NV-rapport - Næringssalte og vækst hos karse

Side 1

1

STX 1.g

Salt som giftstof

STX 1.g

Forsøg lavet i samarbejde med:

Dato for aflevering:

Formål:

Formålet er at undersøge forskellige saltkoncentrationers indflydelse på spireevne og stængelvækst hos karse.

Teori:

Na^{+} er et stærkt giftstof, som er et kæmpe problem på globalt plan. Da markerne i dag bliver

kunstvandet, og da man har gentaget det samme gennem tusinder til hundrede år, er markerne og jorden i dag for saltet. Det kunstvand markerne bliver vandet med indeholder salt, og det skaber problemer på afgrøden, for omkring 30% af de dyrkede jorde er saltet. Ulempen ved dette er, at afgrøder giver mindre udbytte i høsten. Afgrøder der dyrkes på saltet jord, forsøger at undgå, at optage saltet, og ikke nok med det, bruger planten enorm meget energi på, at der ikke skal ryge salt i rødderne, for når den får for meget salt i rødderne, kommer det op i bladene på planten, som skader cellerne. Når først planten har undgået, at optage stoffet i sig, har planten ikke energi til at bruge til plantens vækst, og derfor giver den mindre afgrøde.

For nogle forskere lykkedes, det at udvikle en teknik, der gøre at modelplanten kan tåle salt.

Modelplanten hedder Arabidopsis thailana – på danske Almindelig Gåsemad. Målet med denne plante er, at kunne genmodificerer ris, hvede og majs, så de kan give et rimeligt udbytte, selvom saltholdigheden i jorden er høj.

Side 2

2

På billederne overfor kan man se resultatet på en genmodificerede plante. Figur 1 er almindelige planter, med de to øverste rækker, der er vokset i medium uden salt, og de nederste rækker i medium med salt, som klarer sig dårligt. Men resultatet på figur 2 viser, at det er ligegyldigt om de vokser med eller uden salt. Igen er de to øverste rækker vokset i medium uden salt, og de to nederste rækker er vokset i medium med salt, men der er ingen forskel på væksten.

Når man ville måle stoffets giftighed udsætter man forsøgsdyr, som generelt er rotter. Når man foretager sådanne undersøgelser, har man f.eks. koncentrationer, også afprøver man det på dyret, så man kan finde LD

50

, som er den dødelige dosis, hvor forsøgsdyret 50% dør.

Hypotese

Vi forventer jo større mængde teststof, desto mindre spireevne og stængelvækst bliver der.

Materialer:

✓ Karsefrø

✓ Vejeskåle

✓ Petriskåle

✓ Demineraliseret vand

✓ Pipetter

✓ Vandfast tus

✓ Tandstikker

✓ Saks

✓ Filterpapir/køkkenrulle

✓ Lineal

✓ Teststof: Natriumklorid, 10%

Metode:

Se venligst øvelsesvejledning under metode.

Figur 1 Figur 2

Side 3

3

Resultater og databehandling:

1. Spireprocent udregnes og indsættes i et koordinatsystem (antal dråber teststof på x-aksen og spireprocent på y-aksen)

Antal dråber Gennemsnit

0 | 8,24
1 | 10,6

2

   9,2
Spiring afhængig af teststof
   9,72

4

8 | 8,82

16 4,56

32 0,68

Antal dråber Spireprocent teststof

0 | 92%

1 100%

2 | 92%

4 100%

8 | 92%

16 100%

32 96%

91%

92%

93%

94%

95%

96%

97%

98%

99%

100%

101%

0

Spireprocent, %

Antal dråber teststof

Serie1

Side 4

4

2. Kimstængellængde måles. Gennemsnitslængden udregnes, idet alle spirede, der ikke har kimstængelvækst, sættes til 0. Kimstængelvækst indsættes i et koordinatsystem (antal dråber teststof på x-aksen og kimstængelvækst på y-aksen)

3. c. Bestem LD på grundlag af spireprocent og på grundlag af kimstængelsvækst.

