

Kobylinski, Hanna, Kinas historie 1: til 1840, Gyldendal, 1976

Lauritzen, Torben og Lytzen, Charlotte B. og Selchau, Kristen og Skadhede, og Selchau, Kristen, Yubio, 2015

Nationalmuseet, Kina- riget i midten, Nationalmuseet, 1975

Nørgaard, Jan rytter, Medicinske fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer, Dansk sygeplejeråd, 3. Udgave, 2009

Rindom, Henrik, Rusmidlers biologi - om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen

2002

Sindballe, Anne-Marie, Stoftlex, Sunhedsstyrelsen, 2006

Spence, Jonathan D, Kina: historien om de seneste 400 år, Politikens Forlag A/S, 1991

Side 26

Side 26 af 38

Hjemmesider:

Abstinenser efter alkohol, stoffer og medicin, www.tjele.com/Abstinenser-efter-alkohol-

1965.aspx, besøgt. d. 18. december 2016

Effects of different phosphodiesterase-inhibiting drugs on human pregnant

myometrium: an in vitro study, www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3446047, besøgt d. 16.

december 2016

Hjernen, www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjernen-og-nerverne/nyttig-
viden-on-hjernen-og-nerverne/hjernen/, besøgt d. 17. december 2016.

Hjernens funktion, www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/hjernens-funktioner, besøgt d.

12 december 2016.

Hong Kongs historie, www.faktalink.dk/titelliste/hong/honghist, besøgt d. 9. december

2016.

Hvad er de funktioner myelinskeden?, www.sundhedguide.com/1/2014/09/hvad-er-de-

funktioner-myelinskeden-.html, besøgt d. 12. december 2016.

Influence of alginate oligosaccharides on growth, yield and alkaloid production of opium

poppy (Papaver somniferum L.), www.link.springer.com/article/10.1007/s

1056-0, besøgt d. 16. december 2016.

Kan jeg afvænning fra Opiate misbrug derhjemme?,

www.viden.articlesask.com/5mentalhealth/5addictionandrecove/16.html,

besøgt d. 17. december 2016

Kodein ”DAK”, www.min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/668, besøgt d. 14. december

2016

Misbrug af smertestillende medicin, www.danskmisbrugsbehandling.dk/smertestillende-

medicin/, besøgt d. 16. december 2016

Side 27

Side 27 af 38

Morfin og Opiums påvirkning af hjerne og krop,

www.morfinopium.wordpress.com/2011/05/25/morfinopium-pavirkning-af-hjerne-og-

krop/, besøgt d. 17. december 2016

Museforsøg afslører: Det sker i hjernen ved afhængighed af stoffer,

www.videnskab.dk/naturvidenskab/museforsoeg-afsloerer-det-sker-i-hjernen-ved-

afhaengighed-af-stoffer, besøgt d. 16. december 2016

Nervesystemet,

www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og
_almen_histologi/nervesystem, besøgt d. 13. december 2016.

Nervesystemets opbygning og funktion,

www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm, besøgt d. 12.

december 2016.

Opiates, www.accessscience.com.bib101.bibbaser.dk/content/opiates/471100, besøgt d.

13. december 2016

Opioider (analgetika), www.pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123,

besøgt d. 13. december 2016.

Opioider. Klinisk retningslinje for akut behandling af intoksikation og abstinenstilstande og for opioidsubstitutionsbehandling,

www.ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument90326.htm#dafs1555727,

besøgt 16. december 2016

Opioider - heroin, morfin og kodein, www.medicinering.dk/opioder-heroin-morfin-og-

kodein/, besøgt d. 7. december 2016.

Side 28

Side 28 af 38

Opium Addiction, www.alcoholrehab.com/drug-addiction/opium-addiction/, besøgt d. 16.

december 2016

Pain, opiate analgesics and antagonists, www.slideplayer.com/slide/6921993/, besøgt d.

14. december 2016

Papaverin, www.biosite.dk/leksikon/papaverin.htm, besøgt 13. december 2016.

Papaverin - for smerter forårsaget af spasmer i glatte muskler,

www.ladyhealthnet.com/da/pages/309984, besøgt d. 14. december 2016

Quiz: Kinas historie,

www.historienet.dk/civilisationer/det-gamle-kina/quiz-kinas-historie, besøgt d. 8.

december 2016.

Radiolabeling of Morphine with 131 I and Its Biodistribution in Rats,

www.researchgate.net/publication/_Radiolabeling_of_Morphine_with_131_I_

and_Its_Biodistribution_in_Rats, besøgt d. 14. december 2016

The effect of papaverine on acute opiate withdrawal in guinea pig ileum,

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/, besøgt 16. december 2016

Types of treatment, www.rehab-international.org/opium-rehab-guide/types-of-addiction-

treatment, besøgt d. 16. december 2016

Side 29

Side 29 af 38

Bilag 1

Side 30

Side 30 af 38

Bilag 2

Bilaget er fra bogen ”Opiumskrigen : Et kultursammenstød” skrevet af Jes Bo

Falk og P.C. [navn fjernet] i år 1982. Kilden står i side 244-249.

Side 31

Side 31 af 38

Side 32

Side 32 af 38

Side 33

Side 33 af 38

Side 34

Side 34 af 38

Side 35

Side 35 af 38

Bilag 3

Bilaget er fra bogen ”Opiumskrigen : Et kultursammenstød” skrevet af Jes Bo

Falk og P.C. [navn fjernet] i år 1982. Kilden står i side 244-249.

Side 36

Side 36 af 38

Bilag 4

Bilaget er fra bogen ”Opiumskrigen : Et kultursammenstød” skrevet af Jes Bo

Falk og P.C. [navn fjernet] i år 1982. Kilden står i side 244-249.

Side 37

Side 37 af 38

Side 38

Side 38 af 38