Et eksempel fra STX 1.g

NV-Rapport - Klimaet og Grønlandspumpen

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Naturvidenskabeligt grundforløb 8 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?

  2. 4 min

    Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?

  3. 4 min

    Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?

Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: NV-rapport og journal

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Naturvidenskabeligt grundforløb, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder naturvidenskabeligt grundforløb giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter og arbejdsformer til NV.

Dokumentets overskrifter

  • A) Drivhuseffekten og global opvarmning
  • D) Grønlandspumpen

Uddrag fra materialet

A) Drivhuseffekten og global opvarmning

1. Forklar hvordan drivhuseffekten virker og forklar hvordan en øget udledning af drivhusgasser kan give en global opvarmning: Drivhuseffekten betyder for os på jorden, at vi kan have en næsten konstant temperatur på jordkloden, som gør, at vi som mennesker kan eksistere her. Hvis der ikke fandtes nogen drivhuseffekt på jorden, ville jordens gennemsnitlige temperatur være ca. 30 grader lavere end den er nu, hvilket ville gøre jorden ubeboelig for os.

Drivhuseffekten fungerer i groft sagt på den måde, at solen sender kortbølgede solstråler, disse trænger igennem jordens atmosfære, rammer jorden og bliver omdannet til varmeenergi. De kortbølgede solstråler fra solen bliver altså optaget i jordoverfladen og bliver omdannet til langbølgede, infrarøde varmestråler, som bliver sendt ud mod universet igen. Disse stråler bliver dog standset af drivhusgasser som fx CO (kuldioxid), H O (i tilstandsformen: gas), CH (metan), CFC-gasser (fx freongas) eller N O (lattergas), som har den effekt, at de kan bremse langbølgede varmstråler. Her bliver halvdelen sendt ud mod universet og halvdelen bliver sendt tilbage mod jorden, så altså omkring halvdelen af varmestrålerne bliver sendt tilbage her på kloden, men da jorden er i strålingsbalance sender den ligeså meget varmeenergi ud i universet, som den optager.

Ordet drivhuseffekt stammer fra, at det er samme proces, der sker på jorden, som der sker i et drivhus. Solens stråler kan trænge igennem glasset, og strålerne optages i jorden og planterne. Her bliver de kortbølgede stråler omdannet til langbølgede, infrarøde varmestråler som bliver sendt tilbage igen mod glasset. I dette tilfælde spiller glasset samme rolle, som drivhusgasserne i vores atmosfæren Det bremser de langbølgede varmestråler, og derved holder drivhuset på varmen. En stigende udledning af drivhusgasser vil medføre, at der kommer en højere koncentration af CO og andre drivhusgasser i atmosfæren, hvilket resulterer i, at de langbølgede stråler vil blive tilbageholdt fra at blive sendt ud i universet, og på den måde stiger temperaturen på jorden. 2. Forklar hvad figur 1 viser og kom i den forbindelse ind på nødvendigheden af variabelkontrol. I figur 1 ser man sammenhængen mellem indholdet af drivhusgasser i atmosfæren og jordens gennemsnitstemperatur i løbet af de sidste 1000 år. X-aksen på grafen viser årstallet, y-aksen til venstre angiver koncentrationen af CO i atmosfæren i milliontedele, og på den højre y-akse er jordens gennemsnitstemperatur vist.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.