Kunstig intelligens

Side 1

Kunstig Intelligens

- 1 -

Kunstig intelligens

Lars Jespersen & Kenneth Jacobsen

Informations teknologi

Ole & Bent

HTX 1. år

Side 2

Kunstig Intelligens

- 2 -

Indholdsfortegnelse

Problemformulering 3

Indledning 4

Kunstig intelligens og kunstig liv 5

Definition af intelligens 6

Mennesket overgået af maskine 7-8

Kunstig intelligens i nærmeste fremtid 9

Konklusion 10

Side 3

Kunstig Intelligens

- 3 -

Problemformulering

Hvad er kunstig intelligens og findes det, har det stor indflydelse og på hvilken måde det påvirker vores hverdag nu og i fremtiden, vil kunstig intelligens nogensinde overgå menneskets intelligens?

Side 4

Kunstig Intelligens

- 4 -

Indledning

Vi er på vej ind i en fremtid, hvor menneskets intelligens og evner vil blive slået på alle punkter af computere, og hvor den eneste måde, vi kan få medindflydelse er, at smelte os sammen med computerne

Den kunstige intelligens mod den biologiske hjerne eller mennesket mod maskine er modsætninger der altid har fascineret og skræmt menneske siden teknologiens indtog.

Derfor er det vigtig, at vi finder ud af hvad vi vil med fremtiden, og ikke på et tidspunkt, ønsker os tilbage i tiden, på grund af vores forkerte opfattelser om fremtiden.

Det situation ville flere forskere ikke havne i og har derfor funderet over problematikken og forsøgt at finde forskellige måder, hvorpå vi kan udnytte fremtidens formodede teknologi.

Mennesket har længe haft mange negative science fiktion forestillinger om fremtiden.

En af dem har vel altid været at mennesket en dag ville blive til en mellemting mellem en robot og et rigtigt menneske. Men måske ville det slet ikke være så negative, som mange gør det til.

Side 5

Kunstig Intelligens

- 5 -

Kunstig intelligens og kunstig liv

Velkommen til universet af menneskelige robotter, intelligente insekter og kunstige figurer designet til at flyve rigtige fly.

Forskere i kunstig intelligens og kunstigt liv, de markerer deres levevis ved at kopiere og genbruge systemer fra den biologiske videnskab. Kombinationen af menneskelig intuition og den eksplosive udvikling på computerområdet har udformet et samfund af individer, som ta’r udgangspunkt i den menneskelige intelligens og miljø.

Kunstig intelligens var et formål til at knække fejdens koder i anden verdens krig. Det er lavet til at overgå menneskes intelligens ved, at følge faste lister af regler som er programmerede ind i en computer.

I dag kender man bedst denne fremgangsmåde fra skabelsen af Deep Blue, computeren som slog verdensmesteren i skak fra 1997.

Men denne strategi har store grænser, for det virker uvirkeligt at lave noget der bare ligner menneskes intelligens. I stedet for, har en ny bølge af kunstig intelligens langsomt kommet ind på mareredet. Det afhænger af en stor samling komplekse opgaver styrede af en simpel komponent. Fx netværker af kunstige hjerne celler som kan lære og genkende mønstre. Allerede nu kan visse netværker, rådgive og gi finansielle råd til firmager om hvordan de skal investere deres penge og hjælpe læger med at give diagnose til fx kraft.

Kunstig liv fokusere ikke så meget på menneskes biologi, men på biologien stærkeste sider. Det har allerede udviklede sig til mange sære ting som, robotter der arbejder i hold, maskiner der udvikler sig og kunstige figurer der lære, alder at kende, trække været og at dø. Biologer studere udvikling i kunstige verdner, computer er produceret af skadelige virus ved kunstige immun systemer. På Oxford er et hjerte blevet ar millioner af software celler, det viser lægerne mere om medicin end noget almindelig hjerte noget sinde ville have gjort.

Side 6

Kunstig Intelligens

- 6 -

Definition af intelligens

For at forklare den klassiske kunstige intelligens, er vi også tvunget til at spørge: "Hvad er intelligens egentligt?" Der er skrevet og sagt meget om intelligens, og fælles for alle disse udtalelser er, at man har yderst svært ved at blive enige. Ordet "intellekt" (latin: intellectus) betyder fornuft, tænkeevne eller erkendelse, hvilket er afledt af ordet intelligere, som betyder forstå. Vi har altså at gøre med et forståelsesmæssigt begreb, dvs. det at forstå eller at fatte. Evnen til at forstå ting og deres sammenhæng er i større eller mindre grad en medfødt evne, som således udvikles gennem hele menneskets levealder. Lidt mere praktisk kan man sige, at menneskets evne til at forstå og opfatte er et udtryk for kompetencen (potentialet) til at løse forskellige problemstillinger, til at tilegne sig ny viden og til at tænke (dvs.

intelligens).

Vi forstår, at intelligensen er evnen til, at kunne bearbejde et problem fra flere sider og finde en løsning ved hjælp af erfaringer og bevidstheden til abstrakt tænkning. Vi møder "problemer" hver dag, hvor vi skal træffe beslutninger, og hele tiden finde den bedste løsning. Når vi f.eks. skal spise, skal vi finde ud af, hvad man skal starte med, hvilken kartoffel skal man først skære i stykker? osv.

