Skru ned for lyden i høretelefoner | Eksamensprojekt | Kommunikation/It C

Side 1

1

Eksamensprojekt

Kommunikation og it C

Sundhed - 1.2 Skru ned for lyden i

MP3-afspillere

Hannah Sørensen og Signe Laursen

17.630 anslag med mellemrum, ca. 8 normalsider

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Case | Side 3
Indledning | Side 3
Fremgangsmåde, overvejelser | Side 3
Forundersøgelse | Side 4

- Målgruppeanalyse | Side 4
- Afsenderanalyse | Side 4
- Distribution | Side 5
- Firewall | Side 5

- Effekt/budskab Side 5

- Spørgeskemaer | Side 5
Produkterne | Side 7
- Spotify banner | Side 7
- Spotify lydspot | Side 9

Bilag | Side 11
- Banner | Side 11
- Manuskript til lydspot | Side 11
- Tidsplan | Side 12

Side 3

3

Case

1.2.Skru ned for lyden i MP3 afspilleren

Høj lyd er god lyd kunne man tro mange unge mener, men desværre er høj lyd i hovedtelefoner også skadeligt for hørelsen. Mange MP3 afspillere kan spille væsentligt højere end anbefalet, og Sundhedsstyrelsen ønsker en kampagne med fornyet fokus på risikoen for nedsat hørelse.

Indledning

Dette er et afsluttende projekt i faget kommunikation og it, hvor vi skal vise hvad vi har lært i løbet af de sidste år. Vi vil vise, at vi kan ud, fra en case, udvikle to produkter ud fra en gennemarbejdet forundersøgelse, hvor vi har taget forskellige værktøjer i brug, som kommunikationsmodeller, it-programmer og segmentering.

Vi skal vise hvordan vi bedst bruger de værktøjer for bedst at kommunikere vores budskab ud gennem vores produkter, mht. skrifttype, ordvalg, farver, komposition osv.

Fremgangsmåde, overvejelser

Før der overhovedet var nogen der havde valgt grupper eller case, gik hele klassen rundt og brainstormede fælles om de forskellige cases. Herefter fik vi lov til selv, at danne grupper og vi blev rimelig hurtigt enige om, i vores gruppe, at være sammen. Ved tidligere opgaver og lign. har vi arbejde sammen, også, og vi er generelt gode til at arbejde sammen.

Da vi skulle vælge vores case, stod vi mellem at lancere et nyt make-up mærke og for høj lyd i MP3 afspillere. Vi endte med at vælge sidste nævnte, da vi følte at det var der vi havde mest at arbejde med og vi havde allerede nogle ideer til produkter og budskaber.

Herefter gik vi i gang med forundersøgelse og arbejdede med den, indtil den var næsten færdig og først her begyndte vi at brainstorme produkter.

På trods af de ideer der havde fået os til at vælge denne case, sad vi godt fast i en form for creative-block. Mange af de ideer vi havde fået i starten blev hurtigt smidt væk, da de ikke levede op til kravene.

Side 4

4

Forundersøgelse

- Målgruppeanalyse

Da vores case konstaterer at det er de unge der er hører for høj musik i deres hovedtelefoner, er vores målgruppe derfor meget præget af unge.

Vi har valgt at indskrænke vores målgruppe til folk i alderen 15-30 år. Det gør vi fordi, at især 15-

25 årige ikke tænker over konsekvenserne for deres handlinger, og har en næsten

                 1
udødelighedsfølelse.

Derudover er det oftest på vej til og fra skole, institutioner, arbejde, osv. at folk vælger at lytte til musik, når de kører enten på cykel, går eller tager offentlig transport. Når musik høres på andre tidspunkter, er det oftest uden høretelefoner, da det generelt set, kun er for andres skyld, altså for at andre ikke skal lytte til ens musik, at man bruger hovedtelefoner.

Vi har valgt ikke at bruge segmentering ved vores målgruppeanalyse, da det ikke er en bestemt type mennesker, det er bare mennesker der lytter til musik. Den slags mennesker findes på tværs af segmenterne i eks. gallups eller minerva modellen.

