Mendels 1. lov og klorofylmutanter i majs | Rapport

Indledning

Formål: Det er formålet at undersøge virkningen af arv og miljø på planters evne til at danne klorofyl. Vi vil gerne se hvordan mutantgener nedarves, og vise hvordan klorofylmutanter ser ud. Teori: For at forstå baggrunden af forsøget, samt resultaterne vi får ud af det, så er man nød til at kigge på hele sammensætningen af gener.

Et gen er betegnelsen for et kortere eller længere stykke af DNA-strengen, som rummer en bestemt genetisk information. En ud af flere udgaver af et gen kaldes alleler. Der findes forskellige slags gener, nemlig nogle der er dominante og nogle der er recessive. De dominante er dem der slår igennem, det vil sige de gener der kommer til udtryk, når de krydses med andre gener. De recessive er afvigende gener, disse gener kommer ikke til udtryk når der er dominante gener til stede, kun hvis de ikke er andet end recessive gener til stede, kan de ses i fænotypen. Det vil sige at for, at et recessivt gen skal komme til udtryk i fænotypen er det recessive gen nød til at homozygotisk til stede, for at komme til udtryk i fænotypen. Der findes også de gener der er codominante, det er dominante gener, der begge kommer til udtryk. Teorien om forskellige typer af gener blev grundlagt af Gregor Mendel der fremsatte nogle meget interessante teorier om nedarvning. Disse teorier grundlagde han på baggrund af nogle forsøg med noget så simpelt som ærteblomster, der bestøver sig selv. Mendel arbejdede blandt andet med ærternes form i ærtebælgen, de er som bekendt ikke ens, nogle er helt kugle runder, mens andre er mere rynkede. Han begyndte derfor at fjerne de rynkede i bedet med de runde og omvendt, på den måde fik han hvad der kaldes rene linjer. Det vidste sig så at når de runde kun blev krydset med andre runde blev resultatet af dette også runde til ærter. Heraf beviset på at nogle gener slår igennem (dominante) mens andre afviger (recessive). Dette besynderlige fænomen kan vises med en tegning, nærmere bestemt et analysekryds: Første generation, som Mendel valgte at kalde P-generationen. Det var da han havde de to rene linjer en med de dominerende gener der giver runde ærter, dem kalder vi i dette skema for AA, fordi dominerende gener altid bliver betegnet med stort bogstav. Mens de recessive gener bliver betegnet med små bogstaver i dette tilfælde aa.