Et eksempel på intelligens?

Hvis det er intelligens, så kan vi finde intelligens mange steder. En hund ser en solsort på en græsplæne, den ved af erfaring, at det ikke kan betale sig at styrte imod den, for så flyver den. Hvis det har regnet, ser den efter om trappen ned til græsplænen er for glat til, at den hurtigt og lydløst kan komme på tæt hold. Den ser om, der er andre fugle i nærheden, der kan advarer. Den føler, hvor vinden kommer fra. Til sidst tager den en beslutning. Man kan i dette eksempel sige, at hunden energisk bruger sin færdighed til at bearbejde et problem fra flere sider, inden den kom frem til en løsning. Men man kan sige, at det ikke er ægte intelligens, for hunden lever bare på sine instinkter, der fortæller den, hvad den skal gøre, hvilket den husker fra forrige forsøg. Mennesket er langt bedre til at kombinere gamle erfaringer og situationer, til den perfekte løsning på et problem.

Side 7

Kunstig Intelligens

- 7 -

Mennesket overgået af maskinen

Forskere har længe forsøgt at efterligne det biologiske neurale netværk og hjernens egenskaber. (På et punkt har computeren allerede overhalet enormt, nemlig regne og tal funktionen. Maskinen har i mange år været langt bedre end mennesket til de traditionelle beregningsopgaver.) Men der er endnu ikke bygget et, der er så godt som hjernens. I et neutralt netværk kaldes neuronerne knudepunkter, der tilsvarende er forbundet indbyrdes som hjernens neuroner. I starten er forbindelserne lige dårlige, men bliver bedre jo mere netværket lærer, altså det samme princip som hjernen.

Definitioner på kunstig intelligens

Artificial intelligens (AI) betyder på engelsk kunstig intelligens også forkortet KI

Kunstig intelligens drejer sig om at få computeren til at udvise intelligens. Alan Turing var på et tidspunkt træt af spørgsmålene om maskiner egentligt kunne tænke, og foreslog dem omformuleret til, at maskiner med kunstig intelligens skulle kunne klare en bestemt prøve eller test, Turings test. En anden stor matematiker Minsky definerede tilsvarende kunstig intelligens som videnskaben om at få maskiner til at gøre ting, som ville kræve intelligens. Andre har en mere psykologisk vellydende opfattelse: Kunstig intelligens er studiet af mentale evner ved brug af computermodeller. Meningen er i hvert af disse eksempler, at forskningen i kunstig intelligens er fri til at vælge sine midler, så længe resultatet bliver intelligent performans, altså resultatet kunne lige så vel være biologisk som mekanisk. Et leksikon skriver, at kunstig intelligens er intelligente færdigheder udøvet af en maskine, og det har været vanskeligt at nå tilfredsstillende resultater, såsom at skabe et datamatprogram, som er i stand til at foretage problemløsning generelt. Derfor blev der udviklet ekspertsystemer eller videnbaserede systemer, hvor problemløsning knyttes til bestemte vidensområder. Leksikonet skriver tilsvarende, at det neurale netværks indlæring minder langt mere om menneskets, men er til gengæld baseret på processer, som man endnu ikke helt forstår.

Det neurale net

Når vi lærer noget, ophobes lærdommen i hjernen, og hjernens volume udvides, omend det er meget lidt. Hjernen er utrolig god til at sammensætte og komprimere viden på de mest besynderlige måder, via det biologiske neurale netværk. Det man kalder knudepunkter i det neurale netværk, svare til hjernens neuroner. Alle hjernens neuroner er forbundet indbyrdes. Hos en baby er forbindelserne meget svage, og når så den lærer noget, bliver

Side 8

Kunstig Intelligens

- 8 - forbindelserne stærkere og stærkere. Jo flere gange og bedre det går, jo stærkere er forbindelserne. Hvis babyen f.eks. skal lære at kravle, vil de første forsøg mislykkes, og forbindelserne vil blive ændret til den måske kommer op på alle fire. Derefter tager babyen måske det første skridt og falder. De neuroner der er forbundet, forbliver med en stærkere forbindelse end fra starten.

Alan Turing

Alan Mathison Turing blev født i London den 23. juni 1912. Som barn var han meget optaget af blomsternes form, og grundlagde senere en teori om biologisk mønsterdannelse. Han startede sin karriere med matematik på Cambridge Universitet i 1931.