- Afsenderanalyse

Vores case har bestemt, at vi er sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har allerede et meget troværdigt ry og omdømme, da det er noget mange forbinder med staten og ser som noget autoritært. Da vores målgruppe er fra 15 år, vil vi gerne fremstå så anonyme som muligt. Det har vi valgt fordi at I unges kredse er det ikke altid lige positivt at følge reglerne og autoriteter. Vi vil derfor forsøge at aflede modtagers opmærksomhed fra vores afsender-karakteristik, uden at fremstå utroværdige eller useriøse.

Fordi vi er Sundhedsstyrelsen, vil vi gerne have et meget professionelt design, med fakta understøttet af videnskab. Det skal hjælpe os med at fremstå troværdige, når vi kommunikerer vores budskab ud.

Som afsender er Sundhedsstyrelsen meget ligetil, og har en tydelig rød streg i deres kommunikation. Det er tydeligt hvad afsender mener med deres design og budskab, og hvad de gerne vil opnå.

Da vi som afsender ikke prøver at sælge et produkt, men en idé, giver det os større frihed til distribution. Med det menes, at vi ikke skal bekymre os om hvorvidt folk ser os som anmassende og grådige producenter der vil sælge dem noget.

Igen skal vi dog tænke på vores unge målgruppe, der, hvis vi gik med en meget aggressiv skræmmekampagne, ville blive irriterede over det eller bare ignorere det, via deres virtuelle fire-wall.

1

”Hjerneforsker om trafikfarlige unge: De ser sig selv som udødelige”, Pernille Gustafsson, fyens.dk, 6/2/2015

Side 5

5

- Distribution

Da vi ud fra vores spørgeskema kan se at 82,4% af vores an spurte målgruppe bruger Spotify har vi valgt at vores produkter skal relatere til dette.

Den virtuelle fire-wall er i forvejen meget stærk ved vores målgruppe, og endnu mere fremtræden ved spotify-reklamer. Reklamerne er noget brugeren er vant til og nemt kan ignorere. Det er ofte et irritationsmoment og derfor kan det være svært at bryde denne fire-wall.

Dog er det de færreste der vælger at skrue ned for lyden, for så at skrue op igen, og det giver os en fordel.

Derfor er udfordringen ved denne fire-wall at få lytterens opmærksomhed, med værdigheden og professionalismen i behold. Til dette vil vi bruge AIDA-modellen, da vi har brug for et overraskelses element for at bryde fire-wall’en, og vi skal skabe interesse og lyst i modtager, til at skrue ned for musikken.

- Firewall

Til distribution vil vi anvende Spotify, da det er et af de mest udbredte og brugte produkter til at lytte musik med. Spotify giver brugeren en mulighed for at opleve musikken gratis, dog med reklamer i form af radiospots mellem sangene og bannere på skærmen af den enhed brugeren lytter fra.

- Effekt/budskab

Den ønskede effekt med vores produkter, er at problemet med for højt musik bliver løst. Unge skulle blive oplyst, og bruge deres nye viden til at passe bedre på deres hørelse, ved at skrue ned for musikken. Modtagere skal føle et behov for, at skrue ned for musikken, enten fordi de vil skåne deres hørelse eller fordi det er det mest respektfulde for musikken.

Det er vigtigt, med hensyn til målgruppen, at vi får formidlet en diskret skræmmekampagne, der gør det acceptabelt at da det i sidste ende vil koste staten når der vil opstå et behov for hjælpemidler til nævnte høreskader.

- Spørgeskemaer

Vi lavede to spørgeskemaer.

Et hvor vi bare spurgte om folk brugte spotify, for at understøtte vores teori om den store brugerflade.

Det andet spørgeskema brugte vi til at bestemme og forklare målgruppen; alder, deres kendskab til høreskader, hvornår de lyttede til musik i hovedtelefoner osv.

