Infektionssygdomme - Rapport i Biologi

Side 1

Naturvidenskab [navn fjernet]

1

Infektionssygdomme

Hvad er infektionssygdomme

Infektionssygdomme, er noget vi alle kender til. Noget vi ofte ser i vores dagligdag. Uanset hvor vi er, uanset hvilke tidspunkter eller steder, udsættes vores krop konstant for et utal af andre organismer. Angrebet af disse, foregår som regel uden vi bemærker det. Hvis organismen trænger sig ind i mennesket, kan den formere sig, og på den måde kan der opstå en sygdom. Hvis vores immunforsvar er svækket, eller hvis det svigter, bliver vi syge og i værste tilfælde kan det medføre døden.

Tilstedeværelsen af infektionssygdommene, er afhængig af forskellige faktorer, fx boligforhold, ernæringstilstand, hygiejne og vaccinationer. Og man kan blive smittet i fremmede lande eller hvis man er i kontakt med folk der fra.

Sygdommen Kopper, er udryddet i hele verden i dag, på grund af organisationen WHO. I Danmark, er sygdomme som difteri, stivkrampe og polio(børnelammelse), stort set udryddet, men ikke på verdensplan så derfor bliver man nødt til at fortsætte med vaccinationerne.

Mikrober (mikroorganismer)

Mikrober og parasitter.

En stor del af menneskets sygdomme skyldes angreb fra andre organismer. I de fleste af disse sygdomsfremkaldende organismer er så små, at de skal ses i et mikroskop, og de kaldes mikrober eller mikroorganismer. De omfatter bakterier, svampe, virus og de mere dyrelignende protozoer som fx amøber. Større dyr, som orme og insekter kan også fremkalde sygdomme. De hører også under kategorien protozoerne for snyltere eller parasitter. Det vil sige at protozoer både kaldes for mikroorganismer og parasitter.

Infektion.

Det er kun en lille del af mikroorganismerne og parasitterne, der lever i mennesket, og de gør ikke skade. De fleste lever slet ikke hos mennesket men i omgivelserne omkring mennesket. Det er kun få mikroorganismer og parasitter der skaber sygdomme hos mennesket.

Et angreb af en mikroorganisme kaldes en infektion, uanset om den bringer stor eller lille skade hos den angrebne. Man plejer kun at kalde det en infektion når det medfører en sygdomsreaktion.

Ordet infektion bruges også om den infektionssygdom, som bliver fremkaldt ved angreb af mikroorganismer. Her er nogle eksempler på infektionssygdomme: mæslinger, forkølelse, gonoré, lungebetændelse, fodsvamp og malaria. Hver mikroorganisme eller grupper af mikrober skaber deres egen karakteristiske infektionssygdom, helt afhængigt af deres egenskaber, hvilke væv og organer, der angribes.

Bakterier.

Den mest kendte mikroorganisme er bakterien. En bakterie er en kerneløs celle, der kan leve alene. Under passende forhold i fx mennesket, kan bakterien formere sig ved deling til millioner på kort tid. Hvis man er syg på grund af en bakterie, får man ofte antibiotika til nedbekæmpelse af bakterien, så som penicillin.

Virus.

Side 2

Naturvidenskab [navn fjernet]

2

En virus er mikroorganismer, der er mindre end bakterier, og som kun kan leve i andre organismers celler. Virus kan kun ses i elektronmikroskop. Der kendes kun få stoffer, som bl.a.

interferon, som dannes i mennesket, der kan dræbe virus i et menneskeligt legeme.

Svampe.

Svampe er mikroskopiske enkeltceller med kerne og med fast cellevæg. De lever på levende eller døde organismer. Mug og paddehatte er en svampeart. Umiddelbart når man finder svamp på fx madvarer der er for gamle, tænker man ikke at svamp er mikroskopisk, det er fordi de er sammensat af meget stort antal ensartede enkeltceller, i modsætning til menneskets celler, der er forskelligt fra organ til organ.

Svampesygdomme er især på huden og i luftvejene. Og der findes en del lægemidler mod svampeinfektion.

Parasitter.

Parasitter kan være protozoer eller større dyr. De er encellede, har kerner, og de adskiller sig fra bakterier og svampe ved, at den enkelte celle har mere udspecialiserede organer, til bevægelse eller andre funktioner. En parasit er et større dyr så som orm, insekter og andre leddyr. Mange parasitter holder til i tarmen, og andre i organsystemer. De ses i mikroskop, mens de største kan ses med det blotte øje. Der findes kemiske lægemidler til behandling af parasitære sygdomme.