50

På grundlag af spireprocenten og kimstængelvæksten er mit LD tilsætningen med 32

50 dråber tesstof, fordi dødeligheden først forekommer på mere end 50% af frøene. Det kan man tydelig også se på graferne: Jo mere teststof, desto mindre spiring.

Diskussion:

Forsøgets resultater viste, jo mere teststof vi brugte, desto mindre spiring fik vi. Spiringen var bedst ved 4-5 dråber af teststoffet. Her fra kan man konkluderer, at planten har fået nok af teststoffet, og når man giver den mere end det den har brug for, bliver planten overmættet med

           +
teststoffet Na , ligesom når vandet bliver overmættet med salt eller sukker. Resultatet viser, at

teststoffet virker som en slags giftstof for planten , når den får mere end det den har brug for.

For at finde ud af om teststoffet reagerer negativt mod planten, har vi lavet to sæt resultater nemlig spireprocenten og kimstængelvæksten. Det er ikke nok med at frøene spirer, de skal

nemlig også vokse, og det gjorder den ikke i skål nr. 7 med 32 dråber Na^{+}, selvom den spirede. Det

vil altså ikke sige, hver gang planten spirer, er teststoffet godt for planten! Nej, det er det ikke, for vi kan ud fra resultaterne se, at der næsten ikke er nogen kimstængler i skål nr. 7, og derfor er det er god idé, at lave to sæt resultater, når man skal være så omhyggelig med sine resultater.

Ved at drukne karsefrøene i skålene, er så de ikke mangler vand, og vi ikke tænker ”oh ja det kan være denne skål manglede lidt vand, og derfor er frøene ikke spirede”. For at dette ikke sker, og vi

0

2

4

6

8

10

12

0

Gennemsnitlængde

Antal dråber teststof

Gennemsnit

Gennemsnit

Side 5

5 ikke holder vandmængden ansvarlig for resultater, giver vi hver skål samme mængde vand, og på denne måde kan vi finde ud af hvordan teststoffet har påvirket karseforsøget.

Vi har blandt andet også sammenlignet vores resultater med 3 af de andre gruppes resultater. Og ud fra deres resultater kom vi frem til, at vi nogenlunde lå i nærheden af hinanden med vores resultater. Det vil altså, at vi ikke har begået nogle store fejl under forsøget, som har gjort en stor forskel på vores resultater, og derfor har vi tendensen til, at sige vi har udarbejdet er godt forsøg.

På baggrund af resultaterne kan man blandt andet komme frem til, at Na^{+} i virkeligheden er

skadeligt for planterne, når de får mere end den mængde der er nødvendigt. Det er ligesom når et menneske spiser for meget salt, og kan forgiftes, det samme gælder også for planter, da de også er et levende organisme. Det kan man tydeligt også se i både skål nr. 7 eller i gåsemad eksemplet, som indgår i artiklen.

Konklusion:

Jeg kan ud fra min hypotese og resultater se, at jeg fuldkommen har ret med, at jo større mængde teststof, desto mindre spireevne og stængelvækst. For det viste resultatet også. Jeg kan ud fra mine resultater se, at jo større mængde teststof vi kommer i planten, jo mindre spirer og vokser

planten. Og derfor kan jeg ud fra denne rapport konkluderer, at for meget teststof Na^{+} ikke er godt

for enhver levende organismer, fordi det kan bevirke som en slags giftstof. Ligesom når det bevirker planter, bevirker stoffet også mennesker som et giftstof. Det vil altså sige for meget salt ikke er godt for nogen som helst.

Resultater fra andre hold: Gennemsnitslængde af kimstængel, mm

Teststof Teststof Teststof

NaCl NaCl NaCl

Prøve nr. Antal dråber (Camilla) (Nikolaj) (Jacob)

1 0 11 11,36 20,04

2 1 13 13,29 11,67

3 2 6 11,20 11,32

4 4 10 10,625 13,96

5 8 3 8,917 11,33

6 16 3 6,5652 2,83

7 32 0 0 0

På skemaet kan man se de andre gruppers resultater, som er sammenlignet med vores.