Side 6

6

Vi har fået lidt over 100 svar på vores spørgeskema men pga. betalingsbetingelser kan vi kun se hundrede af dem. Dette betyder også at vores svar ikke er gennemsnittet for alle i vores målgruppe i Danmark. Men vi vil gå ud fra de svar vi har fået som en general for hele vores målgruppe

50% af de an spurgte høre musik i mere end en time om dagen.

54% bruger de såkaldte in-ear høretelefoner altså dem der sidder helt inde i øret tæt på trommehinden.

24% bruger over-ears altså de store høretelefoner der sidder ude på hovedet.

22% bruger ikke høretelefoner men højtalere.

Dette fortæller os at vores budskab er aktuelt for i hvert fald 78% af vores målgruppe. Og især for de 54% der bruger in-ears da vi ved at det er der, der bliver set de fleste skader, og det er dem vi gerne vil nå ud til.

Hvor høre du mest musik?

10% privat transport, altså i bilen.

45% offentlig transport, altså bus og tog mm.

4% høre mest musik når de cykler.

5% når de løber.

6% anden form for motion.

28% andet f.eks. i skolen, hjemme og på arbejde.

Vi kan se at der er flest der lytter når de tager offentlig transport.

Begge spørgeskemaer delte vi på facebook, i stedet for et Lectio-skema, da vi derved ikke begrænser responsgruppen til gymnasieelever.

Side 7

7

Produkterne

Spotify banner:

Om produktet:

Vores tanke bag dette banner, var at det skulle passe til vores lyd-spot.

Da vores lyd-spot er baseret på, at Thomas Blachman skulle indspille det, var vores første ide, at have et billede af Blachman med en løftet pegefinger ved siden af en irettesættende tekst. Det ville dog ikke være en optimal måde at påvirke vores målgruppe på, da den yngre del af vores målgruppe i forvejen er i en alder hvor de sætter sig mod autoriteter.

Vores anden ide, og den ide vi endte med at føre ud i livet, går på at have en almindelige, ikke-kendt person i midten af billedet, der bliver skreget ind i hovedet af anerkendte, genkendelige og aktuelle musikere. Da spotify-bannere er meget lange og lave, skulle der enten en del musikere til for at fylde billedet ud, hvilket ville optage evt. plads til tekst, valgte vi at bryde banneret op i to. Ca

⅓ til tekst og ⅔ til billedet.

Billedet er lavet i Photoshop CC 2014. Det program valgte vi, da den ene af gruppemedlemmerne er nogenlunde bekendt med programmet og ville derfor være i stand til at vise hvad vi ville med produktet.

Der er seks musikere(Fra venstre mod højre: Jessie J, Angus Young, Lady Gaga, Eminem, Ed Sheeran og Lukas Graham), tre på hver side af Hannah, som repræsenterer vores almindelige menneske, for at der er balance i billedet. Vi overvejede at have Hannah helt til venstre, set fra halv-eller tredjegrads profil og give hende et meget animeret look, hvor hår og kinder blev blæst væk fra ansigtet grundet de seks mennesker der stod og skreg hende ind i hovedet.

Hannah er placeret på den midterste lodrette streg der deler billedet i tre, og med næsen på den vandrette halveringslinje.

Musikerne er alle placeret så deres munde er ca. lige under den vandrette halveringslinje, vendt ind mod Hannah.

Teksten er sat sådan, at der er en lige stor højde på hver side af halveringslinjen. Den er en lysegrå, for at give indtrykket af hvid, uden at den skærer i øjnene. Det har vi valgt fordi, hvid forbindes med renhed og uskyldighed, at vi ikke har nogen bagtanker, og bliver ofte brugt ved hi-tech for

                                                    2
tiden, og appellerer derfor til den meget teknologiske generation.

Teksttypen er en antikva-type, fra Photoshop: Trajan Pro 3 Bold. Denne har vi valgt, da den skriver alle bogstaverne med stort, og er letlæselig. Ordet ‘høre’ er gjort 2 punkter større end resten af teksten for, at lægge et diskret tryk på ordet og budskabet.

