Titrering af Kaliumpermanganatopløsning | Forsøg og rapport i Kemi

STX 2.g

Indstillingen af kaliumpermanganat-opløsning

Formål: En kaliumpermanganat-opløsnings koncentration skal bestemmes ved at titrere en præcist STX 2.g Teori: Vi skulle bruge en opløsning af KMnO (kaliumpermanganat) til bestemmelse af jernindholdet i en jerntablet (Rapport nr. 2), men da kaliumpermanganat ikke kan holde en konstant koncentration i længere tid, må dens aktuelle værdi bestemmes i forbindelse med denne øvelse – en såkaldt indstillingen af KMnO -opløsning. Man udnytter, at MnO kan oxidere oxalationer, C O i sur væske.

Oxalat-ionen, C O , oxideres til CO STX 2.g . MnO reduceres til Mn Oxidationstal Reaktionsskemaer for redoxreaktioner kan være meget komplicerede. For at lette STX 2.g redoxafstemningen. Oxidationstal – som jeg fremover vil kalde OT for lethedens skyld - er en regnestørrelse, der defineres for hvert enkelt atom. Samme atomart kan i forskellige forbindelser have forskelligt OT. Et atoms OT angiver altså, hvor mange elektroner atomet har STX 2.g 1. I et frit grundstof er atomernes OT lig 0. 2. I et molekyle eller en anden neutral formelenhed er summen af atomernes OT lig 0. 3. I en ion er summen af atomernes OT lig ionens ladning. 4. Hydrogens OT i kemiske forbindelser er lig +1. 5. Oxygens OT i kemiske forbindelser er lig – 2. 6. For en molekylion gælder, at summen af alle atomernes oxidationstal skal være lig med ionens ladning.

Normalt angives OT med romertal over det det pågældende atom STX 2.g Ved en oxidation forstår man altså en stigning i oxidationstallet, og ved en reduktion sker der så modsat et fald. Eftersom der afgives lige så mange elektroner, som der optages, skal den samlede stigning i oxidationstallene være lige med det samlede fald. Procedure & forsøgsopstilling: Fejlkilder: Hvis man ikke lader opløsningen løbe igennem til alle lufthuller - og bobler er væk ved nulstillingen af buretten, vil det påvirke resultatet af ækvivalenspunktet. Derudover er vigtigt, at man – som nævnt i formålet – afvejer en præcis masse natriumoxalat, da stofmængden af natriumoxalat og derved også stofmængden af permanganat afhænger af denne. En upræcis masse kan derfor bevirke resultatet i sidste ende. Af samme grund er det vigtigt at få al natriumoxalaten med, når man ved punkt 3 (se procedure & forsøgsopstilling) skal hælde stoffet ned i kolben.

Konklusion: Vi har gennem dette forsøg set, at det er muligt ved titrering at finde en opløsnings koncentration, når vi kender ækvivalenspunktet.