SRP om kopper og vacciner i Historie A og Biologi A

Indledning

Kopper regnes for at være blandt de mest smitsomme sygdomme, der har krævet flest dødsofre. Utallige mennesker blev dens ofre, og blandt de overlevende blev alle ramt af store ar og mange blev blinde. Det tog 200 år, før sygdommen blev udryddet af den engelske læge Edward Jenner, og det var derudover den mest smitsomme sygdom, der blev udryddet først. Edward Jenner skabte i året 1796 stor opmærksomhed med sin introduktion til kopper vaccinen og vaccinationsprincippet. 2010 var 30 års dagen for udryddelsen af koppesygdommen. Så hvad var princippet egentlig med vaccinationer? Hvilke symptomer og konsekvenser var der ved kopper sygdommen, og hvad skulle der til, for at vi slap af med den? Det var kun få spørgsmål af de mange, som folket dengang stillede dem selv. Jeg vil komme ind på den industrielle revolution i England og redegøre for Storbritanniens deltagelse i og betydning for trekantshandelen. Der vil blive inddraget en kilde, hvor jeg vil diskutere levevilkår og sygdomsrisiko for forskellige befolkningsgrupper.

Hvad er et virus?

Virus er meget små, typisk mellem 10 og 300 nm. De er opbygget af arvemateriale omgivet af proteinhylster. Hylsteret kaldes en kapsid, som ofte er helt regelmæssigt opbygget som en kugle, kasse, cylinder eller prisme. Virus er enten kappeløse eller med kappe, dvs. Uden om kapsiden er en membrankappe, der dels stammer fra værtscellen og dels indeholder nogle virusspecifikke proteiner. Virus kan have forskellige typer arvemateriale. Nogle typer har DNA og andre RNA. Virustyperne kan derudover også have enten dobbeltstrenget eller enkeltstrenget arvemateriale. Virus er ikke en celle, og derfor kan den ikke dele sig, men går derimod ind i andre celler for at tage kontrollen. Infektionsforløbet af én bestemt virus hænger sammen med hvilken type arvemateriale virus har, fordi dannelsen af almindeligt mRNA er nødvendigt for at værtscellen kan producere nye vira. Værtscellen reagerer forskelligt, og dette kommer an på, hvilken type vira der er tale om.

Cyklussen for en virus har også betydning for, hvordan sygdommen kan diagnosticeres og behandles. Normalt inficerer virus en værtscelle som den kan hæfte sig på, fordi værtscellen har nogle glycoprotein-receptorer som virus kan koble sig til. Virus optages i værtscellen enten ved endocytose eller ved at virusoverfladen fusionerer med værtscellen. Der bliver sendt arvemateriale fra virus ind i værtscellen, som herefter begynder at arbejde for virus og bruger sine egne byggemateriale. Der sker forskellige ting, alt afhængig af typens virusarvemateriale. Et eksempel kunne f.eks.