2

Kommunikation/it C, side 61 fakta boks om farvers betydning

Side 8

8

Linjerne er sat op på den måde, for at skabe balance og ro, at gøre det behageligt for modtager at se på og virke som en afsender der ved hvad de vil. Modtagerne skal ikke være i tvivl om vores budskab, selv hvis de ser reklamen uden lyd spottet.

Hannah er meget neutralt stylet, så hun bliver svær at sætte alder på, for at nå vores brede målgruppe. Derudover har hun grønne høretelefoner i, som man nemt lægger mærke til og også relaterer til problemet.

Hun har et forvirret og lettere irriteret udtryk i øjnene, for at udtrykke det irriterende ved at blive skreget ind i hovedet.

Omkring Hannah er baggrunden lys, modsat baggrunden omkring musikerne der er sort. Det har vi gjort for at skabe kontrast mellem de to verdener vi portrætterer sammen: Den mørke scene med spotlight som musikerne typisk performer på og den ganske almindelige hvide væg, som alle jo kender og færdes omkring.

Det skal give indtrykket af, at når man lytter til høj musik i ørene, er det ligesom hvis der var en der

stod og skreg dig ind i ørene.^{3}

Generelt er banneret bygget op efter KISS princippet, og det har været planen hele vejen igennem,

                          4
da det er en lille format(728x90)

, hvilket ikke giver plads til eksempelvis AIDA eller HYSO, der begge er modeller, der til visuelle produkter kræver plads og indeholder en form for længere forklaring.

Vores banner har to elementer; tekst og billedet, der sammen kommunikerer et meget simpelt budskab ud. Der er ikke noget man skal tænke over og der er inden Desire eller See. Produktet har en strejf af provokation, da der næsten hånligt bliver spurgt ‘Er det sådan du vil høre dit musik?’, som virkelig lægger op til, at det er dumt at høre høj musik.

Vi har placeret Sundhedsstyrelsens logo satte vi ind så diskret som muligt, i nederste højre hjørne.

Refleksion over banner:

Først og fremmest skal vi sige, at ude i virkeligheden ville dette produkt være svært at udføre og markedsføre. Det vil det være, pga. copyright. De seks kunstnere som lægger ansigt til, skal formentlig give deres samtykke, oveni at de fotografer der har taget billederne ejer copyrighten til dem. Derfor ville der være meget arbejde bag ved, i forhold til hvad vi har lavet.

Derudover, ville det have hjulpet meget på udseendet hvis det havde været bedre billeder og i nogenlunde samme farvetone, da det er blevet nødvendigt at manipulere med billederne.

Signes Photoshop egenskaber er heller ikke tilstrækkelige for, at lave en ordentlig reklame, så det ville også være noget der skulle ændres på.

3

”Hvad er værst for hørelsen: Festival eller iPod?”, Jeppe Wpjcik, Videnskab.dk, 5 juli 2012

4

Spotify Ad Specs

Side 9

9

Vores billede af den almindelige person, skulle nok have haft en anden baggrund, som målgruppen ville relatere til. Eks. et bus- eller tog sæde.

Spotify lydspot:

Om produktet:

Dette er det første produkt vi begyndte at udvikle. Da vi mente at en spotify reklame kunne nå rigtig mange i vores målgruppe, begyndte vi at brainstorm over hvad det kunne være. Da vi hørte en sang fra vinderen af dette års x-factor blev vi mindet om Thomas Blachman. Thomas Blachman er en dommer elsket af den unge generation i Danmark. Han udtrykker hvad han mener, på en sjov måde hvilket gør at mange unge lytter til ham. Derfor valgte vi at udforme et lydspot med den hensigt, at det var Thomas Blachman der skulle indtale det.

Da det jo selvfølgelig stod klart for os at vi hverken havde færdigheder eller ressourcer til at udvikle et sådan produkt har vi valgt at lave en rå lydoptagelse af hvordan lydspottet skal være, med Matthias Sørensen, en af vores venner der venligst har hjulpet os, for at give indtrykket af en mandestemme.

