Et eksempel fra STX 1.g
Evalueringsopgave om brændstof og bestemmelse af brændværdi
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: NV-rapport og journal
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Naturvidenskabeligt grundforløb, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder naturvidenskabeligt grundforløb giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter og arbejdsformer til NV.
Dokumentets overskrifter
- Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret
- Indledning
- Energi og effekt – måleenheder og –metoder
- Biobrændsel
- Produktion af bioga
- Bestemmelse af brændværdi
- Brændstof i hverdagen
- Konklusion
Uddrag fra materialet
Indledning
Der er energi i alting, lige meget om det bare er fordi at du er ude at gå en tur med hunden, så producerer du energi. Energi findes i utrolig mange størrelsesforhold. Der er både de kæmpe store vindmøller som du kan se ud af de vindue. Men der er også de mindre procedure som f.eks. når du spiser og din mad bliver fordærvet sker der også en energiproces. Energi har været et af de mest debatterede emner i de sidste 10 år. Sammen med klimadebatten har man forsket og diskuterede disse emner, for at finde de mest klimavenlige energiformer. Vi vil i en af de følgende forsøg prøve at skabe noget af det her ”grønne energi”. Den samlede energi i universet er konstant, da energi hverken kan opstå af ingenting eller tilintetgøres, men det kan dog ændres fra en form til en anden. I fysik betegnes energi som det at opvarme noget eller udføre et arbejde.
Energi angives normalt i Joule (J) 1J = 1kg*m2/s2 En anden måleenhed er kalorie (cal) en kalorie er den energi, som kræves for at opvarme 1 g vand fra 14,5 grader Celcius til 15,5 grader Celcius. 1 kalorie er ca. 4,18 Joule.
Energi og effekt – måleenheder og –metoder
Der findes mange forskellige former for energi. Eksempelvis de nedenstående former.
Vedvarende energi Strøm Energibevarelse ATP Kemisk energi Atomenergi Termisk energi Der skal energi til, for at holde vores kroppe i gang – også selvom vi ikke bevæger os. V skal stadig trække vejret, hjertet skal slå og besked til og fra hjernen, via nerverne, kræver også energi. Disse aktiviteter kaldes kroppens basalfunktioner. Desuden skal vores kroppe holdes varme, og de afgiver også energi til omgivelserne. Alt sammen er det funktioner som kræver energi. I biologi taler man samlet om disse processer som kroppens hvilestofskifte – i fysik kalder vi det kroppens hvileeffekt.
Der er mange forskellige former for energi: Termisk energi ved opvarmning af fx en varmeplade. Kinetisk energi i fx et lyn, da det er en bevægelse, der skaber energien. I en bunsenbrænder er der både kemisk energi der kommer ind og herved bliver omdannet til termisk energi. Tag et eksempel som lyntogene i Østen som kan køre over 400 km/t. Det kører på magnet bevægelse, altså en magnet på toget og en magnet i skinnerne. Det er to utrolig kraftige magneter.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.