Et eksempel fra STX 1.g
Massefylde: Saltvand
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Noter og arbejdsformer til NV
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Naturvidenskabeligt grundforløb, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder naturvidenskabeligt grundforløb giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter og arbejdsformer til NV.
Uddrag fra materialet
Formål: At bestemme forskellige saltvandsopløsningers vægtfylde vha. principperne i Archimedes’ lov og en flydevægt.
Hypotese: Jo stærkere saltvandsopløsning er, jo højere er væskens massefylde. Altså har saltopløsningen på 0 vol%, en mindre massefylde end saltopløsningen på 5 vol%, og men salt opløsningen på 10 vol% har en endnu højere massefylde end opløsningen på 5 vol% osv.
Materialer: lommeregner.
Metoder: Vi startede med at finde proppens vægt, ved at veje den på en vægt. For at få en så præcis vejning som muligt, havde vi 5 forskellige elever til at veje proppen. Vi tog derefter gennemsnittet af deres vejninger, og brugte dette som resultat (Mp). Derefter målte vi proppens højde og diameter med en skydelære, og udregnede så proppens volumen (Vp) vha. formlen: Med disse to resultater, fandt vi frem til proppens massefylde (Qp) vha. formlen: Efter at have fundet proppens massefylde, skulle vi finde de forskellige saltvandsopløsningers massefylde. Dette gjorde vi, ved at 5 forskellige elever fyldte den pågældende saltvandsopløsning op i et måleglas, og aflæse på glasset, hvortil væsken gik, altså hvor meget Archimedes' lov siger, at en genstand, som helt eller delvist nedsænkes i en væske (eller gas), får en opdrift, som er lig med massen af den væske, genstanden fortrænger.
Databehandling Figur 2: x-aksen: saltholdighed vol%. y-aksen: vægtfylden. Figur 3: x-aksen: væskens massefylde (Qv). y-aksen: prophøjden (P). Fejlkilder Der kan være opstået fejl i forbindelse med fremstillingen af saltopløsningerne, som JB lavede. Han kan enten have kommet for meget eller for lidt salt eller vand i blandingerne, som kan have forårsaget en højere eller lavere saltkoncentration end tænkt. Der kan være fejlkilder i forbindelse med vejning af proppen, eleverne kan have aflæst vægten forkert, eller vægten kan være forkert kalibreret.
Der kan være også være opstået fejl da eleverne skulle aflæse hhv. H1, H2 og P, eftersom at det blev aflæst ved øjemål, og derfor ikke er garanteret præcist. Tendenslinjen i Figur 1 og Figur 2, kan også være mere eller mindre misvisende, hvis R ligger langt fra 1,00. Dog ligger den ganske pænt både Figur 1 og 2, på hhv. 0,948 og 0,963. Konklusion Jeg konkluderer hermed, at hypotesen ”Jo stærkere saltvandsopløsning er, jo højere er væskens massefylde” er sand.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.