Respiration og stofskifte | Rapport

Formål: Formålet med forsøget var at undersøge iltforbruget hos ens- og vekselvarme dyr i forskellige temperaturer for at beregne deres stofskifte.

Teori: Stofskiftet, metabolisme, er et udtryk for omdannelsen af stoffer i levende organismer, herunder tæller både opbygningen (anabolisme) og nedbrydningen (katabolisme) af organiske stoffer, der fører til brugbar energi i organismen. Stofskiftet styres af enzymer som er opbygget af proteiner. Enzymerne fremmer de enkelte kemiske reaktioner. For ensvarme dyr kommer energien ind i kroppen ved kemisk energi, det er bundet i næringsstofferne. Næringsstofferne bliver transporteret til cellerne hvor de skal nedbrydes ved respiration så det kan omsættes til energi. Dette sker ved respiration, den første del af processen finder sted i cytoplasmaet mens de to sidste processer finder sted i mitochondriet. I mitochondrierne oxideres organisk stof til CO og H O og den frigjorte energi fra denne proces går til dannelsen af ATP, som er energi, og varme. ATP kan dannes både aerobt og anaerobt, alt afhængigt af om der er ilt tilstede. Ved aerob nedbrydning dannes 38 mol ATP hvorimod der ved anaerob kun dannes 2 mol ATP. Derved er organismens aktivitet begrænset ved anaerob forbrænding. Fra cellen udskilles overskudsvarmen fra forbrændingen og affaldsstoffer, der bliver ført med blodet rundt i kroppen. Varmeenergien bliver fordelt i hele kroppen via blodet og sørger for at vi kan opretholde en konstant kropstemperatur på ca.

C. Affaldsstofferne bliver udskilt via lungerne. Da ensvarme dyr har et behov for at kropstemperaturen er konstant, findes der et center i hypothalamus der regulerer legemstemperaturen. Desuden har ensvarme dyr et isolerende lag for at holde på varmen. Dog holder det isolerende lag ikke på al varmen, man afgiver hele tiden varme fra kroppens overflade. Hvis tabet af varme er større end produktionen, kan kroppen øge varmeproduktionen, ved at lade muskulaturen arbejde i tomgang. Altså skal der ikke ydes et mekanisk arbejde. Samtidig med det, kan varmebevarende foranstaltninger i legemet sættes i gang, eksempelvis kan hypothalamus dirigere blodet væk fra huden og på den måde opretholdes en konstant legemstemperatur. Dette betyder altså at ensvarme dyrs stofskifte er afhængigt af omgivelsestemperaturen, jo lavere ydertemperatur, jo højere er iltoptagelsen for at få ilt til respiration og stofskiftet er dermed højere. Ved meget lave temperaturer kan op til 70 % af energiomsætningen i kroppen gå til varmeproduktion. Dette betyder også at stofskiftet er afhængigt af dyrets overflade.