Under anden verdenskrig, var Turing med til at bryde tyskernes Enigma koder. Koderne brugte tyskerne til deres kommunikationssystem til u-både for, at viderebringe deres viden om de fjendtlige skibes positioner. Mange mener, at vi stadig ville være besat og under "Nazi-styre", hvis det ikke var for Turing. Alan Turings enorme viden som matematiker og logiker, gik desværre tabt, da han allerede som 41 årig i 1954 blev drevet til selvmord

(hvilket uofficiel betvivles af nogle: de tror snarere, at han blev myrdet på grund af sin stærke involvering i de allieredes efterretningstjenester under den kolde krig) efter at være blevet "dømt" for homoseksualitet af den britiske regering. Dengang blev det, at være bøsse anset som lige så slemt som at være kommunist. Alan Turing lavede en test,

Turing-testen forløber på følgene måde: man spærrer henholdsvis et menneske og en maskine ind i hvert deres rum, hvorefter al kommunikation foregår per maskinskrevet tekst, via terminal og lignede, for at udelukke indflydelse fra de fysiske forskelle imellem mennesket og maskinen. Dommeren udenfor, som taler med dem begge, skal afgøre hvem der er menneske og hvem maskine.

Hvis en maskine består prøven, må den betragtes som "intelligent" (hvis et menneske ikke består og dømmes som værende en maskine, så... ja, det er endnu uklart hvad der så sker.)

Turing-testen har inspireret mange computereksperter til at forsøge sig med et program, som kan simulere en menneskelig samtale og klare testen. Der findes endda en årlig tilbagevendende konkurrence, hvor et dommerpanel bliver sat til at teste seks computere og to mennesker.

Side 9

Kunstig Intelligens

- 9 -

Kunstig Intelligens i nærmeste fremtid

Kan neurale netværk overvåge EDB?

Nyt avanceret fremskridt indenfor computerteknologi. Neurale net skal overvåge EDB-styresystemer.

Man arbejder hårdt på at udvikle et nyt sikkerhedsprogram til styresystemer af interne Edb-net i firmaer og virksomheder. Programmet skal bruges til at overvåge forskellige Edb-systemer, og ved hjælp af tidsdimentionen "lære" sig selv, hvornår noget plejer at gå galt og advare brugeren i god tid.

Dette kan måske sikre en vigtig server der plejer at gå ned i særlige situationer, eller eksempelvis et knudepunkt i firmaets interne Edb-net, der blokeres, når trafikken opfører sig bestemt.

Hvordan kan programmet lære sig det?

Programmet lærer at takle sådanne situationer udfra erfaringer og løsninger. Den kan selv optage intelligens udfra tidligere løsninger på et problem og belyse det fra flere sider. På denne måde vil den næste gang bruge forrige beslutning til at udarbejde et bedre resultat. Computeren vil langsomt ophobe intelligens (kunstig intelligens) og dermed har vi fat i spørgsmålet om computeren nogensinde vil komme til at tænke selvstændigt.

Ny computerteknologi indefor lægeverdenen

Man forsøger at forbedre teknologien i den lægevidenskabelige verden.

Man kan ved hjælp af computeren komme meget tæt på det menneskelige legeme.

Computeren simulere (efterligner), med hjælp fra en højteknologisk dukke, menneskets krop, og give lægestuderende en mulighed for at prøve en krisesituation uden fare for mennesketab. Dukken skal ligne mennesket så meget som muligt, så man har udarbejdet lunger, hjerte, samt man fylder "maven" med en spand frisk svinekød inden rollespillet igangsættes. Dukken får beskeder fra computeren, der igangsætter en stress situation.

Rutineoperationen kan på denne måde udvikle sig til en sand gyser, men uden at resultatet bliver fatalt. Det er så virkeligt at flere tilskuere af demonstrationen er besvimet, og man arbejder på at gøre det endnu bedre, med puls i håndled og menneskelige lyde. Hele øvelsen optages på video så man bagefter kan gennemgå handlinger og pådrage en vis erfaring.

Ikke nok med at kurset reducerer fra et år af en læges uddannelse til godt og vel tre dage, men man kan også bane vejen for et medicinsk eksporteventyr i millionklassen. Hvis det lykkedes for producenterne at "masseproducere" denne computer og dukke, kan det give et enormt potentielt marked (hele markedet). Men der er ingen tvivl om at udviklingen kan redde mange menneskeliv.

Side 10

Kunstig Intelligens

- 10 -

Konklusion

Computere udvikler sig utroligt hurtigt, men vil de mon nogensinde komme op på en hastighed som den menneskelige hjerne? Det var et af de mange spørgsmål vi spurgte os selv om, da vi startede med opgaven. Efter at have diskuteret spørgsmålet i lang tid, kom vi til den konklusion, at hvis mennesket lever om 100 år tror vi, at vi til den tid har lavet computere eller netværk, som er lige så kraftige som den menneskelige hjerne. Spørgsmålet er så, om det er en fremtidsudsigt vi skal se på med bekymring. Vi tror det næppe, da computeren allerede har overtaget mange af menneskets funktioner. Mange ting i vores dagligdag har allerede i dag indbygget små processorer, som enkelte eksempler kan nævnes videoen, mikroovnen, fjernsynet, telefonsvarer, stereoanlæg, legetøj.

Vi er også gået så langt som til at indoperere en computer: Hjertepatienter får i mange tilfælde indsat en pacemaker til at regulere hjerteslaget. Det vil altså sige, at computeren allerede nu har overtaget nogle af menneskets funktioner, hvor de er istand til at styre funktioner og reagere på forskellige påvirkninger.