Et eksempel fra STX 1.g
UV-stråling og UV-perler - rapport om ultraviolet stråling
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturvidenskabeligt grundforløb og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Formål
- Teori
- Forsøg 1 – UV perler (med- og uden solcreme)
- Forsøg 2 – Farvespektrum(UV- og almindelig lampe)
- Forsøg 3 – Solens UV indeks
- Diskussion
- Konklusion
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
– af
Formål
Jeg vil undersøge forskellige former for uv-stråling, og hvordan de bliver påvirket. Jeg vil opservere lysets spektrum, og se om jeg kan finde ud af mere igennem mit forsøg. Jeg vil finde ud af hvilke lysbølger der er synlige, og undersøge kort- og langbølget stråling. Der efter vil jeg prøve om jeg kan undersøge hvilke former der findes af UV-stråling, eller om alle stråler er ens. Jeg vil i den sammenhæng undersøge hvor godt forskellige former for beskyttelse mod UV-stråling virker. Under beskyttelse vil jeg derfor komme ind på hvor meget sol, jeg og mine gruppemedlemmer kan tåle, inden vi bliver solskoldet eller bare brune.
Teori
Ultraviolet (UV) stråling er en elektromagnetisk stråle som bliver dannet på solens overflade. Bølgelængderne er mellem 100 – 400 nm, men i teorien bliver bølgelængderne under 200 nm absorberet af luftens ilt. UV-stråling er vigtigt for os da det indeholder D-vitaminer, som er godt for vores knogler og musiker, men for meget UV-stråling er også skadeligt da det bl.a. kan give hudkræft. Der findes 4 slags UV-stråling – UVA-stråling, UVB-stråling, UVC-stråling og UVD-stråling. Udenfor jordens atmosfære udgør solens samlede stråling ca. 1367 W/m2, og af det udgør den ultraviolette stråling ca. 8 %.
UVA-stråling ligger mellem 315-400 nm. Det er UVA-strålingen der kan blege maling og farvestoffer, det er også denne stråling der medvirker til bruningingen af pigment (melanin), som vi mennesker har i vores hud. Selvom UVA hurtigere trænger ind i huden og giver farven, forsvinder den også hurtig igen. Den kan gå igennem glas, og man kan derfor også få farve bag en vinduesrude. For meget UVA-stråling kan især give almindelig hudkræft og kan medvirke til modermærkekræft. UVA trænger let igennem ozonlaget, men absorberes dog en smule af skyerne. Så på en skyfri dag er der ingen forhindringer for UVA. UVB-stråling ligger mellem 280-315 nm. UVB aktivere dannelsen af pigment, så UVA kan brune vores hud. UVB trænger ikke så dybt ind i huden, så bruningen kan først ses efter nogle dage, men holder derimod længere på farven end UVA. UVB kan skade hudens celler og DNA-molekyler, så der er større risiko for at udvikle kræft. UVB øger risikoen for den aggressive modermærkekræft.
UVB-strålingen bliver en smule mindre af ozonlaget, og igen en smule mindre af skyerne. UVC-strålingen ligger mellem 200-280 nm. Den når sjældent ned til jordens overflade, fordi den bliver absorberet af ilt og ozon i stratosfæren.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.