Et eksempel fra STX 1.g

Vand og liv | Naturvidenskabeligt Grundforløb

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturvidenskabeligt grundforløb 14 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Naturvidenskabeligt grundforløb og fylder 14 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Vand og Liv
  • Vands varmefylde
  • Energi
  • Natriumchlorid i fysiologisk saltvand
  • Formål
  • Teori
  • AgCl(s)(aq)Cl(aq)Ag 
  • Hypotese
  • Materialer og fremgangsmåde
  •  Tragt
  •  magnetomrører med magnet
  •  Konisk kolbe
  •  Burette
  •  Fysiologisk saltvand
  •  Engang pipette
  •  Fuld pipette
  •  Standardopløsninger af natriumchlorid
  • Måleresultater
  • Fysiologisk Saltvand
  • Diskussion
  • Konklusion

Uddrag fra opgaven

Indledning

Formålet ved vores første naturvidenskabelige forløb vand og liv, har været indgået i både Biologi, Fysik og Kemi. Det vi skulle finde ud af inde for de 3 hovedfag, er hvordan og hvor meget vand har indflydelse på vores verden. I det tilfælde, har vi lavet 3 forsøg i hvert fag, og dem vil jeg basere lidt ud fra den naturvidenskabelige prøve på.

Vand Vand er vigtigt for alt levende her på jorden. Alt fra mennesker og dyr til Planter og andre levende organismer. Planter suger vandet gennem sine rødder i jorden, mens mennesker og dyr har ufattelig stor mængde væv, blod, celler og ikke mindst organer, som skal bruge vand, til at fungere.

Jorden er et lukket system. Det vand vi har på vore jord, er det sammen vand, som eksisterede millioner af år siden. Faktisk består vores Jord overflade af 75 % vand. Både Saltvand(97 %) der befinder sig i vores oceaner og Ferskvand(3 %) som kan bruges som drikkevand. Vandets betydning indenfor Fysik Vand er i den grad vigtigt indenfor fysikkens verden. Der har vi blandt andet vores varmefylde. Varmefylde er et udtryk for den mængde energi der kræves for at opvarme et kg af et givet stof en grad. I vores tilfælde er det nævnte stof, vand. Vand har en varmefylde på 4180 J/kg*Cencius. Vand findes i 3 overgangsfaser. Der er is (fastform), vand(flydendeform) og damp(gasform). Det vi har mest af i verden er den flydende form. Men det der vil ske hvis vand havde en lav varmefylde, vil være at flydende vand vil meget hurtigt blive til dampform, fordi temperaturen vil ramme vandets høje kogepunkt. Det er derfor at det er livsvigtigt for Jorden og mennesket, at vands varmefylde er på 4180 J, så det kræver en hvis større mængde energi, til at få temperaturen op på de 98 grader, til at forvandle vore flydende vand til dampform. Konsekvenserne ved at alt vand i verden blev til dampform vil være, at vi ikke vil have nok vand på vores planet og vi vil have alt for store temperaturstigninger. Dog vil alt vandet i hele verden, aldrig kunne nå at ramme dampform og så påvirke os, fordi så vil vi allerede være brændt op af den høje temperatur.

Vi kan udregne vores energitilførsel ved at sige: Energitilførsel = masse*varmefylde*temperaturstigning (E=m*c*T) Vi har faktisk også selv bevist, at hver gang energien stiger, stiger vores temperatur også.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm