Et eksempel fra STX 1.g
NV-Rapport - Vandføring og vands nedsivning
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturvidenskabeligt grundforløb og fylder 5 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Formål
- Teori
- Hypotese
- Forsøgsbeskrivelser
- Resultater
- Databehandling
- Diskussion
- Konklusion
Uddrag fra opgaven
Formål
Formålet med disse to forsøg er at beregne vandføringen i Århus å og finde årsager til denne vandføring ved sammenligning med forsøgene om permeabilitet og vandkapacitet (porøsitet) i sandog lerjord.
Teori
Vand er en vigtig del af langt de fleste kredsløb her på jorden, bl.a. i den hydrologiske cyklus som er mere almindeligt kendt som vandets kredsløb. Dette kan stilles op i en ligning kaldet vandbalance ligningen. N = A + A + F + R N = Nedbør A = Overfladeafstrømning A = Underjordiskafstrømning F = Fordampet vand R = Ændring i jordvandsmagasinet Denne ligning bruges til at beregne den nedbør, der falder ved en given fordampning, overflade- og underjordiskafstrømning og enten positiv eller negativ ændring i jordvandsmagasinerne. Dette STX 1.g korn. Kornstørrelsen for ler er mindre end 0,002 mm, hvilket gør det meget fint. De fine korn pakker sig tæt sammen i jorden, og gør det sværere for vandet at trænge igennem. Det giver også leret er bedre evne til at holde på vandet altså en bedre vandkapacitet (porøsitet), hvilket er det det demonstreres i Forsøg a). Sandjord består af noget større molekyler, med en størrelse på mellem Vand Damp Nedbør Overfladeafstrømning Underjordiskafstrømning Nedsivning til grundvand 0,06 til 2 mm. De større korn gør det nemmere for vandet at trænge igennem, hvilket gør, at vandet trænger længere ned under jordoverfladen. Sand har derfor en mindre porøsitet.
Dette betyder også noget mht. Forsøg b). Oplandet omkring Århus å har betydning for den vandføring åen har. Når nedbøren falder, vil noget af det optages i jorden mod havet ved underjordiskafstrømning, men hvis jorden indeholder meget ler, optages ikke alt vandet men ledes i stedet mod havet ved fx åer som i Århus å.
Hypotese
Forsøg a) Påvisning af tre forskellige jordtypers vandkapacitet og permeabilitet. Eftersom lerjorden består af meget så og fine partikler, formoder jeg at, vandet vil have sværest ved at trænge igennem denne jord type, og derfor har lerjorden er lavere permeabilitet, men også at lerjorden vil have den største vandkapacitet (porøsitet), netop fordi de små partikler holder bedre på vandet, og fordi de ligger tættere sammen. Sandjordens store partikler gør, at vandets let løber igennem den sandede jord, og derfor har sandjorden er højere permeabilitet, og giver jorden en mindre vandkapacitet (porøsitet), fordi det store mellemrum mellem partiklerne ikke holder så godt på vandet.
Forsøg b) Vandføring i Århus å.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.