Vi begyndte med at se en masse forskellige klip med Blachman for at fange hans talemåde og den måde han udtrykker sig på. Vi skrev da et manuskript der genspejler vores budskab, men som samtidig gør brug af Blachmans forvirrede måde at kludre rundt i emner på.

I selve manuskriptet sammenligner vi musikken med en bøgeskov. Dette kan fortolkes dybere, som forsøgt i manuskriptet, men er egentlig bare et element sat ind for at skabe mere troværdighed omkring Blachman og at vække opmærksomheden hos lytteren.

Vi bruger AIDA modellen til udformningen af manuskriptet.

Vores attention bliver skabt gennem snakken om bøgeskoven både i starten, men også når det bliver sagt lidt aggressivt(linje 1-5). Bøgeskoven fanger lytterens opmærksomhed fordi det er en underlig sammenligning og broget forklaring. Det lokker lytteren til at lytte med videre for at kunne finde sammenhæng. Interest kommer blandet ind fra linje 3 og ned til linje 7 hvor der stilles spørgsmål til lytter på en pirrende måde. Desire skaber vi ved, omvendt, at sige sådan er det nu. Vi kommer med nogle antagelser og danner en person lytteren ikke har lyst til at være(linje 8-11). Dette gør at lytteren er mere åben i de to sidste linjer hvor Blachman først hæver sig selv og så derefter lægger hele budskabet frem for lytteren for at skabe en action.

Da dette jo er en spotify reklame kan lytter ikke bladre væk fra reklamen, men med det har vi alligevel prøvet at udforme et lydspot der ikke er kedeligt og som udfordrer lytteren.

Side 10

10

Angående lyd effekter i baggrunden af lydspottet har vi valgt at det kun skal være Blachmans stemme. Dette giver en større fokus på ham og budskabet. Samtidig ser vi Blachman som en mand har fokus på målet og vi mener derfor at en nedtonet stil er tro til hans person.

Refleksion over lydspottet:

Vi mener at vi med vores manuskript har fanget essensen af Thomas Blachman ret godt, vi vil dog sige at han er svær at gøre kunsten efter hvad angår hans verbale syndfloder. Produktet mener vi, vil skabe den effekt vi går efter, hvis det altså blev produceret ordentligt.

Selvfølgelig er det jo Blachman der skulle lægge stemme til lydspottet og det fungerer derfor ikke så godt med andre stemmer end hans.

Side 11

11

Bilag:

Banner:

Manuskript til lydspot:

Rød = aggressivt

Musik. Musik er som en bøgeskov. Den blomstrer og vokser konstant. Som, som, grønne blade der bølger i vinden.

Men en bøgeskov bliver jo ikke bedre af at du skruer op for den! Du skaber jo kaos menneske!

Hvof- hvorfor ødelægger du den smukke skov, og knækker alle grenene på den?

Det er jo ikke bassen alene der er vigtig, træerne kan jo heller ikke vokse uden både vand og sollys.

Hvor er kærligheden?

Du er som en sort klat, der bare blævrer i takt med bassen. Du ødelægger jo både din krop og din sjæl ved at skrue for højt op for musikken. Du skaber cancer i din hjerne, du lader jo ikke musikken røre ved dig.

Det jeg prøver på er jo bare at redde danmark fra sig selv!

Så skru du bare ned og nyd den vidunderlige oplevelse musikken giver

Side 12

12

Tidsplan

Dato | Arbejde

Torsdag 12/3 Oplæg omkring eksamen +i degenerering

2 timer | omkring cases

Tirsdag 24/3 Valg af grupper og case.

4 timer Her begyndte vi at brainstorme over vores valgte case samt at søge efter kilde.

Tirsdag 7/4 Spørgeskema udformes

2 timer

Torsdag 9/4 Forundersøgelse begyndes

2 timer

Tirsdag 21/4 Videre arbejde med forundersøgelse, samt startet

3 timer | idegenerering omkring produkter

Torsdag 30/4 Valg af produkter og udformning af disse

2 timer