Eksempler på infektionssygdomme:

Øre-næse- Lunger,luftveje hals tarmkanal slimhinder hud Centralnerve- Blod, andre system bakterier

Halsbetænde | Lungebetændel | Madforgiftning, | Syfilis, | Sårinfektionb | Meningitis, | Blodforgiftning,
lse, | se, | kolera, tyfus, | gonoré | ylder, | stivkrampe | pest,

mellemørebe bronkitis, dysenteri børnesår knoglemarvsbet-tændelse, kighoste ændelse sinuitis

Virus Halsbetænde lungebetændel Virus-gastroen- Mæslinger, Mæslinger, Meningitis, Hepatitis,

lse, | se | teritis, | herpes | helvedesild, | polio, | gul feber,

forkølelse, ”roskildesyge” Røde hunde, hundegalskab influenza fåresyge Skoldkopper, vorter svampe Trøske lungebetændel kandidose Kandidose Ringorm, Meningitis blodforgiftning

(candidosis) se fodsvamp parasitter Børneorm, Trichomoni Lus, Toksoplasmo malaria

Bændelorm, asis, Lopper, se, amøbedysente vaginalis fnat sovesyge ri

Mikroorganismers tilstedeværelse.

Side 3

Naturvidenskab [navn fjernet]

3

Stort set overalt i naturen, findes der mikroorganismer. I vand, i jord, i luften, i alle vores omgivelser er der mikroorganismer. Fx i 1 gram muldjord kan der findes 100 millioner bakterier,

100.000 svampe, 10.000 alger og 10.000 protozoer. Der findes mikroorganismer hos alle dyr og planter, både udenpå og indeni, både raske og syge. Men det er kun en lille del af mikroorganismerne der skaber sygdom.

De forskellige arter af bakterier, alger, svampe og protozoer egner sig til vidt forskellige livsbetingelser. Nogle kræver meget ilt, andre tåler slet ikke ilt. Nogle lever bedst koldt, andre varmt. Nogle lever bedst ved almindeligt lufttryk, andre ved et højt lufttryk. Nogle opbygger organisk materiale ved solenergi, andre nedbryder organisk materiale. Af dem, der nedbryder organisk materiale, lever nogle af planter, andre af dyr. Nogle lever af døde dyr, andre levende.

Nogle lever i levende organismer uden at skade dem, andre skader værtsorganismen. Forskellige arter af mikroorganismer lever i hver deres foretrukne dyrearter, heraf nogle i mennesket. Og det er blandt de sidste, at menneskets sygdomsmikroorganismer findes. Vi kan som menneske også risikere at blive angrebet af andre dyrearters mikroorganismer.

Smitte

Der opstår en infektion ved at patienten invaderes af bakterier eller andre mikrober via legemets ydre eller indre overflader, dvs. slimhinder eller sår i huden. Før patienten bliver rask, kommer patienten igennem en række reaktioner og først når det er sket kan personen blive rask.

Imiddelbart efter smitten opstår der en lokal infektion. I hudsår kan der komme en byld. I halsen kan der komme tonsillitis. I urinrøret kan der komme gonoré. Allerede ved den lokale infektion vil legemets immunforsvar begynde. Somme tider sker der en spredning af mikrober med lymfen til blodet og videre rundt i organismen, og nu vil mikroberne især overleve de steder i kroppen, hvor de kan finde de bedste livsbetingelser. Alt efter hvor i eller på kroppen der bliver angrebet, opstår der bestemte organsymptomer. I nogle tilfælde går der et stykke tid før mikrobens indtrængning, til sygdommen bryder frem. Den tid bliver kaldt for inkubationstiden. Inkubationstiden afhænger af hvilken sygdom det drejer sig om. Hvis en sygdom altid opstår det samme sted geografisk, er den endemisk for området. Det vil sige at det er en sygdom som er i folket der præcis lever der.

Hvis en sygdom pludselig stiger med antal patient tilfælde kaldes det en epidemi. En endemisk sygdom kan af og til blive en epidemi.

For at vi kan blive smittet skal der være tre ting opfyldt:

• Der skal frigives sygdomskim fra en anden organisme, der allerede er smittet.

• Sygdomskimene skal overføres i levende live til os.

• Sygdomskimene skal gennemtrænge huden eller slimhinderne.

Sygdomskimene kan spredes på flere forskellige måder mellem organismerne. Fra sygdomme i luftvejene kan kimene spredes med nysen og hosten, fra tarmsygdomme med afføring, fra urinvejssygdomme med urinen, og fra kønssygdomme med sekreter fra kønsorganerne. Hvis du har bylder og sår er der stor chance for smittekim da det udskiller betændelse.

Fem smittemåder

Berøring.

Ved kontaktinfektion sker smitten ved direkte overførsel under kontakt med personer eller genstande, hvor mikroberne findes. Ved direkte kontakt overføres smitten fra en syg patient fx

Side 4

Naturvidenskab [navn fjernet]

4

(kønssygdomme). Ved indirekte kontakt har en syg rørt en genstand eller en person, som videre fører smitten til patienten (lige som det forsøg vi lavede i klassen, en af de første dage i skolen, hvor vi gav hinanden hånden). Berøringssmittemåden skyldes ofte ringe håndvask.

