Rapport i Naturvidenskabeligt Grundforløb om klima

A F S L U T T E N D E N A T U R V I D E N S K A B S R A P P O R T

Dato

Drivhuseffekten: Drivhuseffekten er en konsekvens af enten naturlige eller menneskeskabte ændringer i klimaet. Drivhuseffekten kan enklest beskrives som om Jorden var omringet af et stort drivhus, der bliver ved med at holde varmestrålerne inde. Da Jorden bade reflekterer og absorberer solens straler, betegnes den som et grat legeme, med en gennemsnitlig albedo pa omkring 30 procent. Jorden lader solens stråler passere igennem, og når de rammer overfladen bliver de varmet op til infrarøde stråler, der bliver sendt tilbage til Jorden af drivhusgasserne. Derfor bliver Jorden opvarmet. Det resulterer i en væsentlig ændring af temperaturen. Uden drivhusgasser antages det at Jorden ville være -18 grader og det er langt fra gennemsnitstemperaturen på 14-15 grader vi har i dag.

Drivhusgasser: Drivhusgasser sender den langbølgede stråling tilbage til Jorden, mens den lader de kortbølgede passere. Det betyder at drivhusgasserne lader lyset passere, men holder på de infrarøde stråler og det er et kæmpe problem for Jorden. Den mest almindelige drivhusgas er H O. De mindre gode drivhusgasser er f.eks. Kuldioxid (CO ) og Metan (CH ), som bliver udledt af køretøjer, menneskeskabte fænomener og sågar dyr som køer. Konsekvenser af øget drivhuseffekt og eksempler på heraf efterfølgende konsekvenser: De mange konsekvenser af øget drivhuseffekt ser vi desværre allerede. Hvis vi ser på statistikker fra forrige år, ser vi et mønster der stærkt afspejler alvoren omkring drivhuseffekten. Dette kalder vi Global Opvarmning. Det er hovedsageligt et problem i de kolde områder, da en STX 1.g vandet ikke fryser, vil det ikke udskille lige sa meget salt og vandet vil dermed ikke søge mod bunden. Pa den made vil grønlandspumpen ga i sta. Det frygtes ogsa, at det ferske smeltevand fra indlandsisen kan stoppe pumpen. Den globale opvarmning medfører ogsa risiko for, at varme havstrømme som golfstrømmen kan ændre retning eller helt ophøre. Som et bevis pa bl.a. saltets vigtighed i vandet ved Grønland, udførte vi et forsøg. I forsøget brugte vi et konvektionskar med skillevæg. I den ene side af konvektionskarret hældte vi koldt ferskvand og i den anden side koldt saltvand. Ferskvandet fik rødt farvestof, mens saltvandet fik blat farvestof.