Indånding.

Ved inhalationsinfektion sker smitten ved at patienten indånder luft, som indeholder støv eller mikroskopiske vanddråber med mikrober, fx fra en sygs nysen (dråbeinfektion af forkølelse eller influenza).

Spisning.

Ved alimentær infektion sker smitten gennem fordøjelseskanalen. Mikroberne kan være indeholdt i mad og drikke, som ved infektionssygdommene kolera og tyfus og almindelige madforgiftninger.

Insekter.

Ved insektbåren infektion sker smitten gennem insekters bid eller stik. Eksempler ar specielt malaria, der overføres af malariamyg, og også pest som overføres af rottelopper. Insektbåren smitte er ualmindelig i Danmark.

Sår.

Ved inokulationsinfektion sker smitten via sår i huden. Hvis man stikker sig på en inficeret genstand, bliver man smittet. De fleste infektioner kan overføres ved inokulation.

Eksperiment i vores eksperiment koncentrerede vi os kun om kontaktinfektion, altså den infektion du kan få igennem berøring, enten via mennesker eller via ting.

Vi lavede en blanding af Mc Conkey til at finde colibakterier med. 10g Mc Conkey pulver opløst med 200ml kogende vand.

Vi lavede en anden blanding af Plate Count til at finde de andre bakterier med. 5g Plate Count pulver opløst i 200ml kogende vand.

Opløsningen til at finde colibakterier med blev rød og den anden hvid/gennemsigtig.

Vi hældte begge opløsninger ned i nogle små glas, 8 af hver slags. De skulle stå en halv times tid før det var stivnet, så vores jagt på bakterier kunne gå i gang.

Vi tog prøver af:

Computertastatur

Miran fra 2.m’s hånd

Dørhåndtag

Mønt fra år 1989

Toiletbræt

Håndtag fra vask

Statuen ved indgangen

Og selvfølgelig et kontrol forsøg

Side 5

Naturvidenskab [navn fjernet]

5

Efter vi havde været på jagt efter de 8 prøver, skulle prøverne stå i nogle dage så vi kunne få et resultat frem fra forsøget.

Vi kunne konkludere at alle prøverne indeholdte bakterier men flest på statuen ved indgangen. På toiletbrættet var der colibakterier, men det er jo også meget klart.

Det er ret tydeligt at der var flest ”andre bakterier” i forhold til colibakterier (se billeder nedenfor).

^her ses de andre bakterier ^kun colibakterie på ”toiletbræt”

Hvis vi ligger godt mærke til de ”andre bakterier” kan man tydeligt se hvordan det vrimler med bakterier over det hele. Lad os nu fx tage håndvaskhåndtaget.

Her kan man ikke tage fejl af at der er en masse bakterier. Og sådan et håndtag fra en vask, rør man jo gerne efter at man har vasket sine fingre efter et toiletbesøg. Du vil automatisk slukke for vandhanen, men uden egentlig at vide at du nu lige så godt kunne vaske dine fingre igen, da der sidder fyldt med bakterier, heldigvis ingen colibakterier. Du regner nu med at dine hænder er blevet rene. Næste gang kan det være at du hilser på en person ved at give hånden, men der sidder jo bakterier, og wupti er kontaktinfektionen i gang.

Computertastaturet var også en klar vinder. Alle mulige forskellige mennesker har rørt ved det, og man ved aldrig hvor de har været sidst, måske på toilettet? Der var også en del bakterier på dørhåndtaget og møntet fra 1989.

Miran’s hånd var heller ikke ligefrem den reneste, måske han har været en tur forbi en computer, hvor der var en før ham der lige har været i kantinen for at købe sig noget med mønter. Alt har bakterier på sig.

Vores toiletbræt var det eneste forsøg hvor vi fandt spor af colibakterien (se billede nedenfor).

Side 6

Naturvidenskab [navn fjernet]

6

Vores kontrolforsøg som vi bare havde stillet for sig selv, viste at der også er bakterier i luften, kunne evt. have noget med inhalationsinfektion at gøre (se billede nedenfor)

Statuen ved indgangen var den med flest ”andre bakterier”. Vi kunne ikke lade være med at tage En prøve af den, da vi havde hørt så meget om den. Vi havde hørt nogle rygter fra 2. Og 3. g’erne om at de plejede at tisse på den til tornbjerg festerne. Det viste sig at den var fyldt med bakterier, så vi mener at der nok var noget om snakken med den statue. Til vores 1. g fest prøvede de nemlig at få os til at kysse statuen. Godt jeg ikke blev en af de heldige der fik lov til det ;-)